Get me out//Claire//

T: 19:45
V: Køligt, og blæsende
S: Ashen Wood Forest
O: Træer, nogle enkelte dyr
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Skylar var rastløs og kunne ikke sove, hun havde prøvet men det lykkedes hende ikke, hun var slet ikke træt hun havde eller lavede meget, gået lange ture og trænet en hel del med bue og pil, men hun kunne ikke sove. Hun bar sine pile i en beholder der sad bag på ryggen, og havde sin bue i hånden, hun havde gået sådan i lang tid, solen var næsten nede, og skoven var ved at blive mørk, noget rørte på sig i skoven, noget i træerne, som om noget kiggede på hende, og i buskende, men hun forstillede det sig jo bare, det var der ikke, det var bare hende, det var sikkert fordi det var ved at blive mørkt det hele så man næsten ikke kunne se noget, andet end månens lysende blå skær.

P:http://api.ning.com/files/AxNN5tbFLo52*u-9eBj4FfMcNicHt-kpv4**Mm-Qt7AgTf6p6-r4xjafeyCGl-1gpp9msg5aJ5gdljkqWPnQ-0ahr*5AUkcU/TheVampireDiaries2x07DamonKatherinekatherinepierce16224511450299.jpg?width=267

En mystisk pige kom ud, månens lys lyste hende smukt op. Hun smilte ikke eller fortrak en mine. Hun kiggede blot på denne pige. Hun havde armene over kors, hun stod selvsikkert op ad en træ. Kun hendes skulder og hendes ene fod ramte træet.
Træskyggerne gjorde hende næsten usynlig og hun begyndte at smile lumsk. "Jamen hvad har vi her?"

Skylar stoppede med det samme op da hun hørte en stemme, en pige stemme, hun kiggede rundt om sig men og fik øje på en pige der stod op af et træ, hun var lidt svær at se da noget mørke skyggede hende. Skylar trak op skulderne *ja hvad ser det ud til dumme* hun rystede på hovedet af pigen "hvad tror du?" hun tog armene overkors og ikke et smil kom på hendes læber, vis man ikke kendte hende godt ville man nok tro at hun var en være bitch, men det var bare en facade for at forsvare sig selv, nogen gange virkede det andre gange.. Ja andre gange gik det bare ikke.

Claire løftede på skuldrene. "Det ved jeg ikke? Jeg ved ikke hvad i skovelvere fortager jer," Hun fnøs, en nuttet lille skovelver. *Th. Hvor bedårende* Hun hævede et bryn, og bevarede sine arme over kors. Hun var kendt for sine to sider, den gode og den onde. Eler ikke onde bare den flabede. Hun smilte drilsk til pigen. "Nårh ser man det?"

Hun smilte for sig selv *siger ordet ikke sig selv, skovelver* hun kiggede på pigen, eller hvad hun kunne se af hende, hun lagde vægten på det højre ben med armene over kors.
Hun trak på skuldrende *ja hvad ser man?* hun smilte hånligt af sin tanke, hun havde ikke tænkt at tale til pigen af to grunde, den første, hvorfor skulle hun, hun kendte hende ikke og havde heller ikke lyst, og to, hun kunne ikke.

Hun fnøs. "Jeg kunne hjælpe dig, men det ved jeg ikke om jeg gider." Hun smilte meget flaber og hendes øjne var meget drilske. *Th kan en lille skovelver nu ikke se sig for?* Hun fnøs hånligt til skovelveren, og trådte ud af skyggerne. Hendes arme var stadig over kors, hun hævede et bryn, og fnøs hånligt igen.

Hun hævede et øjenbryn og kiggede undrende på pigen *hjælpe mig? jeg har ikke brug for hjælp* hun lagde hoved på skrå "hjælpe?" hun lod sine arme falde ned langs siden på hende, og rettede sig op og lagde vægt på begge hendes ben. Skylar bakkede et skridt tilbage da pigen kom ud fra skyggerne af træet.

En fælde klappede om skovelverens ene ben.
"Ja hjælpe."
Hendes ene bryn var hævet og hun smilte drilsk.

Skylar bed tænderne sammen for ikke at skrige, da en fælde klappede om hendes bare kolde tæer *Av!!*
*Okay nu forstår jeg* hun kiggede på pigen, men kiggede så ned på fælden, der var en lille stribe blod fra foden som gled langsomt ned.

"Stadig ik brug for hjælp?"
Hu smiilte drilsk og flabet, imens hun bare stod der med armene over kors.
Hun havde et flabet grin som kom ud over hendes smukke læber.

Hun kiggede med et koldt dræber blik på pigen og hylede en vinden, to kæmpe store ulve omringede pigen og knurrede af hende, og en enkel snerren undslap Skylar "er det din fælde"

"Min?"
Hun pegede på sig selv og lagde hovedet forvirret på skrå. Hun hævede et forvirret bryn.
"Jeg har skam ingen fælder lagt, og gider du lige? Jeg har ik tænkt mig at blive bange for dine vovser?"
Hendes stemme var flabet, men hun mente hvad hun sagde.

Vis det ikke var hendes, vis var det så, hendes blik var stadig koldt men hun var nysgerrig hvem var den pige.
Hendes blik var blevet alvorligt og ikke koldt, stod hun det og kaldte hendes ulve for vovser *how dare she* en voldsom knurren kom fra hendes mund, man kunne godt høre hun var i kontakt med ulvene, men det uhyggelige ved det var at man ikke forstod hvad hun sagde til dem, men ulvene begyndte også at knurre voldsommere af pigen og cirklede om hende som om hun var deres middag, det kunne hun skam også blive.

Claires blik så ikke overrasket ud, skovelveren havde vist ikke læst på hvem hun havde med at gøre.
"Nurrh kan en lille skovelver ikke klare sig selv?"
Hendes stemme var flabet og håndlig, hun hævede et bryn og kaldte direkte til hende.
"Skal dine små vovser hjælpe dig?"
Hun fløjtede en lille melodi, den var meget skræmmende. Meget dyster og uhyggelig. Nogle skygger kom ud af skoven, og gik ulvene til at pibe. Skyggerne snappede i ulvenes ben, og den måde som de gled hen ad jorden var til at få kuldegysninger ad. Deres uhyggelige hvisken..

Hun kiggede ned og kiggede på fælden der var lavet af reb, hun bukkede sig ned for at prøve at løsne rebet men det var for stramt.
Hun kiggede op på pigen der talte, Skylar fik et koldt blik, og alt varmen forsvandt fra hende, der var ingen der skulle gøre dyr fortræd og slet ikke den pige "det er ikke mine ulve" hun sagde det med en mørk stemme der kunne få den ondteste dæmon kunne gå ind i et hjørne og skrige efter hjælp fra mor, hendes øjne blev helt sorte og hun tog en pil fra sin beholder og skar rebene over så de gled af, hun rettede sig op og kiggede på pigen og med et kom varmen tilbage i hende, hendes farve i øjne og hendes varme smil spillede på hendes varme læber, hun smilte tilfreds og ulvene gik langsomt væk, men snerrede af pigen da de gik forbi hende.
"Ellers tak, jeg har ikke brug for hjælp"

Claire fnøs.
"Det var da godt at se i skovelvere faktisk kan yde noget."
Hendes stemme var totalt flabet og kold, men hun kiggede slet ikke på skovelveren. Claire kiggede på sine negle, og grinte drilsk. Så kiggede hun op og kastede med sit krøllede mørke hår, så det sad som det skulle.

Pigen var irreterende og Skylar var ved at få nok af hende
"som om sortelvere nogensinde har ydet noget"
Hun kiggede irrteret på pigen og lagde armne overkors.

Claire hævede et irriteret bryn.
"Vi yder da mere end i skovelvere og højelvere?"
Skovelveren skulle passe på med hvad hun sagde, for Claire kunne sagtens blive vred. Men det var hun sjældent, men skov og lyselvere irriterede hende blot.
"I små skovelvere skal jo have jeres åndsvage love, osv."

Hun kiggede koldt på hende stadig med armene overkors
"hvad er det så i yder, at slå ihjel, at irretere andre ja sikke en ydelse"
hun fnøs koldt *sortelver, sikke en plage*
"Det er godt med love af og til, du skulle prøve det"
hun rystede på hovedet
"nej lad vær med det du klare det aldrig"

Claire rullede øjne af den rapkæftede skovelver.
"Er i skovelvere altid så belastende?"
Claire rystede på hovedet af skovelveren.
"Ligenu er jeg virkelig glad for jeg ikke er dig, jeg har mine egne regler og love. I det mindste er jeg fri."
Hendes stemme var en stemme som skar en i hjertet, så følelses løs. Og rammende, det var sjældent hun snakkede sådan til nogen.