Watch out!//Avalon//

T: kl. 16.00
P: Profil. (trøje indeunder) Cowboybukser.
O: Et død område, med døde væsner der på jagt efter at dræbe de uvelkommende.
S: The valley of dead.

Toshiba og Shetan løb igennem en mørk skov, hvor træerne var nøgne og døde, imens en tyk tåge lå nær den kolde jord.
*De er bag os Toshiba!* Shetan luntede ved hans side.
*Jeg ved det Shetan! Du må ikke stoppe med at løbe!*
De løb til deres ben snart ikke længere kunne mere. De begyndte at svige.
Bag dem, luntede en flok døde mennesker, der var blevet vækket til live. De ville slå dem ihjel, da de var kommet ind på deres område.

Avalon havde ingen ide om hvordan hun var kommet herind. Hun listede rundt, lugten af død var over det helle.
*Jeg må se at komme væk herfra...*
Hun gik lidt tilbage og falt ned i en sø, søens fortabte sjæle rev fat i hendes hale. Hun skreg hun ville ikke dø!..

Et skrig fik Toshiba til at stoppe.
"Vi er ikke alene herinde Shetan," sagde han og kiggede rundt.
Shetan nikkede og spejdede efter hvor skriget kom fra. Det kom fra søen.
*Derover Toshiba* Shetan nikkede hen imod søen af fortabte sjæle.
Toshiba kiggede sig tilbage. De døde mennekser var nogen minutter fra dem, de kunne sagtens løbe hen til søen.
"Kom Shetan!" sagde han og løb hen mod søen, mens mudderet fra den ulækre jord sprøjtede op på hans bukseben.
Shetan fulgte med dets ejer.
De kom til en sø, hvor en ung kvinde var ved at blive trukket ned af de fortabte sjæle.
Toshiba kiggede efter noget han kunne hjælpe hende med. Et træ ikke så langt fra ham, strejkede sig over søen. Med en modig tanke kravlede han op i træet og strakte efter pigens hånd.
*Pas nu på Toshiba* Shetan luntede nervøst frem og tilbage ved bredden.
Toshiba fik fat i pigens hånd og skyndte sig at trække hende op ad.

Avalon kiggede ham i øjne, hun var overrasket men en smule bange. Hun kom op og fik hendes tøj sad tørt på hendes krop igen.
"Mange tak."
Hun smilte sødt til ham, og kiggede ned i søen. Sjælene skreg på de andre, og ekkoet af skrigene spredte sig i trækrogene..

Han lagde en arm om hendes hofte for at hun ikke skulle falde ned af træet.
"Det var så lidt," sagde han og løftede hende ned at træet.
De landte begge to på den kolde, mudret bred igen.
*Du er skør i bolden Toshiba* Shetan kiggede op på ham, med et bekymret blik.
*Undskyld da Shetan?*
Toshiba kunne høre at de døde mennesker var ved at komme nærmere.
"Vi må videre," sagde han stille, imens han kiggede uroligt hen mod det sted lyden kom fra. Han tog Avalons hånd og løb videre igennem den mørke skov.

Avalon fulgte med ham, hvis hun ville overleve havde hun ikke noget valg. De døde sjæle var overalt.. hvordan skulle de komme væk herfra?.

De døde sjæle fulgte med dem, med vaklende klamme bevægelser. De var opsat på at dræbe de uvelkommende.
*De kommer nærmere Toshiba!* Shetan kiggede nervøst op på dets ven.
Toshiba nikkede uroligt.

Avalon ville ikke kigge tilbage, hun ville ikke risikere at falde over en sten på vejen.
Alt gik så hurtigt, hun kunne knapt nok følge med men hun prøvede.
Hun var trods alt i topform, hun var van til at bevæge sig.
Hun havde muskler, ikke udvilkede som hans.
Men de var der.

De kom til en lysning, de var ude. Der var så smukt, solen ramte trækronerne så smukt.
Og vinden fik bladende til at rode rundt imellem hinanden.
Fugle sang fik hende til at indse, at de var ude af de dødes område.

De kom til en lysning der kunne få alles hjerte til at falde til ro. Fuglenes sang var som sød musik i Toshibas øre.
Han tog sig på knæerne og pustede ud. De klarede det. De døde væsner ville ikke kunne komme ud i noget så lyst og smukt.
Shetan kiggede sig tilbage efter de døde væsner, der stoppede op, så snart de så lysningen. Nogen af dem brølede utilfredst, så man kunne se deres skarpe tænder, der lignede at de kunne falde ud når som helst.
Shetan fnyste af dem og luntede op på siden af Toshiba.
*Vi klarede det,* sagde han og kiggede, med sine brune ulve øjne op på ham.
Toshiba rettede sig op og kørte en hånd igennem sit hår.
"Ja, ja det gjorde vi," sagde han, med et skævt smil.