Game's on ~ Matic

Tid: 13.29
Sted: Parken i Doomsville Angerforce District, eller bare.. Doomsville City
Omgivelser: Forstyrrende, og ikke mindst irriterende, væsner og disse væsners afkom
Vejr: Sol, blå himmel, kølig brise og lidt køligt
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Meredith var ikke kendt for at vise følelser, eller have medlidenhed med andre. Faktisk var hun slet ikke kendt. Men folk, der havde gjort noget galt og vidste at en lejemorder ville komme efter dem, ville med skælvende stemme sige hendes navn. For at skulle være en af Stefanos' lejemordere, og medlem af piratklanen Zantos Píarton, skulle man have visse færdigheder. Færdigheder, der kun tilhørte de bedste af de bedste lejemordere. Og var Meredith en af de bedste af de bedste? Åh ja, det kunne man vist roligt sige.
Med sine 54 år, som lejemorder havde hun fået et par færdigheder eller to. Og i samme pakke, som færdighederne havd ehun også fået anskaffet sig en hel masse fjender. Men ville det ikke være dumt, at sende en lejemorder efter en lejemorder? -Især når folk foretrækker at hyre nogen af Stefanos', og selvom lejemordere ingen følelser viser, svigter de aldrig en kollega. Det er en uskreven regel i lejemordernes kredse.
Som lejemorder havde man ingen følelser, sandsynligvis ikke nogen familie, intet navn. Man havde kun sin opgave. Opgaven stod over ens liv. Opgaven stod højere end noget andet. Opgaven var en lejemorders et og alt. Hans lov.
Parken var oplyst af solens stråler, og den glade latter fra børn hørtes overalt. Legepladsen var fuldt til randen med legende børn, der smilede over hele ansigtet. Selv så Meredith ingen grund til at smile af glæde. Når hun smilte, var smilet koldt eller hånligt, og uden følelser.
Selvom hun blev fløjtet af, fik sendt beundrende blikke, tog hun ingen notits af det. Havde hun sex med nogen, var det sandsynligvis kun af lyst eller trangen til en sjæl. Mennesker var så lette, bare man var pæn, kunne de lokkes til alt. Alt.

Matic var selv på vej ind i parken. HAn var klædt i det samme tøj som han altid gik i. Hvid skjorte simple pæne bukser, og et slips. Han kiggede sig lidt rundt i parken og lagde så mærke til at der sad en han syntes der virkede bekendt. Han gik stille derover, mens han kiggede lidt rund for at se på nogle af børnene der legede... De var altid så frie, helt uden bekymringer... Så uskyldige og rene, men når de voksede op endte nogle af dem som ham...

''Hey sexy...''

Han råbte Meredith op, sådan da han ikke kunne hsuke hendes navn, eller også havde han aldrig fået det, men det var ligemeget, hun havde været god i sengen og han havde været tilfreds da han var skredet fra hende efter natten... Eller skredet var vel så meget sagt? Han var gået i ro og mag, og enighed...

''Det var dog sjovt at møde dig her... Ude og finde en uskyldig sjæl eller hvad?''

Hun kiggede på børnene en stund, og selvom hun fandt deres latter irriterende, misundede hun dem. De havde en god barndom. Fri for en far, der hadede en, fordi ens fødsel tog livet af ens mor, der sjovt nok var ens fars store kærlighed i livet. Hun huskede alt for tydeligt den nat han vækkede hende, og hævdede at hvis han skar hendes hjerte ud, ville han kunne bringe hendes mor og hans elskede tilbage til livet. Skøre galning. Det er jo umuligt. Idiot. Men havde det ikke været for hendes bror, hun senere kom til at dræbe ved et uheld med hendes evne, havde hun været død. Og hendes far havde været i fuld gang med at bruge hendes hjerte til at skaffe hans elskede tilbage til livet. Og tænk, så havde Zantos Píarton ikke haft deres fantastiske lejemorder til deres rådighed. Hun sendte et par kærlige tanker op til hendes bror, samt et undskyldende smil.
En stemme bag hende, en stemme hun havde prøvet at fortrænge, råbte hende op bag fra. Og hun gjorde hvad der faldte hende mest naturligt. Hun blev ved med at gå. Om det var fordi hun ikke gad se ham eller fordi hun ikke turde se ham, vidste hun ikke. Selvom hun helst ville have det første var sandheden.
Og han blev ved med at snakke, så til sidst standsede hun op og kiggede på ham med de almindelige kolde øjne. En kulde, der ikke passede til hendes chokoladebrune øjne.

"Altid,"svarede hun med et koldt smil.

Han huskede stadig den nat de havde haft sammen, en nat hvor de havde haft hed sex, og havde nydt hinandens kroppe til det yderste... Hvordan de havde sørget for at den anden oplevede mest, eller han havde ihvertfald gjort sådan for hende... Hans belønning havde vidst bare været at hun ikke tog hans sjæl...

''Du virker koldere end sidste gang? Skuffet over jeg ikke har haft sex med dig siden?''

Han gik op ved siden af hende, og forventede at hun svarede nej, da hun ikke virkede til at ville være typen der ville indrømme at hun havde savnet noget, og slet ikke noget hun havde fået fra en anden person... Hun var jo kold...

''Eller har jeg gjort dig noget? Du blev da vel ikke gravid?''

Han så på hende...

Om hun var blevet koldere eller ej, kunne hun ikke vide. Det eneste hun vidste var, at siden hun blev medlem af Zantos Píarton havde hun kvalt den person hun engang var. Engang for længe siden. Dengang hendes bror stadig var i live, og et ægte smil næsten altid lå på hendes læber. Dengang hun ikke tog hun heller ikke så mange sjæle. -Hvilket var noget hun tit gjorde nu.
Deres nat sammen var brændt ind i hendes erindring, ligemeget hvor meget hun gerne ville glemme den, slette den fra hukommelsen. At stå overfor ham, den eneste engel hvis sjæl hun havde skånet, igen var underligt. Noget hun ikke ligefrem havde forventet.

"Du må være gal,"svarede hun efter en kort tøven.

Hvorfor havde hun tøvet i sit svar? Havde hun savnet ham? Umuligt. Fuldstændig umuligt. Mne ingenting var vel umuligt, var det vel? Racer, som hendes, burde slet ikke eksistere. Så umuligt var der vel intet der var. Så... havde hun savnet ham? Nej, det havde hun aldeles ikke. Hun var bare skuffet over at hun ikke havde taget hans sjæl. Det var det hele. Skete det igen, at de endte i seng sammen, ville hun tage hans sjæl. Ikke?
Det næste han sagde, fik hende til at kigge på ham med store øjne. Gravid? Med en engel? Dæmon, engel, barn... Engel, dæmon, barn... Det hørte ikke sammen.
Hun rystede hurtigt på hovedet.

"Nej!"svarede hun hurtigt, måske for hurtigt. Og koldt.

''er jeg nu direkte gal fordi jeg stadig kan huske hvordan dine øjne var slørede af den nydelse du var i... Hvordan du hengav dig til mig og lod mig give dig en nydelse du åbenbart ikke havde kendt til før...''

Han smilede drillende til hende. HAn kunne godt lide hun var kold, endda fordi det fik hende til at virke mørk og ond... Nogle ting som han bare ikke rigtigt kunne stå for hos en kvinde... Det gjorde dem så frække og sexede at de var onde...

''Det er jeg glad for... Et halvt engel halvt dæmon barn, ville heller ikke være det nemmeste at arbejde med...''

Han smilede skævt og grinede lidt... Han kom til at tænke på om hun havde skånet ham grundet han var god eller fordi han var uren...

''Hvorfor skånede du mig egentligt?''

Hun kiggede kort på ham, med det almindelige kolde ansigtsudtryk.

"Ja,"svarede hun ham, og rettede blikket mod jorden.

Hvorfor kunne han huske sådan noget? Det var da helt klart et bevis på at han var gal. Man huskede ikke bare sådan noget. Det gjorde man ikke. Ikke når det var et one night stand. Så nød man det da var, og lod som om det ikke var sket dagen efter. Nå jo, så smuttede man da også bare lige midt om natten. Ikke, Matic? Idiot.

"Ja, det ville betyde at vi skulle samarbejde..."afskyen i hendes stemme gjorde det klart for ham, forhåbentlig, at hun ikke ville have brudt sig om det.

Men det var da heller ikke så underligt. Altså, engler og dæmoner var bare ikke skabt til at samarbejde. De var skabt til at hade hinanden. Og så gik hun og Matic her og havde en almindelig samtale. Uden vold indblandet. Og endda, indtil videre, uden farverigt sprog. Eller ihvertfald farverigt sprog på et meget lavt plan.
Hans spørgsmål overraskede hende, og hun så på ham igen. Hvorfor fuck skulle han også spørge om dét?

"Det... øh.."for første gang var hun mundlam og kæmpede for at finde på en god historie.

En god historie... hvorfor kunne hun ikke finde på en god historie, når hun havde brug for det? Damn it! Hun var ved at bryde sammen. Ikke sådan grædende-bryde-sammen, mere sådan... jeg-hader-det-her-bryde-sammen.

"Jeg fastede,"svarede hun så endelig, og kiggede koldt på ham.

Hun måtte virkelig anstrenge sig for ikke at begynde at råbe og skrige om, hvor en forfærdelig løgner hun var. Hendes hånd sitrede let, godt på vej op for at slå hende på panden.

''Eller også vil du bare ikke erkende at du godt kunne tænke dig mere af samme stil?''

Han smilede skævt til hende. Han vidste jo ikke at hun var blevet sur over han var smuttet, specielt ikke da hun jo egentligt havde sagt ja til at det var okay han skred, de var jo blevet enige om det... men måske hun bare havde føjet ham? Det vidste han jo ikke noget om, og hun virkede heller ikek som typen der føjede nogen...

''Ja... Det ville have været skidt... Jeg ville jo bare give dig alt for meget opmærksomhed end barnet.''

Han grinede lidt af det og smilede så stille. HAn lyttede og han kunne godt høre hun var elendig til at lyve og det var altså ikke det der var grunden. Han kiggede lidt på hende, da hun havde talt færdig...

''Du lyver elendigt... Var det fordi jeg gav dig noget du aldrig havde følt? Fordi du håbede på at få mere, og derfor skulle jeg ikke dø?''

Han smilede stille og lod sig tilfædigvis rykke lidt tættere på hende...

Hun sendte ham et koldt blik, som svar på hans spørgsmål. Selvfølgelig ville hun ikke det. Han var virkelig gal. Lige efter den kæmpebrøler det var ikke at tage hans sjæl, var det at have sex med ham en fatal fejl. Han var, uanset hvor tiltrækkende han så måtte være, en engel.
Hentydede hun lige til, at han var tiltrækkende? Fuck...
Hun kiggede på ham, og anstrengte sig for at skjule den overraskelse, der ellers ville have skinnet i hendes øjne, hvis hun ikke havde skjult den, Og hun håbede virkelig hun havde skjult den. At vise andet end kulde overfor ham ville være en fejl.
Hun fnøs hånligt.

"Og jeg ville have ignoreret dig,"sagde hun og kiggede ud i luften igen.

Hun havde godt nok sagt ja til at han bare måtte gå, men hun havde brug for en grund til at være endnu mere kold overfor ham. Og så ville hun overse den detalje, at hun faktisk havde sagt ja.
Hun kiggede irriteret på ham, da han begyndte at tale igen. Mest af alt fordi han sagde hun løj elendigt.

"Tak, det varmer virkelig,"vrissede hun, og blev så ,for anden gang, helt og aldeles mundlam.

Hvad i alverden skulle hun svare på det? -Måske, at hun nu fortrød det bitterligt? Måske... men det ville være en løgn, selvom hun hadede at indrømme det.

"Du er virkelig gal..."endte hun med at mumle, som svar.

Hun trådte instinktivt et skridt væk fra ham, da han trådte et skridt frem mod hende.
Ikke for tæt på, prettyboy!

''Ja, fordi du er bange og nervøs for at indrømme at du elskede den sex... at du sikkert tænkte på den nat dagene efter? At du tænkte på det når du legede med dig selv?''

Han kunne ikke lade være med at drille hende lidt med det, han havde dog en rimelig ide om at han var på sporet af sandheden med det, men regnede ikke med at hun ville indrømme det nogensinde... Men det betød ikke at han ikke kunne lokke hende mere... I det mindste var han da en falden engel... Så han var jo ikke god som de andre engle...

''Så det er altså det der er sandheden? Jeg var den bedst omgang sex du nogensinde havde og har haft kan jeg regne ud...''

Han smilede drillende til hende, mens han kiggede på hende og fangede henes øjne... Han smilede skævt til hende...

''Jeg er jo en falden engel... det skal jeg vel også være gal for... Men hey du elskede den nat så helt gal kan jeg heller ikke være.''

Han grinede, og kunne ikke lade være med at give hende et dask over den ene balle.

"Nej, fordi du er en idiot,"svarede hun glat, og kiggede på ham igen.

Egentlig ville hun helst bare kigge ned i jorden, men det ville afsløre en svaghed hos hende, han kunne bruge, hvis hun ikke kiggede på ham. Og helt ærligt, var han jo heller ikke det værste sy... Jo, han var. Han var det allerallerallerværste syn!
Og selvom han var en falden engel var han stadig en engel. Bare med noget foran. Født engel, altid engel, om man så er falden eller ej.

"For at regne noget ud overhovedet, skal man være meget klogere end dig,"svarede hun koldt igen, mens hun lod blikket vandre hen til børnene bag ham.

Hun fornemmede hans drillende smil, hvilket pissede hende fuldstændig af. Han og hans smil. Skank.
Hun så på ham igen, og mødte denne gang hans øjne. Og gud, hvor hun fortrød det.

"Elskede? Det eneste jeg elskede ved den nat, var da du gik,"sagde hun, og prøvede forgæves at bryde øjenkontakten.

Hun trådte endnu et skridt tilbage, og sendte ham et ondt blik, der gnistrede af vrede.
Hvorfor i alverden gjorde han dét? Skank.

''Er sandheden virkelig så slem at indrømme?''

Han kiggede bare på hende, denne gang uden noget smil. HAn ville egentligt snart bare gerne forstå hvorfor hun ikke ville indrømme at hun havde elsket den nat? Hvorfor ville hun ikke indrømme at den sex havde været helt fantastisk for hende?

''Eller også skal man bare sige det til en person der ikke er en lille bange kujon der ikke tør indrømme at hun oplevede noget hun elskede?''

Han kiggede på hende igen, og han lyttede derefter bare til det hun sagde. Han var ret sikker på at hun havde elsket det, nej han vidste hun havde elsket det...

''Jeg husker tydeligt hvordan du bad mig komme tilbage for at give dig mere, da du sagde jeg godt måtte gå... Og du er jo elendig til at lyve så det var sandheden.''

Da hun trak sig væk gik han bare videre, indtil de var kommet lidt længere væk fra alle andre folk... Da de var det, rykkede han sig hurtigt hen til hende, svang armene om hende og holdt hende tæt ind til sig... Og han kyssede hende så ned af halsen...

"For mig er det,"sagde hun koldt, men jublede over at hun endelig havde fået smilet af hans ansigt. Virkelig, det var irriterende.

... Vent! Havde hun lige hentydet til at det var sandheden? Oh fuck!

"Ikke at det er sandheden, jeg påpegede bare..."hun afbrød sig selv, da hun umuligt kunne redde den nu.

Flot, Meredith, rigtig flot, tænkte hun ondt til sig selv, og sukkede lydløst.
Han havde jo egentlig ret. Hvorfor kunne hun ikke bare indrømme det? Jo, fordi det ikke lå til hende, at give andre ret. Men alligevel havde hun givet ham ret. Men fuck det.
Hun svarede ikke på det næste han sagde, ganske enkelt fordi hun ikke vidste hvad hun skulle svare. Hun ville sikkert gøre sig endnu mere til grin. Jep, det ville hun 100% nok gøre.

"Det husker jeg ikke..."sagde hun stille, med en kold undertone.

Hvad var der galt med hende? Hvorfor lod hun ham se ind under alt kulden? Hvorfor nu? Det gik jo lige så godt..
Han trådte et skridt frem, hun trådte et tilbage og sådan fortsatte det. Hun bemærkede at de kom længere og længere fra de andre i parken, og så ondt på ham. Indtil han stoppede. Hun slappede af i et sekund, og mærkede så hans arme omkring hende. Hun ville trække sig væk, men hendes krop slappede automatisk af og selvom hun gerne ville kunne sige hun hadede det, så var det faktisk dejligt at have hans arme omkring hende.
Da hans læber ramte hendes hals, igen og igen, lukkede hun kort sine øjne, før hun åbnede dem og så forvirret på ham.

"Hvad laver du?"spurgte hun hvæsende, eller hvæsende og hvæsende. Hun prøvede at sige det hvæsende, men det kom ikke rigtig ud sådan.

''Du ved godt at du lgie så godt kan indrømme det... Jeg kender den jo allerede.''

Han smilede bare lidt igen, men ikke på samme drillende måde som før. Det var denne gang bare ganske venlig og ikke andet, inden den dog blev skæv og så forsvandt smilet fra hans læber igen.

''Nej det forstår jeg godt du ikke vil huske... Da du helt klart bare vil virke kold.''

Han fulgte hende bare bagud, og da han havde kysset hende ned af halsen og han mærkede hvordan hun slappede af vidste han at denne gang var den hjemme igen... Han lod den ene hånd glide ned på hendes ene balle, og trak hende ind mod ham... og som svar på ehndes spørgsmål kyssede han hende bare lidenskabeligt på læberne...

''Fordi jeg sgu da vil have dig igen.''

Han kyssede hende igen ned af halsen.

"Men hvem siger jeg vil det?"spurgte hun med et løftet øjenbryn.

Ikke hende ihvertfald, selvom han nok allerede havde regnet ud at hun havde nydt det. Nydt det, ikke elsket det. Selvom det nok, i hans øjne, var det samme.

"Det er sandsynligt."samtykkede hun og smilte skævt.

Wow... hvade hun lige undladt noget køligt i det svar? Han burde sgu være beæret!

Hun forbandede hende selv for endnu en gang bukke under for ham, det lignede hende langt fra. Det var mænd, der bukkede under for hende og ikke omvendt. Men hun havde bukket under for ham, så for første gang var det ikke hende, der havde kontrollen. Damn it.
Hun ville lyve, hvis hun sagde hun ikke nød hans berøringer. Hun ville lyve, big time.
Da hun mærkede hans læber mod hendes, formede der sig et smil på hendes læber. For første gang, et ægte smil. Hun kyssede ham igen, ligeså lidenskabeligt som han kyssede hende.

Et smil lå over hendes læber, da han sagde noget igen, og hun lænede sig op så hendes mund var ude for hans øre.

"Men hvem siger, at jeg vil lade dig beholde din sjæl denne gang?"hviskede hun, med en drillende undertone.

''Du behøver egentligt heller ikke indrømme det, jeg kender som sagt sandheden...''

Han så på hende faktisk var han en smule bekymret for hende, men det var ikke noget han sagde til nogen eller gjorde antydnigner til at han havde det sådan. Han kigged elidt på hende inden hun svarede ham igen...

''Jaa...''

Han holdt bare kysset indtil han de slap det og han smilede bare blidt til hende. Han kunne godt lide hende, og han lagde mærke til at hun smilede igen, og han lyytede bare stille til det hunn sagde om han var sikker på at han ville beholde sin sjæl...

''Jeg må vel bare gøre det så godt at du ikke vi risikere at miste så god sex?''

Han nappede hende i øret og kyssede hende ned af halsen igen... Glad for at han ikke boede langt væk...

Hun så væk fra ham, og hen mod de legende børn. Igen. Deres uskyld lyste nærmest op, og deres smil fik deres øjne til at stråle. Præcis som hendes smil også engang havde gjort med hendes øjne. Nu var det bare kolde smil, der fik hende øjne til at se endnu mere kolde ud. Men noget sagde hende, at han var ved at lave om på det.

Kysset fik en hende til at skælve let, noget hun ikke havde oplevet før. Selvfølgelig, havde hun heller ikke opdaget at give sig sådan hen til en engel på den her måde før.. men det var detaljer. Ene og alene detaljer.
Det var underligt, som hun kunne ændre sig. Hvis hun bare ønskede personene væk, var hun en ren bitch. Ingen undtagelse. Men åbnede hun sig derimod op, som hun havde gjort for Matic, så kunne hun endda være kærlig. Virkelig underligt...

"Go for it,"svarede hun, og smilte igen.

Hun lagde foldede hendes hænder, blidt, på hans nakke og lukkede øjnene halvt. Måske skulle hun give ham endnu en chance?

Han smilede bare stille til hende, og han lyttede til hvad hun sagde og da hun havde sagt go for it, smed han det tøj han havde på overkroppen, og hans store sorte vinger foldede sig ud og han samlede hende op i hans arme, og satte så af og fløj op af i luften, og kyssede hende intenst mens han fløj afsted mod udkanten af parken...

''Har du egentligt nogensinde prøvet at flyve før? Altså udover hvordan du fløj mentalt da vi havde sex...''

Han stjal endnu et kys fra hendes læber, og sendte hende et skævt smil. Han kunne ikke lade være med det hun var fandme sexet og fræk selvom hun nok ikke direkte prøvede på at være sådan overfor ham, var det sådan han så hende...

Han satte så i et dyk ned mod imod et hus, det så slidt ud meget slidt ud, og han landede fjernede sine vinger og bar hende indefor i huset, som slet ikke afspjlede ydersiden. Der var hyggeligt dog kun oplyst af staerinlys og olielamper... Han satte hende ned med armene om hende stadig...

''Tør du faktisk igen? Eller er du bange for at nydelsen når samme niveau?''

Han lagde sine hænder på hendes baller og trak hende ind imod sig, og kyssede ehnde lidenskabeligt igen.

Hun kunne ikke holde et smil inde, da han rev sin trøje af. For helt ærligt, så var det ikke et dårligt syn, der mødte hende. Hun så beundrende på de vinger, der nu foldede sig ud på hans ryg, Ravnsorte vinger. De var flotte.
Hun kyssede med, mens hun mærkede jorden under hendes forsvinde. Hun brød kysset, og så ned. Hendes øjne blev spærret op, før hun knugede sig ind til ham, og hun desperat lukkede øjnene i, i håbet om at glemme at hun var så højt oppe. Pokker tage højdeskræk.
Hun rystede hurtigt på hovedet, som svar og lukkede øjnene hårdere i.
Hendes krop slappede igen af, da hans læber ramte hendes, og hun kyssede ham igen.
Vindens susen tog til i fart, da han åbenbart landede.

Hun åbnede sine øjne, og så rundt i huset. Det var hyggeligt oplyst af blandt andet stearinlys, og et lille smil gled over hendes læber.

"Her er hyggeligt,"sagde hun stille, og kiggede så mere nærgående om.

Hun satte fødderne på gulvet, og svajede lidt frem og tilbage, før hun fik genvundet balancen. Ved lyden af hans stemme vendte hun sit hoved mod hans ansigt, og smilte udfordrende.

"Er det en udfordring?"spurgte hun med et frækt smil på læberne.

''Det er nu ikke den hyggelige del ved det der er vigtigst... Den vigtigste del står jo lige foran mig...''

Han kyssede hende bare intenst mens han igen med den ene hånd på hendes balle trykkede hende ind imod ham. Han smilede bare drillende, skævt og frækt til hende da hun spurgte om det var en udfordring, og mens han så svarede hende slap han hendes læber, og trak hurtigt både jakke og trøje af hende...

''Det er så meget en udfordring det kan være smukke.''

Han nappede hende i halsen og åbnede så hendes bh, og tog den af hende også, hvorefter han bare nemt og adræt begyndte han stille at åbne hendes bukser, og hurtigt lod han sin hånd glide kærtegnede over hendes underliv... Dog stadig uden på hendes trusser...

Hun kiggede på ham og formede ordet 'aww' med læberne, og da deres læber mødtes igen, kyssede hun straks med. Deres intense kys fik ting, hun havde begravet, op i hende. For eksempel, det som han havde prøvet at få hende til at indrømme, hvor meget hun havde nydt deres sidste nat sammen.
Hun lod ham godvilligt tage hendes jakke og bluse af, dette skulle nydes i fulde drag.
Hun grinte lidt af ham, og lukkede nydende øjnene.

Hans berøringer sendte signaler rundt i hendes krop, og hvert eneste sted han havde rørt hende brændte efter at blive rørt igen. Den måde han påvirkede hende på, havde hun ikke troet var muligt. Hun var dæmon. Og han engel, godt nok Falden Engel, men stadig engel. Det burde ikke kunne fungere mellem dem, men det gjorde det alligevel. Denne verden var da godt nok forunderlig...
Hun pressede tænderne sammen, da han begyndte kærtegne hendes underliv, men et lille støn slap alligevel ud igennem hendes læber.
Hun kunne allerede se hans tilfredse ansigt, da han hørte det lille støn, for sig.

Han elskede at få en kvinde til at stønne af ren og skær nydelse specielt fordi han vidste at det på et eller andet tidspunkt ville vende sig til at være en god ting for ham også... Han skubbede hende blidt over til en seng, og lagde hende lidt hårdt ned på ryggen, og trak hendes trusser af hende, hvorefter han med den ene hånd trak sine egne bukser af, og den anden brugte han til at fjerne hendes sko og strømper...

Imens han gjorde det bøjede han sig ned og kærtegnede hendes underliv med kys og runge. Han satte sig så op da de begge var nøgne, oven på hende, og kyssede hende så intenst mens han lem gned over hendes underliv, mens han bagefter kyssede hende ned af halsen hvor han så bed hende, og lod et par fingre trænge op i hende...

''Come on girl... Show your wild side.''

Han bed hende lidt i underlæben...

Havde hun følelser for ham egentlig? Var hun forelsket i hende? Eller gjorde hun bare det her, som en eller anden billig tøs? ... Måske en blanding af det. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle synes om ham, men hun havde helt klart stærke følelser for ham, hun vidste bare ikke om de var gode eller dårlige. Måske skulle hun have fundet ud af det, før de startede på det her? Muligvis.
Men nu var Meredith ikke den slags person, der tænkte før hun handlede. Medmindre det havde noget at gøre med hendes job, som lejemorder. Der var hun så fokuseret på opgaven, som man overhovedet kan blive. Men når det ikke handlede om lejemorder jobbet? Glem det, man kunne finde humlebier, der var mere fokuserede ned hende.
- Og humlebier var endda for dumme til, at vide at de ikke kunne flyve.... Lille hint til hvor fokuseret hun så var.

Hun kunne ikke andet end at nyde de ting han gjorde, de sendte så mange signaler rundt i hendes krop. Måske var hun ikke forelsket i ham, men er du gal, han forstod at få hende til at nyde det.

Hun genopvakte sine minder fra deres forrige nat sammen, og smilte ved tanken om, at denne gang var det hendes tur til at forlade ham. Ha, payback for the win!

Hun greb chancen, da han lige var blevet færdig med at sige noget (hun vidst ikke helt fik fat i), og han bed hende let i underlæben, lukkede hun hans mund med et kys, som hun hurtigt udviklede ved at lade sin tunge sno rundt om hans.

Endnu et støn forlod hende, da han pressede to fingre op i hende.

Han smilede bare for sig selv, mens han forberedte hvad der ville komme til at ske, og han kyssede hende bare gengældende da hun lod sin tog sno sig om hans, og han lod bare deres tunge begynde en dans ganske blidt, og stille alt imens han lod hans fingre lege mere vildt i hende og med en ekstrem sikkerhed kærtegnede han det punkt i hende han vidste de alle havde og hvor det føltes ekstra godt for dem...

Han slap ikke kysset, og han tænkte ikke over at forlade hende eller at hun ville forlade ham, mest fordi han var ret sikker på at inden han var færdig med hende så ville hun være så fanget i ren nydelse at forlade ham ville være det sidste hun tænkte på...

''Or are you scared of being wild?''

Han kyssede hende bare lienskabeligt, imens hans fingre legede mere og mere intenst og vildt... Han trak sig dog væk fra hende efter lidt tid, men tog så fast i hende og vendte hendes ryg imod hans bryst, hvor han lod fingrene vende tilbage, og den anden hånd brugte han til at massere hendes bryst, imens han nappede hende op og ned af halsen...

Hun var forbløffet over den utrolige forsigtighed han udviste, da han berørte klitoris. De fleste af de menneskelige mænd ville bare have det overstået i en aller helvedes fart, uden at tage hensyn til hende. Idioter. De mistede så også deres sjæle, som gengældelse, men det var detaljer. Detaljer, detaljer, detaljer. Og, som altid, skal man ikke hænge sig i detaljer. Det tog for lang tid at overveje ting, hvis man også skulle tage detaljer med i sine overvejelser. Måske tog hun mange ting, som detaljer, men det var endnu en detalje. Faktisk, nu hvor hun tænkte over det, så tog hun rigtig mange besværlige ting, som detaljer. det var så nemt. Og hun elskede nemme ting. Og mennesker. De var så nemme, at lokke. Man skulle bare forføre dem, og gøre dem fulde, så ville de gøre nærmest alt. Hvis ikke... skulle hun bare få nogle ting til, at eksplodere, så ville de hjertens gerne gøre alt. Og takken for det, fordi hun var så taknemmelig, var at de fik taget deres sjæl. Hun var så venlig.
Hun så på ham, og grinte kort.

"You know me,"startede hun drillende ud,"I'm fearless."

Det sidste sagde hun med sådan en alvorlig, at selv en advokat ville komme til at ligne en klovn til sammenligning. Ikke at de gjorde det. Er du gal, de var alvorlige. Og deres grin var 'ha ha ha'. Med tryk på hver eneste stavelse. De var skræmmende!... Men, der blev de lige slået for et sekund i alvorlighed.
Alt det han gjorde ved hende, gav hende et stød af nydelse op igennem sig. Han gjorde det med sådan en dygtighed, at hun ikke tvivlede et sekund på, at han havde prøvet der hed mange andre kvindelige væsner. Og hun var også ret sikker på, at han var ligeglad med hvilken race man havde. Bare man kunne give noget modspil, for det lignede lidt, at det var det han tændte mest på. Bare sådan et skud i tågen, eftersom at han begyndte at flirte med hende, da hun var kold overfor ham. Meget kold endda. Og hun havde elsket det.
Det næste han gjorde, overbeviste hende bare om, hvor det hele førte hen...