It's night....and it's the night i ran away from my own hell -Serkan-

I mørket, dybt inde i skoven hvor torden vejret nok var hårdest og værst. Dybt dybt inde, der hvor ingen kunne høre at man skreg, der hvor alt uhyggen kom frem når solen var væk, når mørket tog over....når det onde kom frem. Løb en ung pige...eller nej hun så ung ud per udseende, men nej man skulle ikke tro udseendet på denne kønne unge pige. For hun var slet ikke som man skulle tro, de kaldte hende sindssyg, farlig og utilregnelig, men sandheden var at hun kun var blevet alle disse ting af de hundrede år hun tilbragte på den lukkede afdeling, et sted for ting og folk man aldrig så igen.
Hendes hverdag bestod af den ene smerte efter den anden. I starten havde hun skreget på hjælp, at hun intet havde gjort, men ingen lyttede...hun skreg for døve ører. Dog som tiden gik begyndte hun at være mere stille og efter ti år med uafbrudte smerter, holdte hun helt op med at græde, hun holdte op med at føle den smerte andre ville havde besvimet over.
På trods af at tiden der inde gik forholdsvis langsom og at hun intet følte, kom der nye piger ind, følte hun ikke for dem, hun vidste hvad der ville ske dem, men gjorde intet for at hjælpe dem.
En dag fik hun nok, ikke af smerten, men af stedet...så hun stak af, hun løb hurtigt, dem der stod i vejen døde på vejen og med hendes evne, kunne hun med lethed komme fri, hun skulle jo kun tage form efter en af vagterne og derefter snige sig ud. Men som alle planer var der et eller andet der slog fejl i hendes, så da hu nåede starten af skoven eller bare ud af grunden, var det straks alle efter hende. Hun satte straks i spurt løb ind i mørket, tornene rev hende rundt omkring, flænsede hendes tøj op, men intet af det tog hun sig af, hun fortsatte bare sin hurtigt løb mod hvad hun troede var friheden.
Selvom hun faktisk i bund og grund ikke anede hvad friheden var, så var det vel bedre end det helvede hun fik derinde fra "denne vej...jeg mener hun løb her hen" lød det bag hende fra en af sikkerheds vagterne, som med jagt hunde var i hælende på hende. Hun så sig ikke for hvor hun løb, blødte fra alle mulige steder fra kroppen, selv hendes fødder der ikke havde fået noget beklædning blødte.
Hun sprang over et væltede træ, håbede på at skoven snart ville slutte dog ville det ikke, for i næste øjeblik hamrede hun direkte ind i brystet på hvad der så ud til at være en ung mand. De tomme blå øjne landede straks på ham, hun rynkede brynet over ham...hvem var han...dog fik hun ikke tænk mere over det, da vagterne bag hende kom tættere på, hvilket man kunne se på de mange lygter.

//håber det er godt nok for dig ^^

"Jamen dog jamen dog hvad har vi her?"

Han så ned på den unge kvinde der lige var hamret ind i brystet på ham og han så bare på hende med et smil der hverken var varmt eller koldt, det var helt neutralt han betragtede hende som lyset kom tættere på og han hev hende om bag sig.

"Brug for hjælp snut?"

Han grinede lidt som han gik frem mod mændende og han mumlede noget dette fik deres hunde til at angribe vagterne som ellers havde haft dem med han grinede mens det skete.

"Hvorfor er de efter dig?"

de var blevet sænket af hundene så han fokuserede på kvinden nu istedet han grinede som han gik hen til hende.

"Okay?"

//det helt fint, du siger hvis jeg skal skrive mere. :-)

Hun hævede øjenbrynet da han så ned på hende, da han hev hende ind bag sig forvirrede han hende blot...hvorfor hjælpe hende, hun var intet, en folk åbenbart fik lyst til at sætte bag tremmer og låse inde for altid. Så hans handlinger forvirrede hende godt og grundigt meget, men da han så igen talte, spurte hende om hun nu engang havde brug for hjælp, rettede hun de grå øjne mod lyset fra lommelygterne, tøvede og nikkede kort. Det var ikke fordi hun havde direkte brug for hjælp, men der var noget over ham, han virkede magtfyld, som vidste han hvordan han skulle koste rundt med folk for at få dem til at lystre hans mindste ønske og behov.
Da han så stillede den vigtigste spørgsmål, hvorfor de nu var efter hende, lagde hun hoved på skrå. Hun havde ikke haft fysisk kontakt med nogen i mange år....ud over den kontakt folk gav hende når de ville skade hende. Så da hun endelig åbnede munden var hendes stemme hæs, men dog bag den et præg fra at hun havde tilbragt meget tid i Frankrigs smukke byer. Hun rettede hoved op og hævede øjenbrynet "de er efter mig....fordi jeg flygtede" hun trak på skulderne og mødte hans blik. Hvert enkel r fik en helt anden lyd med hendes dialekt og accent, man kunne kalde det smukt, men også forførende på et andet punkt. Hendes tøj var hvidt og mindede om dem fra et sindssyg hospital, hvilket også var noget af dem hun var flygtet fra.
Selvom han tydeligt kunne være alfahunden, var hun ikke bange for at møde hans blik med sine egne tomme øjne, men man ville hurtigt opdage at de var utrolig observante, hun så hver enkel fejl, som styrke, hun så et hele og senere kopierede hun det og brugte det imod dem eller andre.


//du skriver som du nu end ønsker ^^

"Jamen så lad os dræbe dem!"

han grinede bare over det med at dræbe dem og han smed bare sit tøj foran hende og skiftede så form til en varulv som jo var det han var og han satte hurtigt af i retning af vagterne og overfald dem han var ret hurtig med den først hvor hovedet blev kastet over til hende og mændene vente om og flygtede mens de råbte.

" vi kommer tilbage med forstærkninger!!!"

han vendte sig om og gik hen imod hende mens han blev sig selv igen han kiggede på hende med et dystert og bestemt blik og talte så til hende ganske ganske roligt.

"Kom med!"

han greb fast i hendes arm og slæbte hende med sig hjem til hans hus og smed hende letter voldsomt indenfor.

Hun lagde hoved på skrå, forstod ikke grunden til at han lige skulle hjælpe hende. Hun var en fremmed for ham som han var for hende, men alligevel så hun hurtigt ting ved ham som man ikke så på så kort tid. Han var alfa, kommanderende, sikkert typen der to slaver til sig som det nu engang passede ham. Han brugte afstrafningen, hvilket hun kunne ane på hans udstråling, han var rå i måden han bare slog dem ihjel....han var kold og bar sikkert ondskab i sig. Hun greb hurtigt hans tøj da han smed det for hendes fødder, rynkede brynet og kneb øjne sammen mens hun stille slugte alt om ham, lige fra måden han snakkede på, til måden han gik. Det var en del af hende og hendes natur, hendes evne og person. Hun lod ham tage hendes hånd, gjorde intet for at stoppe ham, smilede bare mystisk og fulgte efter ham, lagde mærke til endnu flere ting om ham. Hun lagde hans tøj på gulvet og armene over kors, mens hendes øjne kigede rundt og ikke rigtig var et sted på længere tids plan

Han så på hende og han betragtede hende bare da de var nået hjem til ham, hun virkede rolig selvom han var efter hende og han havde tænkt sig æg hun skulle være hans slave det var der ingen tvivl om. Han betragtede hende ganske ganske roligt.

"Ved du hvorfor jeg har taget dig med hjem?"

han betragtede hende med et stille blik og han sendte hende et venligt smil men det var falskt og han lukkede og låste døren, han tog ikke tøj på men det var fordi han ikke så nogen grund til det.

"Du er her fordi jeg mangler endnu en slave! "

Han gik hen til hende og han betragtede hende roligt, mens han gik hen til hende.

"Smid tøjet!"

han så på hende og han virkede meget bestemt og det var han også som han mumlede og nogle rødder lukkede alle døre til.

Hun hævede øjenbrynet da han igen snakkede til hende, hans spørgsmål fik hende til at lægge hoved på skrå, hun betragtede ham bare helt stille, da hans spørgsmål lød sm han selv ville svarer på det, hvilket også var grunden til hun intet sagde til ham, hun forholde sig roligt og sagde intet. Hans svar fik hende til at nikke kort, hun havde vel forventet det, ingen hjalp fremmede uden en god grund bag det hele, alle gjorde noget men forventede noget igen...det var livets store cirkel. Hans beordring fik hende blot til at hæve øjenbrynet, men nikke og kort efter trak hun sin hvide trøje af, inden under havde hun en sort bh på. Nok var det den lukkede afdeling, men de havde da ordenligt undertøj som bh'er og trusser. Hun stod helt stille og trak stille sine bukser af, i takt med at tøjet røg af blev hendes øjne mere og mere tomme og hun så ud til at miste livet ud af sin udstråling

"Kan du finde ud af at spille skuespil?"

han så på hende roligt, og han fik hen til et lille skab og fandt et halsbånd det havde dog noget blødt pels og det sad en snor i den han gav hende den bare på. Han gik roligt lidt væk og tog snoren...

"Kom med!"

han greb hurtigt snoren og han trak hende med sig ned i en kælder han skubbede hende ned at sidde på en jernstol og spændte hende fast, han tog så noget frem til at mærke hende med, han gjorde det varmt og brændt hende i panden, solarplexus, skambenet og på halebenet.

"Kunne du lide det? Det er bare for at du og andre ved at du er min!"

han gik ud af rummet og kom tilbage noget senere med en anden kvinde hun gik og lignede en der hungrede efter at have sex, det kunne ses på hvordan hun så ned af serkans krop.

Hun hævede øjenbrynet og trak på skulderne "hvad ønsker de jeg skal være" spurte hun kort og mødte igen hans blik, hun frygtede ham ikke, hun frygtede ingen. Hendes krop var dækket af ar, af den ene eller anden slags og på håndledet havde hun nogle numre, cifre som var det fange nummer hun havde, mens hun sad inde på den lukkede. Hun løftede hagen da han gav hende halsbånden på. Alt i mens så hun helt udtryksløst på ham, hun fulgte ham stille da han trak i hende. Fuldkommen uden følelser i ansigtet, selv da han spændte hende fast forblev hun kold. Hun fulgte stangen med øjnene og hævede øjnene, skreg op da han mærkede hende første gang, dog blev skriget til et grin, hvad havde han forventet at hun ville vride sig i smerte. De gjorde værrer ting ved hende da hun var på den lukkede, så dette...var ingenting. Efter noget tid døde latteren ud og hendes øjne landede på hans. Hans spørgsmål fik hende til at trække på skulderne "jeg har prøvet værrer" sagde hun kort og lagde hoved på skrå som han gik, for så at komme tilbage med en kvinde der stirrede meget på hans krop "hvad ønsker de der skal ske" spurte hun og rettede hoved op igen.

"Ser du det forklarer jeg senere."

han så bare på hende da hun sagde hun havde prøvet værre. Han smilede roligt til hende han havde jo ikke tænkt sig at det der skulle være det onde. Han smilede roligt til hende og betragtede kvinden han så på den nye.

"Hør når jeg tager en slave til mig giver jeg dem et valg, hav sex med mig eller med min slave."

det var i virkeligheden en test fordi en god slave skulle selvfølgelig sige de ville med ham istedet. Han smilede roligt til hende. Og sagde det så roligt til hende.

" jeg beordrer dig at når du har sex skal du nyde det! Så længe det er med mig!"

han smilede roligt til hende den anden slave var begyndt at røre ved serkan så hun fik en lussing.

Hun nikkede kort og betragtede ham, trak på skulderne "som de ønsker" sagde hun kort og monotont. Han var underlig, ikke som hun helt havde forventet, de andre ville allerede havde voldtaget hende hvis de havde fået chancen. Hun flyttede blikket fra ham til slavekvinden, som selv så på hende. Da han igen snakkede til hende, fjernede hun blikket fra kvinden og flyttede det tilbage til ham igen. Hans spørgsmål var som så let at spørge om "jeg tror jeg vælger dem, men nu er spørgsmålet, hvad fortrækker de, sort håret, blonde eller brunetter...måske rødhåret" som hun sagde de forskellige farver af hår, skiftede hun udseende og samtidig også hår. Alle disse skikkelser var nogle hun havde rørt ved igennem sin tid. Hans beordring fik hende blot til at trække på skulderne "de kan ikke beordre min krop til at føle god for noget den ikke længere kan lide eller bare er ligeglad med" hun var stadigvæk i skikkelsen af en smuk rødhåret kvinde

''Jeg vil vælge den rødhårede.''

Han sendte den anden kvinde væk og han kiggede på hende. Han var ligeglad med hvad hun sagde omkring hvad han kunne beordre hende til. Det var derfor han sagde hun skulle kunne spille skuespil..

''Så må du lade som om du nyder det!''

Han tog fast i hende ganske roligt løsnede hendes lænker på stolen og trak hende ind til sig han tog hende med hen til et plads på gulvet. Her smed han hende ned på alle fire, og lænkede hænder og fødder før han holdte hårdt i snoren til halsbåndet og trængte så hårdt op i hende...

''Kan du lide din herre i dig?''

Hun nikkede og forblev roodhaaret, hun smilede mystisk og saa hvordan han ledte den anden kvinde vaek. Hans ord fik hende kun til at nikke kort "som de oonsker min herre" hun haevede oojenbrynet naesten drillende. Hun lod ham tage fat i sig, smilede foolte sig naesten fristet til at roore ham og derefter blive ham, men hun lod ham faa sit lille flip. Hun saa tilbage paa ham over skulderen, stoonnede og skood ryg da han traengte ind i hende. Nok foolte hun intet, men hun var en god skuespiller og kunne tit snyde andre. Hun nikkede, vendte ansigtet ned mod gulvet "ja min herre, det fooles godt" hviskede hun og knyttede naeverne

''Godt du skal nok blive en god slave...''

Han smilede bare roligt, mens han blev ved med at bevæge sig frem og tilbage i hende hårdere og hårdere som tiden den gik. Han fandt hende utroligt stram. Han stoppede dog efter noget tid og trak sig ud af hende. han smilede roligt til hende, og satte sig foran hende han kyssede så hendes hals langsomt mens han lagde sig ned under hende... Der hendes fødder var lænket gjorde han noget så de sank ned i gulvet så hun kunne ridde ham...

''Rid mig!''

Han smilede bare bestemt til hende og lidt ondt, mens han ventede på hun ville gå igang og alt imens kyssede han hendes bryst og hendes hals. Han var ikke en af dem der bare brugt dem som et hul han havde passioneret og lidenskabeligt sex med hans slaver dog stadig dominant.

Hun stoonnede , hun fandt i sandhed ingen nydelse i det han gjorde, men hun kendte godt til det at vaere slave, man fik dem til at tro de gjorde det godt. Hun gispede da han trak sig ud af hende, rynkede brynet over hans kys mod hendes hals og da han lagde sig under hende. Hun smilede et kort sekund, for hun lod ham glide ind i sig. Hun holdte has blik, mens hun stoodte haardt og hurtigt, hans kys gjorde hende, hun fandt dem ikke tiltraekkende og hun tvivlede paa at han nogensinde ville vise hende hvad nydelse kunne vaere, hun tvivlede paa nogen kunne. Hun sukkede, lagde hoved paa skraa og saa ned paa ham med tomme graa oojne. Hun var som dood for omverden...intet kunne naa ind til det godhed hun engang bedsad og udvidste til folk omkring sig

Han ville jo vise hende noget om hvad nydelse kunne være det var en del af det med at være ham, så han smilede roligt og han trak sig ud af hende, han gjorde noget han sjældent gjorde med en kvinde... Og specielt med en slave. han løsnede hende roligt fra hendes lænker og løftede hende op... Han bare hende op på hans eget værelse og lagde hende stille ned i sengen...

''Er din krop følelsesløs?''

Han smilede roligt til hende, og han kyssede hendes brystvorter blidt og legede lidt med dem med hans tungespids, mens han langsomt og helt blidt kyssede hende ned af hendes mave til han sad imellem hendes ben og han begyndte ganske langsomt at kærtegne hende med hans tung og med kys...

''Sig hvis jeg rammer noget du faktisk nyder.''

Han smilede op til hende, men regnede ikke med at det faktisk ville ske, ihvertfald ikke endnu.

Hun haevede oojenbrynet af ham, hvad var det han gjorde. Det var ikke normal adfaerd at goore det der...men okay han havde sikkert taenkt sig at voldtage hende, ligesom de plejede at goore. Hun stirrede tomt op i loftet da han lagde hende paa den bloode seng "det er et godt spoorgsmaal, det stillede de fleste af de ansatte mig ogsaa efter et par aar...og hvem ved" hun trak ligeglydigt paa skulderne som var det vejret de talte om eller maaske en masse andet ubetydeligt end lige dette emne om hvorvidt hun var foolelseskold i kroppen....det var ikke helt sandt, hun kunne foole, men hun opfattede bare ikke ting som sex og kaertegn som noget man skulle stoonne og gispe vildt over....ihvert fald ikke nyde, den slags lukkede hun ned for for mange aar siden. Hun saa ned paa ham og trak paa skulderne "goor hvad de fooler det har lyst til" sagde hun toort. Hans kys gjorde intet ved hende, hun var stadigvaek tom, man kunne faktisk sige at det var en tom skal hun levede i

Han grinede bare lidt over at hun sagde han bare skulle gøre hvad han kunne lide. Han satte sig selv en udfordring nemlig at få hende til at kunne nyde sex inden hun døde, eller han gjorde. Han smilede bare roligt op til hende...

''Hvad er der blevet gjort ved dig siden du er så kold?''

Han kyssede ehndes hals, og han lod sig så trænge op i hende igen, mens han smilende begyndte at bevæge sig frem og tilbage i hurtige og hårde stød. Han smilede bare roligt til hende og bed hende ret hårdt i halsen...

''Men hvis du ikke nyder sex hvad så med smerte?''

Han så på hende.

Hendes oojne var paa ham laenge "dengang jeg var lille for godt 200 aar siden eller mere, solgte mine foraeldre mig til en sindssyg anstalt...de mente jeg var sindssyg, mentalt ustabil. Deres finne behandlings form var saa voldtaegt og tortur" hun trak paa skulderne. Efter mange aar saadan, mistede man efterhaanden sine foolelser og ja alting. Hvad folk dog ikke vidste var at hun havde et punkt, hvor hendes hud var blood, hun var uroort et sted hun faktisk meget godt kunne lide at blive roort. Lige under knaet, der var hun renest og finest. Hun saa op i loftet da han traengte ind i hende, hun gjorde intet for at stoppe ham og da han bed hende i halsen blottede hun den blot halsen for ham "jeg nyder ikke smerte, men frygter den heller ikke" svarede hun og trak paa skulderne

''Så den dag i dag ser du al sex som voldtægt og noget skidt, trods at jeg lige nu gør det for din nydelse?''

Han smilede roligt, og blev ved med at slikke hende mellem benene. Han kunne ikke lade være med at overveje om hun måske ikke kunne mærke noget overhovedet. Han så på hende roligt, mens han rejste sig op og trængte ind i hende igen. han begyndte med langsomme bevægelser at glide frem og tilbage i hende...

Han kyssede hendes bryst og hals, mens han begyndte langsomt at lade hans hænder og fingre udforske hvert eneste lille stykke af hendes krop, for at se om der var intet hun kunne lide. Hans bevægelser i hende skiftede også, det var hårdt og hurtigt, hårdt og langsomt, hurtigt og blidt, blidt og langsomt, alt forsøgte han sig med.