nice to meet you agian (Adriana)

Han så på hende og gik roligt med hende "ej hold nu op med at være så negativ om dig selv søde jeg er glad for at kunne være sammen med dig så meget som jeg kan og det vil jeg ikke lave om på om du godt eller dårligt selvskab så det jo mig selv der bestemmer om jeg vil eller ej"sagde han roligt og kiggede på hende og han ville mene at han havde ret i det han sagde lige der.
Han gik ind på diskoteket og kiggede sig omkring og fandt dem et bord og satte sig ned, hvorefter der kom en og spurgte om de skulle ha noget, og han bestilte sig en rom og cola og ham der spurgte ventede på at adriana skulle sige noget om hvad hun gerne ville ha og sådan.

Adriana sukkede, hvorfor var det så svært at forstå at de ikke burde hænge ud sammen. Hun fulgte ham ind til bordet og satte sig ned. "Det samme tak." Hun så over på Zankuji igen og overvejede om han skulle få ham til at forstå. "Men jeg falder hele tiden i staver eller besvimer eller bliver udsat for alt muligt, hvad hvis der skete mig noget alvorligt og nu begyndte at holde af mig, det kan jeg ikke byde dig. Jeg kommer let i problemer og kommer til skade. Det kan jeg ikke gøre imod dig." Hun lagde hænderne på bordet og lod hendes hoved falde ned i dem. Han ville sikkert ikke reagere godt på det, han ville bare gøre som han selv vil. Hun sukkede igen og igen og så igen.

Han kiggede på hende "Jamen søde dog jeg er her for dig jeg vil ikke lade dig ske noget så længe du er sammen med mig"sagde han roligt og kiggede på hende "jeg vil være der for dig så længe det muligt om jeg så skal rejse verden rundt efter dig"sagde han og så på hende, man kunne se på ham han mente være et ord han sagde til hende og det var jo ikke bare tomme ord som han kom med nej det var skam store.
Han så på hende og slappede bare af "hvis det er sådan at du vil af med mig kan du jo bare sige til for så skal jeg nok gå"sagde han og kiggede på hende *hun har det svært med at folk komme tæt på hende det nok derfor hun er sådan*tænkte han for sig selv og kiggede bare på hende.

Adriana var glad for det han sagde, men samtidig var hun skræmt fra vid og sans, hun kunne ikke klare at han var kommet så tæt på hende, at de faktisk havde en flirt og var venner. Det var bare forkert for Adriana. Hun satte sig op og så på ham med et forvirret blik, hvad skulle hun lige sige til det. "Men det vil jeg ikke have dig til at gøre. Jeg vil ikke have dig til at ofre alt for mig. Det vil jeg ikke tage fra dig." Hun havde på en måde lyst til at sige hun gerne ville slippe af med ham, det ville være en løgn, men så ville han måske ikke komme så tæt på hende. Det ville næsten være bedre på den måde. "Nej. Jeg vil jo gerne være omkring dig, men ikke hvis jeg ved du vil ofre alt for mig og at du vil gøre alt for at beskytte mig. Hvis du kom til skade for at beskytte mig ville jeg hade mig selv, jeg vile føle mig skyldig. Lige meget hvad vil det såre os begge to. Prøv at tænk over det."

Han kiggede på hende "okay så ikke alt måske men sådan noget som jeg kan hjælpe dig med når du ender om med sådan en som den klaphat i den anden klub og sådan noget og når du besvimer og sådan noget jeg tænker på at jeg vil hjælpe når det er"sagde han roligt og kiggede på hende og følte virkeligt bare at hun ville af med ham, men han var stadig ikke helt sikker på det lige nu og her, men det var var sådan noget man fandt ud af.
Han så på hende og lidt efter kom deres drinks og sådan og roligt drak han lidt af den og satte den fra sig og betalte for dem og så på hende og slappede bare helt og sådan noget der.

Adriana lagde sin ene hånd hen over bordet som opfodrdring til at han skulle tage den. "Du må ikke tro jeg vil af med dig, jeg nyder virkelig dit selskab. Men det er ikke altid godt at være i mit selskab, alle jeg nogensinde har kendt er blevet dræbt, jeg ved ikke om det er fordi de kender mig. Men måske er det, hvad hvis det er? Hvad hvis det samme sker for dig? Jeg kan ikke miste mere. Det vil ødelægge mig, jeg ville aldrig snakke med en mere fordi jeg ved at hvis jeg kommer tæt på dem vil de blive taget fra mig igen." Hun tog en stor slurk af drinken og sukkede igen, det var svært for hende at håndtere al den snak om hendes familie ødelagde hende. Hun rejste sig og gik hen imod et rum hvor hun kunne være alene. Hun burde nok sige det til ham, men hun havde svært ved at sige noget uden at hun begyndte at græde. Hun hadede at hun var så sårbar. "Undskyld.. Jeg.." Mere kunne hun ikke få sagt.

Han kiggede på hende og kunne godt mærke på hende at hun ikke havde det godt lige nu så han lod hende gå og være lidt alene og sådan noget, men efter lidt tid gik han hen til hende og satte sig ned "søde der sker mig ikke noget men tror du ikke det bedst at vi tager hjem til dig så kan vi snakke der"sagde han med et smil og ventede på at hun ville svare ham på det.
Han var ikke den der var så lidt og få ned med nakken men han var heller ikke den der var uovervindelig og sådan noget for han var jo kun et menneske og sådan, men han ville være der for hende på den ene eller anden måde og sådan noget og nu skulle de vist bare hjem til hende og slappe af og snakke sammen og sådan.

Adriana sukkede flere gange for at holde gråden inde. Hvorfor var det også så svært for hende at være normal, hun skulle jo bare knytte sig til en person, så var det da ikke sværere. Hun så op på Zankuji da han kom hen til hende, hun så op på ham og prøvede at forstå hvad han syntes var så interessant ved hende, hun var jo et nervevrag. "Men hvad hvis der gør? Du ved det jo ikke, det er sket før." Hun burde nok gå hjem, men hun havde ikke lyst, hun ville bare gerne lave noget andet, blive der og tænke på noget andet. Hun rejste sig. "Nej, lad os bare blive her." Nu ville hun virkelig gå til den og slippe alle hæmninger. Hun gik hen til baren og bestilte et glas med vodka, hun drak det normalt ikke rent, men hun havde lyst til bare at blive fuld. Hun bundede glasset med rom og cola og begyndte så på glasset med vodka.

Han kiggede på hende og nikkede roligt og gjorde som hun ville ha de skulle og det var at blive roligt fulde han med hende "søde pas nu på med det der ikke"sagde han roligt og drak stille sin rom og cola og kiggede på hende *det her skal nok blive sjovt håber jeg da*tænkte han for sig selv og slappede roligt af men var lige ved siden af hende hele tiden så der ikke skete noget.
Han så på hende "hvad sker der når du bliver fuld søde"spurgte han rolig og kiggede på hende med et stille smil på sine læber, og anede ikke hvad han sådan ellers skulle sige lige nu og her og kiggede bare roligt på hende og sådan noget og drak sammen med hende.

Adriana lod glasset stå lidt, hun ville gerne svare ham inden hun blev for fuld, ellers ville det bare blive noget vrøvl. "Jo, altså jeg gør hvad jeg har lyst til, jeg tænker ikke så meget på konsekvenserne, jeg slår mig løs." Hun tog en ordentlig slurk af vodkaen og rystede på hovedet fordi det var så stærkt. Hun rejste sig, hvorfor vidste hun ikke, hun væltede over en stol og landede ovenpå Zankuji. Hun brød ud i grin og prøvede at holde balancen, men det var svært, når hun var fuld blev hendes balanceevne stortset ødelagt, men det varvel ikke helt unormalt. Hun var ved at vælte ned af stolen, men hendes hoved ramte lige bordet først. Hun satte sig op og tog sig til hovedet. Adriana vidste godt hun ikke skulle have drukket så meget på engang, men nu var det gjort.

Han kiggede på hende "så rolig nu der"sagde han og kiggede på hendes hovede "der ikke sket noget men du får en bule"sagde han roligt og kiggede på hende "skal vi blive eller tage hjem for du får vist brug for noget søvn når du færdig her"sagde han roligt og smilte bare til hende og rejste sig op og gik om bag hende og viste ikke hvad hun ville og sådan noget.
Men han kunne næsten regne ud at hun ville more sig og ha det sjovt og det var okay med ham men hun skulle stadig passe på og sådan noget, men hun var voksen så han kunne jo bare bestemme over hende og sådan noget der.
Han så på hende og smilte han kunne udnytte det men han ville ikke for det ville bare være så meget forkert af ham og sådan.

Adriana begyndte bare at grine, selvom det på ingen måde var sjovt. Hun rejste sig op igen og tog endnu en slurk af vodkaen, dog ikke så stor en som den tidligere. Hun gik hen til Zankuji og lagde en hånd på hans ryg og kyssede ham noget heftigt, hun havde svært ved at styre sig selv, hun kunne sagtens kysse ham når hun var ædru, men ikke så hæftigt. Hun var sikker på at han ville stoppe det, han ville jo gøre hvad der var bedst for hende, men så alligevel, måske ville han ikke fordi han jo havde fortalt han var ved at falde for hende. Lige meget hvad gjorde hun det stadig.

Han så på hende i det hun kyssede ham og roligt fjernede han hende "søde du kan ikke styre dig selv"sagde han og kiggede på hende og så hende i øjne og var bare rolig overfor hende og var ikke sur eller noget.
Han så på hende og slappede bare af og så på hende og havde ikke det vilde og sige lige nu andet end det han havde sagt og sådan.
han så på hende og viste ikke hvornår de skulle smutte her fra men det var nok længe til da hun jo ville ha det sjovt og slå sig løs og sådan noget og det var jo sådan det var og sådan måtte han jo leve med lige nu og her for han ville være hos hende og sådan.

Adriana så ned i jorden. *Hvorfor vil han ikke kysse mig? Han er nok træt af mig* Hun så op på ham igen. "Jeg styre mig kan selv. Nej, jeg kan styre selv mig. Du ved.." Hun ville jo gerne kysse ham, hun turde bare ikke gøre det på samme måde som ædru, hun vidste ikke hvorfor. Men hun ville gerne. "Jeg vil gerne." Hun prøvede at kysse ham igen, men hvis han trak sig væk igen ville hun være sikker på han var træt af hende, det var han sikkert ikke, men hun tænkte meget negativit når hun var fuld, meget mere end ellers. Hun lagde en hånd på hans skulder og den anden lå stadig ned langs hendes side, hun vidste ikke om han ville trække sig væk igen, eller blive ved. Ligemeget hvad ville hun ikke hade ham, men hvis han valgte at trække sig væk ville hun nok blive vred, igen på grund af alkoholen.

Han så på hende med et stille og roligt smil på sine læber "så okay da"sagde han roligt og kyssede hende på munden og holdte det i noget tid og lagde en arm om hende og kiggede roligt på hende.
Han kiggede på hende "du har da vist ingen hæmninger når du har fået noget alkohol søde"sagde han roligt og holdte bare om hende og kiggede hende i øjne og slapepde bare roligt af, på en måde havde han det træls med det og dog ikke for han var jo ikke skyld i det her og sådan.
Han så på hende og ja han havde da lyst til hende lige nu men han lod være for han ville ikke gøre noget som de begge ville fortryde bag efter og sådan noget og ville hade sig selv hvis han gjorde det.

Adriana var glad for han kyssede igen, det ville i hvert fald være rigtig irriterende hvis han ikke gjorde det, så ville hun føle sig rigtig dum dagen efter. Hun lagde sig ind til ham da han stoppede kysset. Hun nød at mærke hans hjerte banke. "Mente du det du sagde i butikken. At du er ved at falde for mig?" Hun vidste ikke helt om det bare var noget han sagde eller om han faktisk mente det, men det ville være mærkeligt hvis han ikke mente det, hvorfor så overhovedet sige det. Men han var nok ikke helt fuld nok til bare at sige sandheden, han kunne stadig lyve hvis han ville. Sådan var det ikke helt for Adriana.

Han kiggede på hende og slappede bare af "ja jeg mente være et ord jeg sagde til dig i butikken søde"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af med hende og så på hende "hvad skal vi nu søde"spurgte han roligt og så på hende for det var op til hende og hvad de skulle nu og hvad de ikke skulle og sådan.
Han var klar på alt hvad hun kunne finde på eller næsten alt efter hans mening og sådan noget, han var ikke sikker på om det var godt eller skidt og være klar og alt det men det var han bare og sådan var han.
Han kiggede på hende og nussede hende på ryggen og slappede roligt af og ventede på at hun ville sige noget til ham og sådan.

Adriana krammede ham lidt hårdere da han sagde han mente det, hun så op på ham, fordi hun var fuld fløj tingene bare ud af hende. "Som ædru vil jeg nok sige det herer løgn, men jeg er også ved at falde for dig. Det var derfor jeg prøvede at skubbe dig væk, så jeg ikke knyttede mig for meget til dig." Hun trak sig lidt væk fra ham for at hun bedre kunne se hans ansigt. Hun gik hen og to glasset op, hun ville drikke det færdig før de fandt på noget andet at lave. Hun drak en lille smule for at hun ikke blev alt for fuld, så hun nogenlunde kunne huske hans reaktion. Hun prøvede at stå stille, men endte med at sveje lidt frem og tilbage, hun havde svært ved at stå stille.

Han kiggede på hende og hørte på hvad hun sagde til ham "så du er ved at falde for mig men du vil skubbe mig væk fordi du ikke vil knytte dig til mig men hvorfor"sagde han og kiggede på hende og slappede bare roligt af.
Han kiggede på hende og var lidt træt af det o sådan noget der og kiggede lidt rundt og gik hen til hende "hvad skal der nu ske mere der skal sige før du bliver ædru"sagde han og kiggede på hende mens han slappede af og sådan noget, og han havde ikke rigtig noget og sige lige nu og her men det kom nok lige pludselig når han engang var komme på noget og sådan noget.
Han så på hende og prikkede til hende bare sådan stille og roligt og havde det fint nok med det her for nu kom sandhederne i det mindste og sådan noget og det var dejligt nok.

Adriana troede hun havde gjort det tydeligt, men hvis han gerne ville vide kunne hun godt sige det igen. "Jeg har altid mistet folk tæt på mig, derfor tør jeg ikke knytte mig igen." Hun tog en halv stor slurk af vodkaen, det gjorde at hun ikke helt forstod hans spørgsmål. Hun så undrende på ham. "Undskyld hvad. Vil du lave noget andet?" Hun så ned i glasset der kun bestod af en klar væske, det ville snart være tømt helt. Men hun gik stille frem for at være sikker på hun kunne huske det meste af aftenen.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og havde ikke noget imod at være her "ved godt at du har mistet mange men man må jo leve livet farligt ikke"sagde han roligt og slappede bare af.
Han så på hende "ja men hvad skal vi lave hvis vi skal lave noget hvad skal det så være og sådan noget det op til dig"sagde han roligt og kiggede på hende og havde ikke ligefrem nogen ide til hvad de kunne lave og sådan.
Han så på hende med et smil på sine læber og ventede på at se hvad det var hun ville lave for han havde ikke den vilde ide lige nu men der gik nok noget tid før der kom noget svar fra hende, da hun lod til at være lidt fuld og sådan noget men det gjorde ikke noget for ham og sådan noget der. Han kiggede på hende og så lidt rundt så før han kiggede på hende igen og slappede bare roligt af og havde ikke noget at sige til hende lige nu.

Adriana vidste godt hun ikke skulle tænke for meget på det, men hun kunne ikke miste en mere. "Men hvis jeg mister en mere vil jeg ikke kunne leve mere, det tror jeg ikke." Hun bundede glasset ud og var næsten ved at vælte, men hun fik fat i en stol så hun ikke væltede. Hun så op på ham. "Hvad med at vi går hjem til mig og så kan vi gentage succesen fra den anden dag." Hun ville måske have gjort det hvis hun var ædru også, men hun ville nok ikke direkte spørge ham, det skulle bare være noget der skete. Hun lukkede øjnene et længere stykke tid ind imellem.

Han kiggede på hende og hørte på hvad hun sådan sagde til ham og den slags der og slappede bare roligt af "du mister mig ikke"sagde han for han var næsten sikker på at der ikke ville ske ham noget.
Han så på hende da hun sagde det sidste "når så du vil godt ha sex med mig"sagde han roligt og kiggede på hende mens hun sad der og kiggede på ham og omvendt.
Han slappede roligt af og rejste sig op "så kom"sagde han roligt og tænkte ikke meget over der hvis det var det hun ville så kunne de godt og sådan noget for hun havde selv sagt det og det var op til hende om de skulle eller ikke skulle for han mente nok det var sex hun mente, men han var ikke sikker på det lige nu og her så han måtte vente og se.

Adriana sukkede, det havde alle sammen sagt. Hendes tvillingebror havde sagt at han altid ville være der for hende og at han aldrig ville forlade hendes side, han lovede hun aldrig ville miste ham, men det skete. "Det har de alle sammen sagt." Hun rystede på hovedet for at glemme hvad hun talte om, det fungerede overraskende godt. Hun begyndte at gå imod udgangen da han takkede ja til hendes tilbud, hun gik meget ustabilt og var flere gange ved at vælge, men forskellige ting der gav hendes balancen tilbage. Hun nåede hen til døren og prøvede at få den op, men det gik så op for hende den skulle åbnes udad. Hun gik udenfor og følte en kvalme, ikke et godt tegn. Hun skyndte sig hen til en busk og prøvede at lade vær, men hun kunne ikke holde alkoholen inde. Så den kom op.

Han så på hende og slappede bare roligt af og så på hende da de var nået ud og så at hun fik det træls, han gik hen til hende og tog om hendes hår så hun ikke ville komme til at brække sig på det og sådan noget for det var ikke så lækkert og alt det halløj.
Han så på hende "hvordan går det søde"spurgte han roligt og så på hende og ventede bare på at hun ville svare på det han spurgte om men der ville jo nok gå noget tid før hun ville svare ham og sådan.
Han så på hende og holde bare hendes hår og slappede roligt af *det ikke sjovt at drikke for meget når det bare kommer op og sådan*tænkte han for sig selv og ventede roligt og alt det.