Oplysninger eller ikke--- Elyas

S: light´s hope church.
O: byen, folk
T: 23:30
V:kul sort udenfor, det er næsten helt uhuggeligt mørkt
Påklædning: sort korset som fremhæver hendes former, sort stilletter og nogle sorte læderbusker.

Lyden af sko gav genlyd, en der klædt mørkt, faldte helt i med den sorte nat som omgav hende. Pan var på jagt, hendes kunde havde oplyst hende at fjende af ham ville befinde sig kirken, hun skulle drog ikke dræbe og det syntes hun var en skam hun elskede at se folk bukke under. Hun blottede svagt de spidse tænder idet noget forstyrrede hende, hun trak vejret dybt og den vidunderlige duft af mennesker ramte hende i ansigtet, det var ikke bare blod, men blod fra jomfru Det var pans ynglins blod. Hun fulgte duften og endte på kirkegården, mon det var kundens fjende som duftede så godt.
Pan bevægede sig fren ad længere hun kom kirken jo mere forandrede hendes øjnene sig de gået fra almindelig nøddebrune til røde dybshavs perler. Pan sank klump vis kundens fjende måtte gøre alt for ikke at springe på vedkommende. Da hun kom sank hendes hjerte en smule inde i kirken var der en mindre forsamling af sørgende gæster, hun måtte have været så fokuseret på jomfru duften at hun mærket lugten af de andre. Hun bevægede sig og gav sig til kende. " Jeg søger Sam Maxwell" svarede hun og gjorde alt for lyde normal, hun kiggede sig rundet idet ældre herre trådte frem, hun studerede ham smilede svagt han måtte være sidst tresserne han krum og gik med stok. Hun kneb svagt øjenene sammen inden hun igen brød tavsheden " jeg skal have nogle oplysningerne om ham her" sagde vidste billed af tarvlig udsendet mand. Maxwelll rystede på hovedet han sikker på at vidste hvem han.
Pan måtte virkelig anstrenge sig for ikke springe på idet vreden bredte sig, hun var en ulv i fåreklæder lige nu måtte ikke skræmme dem. Hendes forvandlede sig til stram streg hun vred for vidste at løg for hende. Hun smilede svagt " kan vi måske tale udenfor under fire øjne?" spurgte hun og manden nikkede det var ikke stedet at snakke om det især ikke for alle disse sørgende.
Da manden kom vendte han sig om imod hende vendte sig se om der var nogen bag dem, efter sikkeret sig at det var der ikke begyndte han at tale.
Efter samtalen ventede Pan udenfor, han fortalt ahm en ved navn hun ikke helt kunne huske lige nu, men det var nu gjalt og hun skulle finde ham

Hvem samles midt om natten, for at sørge? folk holdte da begravelser midt på dagen, gjorde de ikke? eller var denne verden virkelig så forskellig i forhold til hans egen? De troede vel på gud, når de gik ind i kirken!
Man kunne godt kalde ham respektløs...Men nu befandt han sig altså her!
Bagerst i kirken, mens han bare holdt øje med folk. Han var ikke interesseret i hvem de sørgede over, mere hvorfor det var på dette tidspunkt. ville en af dem ikke nok snart sige noget?!

Denne aften havde han nogle almindelig, mørkeblå jeans på. Nogle almindelig, let slidte kondisko. En sort t-shirt og en mørkeblå overtrøje, lynet op.
Hans mørkebrune hår strittede nok lidt, for han havde været aktiv hele dagen. han var begyndt på sit eget træningsprogram.
Han følte sig lidt søvnig, som han sad her...
Men pludselig skete der noget nyt.
En kvinde trådte ind i kirken. Det lød larmende, i forhold til den stilhed der ellers havde været i kirken. Altså lige bortset fra en kvindes evige snøften! forhøjet, begrund af der var så højt til loftet...
folk virkede overraskede over at blive afbrudt. Og nysgerrige. Nogle af dem.
Hun ledte efter en person og en ældre herre rejste sig op.
hun viste en billede og han nåede svagt at se hvem billede var af...En mand der ikke så helt...ja, velholdt ud.
Så slog det ham. Han havde jo set den mand før! Ham på billedet...
I et øjeblik blev han i tvivl. Skulle han blive her og se om han overhoved kunne finde ud af, hvorfor folk var her?
Eller skulle han tage chancen og håbe denne...vampyr...ikke var ekstra sulten?
okay, de åd nok ikke lige dæmoner som et hovedmåltid. Men han lod sig ikke narre af de få han allerede havde mødt, som havde været venlige nok.

Han rejste sig fra sin plads og listede ud efter dem, da de gik ud af kirken. Kvindens gråd, fortalte ham at menneskerne inde i kirken begyndte at sørge igen.
Han lod en hånd glide gennem sit hår, da hans øjne gled afslappet over de to personer...Kvinden så faktisk lidt sur ud.
Han lænede sig op af kirkemuren og lyttede til deres samtale...

* Elyas hvordan kunne han have oplysninger om noget han er jo en ny kommer* tænkte hun rynkede sine bryn. først opdagede ikke noget " Elyas" mumlede hun rynkede brynene endnu mere, hun anede ikke hvad skulle tænke, men næsten sikker på at sagt et navn for redde hans egen røv. Hun bed tænderne hårdt sammen imens blik vandrede omkring hun havde fanget færten af en dæmon hun bed sig svagt læben. vendte blikket imod ham.

Han måtte indrømme dette forvirrede ham...hvordan kunne manden vide noget som helst om ham? hans navn, at han var ny...Og samtidig give dem til denne kvinde uden så meget som at blinke?
Han følte sig lidt usikker på tingene nu. Skulle han bare liste ind i kirken igen? Eller skulle han blive stående? måske gå sin vej? Det var jo tydeligt hun sikkert ville prøve at finde ham nu...så måske var det bedst bare at blive stående. så slap de begge for en måske energikrævende jagt.
han lod sit blik glide over dem, da kvinden pludselig så hen mod ham. Og hvad kunne han andet, end at hæve sin hånd og vinke med et lille smil.
jep. Han var drengen der intet vidste om denne verden...Og det han faktisk viste, så ud til at volde ham problemer...

Pan vidste ikke hvad hun skulle begyndte derfor bare stirre frem for sig, hun vidste godt at dette betød, men lige nu anede ikke rigtigt hvad hun skulle gøre, hun skar svagt grimasse inden vendte sig om imod ham igen, hun smilede svagt " godaften" sagde hun venligt, det var ikke hun ville have kun oplysninger, vis venlighed kunne hjælpe så måtte hun skrue bidsen på, men lige nu var der ingen grund til det. Hvis nu kunne vridste dem ud af hans hænder. Desuden så meget ung ud det ville være syndt dræbe ham. Han havde hele livet foran sig, men der kunne snyde. Hun vendte igen blikket væk, jomfru blodet gjorde drog smule irreteret. Hun kunne få der og ville gerne have det.

Han så lidt på hende.
"Det kan vi da godt kalde det" smilte han svagt. så venlig, så venlig...og alligevel så afstandstagen. Han troede ikke på det. hendes venlighed.
Hun ville opnå noget. og det var sikkert en oplysningen eller to, som han sikkert havde.
"Nå, men lad os springe formaliteterne over. Du vil vide noget som jeg sikkert ved noget om. Om en eller anden person...Ham på billedet...Må jeg spørge hvorfor? Hvad ønsker du med den person?" smilte han svagt.
Det var både af nysgerrighed, men også af ren ansvar. Han kendte manden...Og han fornemmede at denne vampyr måske ikke ville ham helt det bedste...så man kunne på en måde sige han var ansvarlig for at der ikke skete manden noget. i hvert fald ikke ved at det gik igennem ham...Men om han kunne holde det, viste han ikke.

hun himmlede svagt med øjnene selvfølgelig skulle han have det vide, men hun kunne ikke fortælle ham det for det strengt fortroligt, kunden var den eneste udover hende. som vidste hvad hun skulle med ham, hun gættede på at han havde de oplysninger som søgte hvorfor skulle han ellers spørge? Hun svagt glide igemmnen håret sukkede irreteret, hun bed sig svagt læben " jeg skal gøre forretning med ham" svarede hun og udlod at fortælle at forretning var lig med død og mord. Det kunne han selv regne ud vis han var så smart. Endnu gang lod hun hånden glide igemmen håret inden hun vendte sit blik imod himmelen som lige så mørk som hendes sind ingen gang månen havde gidet at vise ansigt idag. Hun lukkede svagt øjnene for tænke tilbage, til den livet ikke var så besværligt, men hvornår havde den ikke besværlig.
Hun havde opvokset i en vampyr familie, hun var endda opvokset med vold og seksuel misbrug. Hvis ikke det havde gjort forskruet og ond så vidste hun ikke hvad hun åbende øjnene kom tilbage. Hun anede ikke
hvordan skulle få oplysningen ud af ham, men vis ikke den snart kom ville hun miste sin tålmodighed, det stærkest side hun havde.

han fornemmede faren. Den hang mellem dem og det var lige før han kunne række ud og tage fat i den. men han viste ikke hvad han skulle gøre ved det. Han var ikke personen der gav op, gav sig. Det var lidt hans egen skyld, han havde jo næsten selv fremprovokeret dette problem...men hvordan skulle han kunne forudse det, bare for at gå ind i en kirke midt om natten?
Hun ville ikke lave uskyldige forretninger med ham. Han viste det. både fordi manden ikke ligefrem var den bedste handelsmand, men også fordi...hun så ud som hun gjorde. og var vampyr. Hans far havde sagt at de to racer enlig burde samarbejde...men der var vist ingen der turde stole på hinanden.
"Nå ja..." han valgte at spille dum. Måske slap han let fra det igen så.
"...Men hvis i vil gøre forretninger, ville han nok have fortalt dig hvordan i skulle kontakte hinanden" han blinkede til hende. den gamle mand så lidt på dem, før han krøb tilbage og listede ind i kirken igen. Godt. Flygt, din orm. din sladderhank...Han sendte ham et lidt hårdt blik.
Men han ignorerede det. Og hvis han selv var i mandens position, ville han nok have gjort det samme.
"Eller finde hinanden" tilføjede han og lod sine mørke øjne ende på hende igen. Hun virkede utålmodig...fedt...Måske skulle han prøve...
"så hyg dig!" og før han lod hende sige noget, satte han i bevægelse. ikke ind i kirken, nej, han stolede ikke på nogen guddommelig sikkerhed. Han fulgte stien mod porten, der førte ud af kirkegården...mens han bad til hun ville droppe det...men det var vist som at tigge is fra djævelen selv...

Hvorfor skulle han være så stædig, hun var sikker på at vidste noget og hun ville bestemt ikke lade det ligge ind til at tvunget til det som pågrund den gule og runde kugle som ville engang stå op himmlen ødelægge det, men natten ville komme igang og når den gjorde ville han ikke kunne vide sig sikker. Hun skar svagt tænder i vrede og frustation over denne dæmon, hun var sulten og irreteret det var en farlig kombination. Hen hjerne havde det med slå fra når de ting indtraf. Da sikker at var nået ud kirkegården fulgte hun efter ham der måtte være en måde hun kunne få den oplysningen ud af denne dæmon som klart ikke vidste hvem han legede med.

//blev forvirret af dit svar...der er da midt om natten? ^^//

Han begav sig ned mellem gravene. Det så ikke ud til hun ville følge efter ham, lige med det samme. Dejligt. Måske slap han alligevel nemt fra det her? Et lille smil spillede på hans læber.
Han overvejede at gå videre ind i byen, se sig lidt omkring og til sidst gå hjem. Camille ville bare opdage det, hvis han var for træt i morgen og ville så stille en del spørgsmål. Det gad han ikke.
Men netop som han var nået halvvejs over kirkegården, virkede det til hun alligevel fulgte efter ham.
Han måtte indrømme hans hjerte begyndte at hamre lidt...Han var ikke stærk nok til hverken at løbe eller slås mod en vampyr. Men han kunne da heller ikke bare svigte manden, han havde været sød ved ham! Hjulpet ham lidt på vej, fortalt hvordan tingene hang sammen...
Han gik lidt hurtigere. Måske tog han fejl, måske var hun på vej et andet sted hen...Han håbede det.