Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
Don't steal from me girl you will regret it (Anastasia Lockheart=privat)
Side 1 af 1
Don't steal from me girl you will regret it (Anastasia Lockheart=privat)
S: Doomsville Angerforge Distriktets gader. I Doomsville City
T: Midt om natten
V: Helt bælg mørkt de fleste ville finde et sted at overnatte på denne tid.
O: Tomme gader.
De tomme gader var utrolig stille i øjeblikket. Det var ellers ikke normalt for disse gader. Man skulle tro en så befolket by som Doomsville City ville ha lidt flere natteravne end kriminelle. Men det viste sig ikke rigtig det. En ung dæmon kom gående igennem gaden. Helt opslugt af sine egne tanker. Denne unge dæmon var Zann. En død dæmon genskabt som sjæledæmon med kun et mål. Lederskabet af alle udøde. Et mål han lever og ånder for. Men det tog længere tid end han regnede med. Normalt havde han altid bodyguards med men ikke idag. Idag ville han være lidt for sig selv. Efter et møde med en ung kvinde for noget tid siden begyndte han at mærke følelsen at ville være alene. Normalt havde han ingen følelser. Og han havde stadig ingen følelser. Følelser som frygt kærlighed eller smerte havde han aldrig følt. Ligesom alt andet. Intet havde han nogensinde følt. Andet end denne nye følelse. Af at ville være alene. Ville være sig selv. Han så rundt og opdagede nogle gadedrenge gå hen imod ham. Nogen som tydeligt ville tæve ham. De kom for tæt på. Og Zann greb med det samme fat i en af dem's krave. "Rør i mig smadre jeg jer alle sammen i småstykker og bruger jeres knogler som mel." Sagde han hårdt. De hævede deres knive og gik til angreb mod Zann. Han smuttede forbi en af dem og bukkede sig for nummer 2. Men nummer 3 kniv snittede hans kind. Nu var han sur. Med en pludselig kræft. Skød en bølge af sted af hans kræfter. Ikke en voldsom bølge. Bare nok til de blev skubbet lidt væk. Derefter greb han fat i den enes kniv. De 2 andre angreb ham. Han brugte sin jakke for at få sig selv ude af syne. Da han så svang ham han havde fat i ind foran knivene. Så de 2 knive som fløj mod ham røg ind i maven på den tredje. Derefter sparkede han til den tredje's arm. Hvor han stadig havde kniven. Kniven røg op i skridtet på den ene af de to som han ikke havde fat i. Den anden af dem som han ikke havde fat i så vredt på Zann. Og gik til angreb med et knockout metal. Med en voldsom hurtighed dukkede han sig for slaget. Og med en hurtig refleks havde han slået ham på kæben så der kom et fint knæk. Derefter rettede han sig op. De tre mænd lå ned og blødte den ene fra 2 knivstik i maven. Ingen dødbringende organer blev ramt. Den anden med en kniv i skridtet. Intet dødbringende selvom han sikkert ville få en sur kæreste. Og den tredje med en brækket kæbe. Heller ikke drabeligt. Hvad skete der for ham. Havde det været for en uge siden havde han bare slået dem ihjel. Men nu når han tænkte over det var det jo lige i nærheden af Guardian's tårnet. Guardian var denne verdens politi. Zann vendte rundt og skyndte sig af sted hen af gaden. Han ville ikke findes der lige nu. Han havde ikke tid til det. Der var for mange tanker i hans hoved.
T: Midt om natten
V: Helt bælg mørkt de fleste ville finde et sted at overnatte på denne tid.
O: Tomme gader.
De tomme gader var utrolig stille i øjeblikket. Det var ellers ikke normalt for disse gader. Man skulle tro en så befolket by som Doomsville City ville ha lidt flere natteravne end kriminelle. Men det viste sig ikke rigtig det. En ung dæmon kom gående igennem gaden. Helt opslugt af sine egne tanker. Denne unge dæmon var Zann. En død dæmon genskabt som sjæledæmon med kun et mål. Lederskabet af alle udøde. Et mål han lever og ånder for. Men det tog længere tid end han regnede med. Normalt havde han altid bodyguards med men ikke idag. Idag ville han være lidt for sig selv. Efter et møde med en ung kvinde for noget tid siden begyndte han at mærke følelsen at ville være alene. Normalt havde han ingen følelser. Og han havde stadig ingen følelser. Følelser som frygt kærlighed eller smerte havde han aldrig følt. Ligesom alt andet. Intet havde han nogensinde følt. Andet end denne nye følelse. Af at ville være alene. Ville være sig selv. Han så rundt og opdagede nogle gadedrenge gå hen imod ham. Nogen som tydeligt ville tæve ham. De kom for tæt på. Og Zann greb med det samme fat i en af dem's krave. "Rør i mig smadre jeg jer alle sammen i småstykker og bruger jeres knogler som mel." Sagde han hårdt. De hævede deres knive og gik til angreb mod Zann. Han smuttede forbi en af dem og bukkede sig for nummer 2. Men nummer 3 kniv snittede hans kind. Nu var han sur. Med en pludselig kræft. Skød en bølge af sted af hans kræfter. Ikke en voldsom bølge. Bare nok til de blev skubbet lidt væk. Derefter greb han fat i den enes kniv. De 2 andre angreb ham. Han brugte sin jakke for at få sig selv ude af syne. Da han så svang ham han havde fat i ind foran knivene. Så de 2 knive som fløj mod ham røg ind i maven på den tredje. Derefter sparkede han til den tredje's arm. Hvor han stadig havde kniven. Kniven røg op i skridtet på den ene af de to som han ikke havde fat i. Den anden af dem som han ikke havde fat i så vredt på Zann. Og gik til angreb med et knockout metal. Med en voldsom hurtighed dukkede han sig for slaget. Og med en hurtig refleks havde han slået ham på kæben så der kom et fint knæk. Derefter rettede han sig op. De tre mænd lå ned og blødte den ene fra 2 knivstik i maven. Ingen dødbringende organer blev ramt. Den anden med en kniv i skridtet. Intet dødbringende selvom han sikkert ville få en sur kæreste. Og den tredje med en brækket kæbe. Heller ikke drabeligt. Hvad skete der for ham. Havde det været for en uge siden havde han bare slået dem ihjel. Men nu når han tænkte over det var det jo lige i nærheden af Guardian's tårnet. Guardian var denne verdens politi. Zann vendte rundt og skyndte sig af sted hen af gaden. Han ville ikke findes der lige nu. Han havde ikke tid til det. Der var for mange tanker i hans hoved.
Gæst- Gæst
Sv: Don't steal from me girl you will regret it (Anastasia Lockheart=privat)
Anastasia var en ny pige i Doomsville City. Hun kendte hverken til væsnerne i denne by eller overhovedet byens historie?, det eneste hun faktisk vidste om denne by, var at der var smukke folk, flotte omgivelser og vildt natteliv, samt eksotiske dejlige butikker. Anastasia var fuldblods engle, simpelthen datter af Mr and Mrs Lockheart, hendes elskede forældre, der var begge engle og havde skabt denne unge smukke pige med langt gylden blond hår, porcelæns hvidlig hud, samt lysegrønne dyriske øjne, der næsten så ind i ens sjæl, vis man da fik chancen for at se hende i øjnene. Hun var ikke meget for at snakke med fremmede og da slet ikke meget for at blive rørt, af andre end familie. Hun var hurtig, smidig, adræt, hun var alt det en tyv lige netop skulle være.
Anastasia blev altid kaldt for Ana eller little kitten, af sin elskede boss, der havde givet hende en kælder lejlighed i Doomsville Angerforge. Det var selvfølgelig ren logik, at når Ana ingen arbejde havde eller status, at hun heller ikke ville ha råd til at bo, dog.. hun arbejdede som tyv for Mr Aiderian, ham der havde givet hende kælder lejligheden, måske kunne det tænkes at han også havde andet i tankerne for denne smukke uskylds ligene engle, dog havde hun ingen intentioner om at lade sin krop eller hjerte gå til andre end sig selv. Ana var blevet oplært i at forsvar sig selv, dog ikke som en ninja eller noget. Hun var klog og hurtig, de vigtigste ting at være i denne verden, dog.. evner der hjalp havde hun dog ikke, andet end healende touch, så hun faktisk kunne heale folks overflødige og sine egne skrammer, dog var det sjældent hun gjorde det.
Anastasia var ude at gå denne nat, en helt almindelig nat, hvor et eller andet dumt uviden offer´s pung, nok skulle ende i hendes hule hånd, eller det troede hun da, indtil hun hørte lyden af slåskamp. Nysgerrig som hun altid var, kunne hun ikke holde sig tilbage og opsøgte lyden af stønnende smerte og klinger af stål mod hinanden og da hun endelig kom frem, opdagede hun hvad der netop kunne være hendes første mål. En ung smuk herre der stod og kæmpede med erfaring overfor 3 unge brats, der slet ikke vidste hvordan man slåssede ovnligt. Anastasia gemte sig og studerede hans styrke, hans hurtighed, hans smidighed, hans kloge velovervejede valg og da han var færdig og stak af... fulgte hun efter ham. Hun satte sit hår op i en hestehale og rev lidt hul i sin nederdel og tog noget af fyrenes blod over sin hals og løb så en anden vej, sådan så hun ville komme foran fyren, så han skulle tro hun var på flugt og hendes plan gik perfekt.
Hun dukkede op foran den fremmede underskønne fyr og stødte direkte ind i ham og røg tilbage, ned på røven mod det kølige fortog. Hun så lidt chokeret op, eftersom hun ikke havde regnet med at han ville være så standhaftig, dog.. kunne hun ikke lade værd med at smile lidt og var nød til at gemme sit smil i små gisp af skuespil. " Årh!? j..jeg.. det må de virkelig undskylde sir " Hun rejste sig hurtigt op og så nervøst rundt og stillede sig så bagved ham og tog blidt fat i hans kåbe og sagde nervøst " Der er nogle efter mig.. de kunne vel aldrig være så elskværdig at gemme mig, indtil kysten syntes klar? ". Med de blanke lysegrønne dådyr øjne, så Anastasia desperat og yderst uskyldigt op mod den unge fyr Zann og så håbfuldt på ham, som var han hendes sidste livstråd i denne verden.
Anastasia blev altid kaldt for Ana eller little kitten, af sin elskede boss, der havde givet hende en kælder lejlighed i Doomsville Angerforge. Det var selvfølgelig ren logik, at når Ana ingen arbejde havde eller status, at hun heller ikke ville ha råd til at bo, dog.. hun arbejdede som tyv for Mr Aiderian, ham der havde givet hende kælder lejligheden, måske kunne det tænkes at han også havde andet i tankerne for denne smukke uskylds ligene engle, dog havde hun ingen intentioner om at lade sin krop eller hjerte gå til andre end sig selv. Ana var blevet oplært i at forsvar sig selv, dog ikke som en ninja eller noget. Hun var klog og hurtig, de vigtigste ting at være i denne verden, dog.. evner der hjalp havde hun dog ikke, andet end healende touch, så hun faktisk kunne heale folks overflødige og sine egne skrammer, dog var det sjældent hun gjorde det.
Anastasia var ude at gå denne nat, en helt almindelig nat, hvor et eller andet dumt uviden offer´s pung, nok skulle ende i hendes hule hånd, eller det troede hun da, indtil hun hørte lyden af slåskamp. Nysgerrig som hun altid var, kunne hun ikke holde sig tilbage og opsøgte lyden af stønnende smerte og klinger af stål mod hinanden og da hun endelig kom frem, opdagede hun hvad der netop kunne være hendes første mål. En ung smuk herre der stod og kæmpede med erfaring overfor 3 unge brats, der slet ikke vidste hvordan man slåssede ovnligt. Anastasia gemte sig og studerede hans styrke, hans hurtighed, hans smidighed, hans kloge velovervejede valg og da han var færdig og stak af... fulgte hun efter ham. Hun satte sit hår op i en hestehale og rev lidt hul i sin nederdel og tog noget af fyrenes blod over sin hals og løb så en anden vej, sådan så hun ville komme foran fyren, så han skulle tro hun var på flugt og hendes plan gik perfekt.
Hun dukkede op foran den fremmede underskønne fyr og stødte direkte ind i ham og røg tilbage, ned på røven mod det kølige fortog. Hun så lidt chokeret op, eftersom hun ikke havde regnet med at han ville være så standhaftig, dog.. kunne hun ikke lade værd med at smile lidt og var nød til at gemme sit smil i små gisp af skuespil. " Årh!? j..jeg.. det må de virkelig undskylde sir " Hun rejste sig hurtigt op og så nervøst rundt og stillede sig så bagved ham og tog blidt fat i hans kåbe og sagde nervøst " Der er nogle efter mig.. de kunne vel aldrig være så elskværdig at gemme mig, indtil kysten syntes klar? ". Med de blanke lysegrønne dådyr øjne, så Anastasia desperat og yderst uskyldigt op mod den unge fyr Zann og så håbfuldt på ham, som var han hendes sidste livstråd i denne verden.
Gæst- Gæst
Sv: Don't steal from me girl you will regret it (Anastasia Lockheart=privat)
Da Zann kom ud fra gyden. Reagerede han hurtigere end en ugle efter en mus. Han havde på de få sekunder han var ude til noget var ved at ramme ham rejst sin hånd og lavet en besværgelse som giver fremførren et lille midlertidigt skjold. Betegnet af en blå cirkel med små runer rundt om. Det var ikke særlig lang tid bare hurtigt. Mest fordi han ikke gad at folk skulle ramme ind i ham. Han var typen hvor der ikke var nogle der skulle nærme sig hans luftrum. Da hun rejste sig og snakkede til ham så han til at starte med et koldt ansigt. Men derefter blev det mere roligt og neutralt. Selvom hun faktisk rørte ved ham da hun gemte sig bag ham reagerede han heller ikke på det. Han vendte sig roligt om mod hende. "Hvem er den mand der jagter dem frøken?. Og der findes vel ikke noget bedre sted at beskytte dig end en bar med så mange mennesker at ingen rigtig ville ture at gøre noget. Og samtidig kan jeg vel tilbyde en drink." Oppe i hans hoved kørte en film. *Vær flink mod kvinderne altid Zamandron. Ligemeget hvad de gør så vær flink mod dem. Du er manden du skal give kvinder en hånd.* Det var hans mor som snakkede til ham over 15.000 år tilbage. Selv dengang gik hans lejr meget op i det man nu tildags kalder høflighed. Efter at have set sin mor snakke med sig vendte han sig en kvart omgang og gik hen mod en bar lige over på den anden side af vejen de nu stod ved. Da han var ovre på den anden side af vejen vendte han sig rundt og kiggede efter kvinden som havde bedt om hans hjælp for at se om hun var fulgt efter.
Gæst- Gæst
Lignende emner
» If you're lost, you can look, and you will find me //Anastasia Lockheart//
» Dont ever hit a girl again are you okay Starling
» a new girl//stella// privat
» Dont worry Rebecca im here. (Privat)
» Girl you make a big mistake I dont want to giv you my blood you must take it from me with power
» Dont ever hit a girl again are you okay Starling
» a new girl//stella// privat
» Dont worry Rebecca im here. (Privat)
» Girl you make a big mistake I dont want to giv you my blood you must take it from me with power
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Idag kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Idag kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Igår kl. 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Igår kl. 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Igår kl. 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth