Chasing The Devil’s Tail - Josh

---

Det var noget tid siden. Fortrød hun sine handlinger? Egentlig ikke. Audrey havde prøvet at forlange, at Josette skulle ændre sig. Hun havde i sidste ende fået nok og lavet det klart - at ingen kunne kontrollere på hende. Caroline var alligevel flyttet ind hos hende, og havde fået sat sig til rette. Der var en meget simpel indretning, og man skulle ikke altid tro, at Josette var til det mere simple. Josette havde opdaget den brevdue som Caroline havde haft sendt til Josh, om hendes kære broder skulle komme på besøg. Den lille englebasse. Josette havde brugt mange af sine dage med det samme, det var altid hyggeligt at se et par folk lide inden man gik i seng. Så da hun var stået op denne morgen, var hun gået i bad. Siddet i det fine kar til hun havde fået nok. Morgenen havde været alt for stille for hende. Hun havde fundet noget mad og også spist. Til sidst var hun dog begyndt at kede sig, Caroline var gået ned i byen for at finde sig noget morgenmad. Det nød Josette ganske voldsomt at se Caroline slå sig løs. Dog tog det ikke ganske kort før et smil sneg sig op på hendes ansigt. Så flyttede hun de blå øjne imod døren. Let kørte hun en hånd igennem de blonde krøller.
"Well.. well." Sagde hun for sig selv. Det var den gode aura. Den søde aura, dog også blandet med den styrke som ikke mange bar - ikke at hun ville indrømme det.

Josette gik med flydende næsten legende bevægelser hen imod døren og åbnede den op. Josh. Selvfølgelig. Let stillede Josette sig op af dørkarmen og sendte ham et smil.
"Please come in. Caroline has been waiting for you." Sagde hun og lod ham komme indenfor. Være sød ved Josh fordi at han betød meget for Caroline? Nah. Josette var imod folk som hun ønskede at være imod folk.
"So. How was the your trip?" Spurgte hun med et skævt smil og lukkede døren efter ham. "You know Joshie.. This is not a place for goodie goodie goddies." Pointerede hun med en mere Josette lignende grimasse. Let lagde hun armene overkors. Ghost var med, ikke at hun havde noget imod det. Crystal havde opfanget ulven og kom stille gående ind i den store stue.

Turen til Dragons peak havde været længere end han havde troet. Det var heldigt, at han kunne få et lift af en venlig mand i hans hestevogn, ellers ville det have taget endnu længere tid at nå op til Caroline. Ulven ved siden af ham virkede ikke til at have nogle problemer. Først da de trådte ind i Dragons peak og den varme luft listede sig ind på dem, begyndte Ghost at have det varmt med sin tunge, hvide pels. Tungen hang ud af munden på ham, hovedet hang lavt og det var tydeligt at han glædede sig til at komme indenfor.
Josh selv kunne ikke vente med at komme indenfor og snakke med Caroline. Det var ved at være længe siden nu, men alting skulle nok være som det plejede, eller det håbet han i hvert fald på. Han smilede svagt for sig selv.
Varmen var ved at tage livet af ham. Hvordan kunne Care holde ud at bo her... på den anden side. Hun var en vampyros, varme var vidst ikke noget hun kunne følge. Selv var han iført en svagt tæt siddende sort t-shirt og et par grå cowboybukser.
Da han endelig kom op til huset, bankede han på og som døren blev åbnet, stod han klar med en løftet flaske whisky og et smil.
"Suprise... Wait a minute,"  I døren stod ingen andre end Josette. Den tossede søstre. "It's you.. the crazy sister." Han tog flasken ned igen og fik et andet smil på. Dog gik han forbi hende, da hun lod ham komme ind af døren og bag ham kom Ghost lunte. En enkelt gang så han op på hende med de gyldne øjne og derefter væk igen. Alt hans opmærksomhed røg hen på Crystal, ørene stod højt og den ene pote blev løftet. Aldrig havde han set så stor en kat før!!
Josh gik videre ind i huset og stillede whiskyflasken på sofabordet. "Where is Caroline?" De mandelbrune øjne så rundt. Kort så han dog hen på Josette igen. Hun spurgte rent faktisk indtil hvordan turen var gået ham, havde hun lige skiftet personlighed? "It went well thank u... how R u..." Han blev afbrudt af, at hun kom med en bemærkning der straks smed hende tilbage til hendes gamle personlighed igen.
Han klukkede drillende og satte sig på ryglænet af sofaen. "Good to see You too Settie.. And don't call me Joshie or goodie, goodie..." Han så hen på hende. "I'm not that goodie... Or.. forget.. not in the mood.." Han rejste sig op og gik hen til whiskyen. "Whisky?" Flasken var blev løftet endnu engang, nærmest som i en hilsen.

Ikke at Josh virkede generelt glad for at se hende, det havde de vel tilfælles. De var også to forskellige sider af deres race - og i samme lokale. Men det var vel lidt det samme som at smide en vampyr og en varulv i et rum -eller noget i den stil?
"I'm not the cra... wait you have a point." Sagde hun så og trak lidt på skuldrene og slap den halv fornærmede grimmase hun havde plantet på hendes ansigt. Hun var dog skuffet at han ikke ligefrem virkede til at ville tilbyde hende en slurk. Josette fjernede ikke sine øjne for den sukkersøde fjerbold. Eller han var ikke sukkersød, men han var stadigvæk en engel.
"Caroline are.. hmm." Hun satte tænkende en finger op til sin hage og gik med ind i stuen. "Oh.. Yeah. She took a walk in the city to find some dinner." Let trak Caroline på skulderen. Let himlede hun med øjnene da han kaldte hende Settie, det var alligevel første gang hun hørte den.
"Well.. I never heard that one before." Sagde hun og så kort eftertænksom. "Okay then.. Sugar bag." Tilføjede hun med et drillende smil på læben.. Han var ikke i humør.
"Well shame... for you. Because I am." Svarede hun blot og trak kort på den ene skulder. Hun var da fuldkommen ligeglad med, at han ikke var i humør til hendes ord. "But.. I most ask.. is is because the faries didn't gave you enough sweets this morning?" Spurgte hun og vippede hovedet på skrå. Om det var meningen hun ønskede at provokere ham? Måske lidt. Lidt meget.

Hun tog flasken. Whisky var altid godt. Josette førte flasken op til sine læber og tog en slurk. Dejlig stærk frisk væske. Hun rakte ham flasken igen. Crystal var opmærksom på Ghost, og snerrede også af ham. Dog gjorde hun ikke rigtig noget, fordi at Josette virkede til at være helt rolig i selskabet. Caroline skulle lige vende sig til Crystal, men de to kom nu overraskende godt ud af det med hinanden på længere sigt.
"But you can stay till she gets back. Or I can show you where she is?" Sagde Josette og satte sig i en læne stol. Hun lagde det ene ben over det andet og havde lagt armene på armlænet. Josette virkede meget afslappet og snakkede som om, at de havde kendt hinanden i årtier. Men det var vel hendes lille talent, at snakke sig ud af helvede, hvis hun skulle være nød til det. Det gode ved at være en Reaper, var at hun kunne fornemme den mørke side i folk. Hun kunne være heldig sommetider at tiltrække den lidt. Så at Josh faktisk havde en - det kunne hun mærke. Måske var det hvad der gjorde hende nysgerrig, men også målrettet på at finde den frem. Den ville nok ikke være ligeså voldsom som hendes, eller hvem vidste? De bedste engle skabte de mest modbydelige dæmoner. Og intet var værre end en falden engel sagde man.

Så Caroline var altså ude og jage... Der gik vel ikke så lang tid til at hun kom tilbage så? Mon han ikke kunne holde Jo ud til den tid. Ved den tanke, så han hen på hende, øjenbrynet højt løftet og et svagt skævt smil på læben. Måske han kunne bruge tiden på, at blive en smule bedre venner med hende. Hun kunne umuligt være så slem igen, trods alt var hun søster af Caroline og de boede sammen. Hvis Care kunne klare hende, kunne han sikkert også!
Det hun spurgte ham om, havde han dog aldrig hørt før og derfor fandt han den en smule underholdende på samme tid med, at han havde lyst til at kaste noget efter hende og når man snakkede om solen, mærkede han en pude nær sin hånd og kastede derfor med det samme den efter hende.
Så snart den var kastet, sendte han hende et drillende smil og blinkede til hende. "Just so you know.. the fairies gave me all that sugar I want.. You see I just have to ask.. and then.. I will get it." Hvad kunne man sige, i en kamp på sarkasme og drillerier kunne de begge to sikkert blive ved i evigheder. "But good one.. Never heard that one before tho.. What about you? The fallen wont listen to you anymore?" Josette var stadig lederen af de faldne. Der var stadig en nerve at trykke på, selvom hendes nerver sikkert ikke var så nemme at komme til. "Or have you quited?"
Hvad kunne han sige. Hun var en reaper og ham en archangel, spændinger var i hvert fald ikke det de manglede imellem dem. Ligesom hun prøvede at provokere hende, gjorde han det samme og forsøgte ikke, at lade hende gå under huden på ham. Også selvom han kunne mærke, at der sikkert ikke skulle meget til før lunten blev tændt.

Da hun førte flasken op til sine læber, i stedet for at finde nogle glas, blev han en smule overrasket, men valgte bare at lade det ligge og ryste på hovedet af hende. Efter hendes slurk, rakte hun den til ham og han tog glædeligt imod den. Hvis de ikke skulle lege fornemme, kunne tingene gå hen og blive en smule lettere. Han tog selv en ordentlig slurk af den. Nogle gange kunne man bare have brug for det... Han satte i sofaen ved siden af Josette og lænede sig tilbage, lod whiskyflasken hvile i sit skød.
Ghost tog aldrig øjnene fra Crystal, men dog angreb han ikke eller viste tænder. I stedet gik han blot hen og lagde sig ved siden af Josette. Det fik Josh til at se en smule spørgende på ham.. Havde han allerede vendt sig til hende??
"No it's fine... I'll stay here and wait.." svarede Josh og så hen på Jo. "After all... You can't be that bad.. can u?"
Han klukkede svagt af sit eget spørgsmål. "On the other hand.. You're the crazy sister.. so.. of course you're bad." Uden at advare hende, kastede han whiskyflasken hen til hende, som regnede han bare ud at hun ville gribe den.

Hun vippede hovedet på højkant da han spurgte hende, om hendes faldne. Heldigvis var det ikke længere et ømt punkt for hende - jo hendes engle betød en del for hende, men hun kunne ikke fornærmes ved ord omkring dem. Josettes hurtige reflekser omkring ting i luften fangede puden inden den så meget som var i nærheden af hende - så derved nåede hun at flytte hovedet og med en side vind, så lignede det han missede.
"Oh they listen.. and if they don't I will take out an eye so they start paying some attation." Svarede hun ganske mildt, som om, at det var en af hverdagens normale samtaler. For Josette var det også meget normalt at torturer folk, så ja for hende var det normal hverdagssnak. "Well.. I havn't quited.. It's not in my blood.. sorry I'm not like you." Tilføjede hun måske en anelse spydigt, men hun var også van til at provokere folk. Modsat Ramsay kunne hun ikke bare læse folks tanker og finde svar på deres hemmeligheder. Josette havde lært at arbejde hårdt for disse egenskaber. Desuden var det også lidt for nemt, hvis man bare fik svarene leveret til døren, ville det ikke? Josette havde da også et par tricks eller to, den ene evne mere nødig end den anden. Dog fandt hun altid sin første mest interessant. Den var også den mest øvede.

Han virkede en anelse overrasket over hendes opførsel. Det var rart med lidt alkohol i blodet engang imellem, også selvom hendes diabolske side måske ikke havde mest brug for det. Det boostede blot hendes legesyge humør. Josette analyserede Josh en anelse, måden at reagere på. De to i et lokale sammen kunne enten gå lidt godt eller meget skidt. Det kunne ende blodigt, og ikke at hun ville have noget imod det.. Caroline ville nok, men hvem elskede ikke en smule blod inden middagsmaden? Han lod flasken hvile i sit skød. Josette betragtede den store hvide ulv som lagde sig hen i sofaen ved siden af hende. Det undrede hende ikke, også alligevel. Josette havde været ret god til dyr engang og hun elskede dem også selvom hun ikke ville indrømme det helt igennem.
"As you please." Sagde hun blot til han ville blive. Hun fnøs af de næste ord. "Oh birdy bird.. poor little chicken wing." Sagde hun og rejste sig let op. Josette gik elegant hen og satte sig på armlænet ved siden af Josh. "Yeah..  it is like you just got me. Like wauw." Tilføjede hun sarkastisk. Der kastede han flasken imod hende og hun greb uden egentlig at kigge på den. Imponerende når man havde mindst 21 års erfaring indenfor luftmanipolation.
"I'm the bad one. Your worst nightmare." Pointerede hun inden hun tog endnu en stor slurk. "But!" Hun pegede let på ham. "I see a darkness in you. There is a fire in your eyes.. and you just want to let go.. just a little." Sagde hun og tog endnu en slurk.

Josette var meget direkte og præcis. For ikke at nævne ærlig.
"You know. The thing that stress you the most in life, is trying to be the person that others want you to be.. I mean you can't please everyone.. so why not just let go and follow the darkness that is so close to your heart?" Spurgte hun og så spørgende på ham.
"I don't say you should go crazy and rape alot of people, or kill everyone you meet. I just say.. you don't have to be what others want you to be, if its not who you are."

Ordene hun sagde ramte ham, hvilket man kort godt kunne spotte på ham, da hans stivnede i hver en del af sin krop og øjnene blev spærret op en smule. Han havde selv bedt om den. Hun var ikke den der havde sagt op som leder, det var ham selv, så selvfølgelig havde det været oplagt at hun smed den tilbage i hovedet af ham.
"You don't know shit Josette," Knurrede han svagt af hende. Han ikke forsvare sig selv, det ville være spild af tid og han havde som sådan ikke ret til det. "So stop pretending that you do."
Kommentaren skulle han ikke tage på sig, han skulle ryste den af sig og ignorerer den. Hvis den kom under huden på ham, ville hun få hvad det som hun ville og det blev over hans lig.
Kort så han hen på hende og derefter væk igen.

Da hun satte sig ved siden af ham på armlænet kiggede han kort op på hende med sine brune øjne og derefter den anden vej igen. Det vil sige lige indtil, at hun kom med de mest besynderlige kælenavne han nogensinde havde hørt. Han så op på hende, sendte hende et drillende og sjovt nok overraskende varmt smil, der havde den rare engle aura sig. "Chicken wing? You just loooove giving me weird nicknames right Settie?" sagde han drillende til hende og tog en ny tår af whiskyflasken. Altså, lige inden han kastede den til hende og hun greb den så let som ingenting.
Hans værste mareridt? Hvis hun var hans værste mareridt skulle det nok gå hen og blive en lang dag. Det havde han allerede på fornemmelsen det blev.
"Yeah.. I got u good.." Svarede han på hende kommentar. ordene hun kom ud med derefter, fik ham til at tage flasken fra hende, efter hun havde taget en slurk af den. En flamme var til at finde i hans øjne, et ondskab... Hvad pokker snakkede hun om?
Han ville have spurgt ind til det, da de næste ord hun sagde kom på banen og sneg sig under huden på ham, lige så det begyndte at krible. Hvordan kendte hun til det med voldtægt... Hvem prøvede han at narre, hun kendte sikkert til Julian igennem Caroline og af en grund gjorde det ham blot utilpas. Igennem det hele, så han op på hende, skabte øjenkontakt og adskilte læberne, som ville han sige noget. Han vidste bare ikke hvad!

Hun havde ret på nogle punkter. Her på det seneste havde han bare haft lyst til, at slå sig løs, give slip på alt og bare gøre ting uden nogen skulle blande sig! Være alt andet end det folk forventede at han skulle være. Alt det man skulle være som archangel. Han så den anden vej igen, ned i gulvet og mærkede langsomt hvordan hans aura blev mere og mere mørk. Nej.. Han burde ikke lytte til hende. Hun var en reaper! Det var hendes speciale! Men, i stedet for at sige hende imod, tog han sig selv i at sige: "What do you propose?" Han satte spørgende hovedet på skrå. "For some weird reason.. You got my attention.."
Havde han nogle anelse om hvad han var ved at rode sig ud i? Nej, på ingen måder! Han rejste sig op og rakte hende flasken. "You see something bad in me and I see something good in you.. It's kind of amusing right?" Et kækt smil erstattede det drillende.

Josette smilede tilfreds over hans reaktion. Det var lige hvad hun gik efter ved at provokere ham. Det var tydeligt på Josette at det behagede hende. Hun kunne ikke undgå at komme med en lille latter, bare en lille en. Det var sjovt at ramme folks nerver, mest af alt fordi hun ikke selv rigtig var til at ramme. Ganske få kunne måske få hende til at tænke over nogle ting, men hun blev aldrig som sådan fornærmet. Ikke mere. Det var spild af tid.
"You look hot when you are angry.. you know that right?" Spurgte hun, det med Josette var sommetider vidste man ikke om hun bare var sarkastisk eller om hun mente det.

Let trak hun på skulderen.
"What makes you think that?" Spurgte hun med en tydelig klang sarkasme. Hun hadede den gode aura han havde, men hendes var nu heller ikke til at smide væk. Den utrygge stemning hun kunne sætte i spil når hun ønskede, blandet med den mørke. Josette nød faktisk at prøve at sno ham over i mørket. Josette anede faktisk intet til det med Julian, men hun havde afhørt så mange folk og tortureret mange forskellige væsner i sin leve tid. Så at vide en del troede sådan en som Ramsay ville voldtage dem fik hende kun til at le. Jo Ramsay var da ligesom hende selv en sadist, men at tro at ondskab kom med voldtægt kun.. det var da kun til at le over. De fleste gode troede det var det værste der kunne ske dem, men så havde de da aldrig nogensinde tænkt sig at møde Jo. Okay hun havde brugt den metode en enkel gang før. Men det havde været kedelig. Meget kedelig. Dayne var blot kedelig.  
Endnu en latter brød sig imellem hendes læber da han var paf, det var sjovt at se ham løbe tør for ord kort. Hun så ham i øjnene. Hendes blik var stærkt og ikke mindst ærligt. Josette ønskede ikke at afprøve sin evne på ham, for ærligtalt var hun ikke sikker på at den nye ville virke. Eller den var ikke ny, men den var bare irriterende med sin begrænsning.

Det var ulideligt når folk prøvede at gøre en til det modsatte af hvad man var. Nogle gange havde man bare brug for at slå i bordet og fortælle vedkommende de tog fejl. Hvis hun skulle leve op til noget perfekt ville hun ende med at kede sig ihjel i løbet af en dag, hvis ikke mindre. Josette var en mester i manipulation. Hvis der var noget hun ønskede, så gik hun direkte efter det og ingen skulle stoppe hende for sit mål. Se på hvad hun gjorde for at komme på god fod med Ramsay igen. Hun kidnappede en af sine bedste veninders lillesøster. Det gjorde hun ikke for alle. Slet ikke for at pointere at hun havde indrømmet at han havde haft ret.
"Well I'm crazy.. so what I propose.. we will never know till it get an idea.." Hun så eftertænksom ud ganske kort. "I'm glad I finally got your attention.. maybe you are not that soft mr. sugartooth." Tilføjede hun og blinkede drillende til ham. Så rejste hun sig op.
"It is a waste of time.. seeing the good in me. There was a light but I killed it few weeks ago." Indrømmede hun men dykkede ikke dybere ind i det endnu.

"Oh!" Udbrød hun og vendte sig om imod ham. De blå øjne lyste kraftigt op. "I got an idea!" Tilføjede hun med et skævt smil. Så begyndte hun at bevæge sig hen imod en dør.
"Come with me. I need to show you something." Sagde hun så og åbnede døren så han kunne gå ind før hende. Så lukkede hun døren. Lod de to kæmpe dyr være alene i samme rum. Gangen de gik i var der trapper som førte ned af. En masse små rum, hvis man åbnede de andre døre, men de gik nu bare fremad. Kom til en dobbeltdør som Josette åbnede op for dem. Så snart de var inde, lukkede hun den og lavede et form for træk ved døren så vinden var så kraftig Josh ikke ville kunne åbne den. Så drejede hun sig rundt på hælene imod hendes lille tortur kælder. Der var tre forskellige mennesker. En god engel og to mennesker - en mand og en kvinde. De var hængt op i deres arme i lænker imens deres knæ var det som de støttede på. Blodøen ved menneskekvinden var stor og tydeligt at Josette sidst havde besøgt hende. Der var snit sår og selvom kvindens sår ikke længere var åbne - så havde hun lidt. Dog havde hun også haft det sjovt med englebassen - som manglede sit ene øje forresten. Godt nok havde hun lagt et stykke stof om for at den tyndeluft hernede ikke skulle gøre det alt for koldt for ham. Lidt tænkte hun da på sine fanger.
"So Josh.. pick one. You don't need to touch them. I mean you can just watch.. but take it from someone who once knew nothing about torture.. it is much more fun to be a part of it then look at it." Sagde hun med et skævt smil. Der var i hendes hoved ingen ting galt overhovedet med det hun fortog sig. manden var heller ikke ligefrem rask, men når man først så på ham, så virkede han okay - til at man da kom tæt nok på til at se, at han hverken havde tænder eller en tunge længere. Desuden havde hun skåret et par af hans fingre af og syet dem lidt forskelligt på hånden for at se, hvordan det tog ville se ud.

Hendes drillende lille kommentar, eller sarkasme, hvad pokker det nu var hun førte ud imellem sine læber, fik ham til sende hende en skæv grimasse og et nik med hovedet til siden. Nærmest som i et: yeah right. Alligevel gjorde han et klik med tungen.
"In that case.. let me be furious at you all the time," svarede han hende sarkastisk tilbage.
Som sagt, deres lille sarkasme krig kunne sikkert fortsætte i evigheder. Det var ikke til at vide om de mente tingene om hinanden eller ej.

Det kunne kun gå hen og gå fuldstændig galt, at han havde spurgt ind til om hvad hun foreslog ham. Hvad gik der af ham? Hvorfor lod han hendes skørhed tage over ham.. Hvorfor var han pludselig så nysgerrig og hvordan pokker kunne han forhindre det!? Han følte sig ikke bange omkring hende, hvilket han nok burde gøre, eftersom hun var ja... hvad skulle man sige.. skør! Rygter om hende havde han skam hørt og de sagde alle, at hun torturerede folk blot for sjov ! Det var ikke noget han skulle rodes ud i... Var det vel? Nej!
Igen kom hun med endnu et kælenavn, der fik ham til at grine svagt og ryste på hovedet af hende. "Of course not... I have my weak spots.. just like you," kommenterede han og rejste sig op, da hun sagde at han skulle følge med hende.

Hun havde noget at vise ham. Noget sagde ham, at det umuligt kunne ende godt og han skulle vende om nu, inden han fik set eller gjort noget som han sikkert fortrød. Han stolet ikke på sig selv i disse dage. Af en grund var han begyndt at være en smule utilregnelig og faktumet af, at han var sammen med Josette, gjorde ikke tingene nemmere. Hun var en reaper, en manipulerende mester og her gik han bag hende, fulgte med hende og følte sig på en måde logget af det besynderlige mørke.
Det tegnede allerede skidt, da det hele begyndte i en kælder og sendte ham tilbage til minderne om sin far og mor. Hvad var der med mørkevæsner og kældre? Alle de små rum skjulte noget for ham, det var han sikker på og blot tanken fik det til at gyse ned af kroppen på ham. Vidste Caroline godt at hun havde en kælder som denne? Han tvivlet stærkt på, at Jo kun opbevaret rengørings udstyr og forældet minder nede i denne kælder.
"It better be good Settie.. or else I.." Ordene blev slugt igen, så snart han så de tre væsner foran ham, tortureret og i smerte. Hans hjerte satte sig i halsen, knytnæverne blev knyttet og pludselig blev luften så tung omkring ham. Han vidste ikke hvad han havde regnet med at finde hernede, men han var ikke forberedt på, at se det han så. Hvorfor var de folk hernede? Hvad havde de gjort? Stjålet fra hende, forsøgt at slå hende ihjel eller været hende utro?
De brune øjne der svagt lyste op i mørket, så en smule forfærdet hen på hende og derefter hen på de stakkels torturerede endnu engang. "Why would I torture them?" Han så igen hen på hende. "They haven't done anything to me."
På det punkt var han ikke interesseret nok i mørket til at acceptere dette. Men, på samme tid, da han forsøgte at vende sig om og gå, blev han stående i få sekunder og hørte sig selv have tanken: You don't know that for sure...
Det fik ham til, at se sig over skulderen og hen på de torturerede igen. Hvad ville der ske... Man kunne jo ikke vide med sikkerhed om de hang der for en grund.. Om de rent faktisk fortjente det.
"What have they done to you?" spurgte han til sidst hende. Underligt nok var der en nysgerrig glød i hans øjne. Han fulgte med herned af en grund, hvorfor ikke finde ud af om det var det værd.

Hun så kort undrende på ham, som om at hans reaktion undrede hende ganske kort.
"I didn't say you should torture them.. I told you that you could look." Sagde hun og trak let på skulderen. Altså hørte han ikke efter? Så rystede hun på hovedet over ham før hun kiggede hen på sine ofre. Der var da intet galt i at finde interesse i en hobby? Så vendte han sig om til at ville gå, dog vidste Josette godt, at selvom han var på vej imod døren ville han ikke være i stand til at åbne den op. Så hvorfor overhovedet spilde tid på at tænke videre omkring det. Han snakkede til hende igen, hvilket fik hende til at løfte hagen lidt. Hun gik hen til menneskemanden og greb om hans hage.
"This man. He tried to hunt Crystal." Det var en del af en sandhed, men der var mere i historien - men ikke mere han behøvede at vide. Der var en grund til, at hun havde mødt dem alle sammen - om de havde fortjent at hænge her i følge andre? Det var en anden historie, i følge Josette så var det den rette. Sommetider og nogle dage skulle der ikke mere til at irritere hende. Så slap hun ham og gik over til kvinden.
"She.. I don't even think she did anything. I was angry, she was there.. and she didn't want to shut up.. so yeah.. that is why.." Hun trak let på skulderen og gik så over til englen. Let vippede hun hovedet på skrå og bed sig i læben.
"My sister.. Audrey.. She tried to make me believe that, If I wanted to rule the angels I needed both the good and the fallen. So I didn't hurt the goodies, because I belived her." Josette kiggede på englen og fnøs let. Så kiggede hun tilbage på Josh.
"What I didn't realize.. was that she tried to tame  me. Tried to change who I am. And I don't like when people tell me what to do." Tilføjede hun og så på Josh.

Så sank hun en klump.
"So I killed her. I killed Audrey."  Josette fjernede ikke blikket fra Josh. Der var ingen skyld. Ingen fortrydelse. "You know she was always the perfect one. Always the one people liked from the start. Everyone wanted to talk to her or be with her. You know why?" Spurgte Josette og gik tættere på Josh. Blikket var stærkt. "They hated me because I was an angel. They hated me long before I became a reaper. Why should I ever apologize for the monster I have become? No one ever said sorry for making me this way." Tilføjede hun og fjernede ikke øjnene fra ham. Så gad hun ikke være alvorlig mere og brød ud i latter.
"So I just live now. You might see a monster, and that is true. I am the monster. I'm a nightmare. But I don't want it any other way. I like me." Sagde hun og trak på skulderen. "I might be a mess to you. And people might hate me.. some like me.. but why care about things I can't control?" Spurgte hun og kneb øjnene let. "We only have one life. Most of us die before we even have a shot of trying things. The first rule of truely living.. is to do what you are most afraid of." Tilføjede hun og så Josh i øjnene. Så trådte hun væk kort tid efter.

Josette gik dybere ind i rummet.
"Why don't you just live a little. Caroline is back on my side anyway. No way she will stay with something that is so broken and goodie as you.. You can't change a reaper, a vampire or a demon. You might be the good of us. But even your aura can't get me here. All this room is filled with is pain.. There is no secret city of light Josh." Fortalte hun så og løftede hagen let. Josh kunne ramme hende, han kunne bruge sit lys ganske vidst ja. Han kunne også slå hende ihjel, ligeså vel som hun kunne tomme luften ud i rummet så let som ingenting. Det var med at vælge sine kampe med omhu. "So..." Hun vendte ham ryggen og gik hen til et af de mange skabe hun havde. Der var forskellige knive og andre genstande som man ikke ville ønske at kende navnene på. "Pick one or I just kill them all."

//out