the shadow in the forest //Cosette//

omgivelser: de mange træer fuld månen alle dyrene
vejre: dejlig aften let brise en smule køligt
sted: Ashen wood forest
tid: der om kring kl 22
stil: et par normale cowboy bukser et par slidte sko en stor brun læder jakke en stor taske og en hvid t-shirt

han gik langs stien i skoven med hovdet ned de sidste par jagte har taget hårdt på ham så han trangte til et lille hvil det kunne han også godt mærke men ikke her det var simpelthen for risikabel, han gik lidt videre med hårde faste skridt han kigget lidt rundt og følte om der var nogen han kunne ikke rigtig føle noget omkring sig lige i øjeblikket skoven var så stille denne her aften det var han ikke helt vant til der har sket noget omkring ham så længe nu men han nydt virkelig stil heden omkring ham det var helt skønt at nyde freden, han så et kæmpe træ som han satte sig hen ved stilte tasken der lød et lille bump efter som man kunne både se og høre den vejede en del. han åndet lidt ud satte sig ned opnet tasken tog et brød frem og beyndte at spise lidt han kunne ikke helt huske hvornår han havde spist noget han kunne mærke han havde brug for flere kræfter i denne her krig

Cosette kom gående, hun skulle hjem i sikkerhed i hendes landsby. Hun var ikke altid tryg ved mørket, men idag var hun ikke bange af sig. Hun løb igennem træerne, men hun snublede over en rod fra et træ og væltede oven i en fremmed. Dette kunne godt minde om et mislykket overfalds angreb, men det var det jo ikke. Cosette havde fået et chok og hun stivnede.

Azriel var ikke lige forberet på at en kvinde kom løbene hans parader var ikke oppe men det så ikke ud til hun gjorder noget han rejste sig stille op "kom lad mig hjælpe dig op" sagde han med et varmt smil. man kunne se han ikke engang var rørt over det han tog det ikke engang som et angreb og hvis det endelig var, så var det lidt ydmygende for ham at blive angrebet på den måde men han tænkte ikke mere over det og ventet til hvad pigen ville gøre

Hun lod ham hjælpe hende op, hun smilte til ham. "Undskyld det var ikke min mening at.. ja du ved." Hun syntes det var en smule ydmygende og kiggede ham glad i øjne. Hendes øjne var varme og kærlige.

han grinte lidt af hende hun virket ret sød i forhold mange andre han har set, "det iorden der skete ikke noget ved det jo" sagde han stille mens han satte sig ned igen han kigget glad op på hende, "bor du i nærheden eller løber du bare en lille tur" spurgte han hende om mens han tog et stykke frygt frem for sin takse og begyndte at spise igen "forresten er du sulten for så kunne du da f lidt at spise" sagde han mens han kigget lidt ned i sin taske for at se hvad der var der nede

"Ja tak" Svarede hun af høflighed, han virkede ikke slem. "Jeg bor i nærheden." Hun smilte glad. Hun kørte en hånd igennem sit hår og hends øjne gjorde nærmest en helt varm. Hun åndede lettet ud, der var ingen farer på færd. Hun kunne tage det roligt.

han smilte stille til hende "her tag plads" sagde han stille med et varmt smil man kunne nærmest føle hvor varm han var, han kigget lidt rundt for at se om det var tæt på hvor de var. "forresten jeg hedder Azriel" sagde han med et varmt og venligt smil mens han tog to flasker vand fra hans taske noget mere brød og et rødt flammet tæppe frem og lagde det op på jorden for at maden ikke skulle blive beskidt

Hun satte sig venligt på tæppet, det var dejlig at side ned efter en hel dag til fods. Hun åndede lettet ud, og smilte varmt. Natten havde en kold brise, Cosette fik lidt kuldegys. Men det var ikke det helt store. Hun lukkede øjne kort og trak vejret ind og pustede let ud igen.

han smilte stille til hende mens han ragte hende et stykke brød "undskyld jeg fik ikke fat i dit navn hvad hed du min søde ven" sagde han med et varmt smil på læben mens han tog en tår af sin vand mens han smilte stille til hende og lagde sig lidt tilbage

"Mit navn er Cosette. Det betyder den sejrrige." Hun trak på skuldrene og smilte. Hun havde enlig fundet ud af hvem hun var, hvilken blandnings race hun var. Hun var glad og smilte varmt og kærligt. Hvilken race var han mon? Hun tog imod brødet og tog en bid. Hendes øjne kiggede ind i hans, og de udstrålede af venlighed.

han grinte lidt som regel betød ens navn noget forskeligt og nogen var stor andre var ikke men de kunne vel lave det om, han kigget på hende med et varmt smil "flot navn" sagde han mens han kigget hende i hendes øjne

"Mange tak, dit er også meget speielt." Hun smilte og kiggede rundt i den næsten mørke skov. Den lød ikke stille, men heller ikke ufredligt.

"jo tak" sagde han med et smil mens han lyttede til skoven og den masse larm der nu engang var, han kigget lidt rundt mens han smilte stille

"Hvordan kan der være så meget larm? Gad vide om der nogen som er på jagt efter nogle?" Hun trak på skuldrene og smilte til ham.

han sukkede stille "nogen steder i skoven er der larm efter som der er sket noget nogen andre steder" sagde han stille og kigget rundt mens han trak lidt på skuldrende og lagde sig ned "spørgsmålet hvad der kan ske" sagde han med et smil på læben og så mod træerenes krone