do you think you can kill me //Isobel Graf//

omgivelser: nogen få mennesker masser af dyr der er der i skyggerne
vejre: dejligt sommer vejre med masser af solskind
sted: firewood park
tid: ca kl 16
stil: bare tær en sort kutte med sorte læder skulder, et sort sværd i hans venstre side

Azriel var ved at komme her ved parken meget ofte selvom han vidste hvad risikoen var, men han var ligeglad han hadet altid sit våben med efter som han ikke stoler på nogen mere ud over dyrene som han føler er de eneste der ikke vil myrde ham han har forandret sig meget menneskene er blevet stærkere i hans øjne. han gik lidt videre ind i parken tæt ved søen var han kunne mærke de var på vej han kunne vel godt nå at flygte men han var træt af at flygte, han kælet med nogen fugle mens alle dem der var det så på ham eftersom de ikke hadet set en klædt i sådan noget før men det undret dem nok mere med hans sværd efter som det var lige så mørk som hans aura. nogen af dyrene kom hen til ham efter han hadet kælet lidt med nogen af dyrene det varmet hans mørke hjerte at de hadet så meget kærlighed til ham han hadet helt glemt om de engle der var efter ham det hadet varet i en måndeds tid nu og nu gad han ikke mere. han nægtede at flygte igen til en anden verden selvom han nok kunne men nu hadet han fået så meget kærligheds til denne verden at han ikke vil flygte mere

Isobel sad nede ved søen, og stirrede tomt i vandet. Hun hørte en mand gå tæt ved søen, hun havde set ham ofte, her ved parken på det seneste, han var vel klar over at de var efter ham, og at de var på vej. ''Han er ikke for klog'' mumlede Isobel for sig selv. Hun stirrede op imod manden, der var begyndt at komme en del dyr hen imod ham. Han er helt sikkert ikke et menneske, men hun kunne ikke se hvad han var. Lidt blod faldt ned fra kinden, og landte på bukserne. Isobel havde næsten lige spist. Hun smed liget i vandet inden manden var kommet. Hun tørrede blodet væk, og rejste sig.
Hun gik hen til manden, hun stod et par meter væk fra ham, og lænnede sig op af et træ. ''Du ved godt det er farligt, for dig at gå her ude, helt offentligt?'' Hun vidste der var nogen efter ham, men ikke hvem det var. Hun sukkede '' Undskyld jeg er uhøflig.. Mit navn er Isobel Gancies Polenca Graf, og dit er?'' Isobel studerede hans krop, imens hun ventede på svar. Hun havde ikke rigtig lagt mærke til hans stil før nu, den var ret gammeldags.. ''Hvad er det helt præcis du er? Hvis jeg må ha lov at spørge?''

Isobel er iklædt, Sorte stramme Jeans, Sort stram top, Og en læder jakke.

han så lidt op da han hørte en ung pige tale til ham, ja hun var ung "mit navn er Azriel Naya´il" sagde han mens han rejste sig op mens dyrene gik lidt væk efter de kunne lugte noget ved hende hvad det var vidste han ikke helt, han grinte lidt af det hun spurgte ham om "jo det er fagligt men jeg har flygted fra dem i årevis nu" sagde han mens han gik tætter på hende han vidste ikke rigtig hvem hun var eller jo han vidste hvad hun hed men han vidste ikke hvordan hun vidste at han ikke var menneske hun måtte enten være dæmon varulv eller vampyr, "jeg er en engel" hviskede han til hende stille mens han bare smilte til hende "hvad med dig hvad er du ud fra din lyse ud og at du vidste at jeg ikke er menneskelig så må du heller ikke være et slapt menneske" sagde han stille mens han grinte lidt af ham selv hvem kunne han narre han er lidt dumt at tale med hende når de andre er efter ham men han ville da i det mindste uden anset hvad hun er prøve at gøre så de kun går efter ham og ikke hende. han så lidt op mod himmelen mens han lukkede øjnene *De er her om ca 5 minuter* tænkte han lidt for sig selv mens han bare smilte

''Azriel Naya'il'' Hviskede hun lidt for sig selv. ''I årevis, hvad har du gjort som var så slemt?'' Isobel spurgte lidt drilsk nu. ''Men hvem helt præcis er det der er efter dig?'' et lille smil kom frem på hendes læber. '' En engel..'' Nu hvor han nærmede sig, begyndte man at kunne se, de skønne træk. '' Hvad jeg er? Jeg er en vampyr'' Isobelt smilte, så man kunne se nogle syle spidse tænder. '' De er her snart'' hviskede hun stille.. ''Hvis de får fat i dig, hvad vil de så med dig?'' Isobel var faktis ret nysgerrig.. Hvis de kom, så skulle hun nok hjælpe ham. Selvom hun lige har mødt ham, føles det som om, hun allerede kender ham. '' Jeg hjælper gerne til?'' Sagde hun med et smil. Hun kendte en grotte i nærheden, der kunne han godt komme hen.. *Vil det være for åbenlyst, at gemme ham i en grotte..* '' Hvor gammel er det nu du der?'' Isobel vidste Engle kunne blive gammle, men ikke helt præcist.. Hun ved faktis næsten ikke noget om engle.. Isobel smilte til ham, og prøvede på at virke uskyldig..

han gik lidt væk fra hende efter som han ikke stolede så meget på vampyr ikke sidste gang han mødte en vampyr, og han vidste ikke helt om han kunne betro sig til hende. "du er ret så nysgerrig ikke sandt" sagde han mens han smilte venligt til hende men hun kunne være anderledes hun virkede ikke rigtig som en blodsuger. han kigget lidt op på himmelen mens han smilte bare "det bare nogen engle" sagde han mens han sukkede lidt da han kunne se der var to fugle ligende ting på himmelen. "og jeg har bare gjordt noget ingen har gjordt før" sagde han stille mens han begyndte trake sit sværd han smilede bare som han hadet ventet meget lang tid på det her "tror du heller må gå inden du kommer til skade" sagde han stille for at være venlig han ved jo ikke hvor stærk hun er og mod to engle der er muligvis stærkere end ham selv. han hørte ikke hun spurgte om hans alder før han var mere fukoseret på at gemme hende efter som hun ikke skulle komme til skade og kun ham

Hun lagde mærke til at han trak sig lidt væk fra hende... *Har jeg mon gjort noget forkert..?* '' Jep... Jeg er en nysgerrig vampyr'' Hun smilte venligt tilbage. ''Bare nogle engle... Aha'' Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare på det.. ''Jamen.. fortæl dog, jeg er god til at lytte, og jeg er faktis en smule nysgerrig... okay nej meget nysgerrig!'' Hun grinte lidt, af hendes egen kommentar. Isobel blev en smule fornærmet... *Kommer til skade.. HA hvem tror han lige jeg er...* Hun kiggede ned i jorden, og så en smule sur ud. ''Jeg er altså ikke en baby'' Sagde hun kort, og stille.. ''Jeg kan passe på mig selv, og sagtens være med i din kamp.!'' Nu var hendes stemme lidt mere fast, og beslutsom. Hun kiggede op, det lignede to fugle på himmlen, men muligvis engle.. ''Hvis du ikke vil i kamp med dem, så kender jeg en grotte, du kan være i.. Lidt væk herfra?'' Hun smilte til ham.. ''Du kan stole på mig..''

han smilede lidt af hendes kommentar han havde nok fornærmet hende selvom det ikke var hans mening, han så lidt på hende mens de fugle ligende personer kom tætter på. han vidste ikke lige hvorfor han kun sendte to efter ham, han var blevet meget stærker end før i tiden. "det heller ikke det jeg mente" sagde han mens han tøvede lidt han hadet kun to ting han kunne gøre enten flygte eller kæmpe. han gad ikke rigtig kæmpe eller stikke af. han stod og tænkte lidt "iorden hvis du vil risikere dit liv for min skyld fint for mig" sagde han mens han sukkede lidt han ville aller helst have hende ind i hans kamp men måske kunne hun være nyttig for ham. "har du enlig været i krig før" sagde han næsten lige bagefter. eftersom hun nok ikke hade på grund af hvordan hun går klædt tvivler han lidt på hun kan slårs men den anden vampyr han mødte kunne slårs og hun var klædt næsten lige sådan. der kom en lille brise mens Azriel sagde nogen få ord som man ikke rigtig kunne høre før de to engle var landet lige foran ham. de hade ikke set hende der stod ved siden af og det var jo til Azriels fordel. han smilte lidt mens han kigget på dem den ene af dem sagde "du er fanget denne her gang Azriel" med en lidt vred stemme mens den anden prøvede at virke truende over for dem. Azriel grinte lidt af dem mens han blik var som forandret fra den fredelige til den moderiske " det føles ikke sådan" sagde han mens han knyttet den ene hånd mens han stramede hårder om sit sværd

''Jeg risikere gerne mit liv, for dig..'' Hun grinte.. Hun sukkede, og kiggede ned i jorden... ''Om jeg har været i krig før..?'' Endnu engang sukkede hun, men nu ned lidt mere tristhed, over det... '' Jah... Jeg har været i krig før.... Jeg er det nok stadig... Men de finder mig aldrig..'' Hun smilte.. ''Jeg er nok stærkere end du tror'' Hun grinte en smule, af sin egen kommentar.. Isobel fik et lille chok, da de to Engle landede lige for næsen af dem... *De har ikke set mig.. Ha!*
Isobel vidste præcis hvad hub skulle gøre.. Selvom hun aldrig havde været i krig med en engel før. Hun hviskede noget i Azriels øre, ''Jeg tager mig af ham til venstre'' Og forsvandt hurtigt væk, helt ubemærket. De to engle havde hvis ikke set, eller hørt hende. Hun dukkede op, cirka 5 meter væk fra de to engle, bagved dem.. Hvis de prøvede på noget, ville hun gå i krig, hvis ikke, kunne hun ikke se nogen grund.. Isobels var ved at grine, af Azriels kommentar, men hun holdte grinet inde..
*Engle blod er heller ikke helt værst...* Hun smilte, og ventede tålmodig på der skulle ske noget.. Men det var som om, det hele gik i stå, der var virkelig blevet stille... Men self, var drt bare noget Isobel forestillede sig..

Azriel var mere en klar som sagt skulle han jo også kæmpe mod mange flere endnu og nok nogen der stærkere, han så de begyndte at trake deres våben de hadet ikke set hende endnu kunne Azriel se og det virkede meget som om hun virkelig vil dræbe en engel bare hun ved hvad hun kan risiker at gå igennem. men Azriel vil mere en gerne tage helle skylden for det. han sukkede lidt inden de begge to hadet noget at trakke deres våben skyndte Azriel hurtigt at tage fat i den der stod til venstres hånd så han ikke kunne trake han våben og stak næsten den anden i maven med hans sværd. den anden noget uheldigt hvis at hoppe op i luften det så meget ud til han var den stærkeste af dem. mens den anden prøvede at komme fri fra Azriel´s grab begyndte Azriel at brande hans hånd så han ikke kunne bruge den "fang mig hvis i kan sagde han og slap hånden de var alt for slappe til at klare Azriel kunne han se *jeg må være hurtiger* tænkte han lidt for sig selv mens han smilet bare af dem den Anden var ti meter fra dem mens den anden kun stod ca 3 meter væk. *det må være nok for hende til at dræbe ham... så tager jeg mig af den anden* tænkte han mens han så lidt på hende. ham der hadet brandt sin hånd så endnu mere vred ud og trak sværdet med den hånd han aldrig kæmpet med men hvad skulle han jo også gøre han hadet kun en hånd tilbage "Azriel dine dage er talte" sagde de i munden på hinanden Azriel grinte lidt af dem efter som det moret ham "jeg tager dig sener hvis det er" sagde han mens hans vinger vokset ud de var kold sorte mens auraen begyndte at strømme rundt om ham. han fløj op til den anden efter han stollede på hvad hun har sagt til ham. "det bare dig og mig" sagde Azriel til ham den anden han så lidt vredt på ham mens han begyndte at slå efter Azriel. Azriel forsvardet sig så godt han nu kunne mens han smilte af hvor dårligt deres angreb var han ventede lidt ind til han kunne se han var helt åbent og stak igennem ham. med et skrig var den anden færdig med at bevæge sig han tabte sit våben og røg til jordern ham der hadet brandt hans hånd vidste ikke hvad der lige var sket det var som om det helle var sket så hurtigt, *når lad mig så se hvad du kan* tænkte han mens han bare så på hende

Isobel blev lidt overvældet, over at se alt det som Azriel kunne.. Hun havde ikke forventet at han var så stærk.. Det så ud som om han nød det... Han legede med dem.. *de har ikke opdaget mig endnu... Hvorfor sender de dårlige engler efter ham..* Den ene, og sikkert den svageste, stod tættest på hende.. *Han er nok til mig*

Ham som havde brændt hans hånd, så helt blank ud... Han lignede en der ville trække sig tilbage, og ikke gå imod Azriel.. Isobel var ret så hurtig, og stærkere da hun var en vampyr. Hun tog en halv lang sten op, den var langt fra skarp, men den kunne bruges... Engel vendte sig om og så direkte på hende.. Hun gik hen imod ham, med truende skridt.. Det ligger i Isobels natur, at lege med maden..

Da hun var nået der stod de bare og stirrede på hinanden i et stykke tid. *Tror han jeg er et menneske? eller hvad sker der?* Isobel blottede sine tænder, og i det øjeblik, gik det op for ham, hvad han stod overfor.. Han begndte at kæmpe.. ''Er det alt hvad du har i dig?'' Isobel forsvarede sig kun i starten.. Da han fik det første slag med stenen på kæben, vaklede han baglæns. Isobel tog fat i hans arm, og vred den rundt, og over på ryggen.. Hun pressede ham mod jorden.. '' Et par års mere træning, ville være godt for dig...'' Hun hviskede i hans øre'' Det skulle du havde tænkt på før du tog her til'' Hun kunne mærke hvo hårdt han kæmpede imod, han var alligevel ikke så let at holde fast, som hun troede..

Hun Blottede sine tænder, og bed ham.. Hun tømte meget af hans krop, men gjorde ham kun svagere.. Hun vendte ham om på ryggen, og hamrede stenen lige igennem hjertet på han..

Isobel rejste sig og tørrede blodet væk i mundvigen... Hun kiggede på Azriel og smilte.. ''Tilfreds?'' Hun grinte en smule..

han grinte lidt af det, *hun undervudere meget let sine modstander* han begyndte at flyve ned til hende "ikke dårligt" sagde han mens han tørrede blodet af sin klinge og sat den i holderen igen. han gik hen og mærkede om han hade en puls. det så ikke sådan ud dety gjroder han også med den anden. *måske skulle de være mine budbringer* tænkte han lidt mens han bare smilte af det hvad tænkte han på engle er et stolt folk de vil kun tjene gud. han så lidt op på himmelen "håber du kender min styrke nu" sagde han med et stille og ondt smil på læben som om han vidste hvad det næste der kom mod ham næste gang. han gik stille hen til hende "du ved vel godt de nok vil komme efter dig" sagde han stille og tog hans hånd over ligende og begyndte at lave flammer mod dem. "så nu burde de ikke gå imod dig" sagde han mens han satte sig stille på hug og åndede ud mens han bare så stille på dem som om han hadet noget imod at dræbe dem *snart mine brøder meget snart* tænkte han mens han kigget op på himmelen og rejste sig

''Du er stærkere end jeg troede..'' Hun smilte til ham, og så lidt på de døde engle... Hun fulgte ham med øjnene da han gik hen imod hende.. *Han er nu ikke helt værst..* Hun nikkede, hun ville gerne kæmpe mod flere, for at hjælpe ham.. Hun så lidt forvirret på ham, da ligende begyndte at brænde.. ''Jeg kæmper gerne en kamp med dig!'' Hun prøvede at få øjnkontakt med ham. ''Jeg vil hjælpe dig, ind til jeg dør..'' Hun smilte til ham, og gik langsomt tættere på ham. ''Jeg har ikke ret andet at tage mig til, ud over at tage min hævn, måske kan du hjælpe mig, hvis jeg en dag møder dem jeg skal tage hævn over..?'' Hun kiggede ned på det brændene lig, som hun havde dræbt.. ''Hmm..'' Hun sukkede lidt, hun havde håbet på lidt mere modstand..

han kigget lidt på dem, *hun mener det* tænkte han lidt mens han han kigget undrende på hende hun ved ikke helt hvad hun går ind til syns han han kunne se "vil du kæmpe i en krig" sagde han mens han rejste sig op og stilte sig lidt foran hende hun var ikke helt dårlig og han kunne bruge nogen til at hjælpe med hans endegyldige krig "hvis jeg hjælper dig" sagde han mens han sukkede lidt han plejede ikke rigtig at lave aftaler og især ikke med en vampyr for sidste gang han stolede på en korstede det næsten ham livet "så vil du kæmpe i en krig" sagde han stille mens han kigget hende i hendes øjne for at se om hun talte sandt eller ikke sandt. han så sig lidt rundt der var næsten igen mere undtagen dyrene der stadig så til han smilte lidt som om han fik glæde fra noget, han kigget lidt på hende mens han smilte "det en aftale hvis du kæmper i min kamp så skal jeg nok kæmpe din" sagde han mens han bare smilte venligt til hende "og tak for hjælpen" sagde han lidt hurtigt

hun nikkede bare forsigtigt, med et stort smil på læben d ahan spurgte første gang.. ''Hvis du hjælper mig'' Gentog hun, og nikkede.. Hun tog hans ene hånd, og lagde begge hænder på den.. ''Du kan stole på mig, jeg hjælper dig, hvis du hjælper mig, når jeg endag har fundet dem jeg skal kæmpe imod..'' Hun smilede til ham, med et lidt mindre smil end før, han kunne godt stole på hende, hun tænkte bare på om hun ville overleve hans kampe, inden hun kom til hendes egen kamp.. '' Jeg vil altid være til din tjeneste!'' sagde hun med et drilsk smil, og negede for ham.. Hun kiggede sig lidt rundt omkring, på de dyr som stod og kiggede på ham.. ''Nå..'' Hun hoppede nogle små skridt væk fra de døde engle, og satte sig ned. ''Hvad så nu..?'' Sagde hun med et smil, og kiggede op på ham.. *Kan man stole på ham..* Den tanke strejfede hende hurtigt, men forsvandt så hurtigt igen som den kom, self kunne man stole på en engel, men han havde jo gjort noget dumt, siden de var efter ham, så kan man virkelig stole på ham.. Hun smed nærmest tanken ud af hovedet. Hun rystede hurtigt på hovedet, og kiggede så igen op på ham, for at høre svar på hendes spørgsmål.

han vidste ikke helt hvad det skulle gøre for at hun tog hans hånd, han kigget lidt på hende mens han smilte lidt han hadet nok også levet længer end hun hadet, han grinte lidt af hende da hun negede foran ham, "lige nu skal jeg bare blive stærker... men ved ikke om en vampyr kan blive stærker" sagde han stille mens han flyttede sig lidt fra hende eftersom han ikke var vant til nogen rørte ham sådan der, det virkede for ham at der var følser med i det. hun prøvede måske at forfør ham det vidste han ikke rigtig *hun er stærk hende kan jeg nok bruge og hun vil være med i en krig* tænkte han lidt mens han smilte lidt til hende.



//sorry lidt kreativitet svigt//

''Alle kan da blive stærkere, det handler om træning..'' Hun smilede lidt, og kiggede ned i jorden.. Hun opførte sig lidt underligt af en eller anden grund, hun var vel bare glad over at hun endelig havde fundet en, der kunne være i krig med hende, og en som hun kunne være i krig med.. Hun lagde mærke til at han flyttede sig lidt væk fra hende.. *Gjorde jeg noget forkert....* Hun gav et lille suk fra sig, ikke særligt højlydt, så det var nok ikke noget man normalt lagde mærke til. Hun gravede sine fingre ned i den kolde jord, som hun faktis tit gjorde hvis der ikke blev sagt noget, eller at hun følte at hun havde gjort noget forkert.. Hun tog hurtigt sine fingre op af jorden igen, da der vist var et dyr der hun havde gravet fingrene ned.. Hun tørrede fingrene af i hendes tøj.

//Samme her..//

han så lidt på hende da hun så lidt uskyldig ud han grinte lidt, "hvad for en træning metode bruger du så" sagde han stille mens han satte sig på hug mens hun gravede i jorderen han prøveder at få flere ord indført men han syns ikke han skulle sige noget før hun hadet svaret på hans spørgsmål. han rejste sig lidt op mens han kigget lidt rundt det var nok ikke et så godt sted de stod lige nu, krigen var jo begyndt rigtig igen og denne gang vinder de ikke

Hun vidste faktis ikke selv hvad for en trænings metode hun brugte.. Hun havde bare kæmpet med andre siden hun var lille, og prøvet at gøre sig stærkere, og det hjalp åbenbart ret så meget.. Hun tøvede lidt da hun ikke helt vidste hvad hun skulle svare.. ''Lidt af vær..'' Hun kiggede forsigtigt op på ham da han rejste sig op. ''Skal vi gå..?'' Hun så ud til at han gerne ville væk derfra.. Der ville jo sikkert ikke gå langtid før der kom nogle andre til dette stede.. Hun rejste sig op, og begyndte med at gå, hun vidste ikke hvor hun gik hen, men det var nok en god ide at de kom væk, så hun gik bare.. ''Nogen ide om hvor vi kan tage hen?'' Hun smilede lidt og så over på ham.

han kigget lidt på hende og smilte hun vidste ikke hvordan man trænede syns han hun så ud til, "så du ved det ikke" sagde han stille mens han grinte lidt men vampyr tænet vel heller ikke ligesom han gjorder. han gik op til siden af hende da hun begyndte at gå... "hvad med at bare gå en tur" sagde han mens han kigget lidt frem og prøvet at undgå øjen kontakt med hende, han trode faktisk aldrig han vil kunne lig at være i nærheden af en vampyr det var næsten helt spændene for ham men han nydt det ret meget at være sammen med hende og vis det ikke var for hende var han nok død nu

''Hvis du vil have mig til at sige det, så ja jeg ved det ikke'' Hun grinede lidt, og kiggede ned i jorden. Hun trænnede jo ikke ret meget mere, kun få gange.. Hun trænnede mere da hun stadig var menneske, der trænnede hun nærmest hver dag, da hun ville være klar til den 'dagen'.. Hun nikkede og smilte til ham, da han sagde de bare kunne gå en tur. Hun kiggede lidt tilbage for at se om han var gået med hende, og ikke bare var blevet.. Hun holdt nøje øje med hvor de gik hen, for hun var den type som meget let mister sin sted sans, og hun vidste jo ikke hvor god han var til at finde rundt, selvom det ikke burde være særlig svær i deres tilfælde.. Hun prøvede lidt at få øjnkontakt med ham, men det var lidt svært da han åbenbart ikke ville se på hende..

han smilte stille af hendes svar han havde faktisk forventet et andet svar men det var vel også fint nok ikke at vide det, han gik helt op til siden af hende han kunne ikke helt lade være med at kigge på hende. "siden du er en vampyr hvordan er det enlig" spurgte han lidt nysgerrigt han vidste det jo ikke og han intreserde også en smule for de andre racer der rundt omkring i verden. det kunne man også høre på ham, han prøvet lidt at lade hver med at kigge hende i øjnene men på hendes ansigt i stedet "hvorfor kigger du sådan rundt" sagde han efter noget tid efter som han lagde en smule mærke til at hun kigget nøje rundt han grinte lidt af det mens han ventet til hun ville svar

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare, hvordan det var at være vampyr.. Det var jo forskelligt til hver vampyr, nogen kunne vel godt lide det, og andre mente at det var en forbandelse de havde fået over sig. Når hun var i kamp, var det rigtig godt, det var også godt hvis folk prøvede at overfalde hende. Men hvis hun ikke var vampyr, så ville det jo slet ikke være sådan, så ville hun jo være død forlængst. ''I Starten ønskede jeg mig selv død, men da jeg så havde tænkt mig lidt om ville jeg tage min høvn før jeg dør.'' Hun tøvede lidt og så ned i jorden. ''Altså det er vel okay at være vampyr nogen gange, men jeg ville bare ønske at jeg kunne føle som et menneske igen.'' Et bredt smil bredte sig på hendes læber så hun blottede hendes skarpe hjørne tænder. ''Jeg er elendig til at finde vej..'' Hun grinte lidt og kiggede over på ham.