Can you help me? -Cosette-

Jacob listede igennem skoven, med halskæden svingende om halsen og blikket rettet frem ad.. Han måtte have den haskæde af, lige meget hvad.. Den var så småt begyndta at irriterre ham.. Nej, den var begyndt at irritere ham! Han hadet den! Den gjorde ham til noget han ikke var..
han hoppede op i et træ.. Heldigvis havde han sin hættetrøje på.. den havde han snuppet tilbage uden Victoria havde set det.. Så nu kunne han endnu engang skjule ansigtet bag den blå hætte..
Han kiggede rundt, nød udsigten et kort sekund.. Da han pludselig kunne ane noget længere fremme.. Det var en gruppe unge.. De søgte sikkert efter sjov.. Jacob smilte lumsk.. Nu havde han noget at lege med..
Hurtigt sprang han fra træ til træ, inden han landte i det træ nær de unge.. Med en enkelt hånd bevægelse, fik han dem til at glide rundt og med en anden håndbevægelse, skabte han torn høje istapper, så de ikke kunne komme ud af is banen..

Cosette gik bag nogle unge lyselvere, hun holdte sig lidt på afstand. De skulle ikke opdage hende.. Ellers ville de blot tage hendes liv, pludselig slog torne af is op om de unge. Cosette sprang tilbage, og kiggede rundt. Hun fik øje på en dæmon, med hår hvidt som sneen når den dækkede jorden om vinteren. Hun ville enlig ikke hjælpe men hun fandt sig ikke i den opførsel. Hun var halv lyselver og fandt sig ikke i at han skullevære ond i hendes skov. Hun løb op til ham og sprang på ham med hendes elver hurtighed. Og væltede ham ned på jorden, hun stod og kiggede ned på ham. Med et hårdt blik.

Det var morsomt at se disse væsner gå i panik.. De væltede og skøjtede rundt på isen, imens nogen af dem enden greb fat i hinanden eller de torn høje istapper.. Jacob grinte hånende og ville til at fryse en af de unge til is, da en skikkelse kom farende imod ham. Før han kunne nå at reagere, lå han nede på jorden og kiggede op på skikkelsen.. Det var en pige og tydeligvis en der ikke kunne lide hans opførsel, han kunne nu heller ikke selv lide den, men han kunne ikke stritte imod. Hurtigt rejste han sig op fremtryllede en istap i sin hånd.
"Bland dig udenom," sagde han koldt og kiggede på hende med et blik der var ligeså kold..

Cosette så han kiggede koldt på hende,men hun kastede sit hår tilbage.
"Ville ønske jeg kunne, men det kan jeg ikke." Svarede hun og hævede et bryn. Hun var ikke kold, det kunne hun ikke. Men hun havde fået selvtillid, og sådan var det bare. Han var hurtigt oppe og stå med en istap i hans hånd, hun kiggede på istapen uden frygt og med lysets varme smeltede den langsomt.

Han slap istappen, da den langsomt gav sig til at smelte..
Pokkers, hvis hun havde is i sin magt ville hun være stærkere end ham.. Is kunne ikke vinde over ild, det ville bare smelte..
"Og hvorfor så ikke det?" spurgte han og kiggede hen på hende.. Han beholdte det samme kolde blik.. "Hvorfor kan du ikke bare lade dem lide? Det er jo ikke nogen du kender, siden du ikke gik med dem,"
Imens han ventede på et svar, kiggede han kort hen på de unge der stadig skøjtede rundt..

Hun holdte blikket på ham.'"Måske ikke men det som du gør er forkert!" Snerrede hun en smule, det var hendes jaguar som ville frem. Men hun lodvær, ikke lide den smerte ligenu.
Hun kiggede på hans halskæde, og holdte blikket på den. Den havde mørke kræfter over sig, hun sendte en lysstråle på den. Bare en lille en, men det hjalp måske kun en smule. Hun vidste ikke hvad den gjorde, men hvis det havde hjulpet lidt som hun mente så ville hun gerne se hvad det var der ville ske.

Det var ikke ild hun havde i sin magt..
Nej.. det var lys!
Den gode Jacob lyste op, da han kunne huske Victorias ord.. Kun en person med lys i sin magt, kunne få halskæden af..
Jacob kiggede ned på halskæden, den stoppede med at lyse så snart hun kastede en lille lys stråle på den.. I stedet gik den op og pinte Jacobs hoved.. Fortærrede ham indvendigt med mørke tanker og hæslige skrig..
Jacob tog sig til hovedet af smerte..
"Lad mig være!" hvæste han..

Cosette kunne se noget som lyste op indeni ham, men den stoppede med at lyse. Hun kiggede på dem.
"Ikke hvis jeg kan hjælpe dig!" Svarede hun stille, og kiggede på ham. Og sendte en lidt kræftigere ståle af sted imod hans halskæde. Hun tog en dyb indånding, og kiggede på halskæden om hvilken virkning en eksta stråle ville gøre.

//Undskyld det korte svar.. //

//Helt i orden //

Halskæden begyndte at ryste.. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro at den rent faktisk havde følelser.. Men, det var bare mørket inde i den som ikke kun tåle de lyse stråler som ramte den..
For at brokke sig mere, gjorde den sit skrig højere inde i Jacobs hoved, så han undslap et skrig af smerte.. Han kiggede over på Cosette, med øjne der var skræmte og bedende..
"Hvis du kan," Han holdte en pause og skreg. "Så ødelæg halskæden!"

Det gav et sæt i hende da han skreg, men hans ord.. De fik hende til at nikke, han havde brug for hende hjælp..
Hun holdte fokus, og sendte den kræftigste lysstråle afsted som hun nogensinde havde lavet. Dens lysstrålede helle skoven op, og selvestrålen landede på halskæden. Det burde være kræft nok, men hun var ikke sikker, hun var lysvæsen blandet med shapeshifter. Hun var en smule stærkere end andre racer derfor.

Lys strålen var så kraftig at den smeltede isen under de unges fødder og istapperne, så de kunne løbe deres vej. De skulle ikke nyde noget af alt den ballade.. De stak halene imellem benene og løb, så sig ikke tilbage..
Jacob faldt ned på knæ og sørgede for at holde sig op, med sine arme.. Han rystede.. Mørket havde taget hårdt på ham, men nu.. Var det som om at det var væk.. Forsvundet.. Han kunne ikke længere høre deres skrig..
Halskæden landte på jorden foran ham.. I stykker.. Hun havde vundet..
Han kiggede op på Cosette, med et stort, varmt smil.

Cosette stoppede strålen og pustede vildt. Det var meget energi, som hun havde brugt. hun kiggede op på ham, hans smil var pludselig varmt og stort. Hun gengalte det, og to sekunder var hun med at falde om. Men kom hurtigt til sig selv.
"Det var så lidt." Svarede hun stille og smilte stadigvæk til ham..

((Beklager jeg har et lille krea svigt ))

//det er helt i orden //

Jacob rejste sig op, kiggede ned på halskæden med et stort smil.. Han kunne ikke tro det.. Den var væk.. Han kunne ikke længere høre de onde tanker, lade dem påvirke ham til at gøre ting han ikke ville..
Han var fri!
Fri, fri, fri!
Han gik hen mod cosette..
"Tusind tak!" Sagde han med det samme store smil.. "Du aner ik hvor længe jeg har ville af med den tingest,"