Who are you? //Claire//

S: Skoven
O: Træer.
T: Irl tid.
P: Hvid trøje, sort skjorte udenover, cowboy bukser og sorte converse sko.

En panter løb mellem træerne, den var svær og få øje på men den var der.
*Så er jeg her* Panteren stoppede op og det næste øjeblik står en pige der.
Nille kan lugte noget, måske et egern? Nej lugten var anderledes. Hun kunne høre en gren der knækker.
Hun vender sig lynhurtigt om men der er ingen.
"Hallo?"Nille hvisker for hun er bange.

Claire stod inde i de mørke skyggegr.
En panter kom løbende men stoppede op igen. Og blev til en pige.
Hun så bange ud, hvilket fik et drilsk smil på hendes røde smukke læber.
Hun var i sit gamle jeg, det jeg som hørte til i skoven. Lumsk og drilsk samt flabet.

Nille brugte sin evne, måske hjalp det? Det var sikkert bare et menneske der ville drille hende.
Hun griner og smiler lidt men bliver hurtigt alvorlig igen. Nille bukker sig ned og graver noget jord væk, hun tager en lille læder pose op. Hun åbner posen og ud kommer der en ring, en normal ring men med et mærke på. Hun kigger på mærket og ser det er en panter, hun smiler og tager den på ringfingeren. Hun rejser sig og er ligeglad med om hun stadig har jord på hænderne.

Claire rullede øjne og hendes skygger hvisker som små spøgelser meget uhyggeligt.
Claire kom ud af de mørke skygger og lagde sine arme overkors.
HEndes smil kunne få alle til at krybe sammen. Det drilske smil og den lumske latter.

Nille lægger mærke til en pige, hendes smil fik Nille til at krybe sig sammen indvendig.
Nille blev en panter igen, hun var bange for pigen ville gøre hende ondt.
Panteren kiggede rundt for at lede efter et sted og flygte og vælger at klatre op i et højt træ i nærheden.
Panteren knurrer og viser tænder.

Claire rullede øjne, og kiggede op på den smukke panter.
"Seriøst, er du virkelig så bange?"
Claire hævede blot et bryn, da kun knurrede og viste tænder.

//Vidste ikke lige hvad jeg skulle skrive. //

Panteren blev forvirrede, om hun var bange? Om hun var? Selvfølgelig var hun det!
Hvordan kunne hun være andet når pigen sneg sig sådan ind på hende?!
Panteren hoppede ned og stoppede op foran pigen, og skiftede form.

"Du sneg dig jo ind på mig! Har du nogen ide om hvad jeg kunne have gjort?" Nille var vred, ellers ville hun ikke råbe af pigen.

Hun begyndte at knurre af hende og hun havde et vildt glimt i øjnene.

//Undskyld jeg skal nok prøve og komme med mere du kan svare på //

Claire var ved at flække af grin, hvorfor vidste hun ikke. Eller jo det gjorde hun. Det var fordi hun var sorteelver, og Claire var blot en typisk en af dem. Selvom kærlighed havde gjort hende blød, men Ashen Wood Forest gjorde hende dirlsk, lumsk og flabet.
Claire kiggede dybt ind i øjne på pigen, med et hånende blik i øjne.
"Selvfølgelig, det nået af det jeg er bedst til. Jeg vidste ikke nogle af jer shapeshifter er så bange. Og sky."
Claire nød at håne hende lidt, men alligevel kom Brick frem i hendes hoved. Da hun nedgjorde shapeshifterene, hun prøvede at få ham ud af hovedet. Men han gad ikke gå, derfor stirrede hun lidt tomt ud i luften.

Hendes krop blev spændt og det kunne man tydeligt se, hun havde lyst til at angribe pigen.
Hun greb fat i pigens to arme og lænede sig ansigt mod hendes, fordi pigen havde ramt et ømt punkt.

"Hvad sagde du! Din din... "Nille kunne ikke finde et ondt ord frem, selvom hun havde så inderligt lyst!

Hun slap pigen og trådte et skridt tilbage, hun kiggede alle andre steder end på pigen.

Hun blev ved med at se Brick for sig, han var overalt. Som om han ville have hende til at være venlig, kendte han mon denne pige. Claire reagerede ikke på pigen ruskede lidt i hende, eller råbte.
"Kender du Brick?"
Claire var meget direkte i hendes tale.

Hvad? Hvor kom det spørgsmål fra?

Nille så forbavset ud, hun kiggede en ekstra gang på hende.

"Jah, det gør jeg, hvorfor da?" Hun kendte godt Brick, men hvor kendte denne pige ham fra? Hun rystede på hovedet.

Hun kunne ikke helt forstå det, der stod hun og råbte af hende og så spørger hun bare om hun kender Brick! Hvor kom det fra?

Claire fik det pluselig mere dårligt, hendes mave fornemmelser blev ikke for gode.
"Det var bare, undskyld."
Hvorfor Claire undskyldte vidste hun ikke, det var ikke noget hun gjorde ret ofte. Det var yderst sjældent.
"Brick er min kæreste."

Paf. Fuldkommen. Helt paf.
Nille rørte sig ikke ud af stedet.
Sagde hun lige undskyld? Paf igen.

Hun begyndte og grine lidt.
"Bricks kæreste? Tillykke!" Hun smilede sødt til pigen som udelukkende havde det dårligt.
"Sikke heldig i to er!" Nille strålede over hele ansigtet.
Hun kendte ikke så godt Brick endnu men hun vidste at han var en god fyr.
Modsætninger mødes og romantisk musik opstår! Det passede faktisk!

Claire fik sig et lille chok, da pigen smilte over helle ansigtet. Claire blev faktisk meget overrasket, det havde hun ikke forventet.
"Mange tak."
Pigens smil fik Claire til at trække på smilebåndene.
Claire var rigtig glad for Brick, mere end man skulle tro hun kunne være.

Nille kunne mærke at Claire blev overrasket over at hun smilede.

"Tjoh, det var så lidt" Hun kiggede hen mod nogle træer.

Nille havde stadig lidt bekymring i sig, men det var ikke så meget nu.

"Hvad laver du endelig her?" Hun kiggede pigen i øjnene.

Claire smilte lidt for sig selv.
"Det her jeg kommer fra, på en måde jeg vågnede op her som 10 årig. Og har ikke kunne huske noget om min familie, jeg tvivler på om jeg har nogen.."
Hun sukkede lidt.
"Men ja, jeg har lært mig selv alt jeg ved. Min styrke min hurtigthed, jagt alt overlevelse."
CLaire var enlig ret imponret, og huskede ikke hun havde fortalt nogle helle hendes historie før, ihvertfald ikke starten af dem.

Hun nikkede.
Hun følte som om hun skulle fortælle hvad hun lavede her.

" Jeg skulle finde en ring, som min mormor havde begravet her." Hun løftede den hånd hvor ringen er. Det var en sølvring med en sort panter på med blå øjnene, panteren formede sig ringens form.

"Og jeg fandt den" Hun tog hånden væk igen.

Hun gik væk fra hende, hun mente hvis ikke der skulle snakkes mere mellem dem.

"Hvad er det så specielt ved den ring?"
Claires nysgerrighed vågnede op, fra en lang søvn.
Hvad var det for en ring, kunne den noget specielt?

Nille stoppede op, og vendte sig mod pigen.

"Det er det eneste jeg har tilbage fra min mormor" Sagde Nille blot og vendte sig om og gik videre.

Mon ikke det var svar nok? Nille syntes det var fint.
Hun havde fundet ud af at hendes mormor faktisk havde efterladt en besked til hende.
Beskeden lå i hendes lomme, hun ville ikke af med hverken ringen eller brevet.
Det var det eneste der var tilbage, ikke engang hendes mormors hus havde hun.
Hun havde brændt det ned mens hendes mormor var derinde, det var en afsked for hendes mormor.
I dag var det 2 år siden hun havde gjort det.

"Nårh, så forstår jeg bedre."

CLaire vendte sig imod skoven, og begyndte selv at gå.

//Skal vi slutte her eller? //

Nille kiggede hurtigt en gang til på hende.
Denne pige ville hun sikkert gerne møde igen.
Nille gik med raske skridt ud af denne skov og hen til en anden.

//Jah, det synes jeg Vi har jo også det andet emne //

//Out//