A hunter? Well tell me then what chasing you?//D12//

Sted: Omegnen rundt om Dragons Peak - Valley of a Thousand Winters
Omgivelser: Sne, sne og atter sne..
Tid: 17:30
Vejr: Sner lidt, solen skinner lige igennem skyerne
Tøj: http://24.media.tumblr.com/tumblr_m6yp0teMqf1r2h2hmo4_250.jpg

Sneen dalede langsomt ned mod Isobels bare hud, de små snefnug satte sig fast i hendes tøj og smeltede så langsomt væk. De snefnug som ramte selve hende smeltede ikke i starten som de ville havde gjort på et hvert normalt menneske. Isobel var kun lidt koldere end sneen, så selvfølgelig gik der lidt tid før sneen rent faktis smeltede. Isobel beundrede skam snefnuggene, ingen var ens og det var en smuk tankegang.
Isobels bare ben havde gravet sig ned i det kolde sne, hun sad på hendes knæer og kiggede op i himlen. Solen skinnede igennem skyerne få gange, det måtte man give den. Den kæmpede skam godt, men det var bare ikke godt nok..
Et langt rids i Isobels håndflade dryppede få dråber blod ned i den hvide sne, og malede den smukke skinnede sne rød. Der gik ikke langtid før såret langsomt voksede sig sammen igen, hun satte sin kniv i et bælte hun havde rundt om låret under kjolen. Ingen ville sådan rigtig kigge der, det havde hun hvertfald ikke oplevet endnu.
Det var kun anden gang hun var der, men hun havde tænkt sig at komme der noget oftere, det var fantastisk endelig at kunne være alene.. Men ligesom sidste gang hun var der, blev hun altid forstyrret..
Isobel hørte nogle hurtige skridt bag sig, hun kiggede hurtigt bagud og nåde kun lige at se en ulv springe ud imod hende.. Hun noget lige at hoppe til side inden den landte på hende, men dens klør ramte hendes ene skulder og lavede tre dybe mærker..
Hun fik hurtigt rejst sig op, så un kunne være klar på at kæmpe mod den.. Det var nu ikke fordi hun ikke kunne klare den, men hvorfor dog miste mere blod? Anden gang den sprang ud imod hende tog hun fat i dens hals og vred den rundt.. ''Død''
Hun smed den på jorden, og lod den male sneen rødt.

P: Uniform.

D12 havde fået besked på at finde en vampyr med navnet Isobel. Hun skulle være meget farlig, ifølge hans herre, så han måtte være på vagt.
Der var dog noget der forstyrrede ham. Sneen. Det var første gang i sit liv han så sne. Det var smukt, på sin egen kolde måde.
Nogen få snefnug satte sig fast i hans mørke hår. Det bemærkede han dog ikke. Han bemærkede først et snefnug, da det landte ligeså forsigtigt på hans næse. Forskrækket over dets kulde, stoppede han op og kørte sin arm henover næsen. Det havde han ikke set komme.
Var det normalt at sne var så koldt?
Han rystede på hovedet, for at ryste kulden væk. De få snefnug der havde placeret sig i hans hår, faldt forsigtigt til jorden.
Med sin herres ordre i højre øre, kiggede han sig omkring efter vampyren Isobel. Han kunne ikke se hende. Det eneste der var i syne var sne.
Sne, sne og atter sne.
*Hun er i nærheden D12. Gå videre* beodrede hans herre.
D12 nikkede og løb videre igennem sneen, der langsomt blev tungere og tungere for hans fødder.

*Hun er i nærheden D12. Gå videre* Isobels gode hørelse havde slået til! D12, det navn havde hun dog aldrig hørt før. Hun troede kun at det var de ældste vampyre som hun kendte der var efter hende, ikke en ved navn D12.. Og D12, kan man overhovedet kalde det for et navn? Så mange spørgsmål som der aldrig ville blive svaret på.
Hurtige skridt kunne høres i sneen ikke langt fra Isobel, lyden blev højere og højere. Hun besluttede sig så for at gå imod lyden, sneen knassede under hendes sko, hun havde lidt hæl på men det var ikke noget man som sådan lagde mærke til. Pludselig begyndte hun at kunne se noget komme imod hende, en mand.. *Hvorfor aldrig kvinder! De svage væsner...* Hun mente at kvinder var noget af det svageste i denne verden, dog ikke hende selv.. En nogenlunde gammel vampyr som hende var skam ikke svag! Nej hun var skam meget magtfuld.
Solen kom endelig igennem skyerne og ramte hendes lyse hud, hendes hud glintede nærmest da solen ramte hendes hud. Et smukt syn, og ville for det meste få svage menneske sjæle til at glo.. Fantastisk når man var ude efter blod, det var effektiv.
Men hvis han var efter hende, vidste han så at hun kunne gå ude i sollyset? For hvis han ikke gjorde det, så havde hun jo et lille våben imod ham kunne mn kalde det..
''Og hvorfor for jeg dog æren, af at møde dig min unge herre..?''
Isobels gode opførelse havde taget over, men det kunne skam ændre sig i et split sekund hvis det skulle være.
Et ´lusket smil bredte sig langsomt ud på hendes små røde læber.

Solen kom igennem skyerne og ramte jorden, så sneen glimtede som små krystaller. Han åndede ud og blev overrasket da han kunne se sin egen ånde.
En pige med glitrende hud, kom hen imod ham med et lusket smil på sine små røde læber. Han kendte det luskede smil. Det var der en del af vampyrene der brugte, for at virke lumske.
*Skyd ikke D12, jeg er ikke sikker på at det er hende,* sagde hans herre, med en forvirrede stemme. *Vent med at skyde.*
D12 nikkede og kiggede på den unge pige, med den skinnende hud. Det var fascinerende hvordan den glitrede i solens stråler. Det havde han aldrig set før.
Han kiggede udtryksløst på hende, da hun sagde noget.
"D12," sagde han kort.
Han tog et bedre greb om den pistol han havde i hånden. Om hans talje, hang der et bælte med andre våben, som dolke og træpæle.
De fleste af våbene var beregnet til at dræbe vampyre.

Hun så lidt på pistolen som han havde i hånden, det så ikke helt ud til at han kunne se hvad hun var endnu, så hvorfor ikke spille lidt mere menneske? Hun gik med langsomme skridt hen i mod ham, og lagde armene over hendes skulder.
''Hvad laver du mon her ude, denne kolde dag?''
Hun lagde hovedet let på skrå og stilte sig hen foran ham, med ikke meget mellemrum imellem dem. Et lille smil kom langsomt frem på hendes læber, ikke så lusket som før da det måske kunne vække mistanke.
''Du må da fryse? Eller hvad? Kom du blot med mig, jeg kender et sted inde i skoven hvor der er en hule... Der kan vi være natten over?''
Rettelse.. Hun vil være der natten over, når først de var kommet dertil ville der ikke gå langtid før hun smed ham død ud i den kolde sne. Eller det var hvert fald det som hun troede ville ske.

"Jeg fryser ikke," sagde han koldt, med en stemme der mindede om en robots.
Han ville ikke gå med hende.
Godt nok var han skabt, men han var ikke dum. Der var noget over hende, der fik ham til at tvivle på hende. Den skinnende hud, tydede på at hun ikke var et menneske. Men, hun kunne heller ikke være en vampyr, da de ikke burde at kunne gå ude i sollys.
Pistolen havde han stadig et godt greb om, for at være på vagt. Man vidste jo aldrig med fremmede og denne pige udviste luskethed.
*Vent på ordre D12,* sagde hans herre, da han stadig prøvede at finde ud af om det var hende han skulle dræbe.
D12 adlød og kiggede udtryksløst på pigen.

Hun sukkede lidt og satte sig ned på knæerne foran ham.. Han var ikke ligefrem det 'sjoveste' selskab, og hvis rygterne i byen var sande, så var dette en af de mænd som var efter hende.. Typisk, hun kunne ikke engang være i Valley of a Thousand Winters uden hun blev fundet.. Hun måtte finde sig et sted hvor hun kunne være alene uden at blive forstyrret. Hun så lidt på din pistol som han havde fået et rigtig godt greb på, det var nu ikke ligefrem fordi de bekymrede hende særlig meget..
''Okay så... Hvad laver du så herude, er du ude og lede efter nogen.. bestemt?''
Et lille smil blandet med et grin lagde sig over hende, som en lille fin tæppe der blev lagt over et barn som frøs en kold vinter nat.