To gamle væsner. Isobel Graf

Tid:1:30
Vejr:Tyg Tåge, fugtigt, overskyet.
Sted: Tilfældigt område inde i The Shadow Peaks.

Valgûl gik tilfældigt rundt i The Shadow Peaks, og nynnede en melodi uden navn, i den tygge tåge kunne man dog stadig se hans røde øjne, som nærmest så ud til at ignorer tågen og skinne endnu mere. han kom ofte i området, efter det samme, og denne gang var ingen undtagelse, han havde kedet sig på mansionen og taget sin Trench coat på og begivet sig af sted i søgen efter legetøj. Han smilte ondskabsfuldt ved tanken og slikkede sig om munden, *Det for lang tid siden vi har spist, du har nægtet os ernæring.* han havde forsømt at ernære sig i lang tid, men havde håbet på at slå to fluer med et smæk.

Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Mens Isobel gik ensomt rundt i the shadow peak hørte hun en nynnede lyd.. En melodi hun ikke havde hørt før. Tågen samlede sig rundt om hende, og hun kunne ikke rigtig se igennem tågen, men det som hun kunne se var et lille rødt skær som skar forholdvist blødt igennem den fugtige tåge.
Det var ikke særlig langitd siden at Isobel havde spist, så hun lagde cirka på hendes højeste punkt i styrke, i dette øjeblik. Hendes sko knassede let under jorden, hun gad ikke rigtigt skjule sin lyd, så ville hun jo intet sjov få ud af det. Sjov.... Jah, det var bestemt noget hun ikke havde oplevet i langtid så det var måske noget hun trængte til. Muligvis lidt.. At lege med? Et lusket smil kom frem på hendes læber da denne tanke strejfede hende.

Valgûl stoppede brat op, da han mærkede en anden aura en sin egen, han lod ligeså stille melodien dø ud, og kiggede i retningen af hvor han mærkede sit nyeste legetøj, han smilte ondskabs fuldt og lod sig selv blive et med skyggerne, vis han var heldige kunne personen eller væsnet ikke fornemme auraer han nærmede sig auraen han kunne mærke, han gik om bag skikkelsen han kunne se i tågen, men kunne ikke se hvad det var, udover at det havde en feminin form, han lod sin form materialisere igen, han udstødte et lavmælt ondt grin, og smilte overdrevene så man kunne se hans mange spidse tænder, han slikkede sig langsomt om munden ved tanken om lege tid, han begyndte at nærme sig kvinden foran ham, og håbe at hun ikke kunne fornemme ham, men der var noget ved hendes aura han kunne føle, han var ikke et byte men en jæger, hvilken jæger vidste han ikke, og var egentligt også lige glad, kød var kød, og en mørk sjæl var en god sjæl. hans smil blev kun større ved tanken.

Den mørke og kraftfulde lugt af dæmon var gået i et med tågen, den lugt der kommer når dæmoner er i nærheden uheldigt for dem... For, for hende var det ikke muligt at skjule så let. Okay hun skulle til at vælge hvilken dæmon et var.. Det var ret så nemt, det var sikkert ikke muligt for en helt normal dæmon at gå så stille, så mon det ikke var en skyggedæmon? Bare et skud i tågen, men da en latter kunne høres bagfra vendte hun sig hurtigt om og blev bekræftet på hendes gæt.
Et lille lusket smil bredte sig selv på hendes læber, skyggedæmon... Normalt ikke noget hun gik efter, og hvorfor over hovedet bruge tid på den når hun allerede havde fået? Nej nej nej... At slå ihjel, for at slå ihjel var en meget bedre plan!
Hun lagde hovedet let på skrå og begyndte så småt med at gå tættere på manden, som hun nu kunne se tydligere. ''Du er da lidt uheldig? At møde mig... Dette sted.... dette tidspunkt?'' Hun hviskede det sidste i en lille ond og dæmonisk tone, men man kunne dog stadig høre lidt af den skønne stemme som hun nu havde.

Valgûl Løftede sit øjenbryn da han så hende smile, og så interesseret på hende, før han smil spredte sig endnu mere, og troet næsten med at flække hans ansigt i to dele, han stoppede 2 meter fra hende, da hun talte til med en dæmonisk stemme, men han følte sig ikke yderligt uheldig, 2 fluer med et smæk grinte han til sig selv, han lod langsomt sin lange tunge komme ud og slikkede sig langsomt om munden, men han havde en fornemmelse af at hun burde være på vagt i den hers nærvær. Han hende direkte i øjne før han talte i en mørk rusten stemme.
"Dejlig nat ikke sandt, sandeligt vidunderligt til dette område." han kiggede op mod månen og forsatte i en stemme der lyd som kridt der blev kniv der blev kort mod en tallerken for hurtigt. "Perfekt vejr til hvad der skal ske, ikke sandt? men vi er nu bange for at vi bestemt ikke kommer til at fortryde noget."
Han smilede hånligt til hende, og nærmede sig med langsomme skridt, han tog en dyp indånding og hans øjne rullede kort op i kraniet, *Sådan en dejlig mørk sjæl, man kan jo lugte det her fra.* da han ikke stod mere end en halv meter fra hende fik han et sultent blik, "Din sjæl lugter vidunderlig, det skal nok hjælpe på legende"

Isobel kunne ikke lade vær med at grine af hans lille kommentar om vejret, og om hvad der ville komme til at ske. ''Du har ret min dreng, vejret passer perfekt til hvad der kommet til at ske!'' Hun lod hendes tænder ramme hinanden i en lille klang, lidt som om hun.. Tog en lille bid af luften. Et lille grin forlod hendes læber, mens et overlegent smil voksede på hendes læber. '' Jamen at i er bange.... Det kommer da slet ikke som en overraskelse'' Hun var godt klar over at han ikke rigtig mente det med at være bange, men sagde han noget nogle væsner kunne tolke forkert.. Så ville hun gøre alt for at få det frem, og få ham til at virke så svag som overhovedet muligt.
Hun stod helt muse stille da han begyndte med at gå tættere på hende, men hendes overlegne smil falmede dog ikke på noget tidspunkt, heller ikke da han snakkede igen det fik det blot til at spredde sig.
''På legene? Og hvad for dig til at tro at jeg vil blive her? Med dig!'' Hun brød pludseligt ud i en ond latter, som efter hånden falmede.
Med nogle hurtige små skridt var hun over bag ham, hun lod langsomt sine fingre danse hen over hans ene skulder til den anden ind til hun var over ved den anden skulder. Med en sulten stemme hviskede hun ind i hans øre. [i]''Jeg har ikke lyst til at spilde min tid på sådan en som dig... Så dette bliver et kort visit...'' En lille ond latter slap ud, mens hun langsomt lod hendes tænder glide op af hans hals til hans øre, dog uden at lave hul.
I en hurtig bevægelse vente hun sig om og begyndte med at gå, at være i nærheden af en skygge dæmon lagde ikke lige på en top 10 liste af de væsner hun gerne ville møde...

Valgûl ansigt udtryk ændrede sig ikke ved hendes kommentar, han smilte stadig så hans kinder troet med at revne. Han smilte hånligt til hende da hun så overlegent på ham. "Er man ikke lidt overmodig lille ven, når man står i mørket med en skyggedæmon, men det okay vi skal nok fjerne det smil." Valgûl gjorde bevægelse til at lukke afstand mellem dem, men fandt pludselig kviden om bag ham, hans smil famlede ikke da han kunne mærke hendes tænder glide op af hans hals, tværtimod han slikkede sig sulten om munden, han begyndte grinte en højlydt ond latter da hun begyndte at gå.
En hånd lavet af skygger materialiserede ud af jorden, og greb fat i Kvindes ankel i et jern greb, han lukkede hurtigt afstand mellem dem, ved et skub fra sine vinger, så han var lige bag hende. "Du forlader os ikke endnu, ser du vi er jo slet ikke begyndt, det jo bare uhøfligt." Valgûl grinte hånligt af hende, hans lod langsomt sin tunge køre hen af kraveben, og op ad hendes hals, indtil han noget hendes øre, hvor han lænede sig ind og hviskede i overlegen tone.
"Der bliver intet kort ophold, det bliver et længere besøg, bare os alene i mørket.. bliver det ikke bare hyggeligt."

''Lille? Jamen hør nu her min ven jeg er ældst, jeg er klogest og jeg vil bestemt ikke bruge min tid, på sådan en som dig... En ung og uviden lille dreng..'' Hun klappede ham kort på hovedet, mens et lille smil voksede sig på hendes læber.
Hun så ned på jorden overrasket da en skygge hånd havde taget et jern greb ved hendes ankel. Pludselig befandt hun sig ved siden af ham igen efter ahns vinge havde skubbet hende hen til ham. Hun sukkede kort men vendte sig ikke om endnu, hun kiggede blot tomt ud i luften. ''Hør her, det ligger i min natur at være uhøflig. så hvis du bare vil lade mig gå så..'' Hun stoppede op midt i hendes sætning da hun mærkede hans tunge glide slange agtigt hen over hendes kolde hud. hendes ansigt udtryk ændrede sig dog ikke, det forblev i dens tomme form.
Efter han havde hvisket i hendes øre vendte hun sig om, hun stod med armene lagt over hinanden og så lidt på ham med et pokerface som var umuligt at analysere. Stille og roligt voksede der sig et lille smil af medlidenhed.
Hun trådte et lille skridt nærmere på ham så de stod ansigt til ansigt. Hun lagde sit hovede på skrå i en hurtig underlig bevægelse. ''Siden du mener det bliver så hyggeligt, hvilke ideer har du så?'' Hun hviskede lidt mens hun bed sig lidt i underlæben. Rent faktisk havde hun fået lyst til at blive, blot for at dræbe ham, men der skulle selvfølgelig gå lidt tid før hun komme til det.

"Sandt nok, man kan godt mærke, at du den med flest år bag dig, men vi fortælle dig at det ikke er først gang, at vi har nedlægt en der var ældre end os." Valgûl smilede lumsk til hende, da hun stoppede op i sætning og sendte hende et overlegent smil før han svared lumsk tone. "Du behøver skam ikke være høflig, for at deltage i vores lege." end til at smilte med medlidenhed, faktummet at hun havde lukket afstand mellem dem, men det smil, han prøvede voldsomt at ned stampe lysten til at rive hendes arme og ben af for at fjerne det smil, men han kunne ikke holde et dyrisk snerren væk, men fik det hurtigt under kontrol. Ved hendes spørgsmål kom det gamle kind brækende smil atter frem igen, "Vi har skam ikke udtænkt så meget endnu, vi plejer blot at følge strømmen, det gør det også så meget sjovere, men vi kan love at det vil involvere skrig og blod." Valgûl fik et sindssygt blik, og hans øjne lyste en smule i mørket. før han hurtigt lukkede den sidste afstand imellem dem, så der kroppe lige nøjagtigt snittede.

Hun var ikke sikker på om hun skulle tage det som en kompliment eller en fornærmelse, hun valgte dog at tage det som en kompliment, at have mange år bag sig kunne godt være godt i visse tilfælde. ''Aah... Men hør nu min kære ven, du taler som om du allerede har nedlagt mig? Men tag det blot roligt, det vil ikke komme til at ske i nat. Nej tværtimod, jeg vil tro det bliver omvendt.
''Skrig og blod siger du? Det lyder Uforglemmeligt'' Hun kunne ikke lade vær med at grine, mens det hånene smil kom frem igen. Det eneste hun kunne se for sig var ham der lagde på jorden og bad om nåde, og hende der skreg af glæde over at havde nedlagt ham så let som ingenting... Selvfølgelig var det hele kun fantasi, men man kunne jo aldrig vide hvad der ville komme til at ske.
Hun lod langsomt hendes hånd glide op til hans øre og lave en lille rundt, hvor den så hårdt og brutalt prøvede at hugge sig igennem hans kød og krasse sig helt ned til slutningen af hans kind.

//Undskyld det blev lidt kort.