Do not touch me! //Vincent Morladin//

S: Firewood village, parken
T: 22.30
V: Halvkoldt.
O: Mørke, fulde mænd som er vrede.
P:http://api.ning.com/files/AxNN5tbFLo52*u-9eBj4FfMcNicHt-kpv4**Mm-Qt7AgTf6p6-r4xjafeyCGl-1gpp9msg5aJ5gdljkqWPnQ-0ahr*5AUkcU/TheVampireDiaries2x07DamonKatherinekatherinepierce16224511450299.jpg?width=267

Claire sad på en bænk i parken, parken var ikke særlig stor eller noget. Men mørket og de uhyggelige træer fik hende til at føle sig hjemme. Den røde blodmåne lyste op, og gav hende et smil på læben. Et meget skævt smil. Træernes grene ramte hinanden og lavede en skræmmende lyd, lyden skræmte dog ikke Claire. Hun blev siddende og kiggede på himlen. Hun havde vendt sig til at være væk fra hendes hule, og havde dog en frygt med ikke at kunne finde tilbage igen. Men det skulle hun nok kunne, hun havde levet der 7 år af sit liv. Så hun måtte da kunne finde derhen, men ligenu havde hun ikke tid til at finde ud af det. Hun havde travlt med at nyde tiden i Fire Village.
Hun havde lige tjent nogle penge, hurtige penge som man kalder de småpenge man finde på jorden. Hun åndede lettet ud. Men så hørte en noget som lød som nogle der snakkede. Lidt længere henne kom en flok mænd gående, de skændes og råbte. Claire rullede øjne og blev siddende. De kom nærmere og kom endda helt op ved siden af hende. ”Hey pus, er du sød at flytte din røv så vi kan sidde her?” Han spurgte hverken charmende eller noget, dog bare dominerende. ”Nej? Jeg sad her først.” Svarede Claire igen, med et flabet smil. De grinte blot af hende, og det tændte hende af. ”Tving os ikke til at flytte dig?” Sagde en anden af de fulde mænd. Men Claire var ligeglad, hun rullede øjne og kiggede op på himlen. En af mændene var meget mere rasende end de andre, og han gik bag hendes ryg og skubbede hende så hårdt han kunne ned på jorden. Derefter syntes de at det var meget sjovt at sparke på hende af alle kræfter. Blodet fossede ud af hendes mund, hun spyttede det ud men der kom mere. Endnu et spark ramte hendes skulder og hun faldt helt sammen. Men de blev ved med at stå der og sparke.

vincent var på rejse til firewood village for sin far da han skulle bringe nogen beskeder til nogen hans far kendte i byen.
han havde lige fået afleveret beskederne da han så en ung kvinde blive sparket og det hele.
han vidste at han skulle reagere hurtigt så han løb op med lydløse fodtrin og trådte den ene mand på hans bagben så han faldt i knæ hvorefter han trak hans hoved tilbage og slog sin metal beskyttet albue lige i halsen på manden så hans ryg knark.
inden den næste mand nåede at reagere havde vincent allerede drejede rundt og sparkede den anden mand i maven.
vincent fik hurtigt sin balance igen og imens maven havde bukket sin ryg på grund af sparket i maven så hoppede vincent op og slog sin albue i mandens ryg så der kom en knas lyd.
han vendte sig til sidst om imod den sidste mand. klar til kamp.

Claire havde en hurtig refleks, hun rejste sig op. Slagene havde gjort hende næsten bedøvet, hun svajede lidt. Men var for stædig til at blive liggende. Hendes øjne var trætte. Den sidte mand vidste redningsmanden, ville blive afledt. Så han skyndte sig at placere et slag i hans mave så han faldt. Endnu et slag placerede han i Claires mave så hun væltede oven på sin redningsmand. Den sidste mand løb.
Claire var gået fra sin bevisthed og var besvimmet. Stadig i live, men havde lige energi nok til at trække vejret og holde sit hjerte igang.

inden den sidste mand nåede at komme for langt væk nåede Vincent at skære sig selv på armen med sine ene skarpe metal handske negl så han blødte og hans blod begyndte at flyve ud imod hans hånd og blev til en stor handcannon som han skød imod den sidste mand og fik hele det ene ben på manden til at blive fuldstændig afskåret fra hinanden på grund af styrken af skudet.
han fik vendt sig stille om og fik skubbet den unge pige lidt væk så han kunne rejse sig op. han tjekkede om hun trak vejret og han åndede trykt ud da han opdagede at hun stadig trak vejret. han tog derefter pigen over skulderen og begyndte at gå imod den sidste mand der lå på jorden med et manglende ben.
med pigen over den ene skulder og sin store hand cannon pistol i den anden hånd.

Manden løftede sine arme i vejret, tårer løb ud af hans øjne af smerte. Han bed tænderne sammen.
"Undskyld undskyld.."
Han undskylde for sit liv..

Vincent stoppede op ved siden af ham og kiggede på manden på jorden.
han vendte sig om imod manden og pegede sin hand cannon imod hans ansigt.
"undskyld til dine guder for jeg vil ikke tilgive dig" sagde Vincent og skød et skud ind i mandens pande.
"må lyset bringe disse sjæle dræbt idag til den rette straffelse så de kan bringe op for deres synder" sagde han og vendte sig væk fra manden.
hans pistol begyndte at forsvinde og blodet som pistolen var lavet af gled op af hans arm igen og ind i det sår han lavede på sig selv.
han begyndte at gå imod kroen hvor han havde et værelse han havde lejet for natten så pigen kunne hvile sig.
da han kom ind i kroen var der mange der kiggede på ham men fjernede deres blikke meget hurtigt igen.
han fik gået op af trappen til sit værelse og lagde pigen stille og roligt i sengen.

Der lagde hun, ligeså stille som snehvide der ventede på sin prins. Der var bare ingen prins, dog bare en som havde reddet hendes liv. Og når hun engang vågnede ville hun være meget taknemlig. Der gik lidt tid, et par timer.
Hun slog øjne op som lyn, og satte sig op i et ryk. Skøndt hendes hovede dunkede, som om hun blev slået med en hammer i hovedet. Hendes mave gjorde ondt, og hun følte sig svimmel. Hun kiggede rundt i rummet.
*Hvor er jeg?*
Hendes øjne var en smule sløret, hun kunne mærke det klistrede blod som sad på hendes hud. Næsten slivnet helt.

Vincent havde puttet bandage rundt om de sår hun havde fået på hendes krop men han vidste ikke om hun havde brækket noget eller lignende.
han sad ved siden af sengen på en stol og kiggede på hende.
han havde smidt sin store røde kappe og sine metal arm beskytter med klør.
han var iklædt en sort læder rustning på hans overkrop og hans bukser var også lavet af sort læder.
hans lange sorte hår hang ned af hans hoved og hans røde øjne skinnede igennem mørket.
"hvordan har du det?" spurgte han og kiggede på hende.
hans stemme var dyb men dog var meget venlig og blød.

Hun fik et lille chok da hun ikke havde set ham. Hun vendte hovedet imod ham.
"Fint nok tror jeg.."
Hun var lidt usikker på sin egen tilstand, hun havde det som om det var den sidste dag ihendes liv. Dog var hun sikker på hun nok skulle klare den.
"Tak.."
Svarede hun blidt, hun kunne ikke rigtigt tillade sig andet.

han rejste sig op og gik hen til hende og rakte sin hånd frem for at hilse.
"mit navn er vincent. vincent morladin" sagde han med et venligt smil.
han ville gerne være venlig imod hende da han vidste hun lige havde været igennem noget slemt.

"Claire Salvator Gomez."
Hun smilte igen, hun ville være venlig. Men den drilsk klang kom dog over hendes stemme, uden det enlig var meningen. Men ja den lille 'tyv' var jo ikke van til at lade hver med at drille.

"hvad handlede det hele med de der mænd?" spurgte han nysgerrigt. han vidste jo ikke hvorfor at de stod og sparkede hende og smadrede hende men bare at det ikke var rigtigt at gøre sådan noget og især ikke imod en ung kvinde.

Hun pustede og og lagde sine arme på hendes lår.
"Tja ser du, det ved jeg ikke. Jeg sad bare på bænken, og så ville de have den."
Hun kørte en hånd igennem sit hår, og pustede tungt ud.

"det er jeg ked af at høre" sagde han og kiggede på hende.
"hvordan har du det ellers? nogen steder du har ondt?" spurgte han og kiggede på hende.
hvis hun havde ondt nogen steder så ville han jo gerne gøre noget ved det.

"Ja lidt, men det er ikke noget du behøver at bekymre dig om.."
Der var alligevel aldrig nogen som bekymrede sig om hende. Så at han skulle kunne da være ligemeget.
"Det fint.."
Hun sukkede lavt og smilte lidt falsk til ham.

han kiggede med seriøse øjne på hende.
"jeg er nød til at vide hvis du er kommet til skade ellers kan jeg ikke hjælpe" sagde han og kiggede på hende med bekymrende øjne.

Et lille smil kom til syne på hendes læber. Sandt nok havde hun ondt i de meste af kroppen, eller nerverene.
"Bare min højre side, men hvorfor vil du hjælpe?"
Hun var selvfølgelig glad for nogle ville hjælpe hende, det var første gang nogle tog højde for hende.

"fordi jeg kan hjælpe dig og at det er det rette at gøre" sagde han med et smil.
"hvordan gør det ondt? er det selve knoglen eller er det musklerne?" Spurgte han med et venligt smil.

Hun smilte sødt og blev helt varm indeni.
"Tak,"
Hun rømmede sig lidt.
"sådan lidt begge steder.."

han begyndte at finde noget bandage og begyndte at binde hende op.
"hvordan kan det være du har det sådan med at du ikke er noget værd?" spurgte han imens han var igang med at binde hendes skader op.

Smerterne dunkede op i hendes krop, men hun holdte sin alt er okay facade på sit ansigt.
"Øhm.. Ser du.. Det er en ret lang historie.."
Hun sank og ingen plagede at spørge ind til hende, så hvad hun skulle svare var et stort spørgsmå..
"Det bare min fortid.."
Hun sukkede dybt, men en voldsom smerte i hendes skulder fik hendes ansigt til at straække sig i smerte. Hun stønnede tungt af smerte, og alle musklerne blev spændt. Claire prøvede at ignorer det, men man kunne tydligt se at hun led.

han tog en lille flaske frem og dryppede lidt væske på hendes bandage.
det væske hun havde dryppet ud over var en stærk bedøvelse som ville gøre at hun ikke havde så ondt mere.

Hun holdte vejret kort, og åndede lettet ud da smerten forsvandt. Hendes smukke ansigt blev sig selv, og hun kiggede lidt forvirret.

han holdte flasken lige ude foran hendes ansigt.
"det er bedøvelse til at lindre smerten. så det kan heale sig selv uden at det gør for ondt på dig" sagde han og lagde flasken på bordet.

Hun nikkede imponeret til ham.
"Tak, hvor kan man købe sådan noget?"
Hendes smil blev drilsk, men hendes øjne strålede af taknemlighed.