Dont ever hit a girl again are you okay Starling

S en kro i The old city
V udenfor kølig indenfor varmt
O dværge og nogen andre væsener
Tid 17,30
P http://www.polyvore.com/cgi/img-thing?.out=jpg&size=l&tid=26648522
Lancelot gik mod kroen der lå her for en gangs skyld havde han rejst igen men han rejste nu altid han smilet for sig selv som altid ville han ind på kroen og måske ende i et slagsmål der var intet som et slagsmål på denne dag måske var det også fordi han havde drukket lidt for meget. Han gik ind på denne kro i bjergene og så sig så omkring det så ud til og være fredliget ind til videre han sætte sig ned og bedet så om en øl og vente på hvad der ellers ville ske.Han havde nu en følse af at det her ikke ville ende godt hvorfor viste han nu ikke han kigget ned i bordet og tog imod øl og drikede det så imens han kigget på alle folk selv om det så ud til han kigget i bordet og ikke omkring som alle andre//sorry krea svigt//

P: http://www.pictures-images-photos.com/images/liv_tyler_long_dress.jpg

Starling sad ved et bord i hjørnet og holdte øje med alle der kom ind gennem døren. Hun så en fyr komme ind, brun vest, langt brunt hår og mørke øjne. Der var noget over ham og hun havde svært ved at fjerne sine øjne fra ham. Men næste gang døren åbnedes var hun nød til at kigge tilbage. Hun ventede jo på nogen. Hun rettede svagt på den tyrkis blå kjole, så den dækkede hendes ben, da der var en åbning foran på kjolen,som havde det med at dele sig når hun sad ned. Hendes mørke hår hang løst ned af hendes skuldre og hun så sig stille omkring i kroen. Hun så på manden, ham hun havde ventet på, komme ind af døren og hun rettede sig mere op.
Hendes krop spændtes og hun fulgte ham med øjnene. Han så hende snart og begyndte at komme over til hendes bord. Han lavede en skræmmende figur med hans højde på 1,93, hans bredde skuldre og hans store muskler. Hans mørke øjne søgte hendes og hun kunne kun lige stoppe gyssen der løb gennem hendes krop, da hans øjne fandt hendes og han begyndte at læne sig op af bordet.
"Dit kønne ansigt ser meget stregt ud og jeg kan se bekymringen i dine øjne!" sagde han med en stemme, der lød som om han kedede sig, inden han fortsatte med en iskold stemme."Har du det jeg bad om?" Han så direkte på hende.
Hun rettede ryggen mere og så ham op i øjnene i det hun sagde med fast stemme,"Der kom noget i vejen!" Hun så ham direkte i øjnene, "jeg har bare brug for et par dage ekstra, så kan du få den." sagde hun lige ud.
"Du kan tro nej lille frøken. Du sagde du kunne skaffe det, og det kunne du tydeligvis ik." Han greb fat i toppen af hendes kjole og hun kunne svagt høre elastikken blive ødelagt og hun lagde sine hænder på hans bryst i et forsøg på at skubbe sig væk fra ham, men han havde et for stærkt greb.

Lancelot så på det og gik så op da hun prøvet og komme fri og prikket til mandens skulder. Manden vende sig om og kigget på ham med et vredt glimt i øjne. "bland dig uden om engel" Lancelot sukket og vende sig om "hold lige min øl" manden gav slip på hende kvinden og tog imod den fra Lancelot men i det han gjorde det smil han han til dæmon og slog ham i hoved så han fik en hovedpine. Der var meget stor men ende dæmon kunne få rejst sig op begynde slagsmål i hele kroen. Stole fløj over hoved på ham og han var nød til og gå hen til baren for at be om noget og drikke "gi mig lige krukken" manden der stod der gav ham den og Lancelot slog ham ned mens han drikket videre men så kom der ind bage ham som han ved et uheld slog ned med krukken der var halv fuld han kigget på dæmon som havde hamret en kniv i siden på ham men nu lå bevistløs nok med hukomelse tab måske død. Mens Lancelot humpet hen han nået dog og sige et ord ende han faldt om "sikke et spild" hvor han så ramet gulvet med et brag.

Starling så manden fra tidligere komme hen, og da han tog Hendes arbejdsgivers opmærksomhed trak hun sig hurtigt op mod væggen. Efter det blev der kaos. Ting blev kastet over alt, og på et tidspunkt var der et krus der bliv smadret på væggen over hendes hoved, hvor stykkerne ramte hendes ansigt og skar to rifter. En over panden og en over kinden. En fyr blev skubbet over mod hende af nogle andre og hun nåede lige at dukke sig, inden det gik galt. Hun kunne mærke blodet piplede ned af hendes kind og hun lagde sin hånd mod kinden. Hun rettede sig op og rettede på sin kjole, og så efter manden fratidligere. Hendes arbejdsgiver havde kaldt ham en engel. Hun så sig rundt og så ham endelig. Dæmonen var på vej mod ham med en kniv i hånden og Starling satte i løb, og selvom hun normalt var meget hurtigt, så var kroen stadig et stort kaos, og det sænkede hendes fart. Og hun nåede det ik. Hun så dem begge falde og hun så med det samme blodet der løb fra såret. *Shit* Hun løb det sidste stykke og kom hen og lagde sine hænder oven på såret og pressede til. Hun så sig om og nu var kroen faldet til ro, fordi englen lå såret. Hun sukkede kort og hev så 3 lange stykker stof af hendes kjole, som hun brugte til at forbinde med. Hun tjekkede hurtigt hans puls og om forbindingen holdte, inden hun fik hjælp fra en af de andre, med at bære ham op på hendes værelse. Hun bad manden om vand og stof, så hun kunne ordne såret ordentligt, mens hun fandt urter frem fra tasken. Hun disinficerede såret og bandt det så til igen, og håbede på det bedste, mens hun satte sig i en stol og holdte øje med ham, indtil hun faldt i søvn.

Alt larmen havde han ikke lagt mærke til fordi han var besvimet. Han rørte slet ikke på sig mens hans sår bliv renset og forbundet og da de løfte ham op han lå bare som i et koma imens han bare lå der og sove eller han sove jo ikke da han var besvimet. Hans vejrtrækning var dog normal mens han lå i denne seng men han begynde dog og røre på sig men han var først oppe da han åbent øjne og havde en helvedes hoved pine han kigget sig omkring og var på nippet til og smutte han kigget sig omkring "hvor er jeg" tænke han højt og kigge sig omkring inden hans øjne ramte en smuk kvinde der sad overfor ham og sove vist. Han smile hun så enlig meget godt ud han prøvet og rejse sig op men var nød til og ligge sig ned igen da der var en smerte i siden på ham. Han kigget på sig selv han var godt nok blive lappet sammen.

Starling sad i stolen og trak vejret stille. Solen lyst ind af vinduet, som stod mod vest, hvilket betød at det var ved at være aften. Solen varmede hendeskrop, hvilket fik hende til at sætte sig bedre til rette. Hun var meget tæt på bevidsthed og så hørte hun nogen banke på døren. Hun åbnede hurtigt øjnene og gik over til for at se hvem detvar. Det var kroejerens kone der stod ude foran. "Hvordan har i 2 det?" spurgte hun bekymret. Det var tydeligt at hun var bekymret for kroens ry. Starling smilede beroligende til hende og sagde, "Jeg har det fint og jeg er sikker på at mr. mystisk nok skal klare sig også." Hun stod og lænede sig op af døren og sendte kromutter et stort smil, "bare rolig, han er i gode hænder," sagde hun med et nik. Kromutter begyndte at gå ned afgangen mens hun vinkede tilbage til Starling, inden hun lukkede døren. Hun trak vejret ind, inden hun vendte sig rundt og så i rummet. Hun lagde mærke til de mørke vægge, og den enkelte stol, som hun havde sovet i, som stod op til bordet.
Sengen stod under vinduet så den ik blev ramt af solen. Og så så hun manden i sengen. Hun havde fået manden fra tidligere til at tage englens overtøj af så hun kunne rense såret, men nu lagde hun rigtig mærke til hans bryst og hun vendte hovedet væk, imens hun rødmede svagt.

Han lytte til hvad de sagde og lage mærke til han havde bar overkrop han kigget på de ar han havde på hans krop og rejste sig så op.Idet han gik hen til vinduet og kigget så ned og så på folk der var på vej hjem. Han havde jo aldrig følt sig hjemme nogen steder han sukket og tog sig til siden hvor der stadig var smerte i mens han lod sine øjne kigge ud på gaderne mens han kigget der ud så han en masse folk der var gik rundt og krammet deres børn og så videre. Han fik ondt af og se på det fordi det minde ham om hvad han ikke havde mens han kigget på hende som kigget væk "øm hvordan ende jeg her" sagde han og kigget spørge på hende. Han havde jo ikke selv været andet ende den der havde smadret ham dæmon "og hvad er der med det her stof jeg mener ikke jeg er blive skåret" sagde han og kigget på hende.

Starling drejede hurtigt hovedet, så hun så over på ham. Hun rynkede brynene ved det han sagde, og vendte hovedet lidt på skrå. Det forvirrede hende lidt, for han kunne da ik have drukket SÅ meget. Hun rystede nægtende på hovedet inden hun begyndte at snakke og man kunne høre forvirringen i hendes stemme, "Hvad mener du med at du ik er blevet skåret?"
Hun så direkte på ham inden hun fortsatte, "Siger du at du ik kan huske noget, hverken slåskampen eller dæmonen?" Hun vendte sig rundt og gik hurtigt over til bordet og lænede sig op af det, men med fronten mod englen, "du endte her fordi jeg tog dig op til mit værelse, og behandlede dit sår, efter du var blevet stukket i siden af en dæmon du lige valgte at du ville slås med. Vent! Siger du at du INTET kan huske?"
Hun trak sin højre hånd gennem håret, mens hun sukkede dybt. "Jeg hedder Starling forresten. Hvad kalder man dig?" Hun sendte ham et sødt men prøvende smil, da hun introducerede sig selv.

Han kigget smile til hende "jo jeg huske godt jeg smadret ham der dæmon og at jeg starte en masse slås kampe" sagde han og smile varmt til hende og nikke så til det andet "men ja ellers kan jeg ikke huske noget men det er også normalt for mig" sukket han og kigget på hende. Han kigget på hende igen "du ved det der med slås kampe jeg inde altid i det de steder jeg er" sagde han og sukket mens han stadig kigget på hende. Han tog sig sammen da hun præsentere sig og nikket til hendes navn det passe hende meget godt. Han smilet og kigget på hende "jeg hedder lancelot" sagde han og sende et smil til hende mens han kigget på hende hun så meget godt ud enlig "hvorfor tog du mig og og renste mit sår jeg kunne jo ha været en morder en tyv eller noget være" sagde han og kigget undrene på hende

Hun havde ingen ide om hvad det var hun skulle sige til det. Var det der en hverdags ting for ham? Hun så fascinereret på ham mens hun lagde hoved på skrå.
"Jamen er du ik en engel? Burde du ik, i don't know, flyve rundt og redde folk, istedet for at være i kro kampe?" Spurgte hun med en sød stemme, hun var interesseret i at vide om han virkelig var en engel, men hun tvivlede lidt. Han opførte sig jo ik som de engle Starling havde hørt om. Hun kunne heller ik forstå, hvorfor han ville spilde sin tid på sådan noget meningsløst noget, så hun spurgte "og hvorfor er det du bruger dit liv på det der? Du kunne jo gøre så meget andet godt."
Hun stod lænet op og bordet og mærkede den bredde kant presse ind mod hendes lænd, mens hun så kort ud af vinduet. Hun var lidt i tvivl om hvad hun skulle gørenu. Hun havde sikkert lige mistet en af hendes bedste klienter. *Damn* tænkte hun for sig selv, og det var lige før hun ik hørte hvad han sagde.
"Du var kommet til skade på min bekostning, fordi du prøvede på at hjælpe mig, så jeg kunne da ik bare efterlade dig. Desuden så virkede du ik som nogen af delene, og hvis du var, så er jeg ik bange, hverken for tyve, mordere eller andre. Jeg er en stor pige, og jeg kan passe på mig selv." Sagde hun lige ud, mens hun så ham ind i øjnene.

Lancelot kigget på hende "jamen jeg er ikke en skyts engel så hjælpe folk er ikke mig heller ikke falden hvis du tror det" han holde en pause før han talte videre. "Men ja jeg har aldrig fundet hvad jeg kunne lige lige som jeg aldrig har kendt kærlighed jeg havde en for længe siden men det ente dog skid" sagde han. I det han tog sig til siden han var nød til og tag sig til den og sætte sig ned "hvem var ham dæmon enlig" Sagde han og bidt tænderne sammen af såret der gjorde ondt lige nu. Imens han sætte sig ned og kigget op på hende med et smil han ville helst ikke se svag ud og mindste af alt over for hende her hun var enlig meget sød han smile til hende og svaret så på hendes spørgsmål ordenlig. "jeg har aldrig fundet et job jeg kunne lige det er mere derfor" sagde han og smilet til hende varmt igen hun var meget flink over for ham han rødmede dog da hun kigget ham i øjne han var ikke van til og være center

Hun så på ham tage sig til siden mens han snakkede, og hun rettede sig op fra bordet. "Jeg ved ik hvad jeg skal tro, jeg har aldrig haft med engle at gøre, og dæmonen? HA!" Hun kom med et udbrud inden hun fortsatte i en mild, men ligegyldig tone, "han var en arbejdsgiver, og en af de bedste klienter jeg havde. Ham får jeg nok ik at se igen lige foreløbig." Hun gik over til ham og stillede sig ved siden af sengen og lagde en hånd på hans skulder. "Læg dig ned, så jeg lige kan kigge på såret," sagde hun med en rolig stemme, inden hun satte sig på kanten af sengen. "Jamen det er jo ik en god måde at leve på Lancelot. En dag vil det få dig dræbt." sagde hun og hun kunne ik helt fjerne bekymringen i hendes stemme, men hun håbede på at det var så lavt at Lancelot ikke hørte det.

//Sorry det er kort.... Kort varigt krea svigt.//

Han lage sig ned og nikket til hende "det har da ikke dræbt mig i nu star hvis jeg da må kalde dig det" sagde han og grinte lidt men stoppet med det da det gjorde ondt i siden. Han smil flabet til hende bare for at lave lidt sjov med hende og se hvordan hun reageret på det han håbet nu meget at hun ville lade vær med og være bekymret for ham han havde det ikke godt. Når folk havde det sådan for ham det var nok fordi han havde levet som han havde levet hele sit liv. Han kigget på hende da hun nok skulle til og tjekke hans sår mens han vente på hvad hun enden ville gøre når hun havde tjekket hans sår han kigget på hende og vendte på hun tjekket den.

"Nej det har måske ik dræbt dig endnu, men man ved aldrig hvad fremtiden bringer, og lig stille!" Det sidste kom lidt ud som en ordre, men bagefter begyndte hun at fjerne forbindingen omkring hans overkrop. Hun gjorde det roligt og forsigtigt, i et forsøg på at give så lidt smerte som muligt.
Da det var fjernet så hun på såret. Den var ik blevet gullig, hvilket var godt, da der så ik var kommet nogen infektion i såret. Hun havde placeret en bowle under sengen med rent vand, og med et stykke stof fjernede hun det tørrede blod som lå omkring hans sår. Imens hun fjernede blodet begyndte hun at snakke, bare for at holde en samtale i gang, og hun tænkte, da han nu havde sagt noget om kærlighed, at hun kun kunne gøre tjenesten igen.
"Jeg ved hvad du mener. Jeg har heller ik haft det specielt godt, når det kommer til kærlighed." Hun snakkede med en blid stemme, og begyndte nu at forbinde ham igen. "Jeg ved ik hvordan det endte for dig, men for mig, der endte det med hans død." Hun sendte ham et bedrøvet smil, men blev siddende på sengekanten. Lyset faldt ind gennem vinduet og landede på sengen.

/Krea svigt, er ik i så godt et humør lige nu. Men håber det kan bruges

Han kigget på hende og nikket til hvad hun sagde han mærket smerten da hun tog den af og bidt sig så hårdt i læben. Som kom til og bløde mens han kigget på hende nu kunne han ha brugt noget alkhole virklig meget mens han kigget i hendes øjne og kunne se hun var bedrøvet over det han sætte sig op da hun var færdig med og behandle ham han nikke til hende han kende det godt selv han lage armen om hende og kysset hende på munden det var kun hurtige. Men han vendt sig væk hvorfor var han altid så dum var hvorfor kunne verden ikke være sød mod ham denne ene gang "undskyld og det gør mig ondt Starling" Sagde han og kigget ind i muren han forstod godt hvorfor hun måske ville råbe af ham eller noget idet han smidt sig ned i sengen igen og ligget der og kigget op i lofte.

Starling havde slet ik set det komme, og hun sad bum stille, som en sten, og stirrede ud i luften. Hun følte sig selv, som en stor forvirring og kunne ik finde hoved eller hale i hvad der foregik. Hans ord hev hende dog rimelig hurtigt ud af hendes grublerier, og inden hendes hjerne fulgte med i hvad der foregik, havde hun rejst sig fra sengen og givet Lancelot en lussing, så det ligefrem prikkede i hendes højre hånd. Hun lagde den højre i den venstre, imens hendes hjerne endelig fulgte med i hvad der var sket, og egentlig fortrød hun med det samme hendes hastige handling. Hun kastede et enkelt blik på ham, og flygtede så fra værelset. Hun kom dog ik langt og stillede sig op af døren, på siden mod gangen, efter hun havde lukket den efter sig. Hun havde brug for at tænke.
Mens hun stod derude og åndsfraværende gned sin ømme hånd, kunne hun stadig mærke hans læbe mod sine, og hvis hun skulle være ærlig med sig selv, så kunne hun godt lide det. Hvilket bare forvirrede hende endnu mere. *Du kender ik den fyr. Han kunne være en morder eller dyre hader* skændte hendes underbevidsthed hende, men hun havde bare ik set det i hans øjne. Hun trak vejret dybt ind mens hun lukkede øjnene kort, med baghovedet mod døren. Hun vidste ik helt hvad hun skulle stille op med ham, men hun vidste hvor hun skulle starte henne.
Hun rettede sig op og puffede så døren ind så hun kunne komme ind i værelset igen. Hun så ik på ham da hun lukkede døren og stod med ryggen til ham, da hun sagde, "undskyld, jeg ved ik lige hvad der kom over mig." Hun ville helst ik have at han så hendes ansigt, for hun vidste ik hvad det viste.

Han havde forvente det slag der kom på ham da hun gav ham en lussing og da hun stormet ud. Rejste han sig op fordi han jo havde gjorde noget forkert han klemte sin hånd så meget at det kunne se på hans sår hvorfor var han dog så dum. Men han kunne ikke gøre noget ved det nu jo han havde kysset hende og var klar til og tag afsted igen selv om hans sår ikke gad det men han havde nu også gået rundt i 410 år uden nogen form få steds sans. Han sukket og tog sit tøj på igen hugget hans taske som forresten lå på bordet men i det hun kom ind igen og sagde undskyld til ham lagde han den ned igen og kigget på hende med et underliget blik"det gør ikke noget jeg bedt selv om det Starling" sagde han og gik hen til hende og vendte hendes ansigt mod hans. Så hun kunne se han forstod hvordan hun havde det "jeg skulle ikke ha gjorde det Starling du havde alt mulig ret til og slå mig" sagde han og kigget på hende "og tak for det du gjorde for mig jeg skal nok også snart gå hvis jeg ikke skal blive til mere bøvl" sagde han og grinte men stoppe og støtte sig til vægen fordi det stadig gjorde ondt i hans side.

Starling haved regnet med at Lancelot stadig sad på sengen, men da hun hørte trin fra siden af og at hans stemme kom fra hendes højre side, nåede hun lige at rynke brynene. Hun skulle lige til at dreje hovedet for at se hvad der foregik, da hun mærkede hans hånd mod sit ansigt. Hun lod ham dreje sit ansigt og så på ham. Især hans øjne fangede hendes opmærksomhed, de havde en flot mørk farve.
Hun åbnede munden fordi hun skulle til at svare, men hun nåede kun lige at åbne munden, inden han begyndte at snakke igen og hun lukkede vilkårligt munden igen. Da hans ord trængte sig ind i hendes forvirrede hjerne, trådte hun et skridt tilbage, og det var først nu at hun rigtigt fik set ham. Han stod i alt sit tøj og med tasken ved sin side. Det næste hun lagde mærke til var den måde han stod op af væggen på.
"Du kan tro nej, du går ingen steder. Et du er ik til noget bøvl, virkelig, og for det andet, så kan du ik rejse nogen steder med den side." Hun gik hen og tog armen fra hans raske side, og førte ham tilbage til sengen. "Bare læg dig ned og slap af. Det sår skal have lov til at hele inden du går nogen steder." Hun lagde sin højre håndryg mod hans pande for at tjekke mod feber, og lod den så langsomt glide ned af venstre side af hans ansigt. Hun rettede sig op imens hun spurgte, "Er der noget du har brug for?"

Han kigget på hende og ryste på hovedet. Han var til bøvl det var han om hun mente det eller ej. Han drikke slåset og gamblet så det var han han var mere til bøvl men han ville ikke advare hende for noget hun selv havde set. Han kigget på hende og fulgte med hende hen til sengen mens han smil til hende og lod sig falde ned i sengen som hun havde ført ham en til og hjælp ham med og ligge sig ned. Da hun spurgte om han manglet noget. "nej det skal jeg nok selv der er jo ikke så langt til kroen vel" sagde han og grinte til hende men var nød til og ømme sig lidt fordi det bare gjorde ondt og grine han kigget stadig på hende med et lille smil. Han rødme da hun lagde sin hånd på hans hoved han lukket øjne og åben dem hurtig igen "tak men jeg vil ikke være til besvær" sagde han og sende hende et til smil og kigget på hende han lytte til hvad der skete uden for værelse mens han smil til hende og bare lytte til hvad der sket uden for værelse hvilket fik ham til ikke og slappe af han elskede nemlig ikke og være det samme sted mere ende en nat men det var nok fordi han ikke havde haft et liv i mange år nu eller jo han havde bare ikke det man normalt ville.

Hun stod og så på ham mens han snakkede, uden at flytte sin hånd. Hun vidste ik hvorfor men hun kunne faktisk godt lide at hendes hånd lå der. Det gik dog hurtigt op for hende hvor intimt det virkede, at hendes hånd lå mod siden af hans ansigt, og hun trak hurtigt hånden til sig igen, mens hun mærkede blodet løbe til hovedet. Hun blev lidt flov, og det at han smilte til hende hjælp ik med at mindske rødmen. Hun løftede ansigtet og så ud af vinduet, hvor skyerne var begyndt at samle sig. *Det kommer sikkert til at regne snart* tænkte hun for sig selv.
Hun så igen ned på ham og så at han ømmede sig, og viste at såret generede ham. Hun sendte ham et opmuntrende smil, imens hun trak sig væk fra sengen og gik over til døren. Hun åbnede den hurtigt og så en mand komme forbi. "Undskyld men kan du lige komme med lidt rent vand?" Manden smilede venligt og nikkede og gik ud for at hente vandet. Hun lænede sig tilbage fra døren og kiggede over mod Lancelot med et smil på læberne. "Værsegod frøken." Hørte hun blive sagt fra gangen og hun vendte sig hurtigt ud mod ham. "Tusind tak," sagde hun med et glad smil og trak sig ind i værelset igen og lukkede døren bag sig. Hun havde fået en hel kande med vand og hun stillede den hurtigt på bordet.
Der stod nogle krus på bordet og hun tog et og hældte lidt vand i det og tog det over til Lancelot. "Her, du har brug for væske i kroppen." sagde hun med venlig stemme, og rakte ham kruset. Hun gik tilbage til bordet og fandt sin egen taske frem fra under bordet og fandt nogle af de urter hun ledte efter inden hun lagde dem på bordet. Hun så over på ham igen med et smil inden hun begyndte at arbejde med urterne.

Lancelot kunne godt lige at hun havde sin hånd på det men var også blive lidt flov over det hun gjorde. Han kigget på hende og smil tilbage selv om det var lidt svært på grund af såret. Han smile til hende lidt igen og kigget stadig på hende hun så enlig godt ud nu når han så hele hendes krop. Han lukket øjne en stund men åbent dem hurtig igen da han hørte hende tale til en af folkene som arbejde her om vand til dem. Han sank en klump og prøvet og rejse sig op selv om det nok ikke var den bedste ide da han stadig havde skaden. Han tænke sig ekstra om inden han tog imod vandet hun havde hæld op til ham fordi han ikke var van til at drikke vand. Han smile til hende mens hun arbejde med urterne og tog og drikke lidt af det mens han smil til hende og kigget på hende han kunne ikke helt vænne sig til og blive passet på og pusleret om af hende. Han kigget på hende med et smil men kunne stadig ikke forstå hvorfor han dog bliv pusleret om han havde jo været van til og passe sig selv hvilket også kunne se på ham. Han begynde og høre regne slå ned på ruderne

Starling sad og knuste blomsterne og hakkede stilkene, med den dolk som hun altid havde med sig i sin taske. Hele tiden mens hun arbejdede kunne hun mærke det prikke i nakken, som når nogen holdte øje med hende. En gang imellem kiggede hun op og hendes blå øjne mødte hans mørke. Første gang rødmede hun lidt og så hurtigt væk igen, men hans vedvarende stirren gjorde hende lidt modigere, og hun så lidt oftere på ham. Hun kunne godt se på ham at han ik var van til det, hvilket fik hende til at smile endnu mere. Han havde hjulpet hende tidligere, og nu ville hun gerne hjælpe ham.
Da hun var tilfreds med urterne var det blevet til et næsten fint pulver. Hun samlede det hurtigt og puttede det i et nyt krus og hældte vand ned til pulveret. Spidsen af dolken brugte hun til at røre i urte vandet med. Hun så kort over på ham med et smil og vente så tilbage til kruset. Da hun var tilfreds rejste hun sig fra bordet og begyndte langsomt at gå over mod sengen, hvor Lancelot lå i.
"Dette her smager fæltl, men det vil hjælpe mod smerten i såret. Så det ikke genere dig når du skal sove." Hun sendte ham et undskyldende smil, mens hun rakte ham kruset, med den urtegrønne farvede vand i. "Men et godt råd, drik det i en slurk, så er det ik så slemt i længden," det sidste sagde hun i en lille hviske tone, som om hun lod ham høre en stor hemmelighed, og blinkede så sit højre øje til ham.

Han lagde mærke til hun hele tiden så over på ham hvilket fik ham til og sætte sig lidt op i sengen så han ikke lå og drikke vandet. Han smil til hende da deres øjne mødtes igen der var et eller andet ikke Menskeliget over dem men det var sikkert bare hans fantasi der spilde ham et pus. Han læne sig op af væggen ved sengen og kigget på hende mens hun gik over til ham med den drikke vare som der var urter i han kigget på hende. Idet mærket hendes hvisken stemme som om det jo var en hemmeligehed han blinket tilbage til hende "er du sikker på det ikke bare er til og bedøve mig " sagde han i en drillende tone lege. Imens han gengælde hendes blik og træk sig op og tog imod drikke varen som han tømte i en mund fuld hvilket fik ham til og hoste lidt men det hjælp også på hans sår han misede lidt med øjne og smil op til hende. "det var da ikke så slemt star" sagde han og grinte op til hende med hans smil som altid fremme. Han kigget op på hende og smil "du kan få lov til og ligge i sengen du trænge sikkert til søvn efter og ha hold øje med mig" sagde han med et smil. Hvor han så kigget op på hende med et smil.

Starling så ham drikke det og tog kruset fra ham og gik over mod bordet med det. Hun hørte hans stemme bag sig og kunne ik lade være med at smile. Hun gjorde bordet rent, samtidig med at hun svarede ham, Så hun stod med ryggen mod ham.
"Du er nok den første der mener det." Hun vendte kort hovedet mod ham med et smil, inden hun fortsatte med at rydde op på bordet. Dolken i tasken, de beskidte krus sat i et hjørne, mens hun fortsatte "de fleste spytter det ud igen efter at have drukket det." Da hun var tilfreds med bordet vendte hun sig om mod ham, mens hun lænede sig op af bordet. Endnu en gang kunne hun mærke kanterne presse sig mod hendes ryg igennem det tynde, mens hun så på ham.
"Hvis der er nogen der har brug for søvn, så er det dig Lancelot. Du er stadig i gang med at hele. Desuden er jeg ik træt," sagde hun med et smil, men da hun kom mod slutningen valgte hendes krop at gå imod hendes ønsker. Inden hun vidste af det stod hun og gabte, med hånden foran munden. "Damn" udbrød hun. Hun så trodsigt og direkte på ham idet hun sagde, "jeg er IK træt" i en måske lidt aggressivt tonefald.
"Jeg manglede bare ilt til...." gab, "hjernen... Damn" Hun så over på ham. "Jeg har ik brug for at ligge i sengen. Du har meget mere brug for den." Hun sendte ham et smil.

Han smil til hende idet hun gabet og hans egne krop næsten var helt frisk "nej da du skal ligge ned også" sagde han smil og kigget drillende på hende imens han sætte sig op i sengen. Han havde dog stadig meget smerte men den var ikke så stor. Han rejste sig op og smil til hende "lig dig nu ned" sagde han. Med et stort smil til hende og vente på hvad hun ville gøre. Imens han gik nærme på hende "du skal ligge dig ned og sove om jeg så skal tvinge dig til det" sagde han i et drillende tonefald mens han kigget på hende det var op til hende om han skulle tvinge hende ned og ligge eller om hun ville ligge sig selv han smil til hende "når ligge du dig i sengen eller skal jeg tvinge dig ned i sengen" sagde han og smil drillende til hende. Imens han lagde hovedet på skrå da man begynde og kunne høre regne udenfor ramme mod ruderne han smilet stadig til hende og vente på hendes svar. Han kigget stadig på hende og smilede idet han kigget hende i øjne "når hvad sigde du så" sagde han og smile drillende til hende. Mens han stadig stod mod hende