In the Middle of the night. //Isabella//

O: Få går rundt, lukkede butikker.
V: Koldt
T: 23.32
P: Et par jeans og en skriktrøje som er over en hvid top.

Hun strejfede sin hånd hen af den kolde mur, en smule fugtig og klam.
Vanessaa åndede lettet ud, og lukkede øjne da hun stillede sig op ad muren.
Det løb hende koldt ned af ryggen, da hendes hud berørte den kolde mur.
Hun lagde hovedet tilbage imod muren, og åbnede sine øjne igen.
Der var en smuk måne, som lyste op som solen.
Den var vidunderligflot, og var den eneste stjerne som lyste på den ellers klare nattehimmel.

de spinkle og yndefulde skridt ramte den sten belagte gågade, mens hendes stålklare kropsholdning hjælp de kølige øjne med at afsløre denne kvindens ismark agtige personlighed, så kolde og øde, som hun var uretfærdig. Kvinden hed Isabella Dé Minion, den mest berømte og rigeste slavehandler på denne side af underworld. Ned af hendes silke bløde hud var en blå lang kjole, en rigtig prinsesse kjole med elver symboler i enden af stoffet. Isabella var ikke... aldrig.. alene, og havde en mand bagved hende der hed Glatius, en kæmpe mand byggede af 200 kilo ren muskel, der var dækkede af en rustning i solidt stål, også en hjelm så man ikke kunne se hans ansigt. på ryggen havde han et voldsomt spyd der havde kalvespind på sig i holderen, så man kunne ikke se hvilet matriale spydet var lavet af eller hvordan det så ud

Vanessa kiggede forsigtigt hen imod dem, og lagde hovedet elegant på skrå.
Hendes katteagtige bevægelser, fik hende til at gå et par skridt nærmere.
Bare for at se hvem det var, hun var ny her i byen. Hun var fra firewood village.
Vanessa beundrede denne kvindens skøndhed, og elagance den spinkle krop som kom gående.
Månens lys ramte Vanessa, og lyste hende op som en gudinde. Vanessa vidste hun var opdaget, og gik i midten af gågaden. Månens lys ramte hende perfekt som en anden lys gudinde, men denne Vanessa var blot en stærk shapeshifter.

Glaius så den mørke skikkelse som kom gående ud midten af gågaden, som fik hans jernoverflade af en brystkasse til at rykke sig foran Isabella, og lod en diskret hånd snige sig hen på skaftet af spydet, Glaius var ikke en hygge fætter, og var skarpt paranoid når det kom til arbejde. Isabella gik bare uforstyret i sit eget tempo, og lagde ikke mærke til omgivelserne, hun var får arrogant og elegant til at lade kroppen går efter omgivelserne, hun gik hvor hendes fødder førte hen, og i hendes eget tempo. denne skønne drøm af en krop tillod ikke andet af sig selv.
Glaius, lavede en håndbevægelse til personen et stykke fra dem, om at flytte sig fra midten af vejen.

Vanessa var ikke typen som gad at modtage ordre.
Hvem var kvinden, droningen? Nej sikkert ikke, men det troede hun sikkert.
Vanessa blev stående, og lagde elegant armene overkors.
Hendes instinkter sagde angrib, de skreg nærmest. Men Vanessa gav ikke efter for deres bøn. Hun kiggede på manden, han så en smule skræmmende ud.
Men det var ikke noget, som skræmte Vanesaa væk.

hvilket fik Glaius til at hæve det store spyd lavet af massivt sølv, dækket med hellige og elver symboler fra top til slut. "Flyt dig" Mandens bagside af den skinnende stål rustning gik i stykker, og nogen mægtige hvide engle vinger kom frem af hans ryg, mens hans øjne bliv så hvide og pirrende at se på, som et kamera glimt, bare et konstant lys man kiggede ind i. han peget ikke spydet mod hende, men han havde det i hånden pegende op mod luften. Hans grov smede arme var ikke nogen man skulle komme på tværs af, og hans overpumpet bryst ligende noget der kunne tvinge selv en gud over knæet, hvis han gad. Glaius var enlig ikke en voldlig mand, faktisk tværtimod, men han gad ikke havde Isabella skulle blive stoppede op fordi nogen stod i vejen, for han vidste hvor meget hun kunne fucke ens liv op, hvis man skuffede hende. Isaballa kunne intet selv, hun var svag, spinkle, og evne løs, ikke en trussel for noget som helst, men penge og havde hun masser af, og med den rette kreativitet kunne penge sagtens give problemer for folk.

"Hvorfor så droningnen kan komme til?"
Hun kiggede ikke på manden, tog var der en lille frygt for hans sværd.
Men Vanessa kiggede på kvinden, for bare at se hvem hun var.
Om hun var en diva eller blot en venlig rigmandsdatter.
Vanessa gik dog et skridt til siden, og tog ikke øjne var kvinden. Hun var ikke meget for at vise svaghed, men et enkelt tegn på angreb og Vanessa ville være parart.

Isabella var heller ikke fan af svaghed, hun afskyd det, og hver eneste muskel i hendes krop brugte hun til at rive svaghed ud af hendes kropsprog som saft fra en citron, hun prøvede altid at virke så følelses kold som hun kunne, om hun var det var der ikke rigtig nogen der vidste, men hun havde aldrig gjort noget der hentydet andet end hun manglet sympati, og man kan tænde ild i hendes hår uden hun reagere, så mon ikke den kvinde fejler noget mentalt eller bare har brugt en facade så meget er blevet en del af hende selv.
Glaius svaret ikke pigen på hendes spørgsmål, han var ikke i humør til at tage sig af flabet folk, han havde en familie at komme hjem til snart, og det var sådan set det eneste han havde lyst til lige nu. Men først skulle han lige hjælpe den levende make-up dukke hjem fra hendes tur, inden han kunne det, han havde aldrig været fan af Isabella, mere Camille... som enlig var mod alt Isabella stod for, men forskellen på Camille og Isabella var at Isa havde pengene til at betale, og måske hvis han boet alene kunne han tillade sig at være mod hele slave konceptet, men han havde en familie, og han kunne ikke gå hjem og bede dem om at sulte sig selv ihjel fordi far ville lege action-man og redde hele verden.
Isabella forsatte med at gå da shapeshifteren havde flyttet sig, hun gad ikke give pigen nogen blikke, det var hun for dominerende til at gide.

Vanessa fandt kvindens holdning, som en fornærmelse og fnøs.
Efter et hånligt grin kom over hendes læber.
*Sikke en primadonna!*
Hun rullede øjne af kvinden, og holdte et ubehageligt blik på hende.
Vanessa havde noget imod kvinder som fandt dem selv bedre end andre.
Blot fordi de havde penge, eller bare tjenere. Mænd som havde familie, som savnede at deres far kom hjem.

Isabella var en primadonna.. and knew it to. she just did not care. En eller anden dag ville vægtskålen vende, og hendes imperium af frygt vil falde, og hendes penge vil være ubrugelig, og hendes koldhed vil kun lede hende til en galje bakke hvor hun kan få en lykke om halsen og for første og sidste gang i sit liv mærke smerte, men indtil den dag hvor folk som Camille, og Rafael fik hende ned, ville hun forsætte med præcis hvad hun gjorde. Hun var ikke dum, når Camille en dag sparker dørene til villaen ned, har isa et tilbud Camille ikke ville kunne afslå, det er hun for blød og hjertevarm til. Isa skulle nok finde sin vej ud af det her skak spil som vinder, efter hvad hun selv tror. om det er sandt må tid vise.
Isabella gik bare... hun kiggede ikke, talte ikke. hun gik bare fremaf, og det havde hun ikke tænkt sig at stoppe med til hun var hjemme i sin villa og få tjenerene til at holde hende selskab.

"Sikke en primadonna" lyd det fra en ørn oppe på taget over Vanessa. ørnen foldede sine brede vinger ud, og vidste af ren reflax sin prægtige fjerpragt frem, men kom så i tanker om hvad han gjorden, også i et elegant hop mod jorden i fugle form lavede manden en flydende transformation til menneske form. han landede ned på jorden ved at lave et rollefald, og rollede helt op på benene igen, men var så lige ved at falde fordi han lige skulle vende sig til benene, men heldigvis bliv hans fald afbrudt af mur, også satte han benene solidt og ordenligt op jorden, og lavede et elegant buk som en rigtig gadedrenge gentlemand "Navnet er Kazul." han havde kort sort hår, som små sorte istapper der hang slapt ned af hans hoved, så fine men på samme tid så beskidte som hans tøj ville afsløre. Han havde en middelalder hvid hø stof trøje på, og nogen brune pose bukser. også havde han et kors af bronze om halsen.

Vanessa smilte til ham, en shapeshifter som hende selv. Og meget venlig af sig.
Hun var ikke sikker på om det var hende, eller droningen han snakkede til. Men hun smilte meget sødt. Hun kastede sit hår, meget elegant og smukt. Så selv den koldeste mand ville se det som et drømmesyn.
Vanessas øjne lyste som, et lejrbåls flammer. Stærkere end månens eget lys.
Vanessa lagde sine arme overkors, og smilte da hun satte vægten over på det ene ben. Stille og nydeligt bed hun sig i læben.
*Enlig en som ville vise lidt venlighed.*

Selvom hendes læber ikke havde et ord til Kazul endnu, havde det drømmessyn dejlige hår, så smukt og fangene som havde guderne velsignet med al landets skønhed. de lange vidunderlige tråde fra hendes hår danset for hans øjne som havde en mur sten ramt ham i hovedbunden, og havde han fået en billet til drømmeland med den smukkeste pige i tankerne. Kazul lagde ingen skjul på hendes skønhed, og men selvom hun havde en velformet barm, og en røv kun legender ville kunne måle sig med, så var det pæneste ved hende de rare blå øjne, som at havet omfavnet hans sjæl og kysset hans pande. han gav sig selv en lussing.. i mest bogtavlige betydning, og rystede derefter sit hoved et kort sekund, og prøvede at huske hvad fine folk sagde til hinanden for at være lidt høflig, men han kunne ikke huske det, og prøvede at skjule det ved hoppe op på en vindueskam, og holdte fast i bedste gadedrenge stil i husmuren, for at vinde sig selv tid til at komme i tanker om det, men til sidst opgav han det, og sagde bare så oprigtigt og ærligt han kunne "Jeg har ikke en tunge badet i silke, så kan ikke give dig en romantisk smartass formel reference, men kan sige du ser skøn ud" så hoppede han ned, og mere var der enlig ikke i det, han var ikke intraseret i hende, men han var født og opvoksede i gaderne af doomsville, og vidste de folk man mødte kunne man lige så godt give et kompliment med på vejen, for fattige folk som ham kunne nemt være død dagen efter af sult eller kulde. og hvis pigen så godt ud, skulle pigen da få sandheden at vide.

Vanessas kom med et charmerende smil, han sad der og månen ramte ham. Så det lignede et smukt siloet, hendes øjne lyste op. En lille rosa farve kom til syne på hendes kinder, ikke vildt tydligt. Hun kørte en genrt hånd igennem hendes hår, og smilte stadig. Hun havde glemt alt om primadonnaen, og havde øjne på den nye fyr. Som tydligvis kendte byen bedre end hende. For Vanessa var opvokset og født i Firewood village, nu var hun blot på tur. Og ledte efter shapeshiftere til hendes klan.
"Mange tak."
Hun bed sig til nyndefuld i sin underlæbe, og mærkede hvordan blodet blussede rundt i hendes årer. Hends hjerte sprang en takt eller to over, og et skævt smil satte sig på hendes ildrøde læber.

Kazul som endelig fik hendes engle skønne stemme at høre måtte tage sin hage op fra jorden i metaforisk fortand. han kunne enlig godt lide pigen, gad vide om hun ville være hans veninde til en af dem fik en blodig og smertefuld død? .. ja Kazul havde aldrig set en god død, men han var lykkelig for han satte pris på de små ting, og selvom hans mave rumlet, og hans sove sted var lavet af sten, og hans bror døde for en uge siden, kunne man ikke tæve denne Kazuls humør i graven, han så simpelthen ikke ideen i at være ked af det, livet var kort. Han havde ikke mange venner tilbage, hvis ikke de bliv lokkede til slavedom eller døde i deres eget pis, så kom de tilskade og havde ikke penge til en læge, men han ville gerne kende den her pige bedre at kende, hun virkede heller ikke til at være så ond som alle andre der havde penge på lommen, og så længe hun var så nuttet og venlig mod ham, ville han behandle hende på samme måde.
"Du er vist ikke herfra lady? lag kongen give dig en rundtur i kongeriget" han lavede en selvtillidsfuld håndbevægelse, og begyndte at vente på hendes reaktion. han havde samlet noget brød sammen til en vigtig lejlighed, og en pige med udsende smukkere end drømmeland kan skabe, må da være vigtigere end hans fødselsdag, men først en tur rundt i nabolaget

Hendes smil bredte sig, og det blev yderst charmerende.
"Nej det er jeg ikke."
Hans selvtillid var hun meget imponeret over, og kunne ikke stoppe med at smile. Og hendes øjne lyste kraftigere, og lignede et flammehav.
"Så gerne."
Hun sagde ja til hans rundtvisning, det kunne jo gå hen og blive sjovt. Vanessas mor døde for to uger siden, selvom Vanessa savnede hende. Så vidste hun at livet var mere end sorg. Vanessa kunne ikke lokkes til slavesom, Det var hun for fornuftig til.

Han kunne ikke udstå hendes bedårende smil, og de flammeglødende øjne, som to små varme sole der varmet hans dag, og formillet hans hjerte. kazul havde en enorm mængde selvtilid, og sagde tingene lige ud som de var, han havde aldrig set en pointe i andet, så han fortrak at sige ting direkte, og efter at ligge en charmerende arm om hendes liv der trygget hende ind til ham sagde han i bedste Kazul stil "Du meget dejligt, men det er sku hårdt kun at vil have et venskab med sådan en charmere og nuttet pige" med de ord gav han slip, bukkede igen galant, og begyndte at lave en håndfagt der sagde ´denne vej´ hvorefter han begyndte at gå i et rask og hurtigt tempo

Vanessa var van til mange kompimanter, for det meste af de folk som besøgte hendes mor da hun var i live.
"Mange tak det var meget sødt sagt."
Hun bed sig i læben, og fulgte med ham, hun var van til et hurtigt tempo. Så det var blot bare sjovt at følge med. Hun var hverken forpustet eller noget, hun var i top form. Men det var de fleste shapshiftere nu.

"Pas på gyderne i rotten root, voldtægt, mord og røveri er dagligdag der. gyderne i rotten root er for de væreste former for udskud, dem som i mangle på penge er blevet dybt desperat. Men generalt rotten root som er byens fattige områder burde man holde sig fra medmindre man ikke kan bo andre steder.udover rotten root har vi angleforge som er for mellem klassen, dem som prøver at opretholde deres økonomi, har kærlighed problemer, brokker sig over ting og sager.. altså angleforge er for de mere normale folk der ikke har en sulten mave at tænke på. udover de to områder har vi det her, terrroville, du finder ingen rare folk her, de har ingen problemer af nogen art og betaler sig fra alt... inklusiv at give tæsk til folk om mig, hvis de har lyst.
Der er tal løse kroer, et par få strip klubber, og et dejlig park i angleforge området. doomsville har alt man kunne ønske sig. hvis dit hjerte begære det, er det helt sikkert et sted. Byen er hjemsted for størstedelen af alle de klaner man har hørt om."
Kazul stoppede pluseligt op, og kiggede mod Vanessa, og sagde "Men nok om mit hjem. fortæl mig .. den der pige med smukke øjne, har hun et navn?" Kazul havde så vidt han huskede ikke fået hendes navn at vide endnu

Vanessa nikkede forstående, og en smule overrasket.
Var byen virkelig sådan, eller blot det meste af dem.Eller blot folk som tævede hinanden osv. Det var jo forfærdeligt.
Hendes navn, Vanessa.
"Jeg hedder Vanessa."
Hun smilte meget kærligt til ham, og lod en stille hånd glide igennem hendes mørke hår. Hun havde helt glemt at sige hendes navn, da hun mødte den rige primadonna. Vanessa kunne ikke klare sådan nogle folk, over hovedet ikke.
"Jeg kommer fra firewood village, men nu går jeg bare rundt. Min mor døde for 2 uger siden."
Hun vidste at mange allerede havde mistet deres mor i barndommen. men hendes mor var jo det eneste hun havde.