My mission is to kill you.//Panthera//

Panthera turdte ikke at gå tættere på, men blev nød til hvis hun ville se hvad der forgik, hun tog dyb indåndning forsatte hen imod huset, ham der boede var ikke nomal. Hun kigged svagt over skulderen forsatte længere hend imod huset.

Herren var skuffet over at D12 ikke havde dræbt Panthera.. Det var en mission som der var meget vigtig også havde han ikke udført den? Det gjorde ham ikke kun skuffet, men også vred..
"Og hvad skyldes det?" spurgte herren og løftede på de klunsede briller der sad fast på hans pande.. Han kiggede hen på D12 med et koldt blik..
D12 vidste allerede hvad det blik ville fører til, men han viste ingen tegn på frygt..
"Hun slap væk herre," sagde han.
Herren nikkede.. Det store pjuskede og slidte hår, strittede til alle sider og man kunne se at han var nød til at kigge op på D12 da han ikke selv var særlig høj..
"Javel ja," sagde han og foldede hænderne bag ryggen.. "Du får en chance til at finde hende igen og hvis du fejler, skal jeg sørge for at du komme til at brænde,"
D12 nikkede bare og gik hurtigt ud af døren igen.. Han kiggede sig omkring efter Panthera..

Pan måtte finde en måde at komme ind, hun skulle finde ud af hvem der skabt dette væsen som jaget hende, hun fór sammen idet så D12 stod i døren. Hun vidste ikke rigtigt hvad skulle blev stående. Hun håbede at han ikke havde hørt hende.

Han måtte finde hende..
Bare tanken om det brændende rum, var som at skære sig selv med et skarp barberblad.. Han ville ikke brænde.. Ikke udmatte sig selv for at få vejret inde i rummet..
Han kiggede rundt efter hende og bemærkede straks skikkelsen.. Med tunge bevægelser gik han hen imod hende..

Pan kunne bande sig selv langt væk hvorfor skulle han lige opdage hende, baggede bagud og skulle lige til at sætte vampyrløb, men valgte at lade værre hun blev stående hvor hun var betragtede ham hendes øjne lyste mørket op i en rød farve. Hun grinede svagt og provokerende, hun skulle nok gøre det af med ham hvis prøvede på noget. Hun trådte imod ham imens gik hen imod hende " hvad vil du nu gøre opdaget dit sørgelige hus" sagde hun drillende og hånligt. Hun fik kolde øjne " om lidt vil dræbe dig så bagefter dræbe den der skabt dig" sagde hun lod svagt en svingede imod ham.

Han fortsatte med at gå hen imod hende..
Hvorfor ønskede han ikke at dræbe hende? Hvorfor ønskede han at hun skulle have lov til at leve, selvom hans herre bad ham om at dræbe hende som det monster hun var`? Men, det var jo det, hun var ikke et monster som sådan.. Bare fordi at en flok vampyrer dræbte hans herre familie, betød det ikke at alle vampyrer ville kunne finde på det..
"Løb," sagde han kort, men viste ingen tegn på følelser i det kolde ansigt.
Han kunne bilde sin herre ind at han havde dræbt hende.. ja, det kunne han gøre, for lige nu, ville han egentlig ikke dræbe..