My soul is almost broken, but my heart is still beating. //Aliyah//

T: IRL
O: Træer og flere træer!
V: Solskin stille vind.
P: Profilbilled.

Sharona gik rundt ude i skoven, hun var på udflugt med Safir. Safir gik imellem skovenes buskaser, og træstammer. Sharona gik mindst ligeså elegant rundt, hendes bevægelser var katteagtige. Man kunne se hende og Safir var den samme, for de udstrålede den samme person. Hendes sjæl var næsten helt knust, men det var fortid og nu kæmpede hun for at samle den igen. Men hendes hjerte bankede stadig, hun var i live og kæmpede for sig liv.

Aliyah sad oppe i et træ.
Kiggede op mod solen.
Selvom hun ikke var så vild med lyset, var det stadig en fantastisk følelese at mørke solens varme stråler mod ens hud.
Ens kolde og hvide hud, som viste hvilket monster hun rigtig var.
Et sjæleudsende monster.
Dog havde hun ikke noget problem med dog, men hun ønskede stadig at alt var som før.
Som da hun var lille, havde sin bror og ikke behøvede at flygte fra ham.
Aliyah faldt hurtigt ud af sine tanker, da hun mærkede lugten af Satuine..
''I er da også over alt!''
Hun mumlede kort for sig selv, og kiggede lidt rundt for at få øje på personen som gik rundt i skoven.
Hun fik hurtigt øje på en pige.
En ung og fin pige.
Et halvt smil kom frem på hendes læber, hvorefter hun sprang ned foran pigen.
''Godaften min kære.''
Et uhyggeligt, smukt smil kom frem på hendes læber, mens hun stod og kiggede på pigen.

Sharona vendte sig da en stemme snakkede til hende.
Hun hævede et lille forvirret bryn, over hendes uhyggelige smil.
"Godaften."
Svarede Sharona og smilte for at være venlig.
Safir løb om på siden af Sharona, hun lagde ørene tilbage.
Det sagde at Sharona var ikke helt tryg ved folk hun ikke kendte.
Men da Safir brummede lidt, var man sikker på at de begge var klar på kamp og ikke var bange for noget.
Sharona kiggede pigen i øjne, hun var smuk men fremmed.
En dæmon..
Det gik blot Safir til at krumme ryggen.