Watch out - Chase

---

Endnu engang slog hun øjnene op. Og alt hun kunne se var mørket omkring sig. Det var en forfærdelig følelse. Men hun lod som om, at det ikke gjorde hende noget. River var sammen med en dæmon kvinde ved navn Yuuka, hvilket var fint. To år forandrede folk, det havde også forandret hende. Mikayla satte sig let op. Hvorfor han tog sig af hende.... og blev ved med det - vidste hun ikke. Men hun hadede at føle sig så beslatende og som om, at hun behøvede en til at se efter sig hele tiden. Det gik hende på nerverne. Fordi alt hun ønskede, var at blive behandlet som en normal person. Ikke at folk tog hende som svag og ude af stand til at gøre noget selv - og det var alt folk gjorde. Ingen så hende som Mikayla længere. Nu så folk hende som den blinde succubus dæmon.

Mikayla svang benene udover sengen, og lod øjnene være åbne. De store krystalblå øjne skulle ikke skærmes for verden, bare fordi de aldrig ville se noget igen. Det gjorde dem måske mere mystiske. Mikayla fik bevæget sig hen og trak en kjole over hovedet. Dem havde hun også snart fået nok af. Kjoler. Det var næsten det eneste hun kunne trække i fejlfrit. Derefter bevægede hun sig imod døren. Sjovt nok lod Chase den stå åben, lidt overbeskyttende var man vel. Hun bevægede sig ud i gangen, og lod sine fingre glide hen langs væggen, for ligesom at føle sig vejen frem. Hun skulle blot ind i stuen, men et lille trin glemte hun altid og snublede hvorpå hun landede ned på jorden med et bomb. Hun slog hovedet, og mumlede let for sig selv; "Forhelvede i satans helvede. Hvorfor skal du være så klodset... grrr." Der på fik hun sat sig på og tog sig til hovedet. Heldigvis ikke nogen større skader. Mikayla ledte efter noget at støtte sig til, og fik endelig fat i muren - og rejste sig op. Hun hadede sig selv i øjeblikket, og det var tydeligt, hver eneste gang tingene ikke gik som hun ønskede - så bandede hun af sig selv, slog sig selv i ansigtet eller fandt frem til en whisky og drak flasken - eller det sidste var bare en gammel vane.

Chase var god ind i hver en celle. Han ønskede det bedste for alle. Selv for dem der ikke havde det på samme måde som ham. Så da han var stødt på den blinde Mikayla, kunne han ikke lade vær med at hjælpe. Hun var dæmon, og hun kunne være pokkers ubehøvlet til tider, men han så det stadig som sin pligt at hjælpe. Han havde endda udvalgt hende til, at være den person han skulle beskytte. Den ene person i verden, som han ville gøre alt for. Hvis man så bort fra hans søster. Men det var noget andet med Mikayla. Mere bindende. Han lå og sov på sofaen. Der var to værelser ovenpå, det ene var oprindeligt hans, det hans søsters. Men han givet Mikayla lov til at sove i hans værelse. Hun havde brug for sit privatliv. Noget han godt kunne leve foruden. Han havde lagt mærke til, Mikayla ikke var så glad for at modtage hans hjælp. Men det betød ikke, at han ville stoppe med at tilbyde den. Eller rette sagt, serverer den på et sølvfad. Han vågnede pludseligt, da hun væltede ned af trappen. Om det var på grund af bumpet, eller fordi de havde en forbindelse, var ikke til at vide med sikkerhed. Chase rejste sig hurtigt og gik hen til hende. ”Er du okay?” Han smilede, selvom han vidste, hun ikke kunne se det. Måske kunne hun fornemme det. ”Lad mig lave noget mad til dig.” Han lagde blidt en hånd på hendes lænd, og førte hende ud i køkkenet.

Selvfølgelig kom han gående hen imod hende. Hun kunne hører hans fodtrin næsten ligeså tydelig som hun kunne høre hans hjerte banke. Mikayla nikkede og trak lidt falsk på smile båndet.
"Jeg er altid okay." Tilføjede hun kort efter. Hun begyndte at gå da han lagde en hånd stille ved hendes lænd så hun kunne blive ført ud i køkkenet. Hvilket fik hende til at sætte tempoet op.
"Jeg kan sagtens selv gå.." Mumlede hun lettere irriteret og gik ud i køkkenet med lidt over mod. Hun ramte også ind i en af bordpladerne. Hun skar irriteret ansigt af sig selv. "Fint." Sagde hun svagt. Hun vidste han stod bagved hende. Så derfor kunne hun sagtens lade sine parader falde bare lidt. Hun klemte øjnene hårdt sammen, og åbnede dem igen til mørke. Hun trak på smilebåndet igen og følte sig frem til en af bordpladerne og sprang op på den for at sidde. Stædig var hun - men det lagde i hendes blod.

Selv før Chase havde udvalgt Mikayla, som den person han ville give sit liv for, den han altid ville beskytte, havde han hjulpet hende. Det ville ikke stoppe. Slet ikke nu. Han var måske en anelse en naiv. Et smil var et smil, så det falske opfangede han ikke nær så tydeligt, som andre måske ville. Han havde vel bare en tiltro til folk. En tro på de var oprigtige. Han nikkede blot, da hun sagde hun selv kunne gå. Hun ville tydeligvis ikke have hans hjælp. Det var bare ærgerligt, for hun kunne ikke slippe fra den. Selv hvis hun valgte at gå ud af den dør lige nu og her, kunne han finde hende. Når hun havde mest brug for det. ”Jeg tvivler ikke på dine evner til at gå. Undskyld hvis jeg fik det til at fremstå sådan.” Chase havde ikke oplevet meget i verden. Han havde ikke prøvet de ting, som så mange andre havde. Hans forældre havde beskyttet ham og hans søster. Han havde aldrig mødt de rigtig store udfordringer. Chase var dog også blevet opdraget til at være forstående og til at acceptere folks grænser. Da hans forældre døde da han var 14, var han nødsaget til at lære det til Naya. Han ønskede det bedste for hende. Han trådte ud af sine tanker, da hendes stemme igen fyldte luften. Med bare et ord, kunne hun fylde luften med så mange ting. En tydelig irritation, men også en håbløshed. Hun var vant til at klare sig selv, og skulle nu pludselig regne med andre. Det var en svær omvæltning. ”Hvad vil du have at spise?” Chase kiggede efter i skabene, i håb om han kunne finde noget let men lækkert. Selvom han gerne tilberedte mad til andre, var han langt fra en mesterkok.

Problemet med Mikayla var, at hun glemte at lytte til hvad folk gjorde for hende. Hun var selvisk, egoistisk - tænkte hun på hendes egen røv lige nu. Hun var selvfølgelig traumatiseret og påvirket - hvilket nok spillede den store rolle.
"Jeg er bare træt af det hele." Svarede hun let. Det var typisk hende at være ærlig og ligefrem. "Jeg hader folk behandler mig som en person, der ikke kan passe på sig selv... du ved jeg kunne engang sparke røv så let som ingen ting... nu kan jeg knap nok løftede det ene ben uden at være bange for at falde." Tilføjede hun og lod hælene ramme ind på lågerne blidt. Hun spiste jo sjæle, og det andet gik da an til at ligge en dæmper. Men hun havde jo heller ikke let ved at jage for tiden.
"Bare hvad du har... æg et eller andet. Jeg ville tjekke menuen ud, men ja." Hun lo let af sig selv, en god evne hun havde sommetider.
"Sover du overhovedet godt på sofaen?" Spurgte hun, og brugte sin evne. Hun havde en evne til at skifte til varmesyn, så hun kunne se hvor han stod. Ane højde og størrelse. Det var den eneste fornøjelse hun havde.
"Så hvad skal vi lave idag? En gå tur i byen?" Hun vidste ikke halvdelen af byen lå i ruiner, hun havde ikke set til det eller hørt meget om det.

Chase stopped med at gennemrode skabene, da stemningen pludselig blev helt anderledes. Hun åbnede sig op for ham, noget han ikke havde set komme. Hun havde været meget tilbageholdende og indelukket omkring det. Men hvem kunne bebrejde hende det? Han drejede sig om imod hende, og tog de få skridt der var imellem dem. ”Mikayla du er så stærk.” Han lagde sine hænder på bordoverfladen. ”Hvis der er nogen der kan komme igennem det her, er det dig. Lige nu behøver du hjælp, og det er kun fordi hele din verden ændrer sig. Alle ville have brug for lidt hjælp for at lære verden at kende igen.” Han drejede sg rundt igen, og fandt nogle æg frem. Han smilede over hendes latter. Den var utrolig smittende, og var måske en af de ting, han bedst kunne lide ved hende. Måske fordi den var sjælden for tiden. Han fandt en pande, og begyndte at tilberede æggene. Chase drejede hovedet en anelse, da hun spurgte om han sov godt på sofaen. Han burde jo ikke lyve, men der var ingen grund til, at hun skulle føle sig skyldig over, at sove i hans seng i stedet for ham. ”Jeg sover helt fint.” Chase vendte igen opmærksomhed mod æggene, der var ved at være færdige. Han skubbede halvdelen af røræggene over på en tallerken, og resten over på en anden. ”Det tror jeg ikke er en god idé. Byen ligger i ruiner. Men vi skal nok finde på noget at lave.” Chases søster kom nærmest springende ned af trapperne, og satte sig på en stol ikke langt fra Mikayla. ”Æg igen?” Hun sukkede dybt, men tog den ene tallerken. ”Vi har ikke meget andet Naya. Bare vær glad for du for mad.” Chase gav Mikayla den anden tallerken sammen med en gaffel, før han gik ind i stuen for at fjerne sengetøjet fra sofaen. Naya lænede sig ind til Mikayla. ”Chase skal altid lære mig ting. Vær glad for, han ikke er din bror.” Hun lo let, før hun tøvende begyndte at spise æggene.

På grund af hun var blindd, kunne hun langt bedre bruge sine andre sanser. Når han løj slog hans hjerte en takt over, en lille fordel hun havde sig. Hun havde lyst til at sige det, men forsatte sætningen i sit hoved; Jeg har ikke brug for hjælp. Men hun undlod at lade ordene slippe ud over hendes læber. Byen var åbenbart i ruiner. Ikke noget hun forstillede sig som noget slemt. Firewood village havde været i ruiner for mange år siden, men de klarede den da. Så det kunne umuligt være så slemt.
"Men.." Hun lukkede munden, hvis hun ville ud - så skulle hun nok komme udenfor. Hun tog imod tallerkenen og havde stadigvæk varme synet til, så hun vidste hvor de varme æg var henne. Let gav hun sig til at spise, da hun hørte Nayas skridt hen imod dem. Hun løftede hovedet op og kiggede i retningen af lyden og skikkelsen af pigen. Chase forlod dem.
"Yeah... han opføre sig som min bror, i betragtningen af jeg knapnok må spise med en gaffel selv." Hviskede hun til Naya med et skævt smil. "Tror du at du kan hjælpe mig med at snige ud senere? Så skal jeg nok hente dig noget godt mad til i aften, så vi ikke skal have æg igen?" Spurgte Mikayla med en hviskende stemme. Mikayla ville altid være Mikayla. Stædig som et æsel, og målret som en pil sigtet efter sit mål. Og hun vidste, at hun kunne handle med Naya, og hun vidste Chase ville blive sur når han opdagede det. Spørgsmålet var bare, om Naya kunne holde sin bror hen imens.

//Tænker Naya hjælper hende.. Miky smutter ud kommer i små problemer, men kommer tilbage.. også har de det der skænderi