Chasing The Devil’s Tail - Aurora

Påklædning Hun er iført denne røde [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], samt smykker og hårstil.

Førhen i tiden tilbragte hun alt sin tid i vandet, men nu tilbragte hun nærmest mere tid på lang end i vandet. I de første mange år op fra vandet, kom hun ned til vandet hvor hun vidste hendes bror var, stort set hver dag men som tiden gik, gik der længere tid mellem hendes besøg. Dog på trods af han nærmest aldrig rigtig så hende, så vidste han nu alligevel hvor hun var hele tiden. For modsat andre sirener, så havde han ikke en vand evne, men derimod evnen til at knytte sig til få personer og disse personer ville han så vide hvor var hele tiden. Så med andre ord vidste han hele tiden hvor hun var, men dette betød dog ikke at han ville sige det til andre. I dette øjeblik svømmede hun rundt i søen Soul River. Hun lod sin hale komme frem, nød vandet imod sin hud, alt i mens hun svømmede rundt i det kolde vand. Dette var efterhånden en normal ting, hun ville smutte ned til den nærmeste sø og her ville hun tilbringe et par timer, hvorpå hun gik videre med sit liv igen. Så en time efter steg hun op fra vandet, beklædte sig i sin kjole. Hendes hud tørte ligeså stille, men hendes lange mørke hår forblev vådt. Det var efterhånden blevet langt, men siden det ikke var blevet klippet i lang tid, så gav det vel kun mening det ville gå hende så langt ned som det gjorde og det vil hende efterhånden ned over numsen og ned til midten af hendes lår. Det var som altid flettet adskillige steder, og dette var fletninger hendes tjenestepiger ordnede for hende.
Netop som hun skulle til at begive sig videre, kom lyden af et konstant bankende hjerte tæt på. Det bankede hurtigere end det fra små fugle, og måtte derfor betyde en der løb for sit liv, og hvem end der var efter hende var tæt på. Hun bevægede sig hen imod lyden, og her fandt hun to liggende skikkelser, en levende kvinde og en død mand der lå halvt over hende. Normalt var hun ikke typen til at hjælpe andre, men dette var hendes gode dag og denne kvinde tog hende med hendes skønhed. En skønhed som normalt ikke hørte til mennesker, men denne kvinde havde det og hun havde meget af det. Hun bevægede sig graciøst imod de to skikkelser, hvor hun her greb fat i manden og kastede ham i den anden retning. Hvis han ikke havde været død, ville han helt klart være det nu, specielt efter han hamrede hårdt imod det store træ. Aurora satte sig ned, her trak hun blidt kvindens hoved op på sit skød. Hun strøg pigen igennem håret, hun havde et smil på sine læber og alt i mens hun gjorde dette sang hun blidt og nærmest hypnotiserende "Du er døende, men du skal nok blive okay, jeg vil sørge for ingen mand nogensinde vil lægge sin hånd på dig igen, ingen mand vil nogensinde se sig højere end dig" sagde hun lovende, derpå greb hun fat om pigens nakke, hun løftede hendes hoved op alt i mens hun bøjede sig ned imod pigens ansigt. Hun kyssede hende blidt, før hun bed hende i halsen, og her sugede hun næsten alt blodet fra hende. Som kvinden lå der i hendes arme, med næsten intet liv i sig, bed hun sig selv i håndledet og her lod hun kvinden drikke fra sit håndled. Hun lod hende drikke ligeså meget hun ville, før hun til sidst trak sit håndled til sig. Som kvinden ville gå igennem forvandlingen, strøg hun hende igen igennem håret og sang for hende

Som pigen lå stille, kunne hun selv lytte til mens hendes hjertes rytme ligeså langt gled ind for så at forsvinde ind til ingenting. Hun betragtede hvordan kvindens allerede smukke træk, blot blev forhøjet af hendes blod. Hendes perfekte kindben, de smukke læber og alt andet, det hele gled sammen og efterlod det perfekte væsen. Ganske vist havde pigen allerede i forvejen været ufattelig smuk i Aurora's øjne, men som alle andre væsner, blev hendes skønhed blot forhøjet med vampyr virussen. Hun havde ikke forventet sådan et stort udbrud, ganske vist kom der intet ord ud af hendes mund, som hun satte sig op og da heller ikke som hun løb hen imod søens overflade. Hun satte sig bedre op, alt i mens hun betragtede kvinden vaske blodet væk fra hendes ansigt, og efter at havde hørt hendes ord, smilede hun blot bedrøvet "Det er længe siden nogen har haft sammenlignet med mig en engel" hun sukkede og rejste sig op "Jeg ved dette er en stor omvæltning, det var det også for mig" hun satte sig ned ved pigens side, og her lagde hun en blid hånd imod hendes kind, alt i mens hun vende kvindens ansigt imod sit eget "men jeg løg ikke da jeg sagde jeg ville sørge for ingen mand ville lægge sin hånd på dig, for du vil være stærk. Ja der vil være sulten, men jeg vil være her for at hjælpe dig, jeg vil hjælpe dig på den måde som ingen anden nogensinde har haft hjulpet mig" hun bøjede sig frem og kyssede pigens mundvige, før hun rejste sig op "Mit hjem er ikke så langt her fra, hvad med vi smutter derhen, vasker dig og giver dig noget nyt tøj" forslog hun med et blidt smil. Hun vidste livet som vampyr ikke var nemt, der var ting hun ikke ville opleve igen, men så var der også så mange andre ting hun med et ville se, ting hun aldrig havde set før eller oplevet

Hun lagde hovedet på skrå "Vi kan vel altid lære fra andre, kan vi ikke? Eller er vi kun til at forblive i det vi lærte fra små?" spurgte hun stille. Hendes grønne øjne betragtede stille pigen, eller rettere sagt Skylar "Hvorfor dog sætte et kælenavn til sådan et smukt navn, jeg tror jeg fortrækker Skylar" sagde hun , alt i mens hun bevægede sig væk fra søen i selskab af Skylar. Ved spørgsmålet om hendes navn, vende hun blikket fra skoven og hen til den anden "Mit navn er Aurora" et smil beklædte hendes læber, og hun kørte noget af sit lange hår om bag hendes øre. Som hun gik var det næsten helt flydende, det var ikke stift, men derimod graciøst og nærmest majestætisk. Hun var med andre ord en stærk kvinde, hun var en kvinde med en masse erfaring og en der gemte en hel del hemmeligheder. Blandt dem var der hendes problem med hendes skiftende humør, humør der gik fra uskyldigt, til forførende og til direkte dødbringende i løbet af de rene sekunder. Dog havde der endnu ikke været det mindste tegn på en af hendes kendte humørsvingninger og det var om ikke andet kun en god ting.
Som de bevægede sig væk fra skovområdet, og hen imod det prægtige hus, kom alt til syne. Hun boede henne ved søen, tæt ved den og i et hus der var prægtigere end noget andet. Hun smilede, alt i mens de bevægede sig hen over stien omringet træerne omkring dem, og det gjorde de helt frem til døren, som hurtigt blev åbnet. Her var det en ung mand der åbnede døren for dem. Da de kom ind var det et stort lokale, bygget af sten og havde hun været et menneske, ville man sagtens kunne fornemme kulden fra det, om ikke andet var ingen af dem til stede mennesker. Der var kunst på væggene, og det var nærmest et slot. Hun tog Skylar's hånd, hvorpå hun førte hende op af stentrappen, hen til hendes værelse, hvor hun bad en tjenestepige om at fylde vand op i karet "Bare gå der ind" Badeværelset havde et stort spejl, og i midten et stort kar som var fyldt op af vand. Alt i mens Skylar ville gøre sig klar til badet, havde hun fundet tøj frem og her bevægede hun sig ud op badeværelset. Hun vaskede blidt den andens hår, strøg fingrene igennem det lyse hår, alt i mens hun vaskede olie ind i det. Hun masserede hendes skylder, og selvom dette normalt var en handling for hendes tjenestepiger, så var det om ikke andet en handling hun hellere end gerne ville gøre for Skylar "Er du med sult min kære" spurgte hun blidt, alt i mens hun strøg sine fingre igennem det bløde hår, og masserede hendes skulder, arme og hænder. Hun lod en svamp glide hen over hendes fine hud, hvorpå hun fjernede snavsen og blodet fra hendes hud.

Hun nynnede stille en smuk melodi, en melodi hendes egen moder plejede at nynne for hende dengang hun var ung. Det var en melodi der altid blev nynnet når hun skulle få vasket sin hud, og derfor lå sangen hende så nært, specielt når det kom til denne form for begivenhed. Hun betragtede hver enkel detalje, hver enkel folde i huden og hver enkel nuance i huden, alt i mens hun lod svampen glide hen over hendes våde hud. En våd hud som allerede var ved at blive renere end førhen. Hun rejste sig op, og flyttede stolen fra bag hende og hen til pladsen ved hendes side. Hver gang svampen manglede vand, lod hun den fyldes med vandet fra karet. Hun havde hele tiden haft blikket imod svampen, men da hun snakkede lod hun sine grønne øjne glide fra den kedelige gule svamp og op til Skylars smukke blå øjne. Hun lagde hovedet på skrå "Sikke en skønhed du holder" hun betragtede hende stille, før hun lod svampen glide ned i vandet og derpå rejste hun sig op "Jeg vil skifte ud af disse klæder, hvis der er brug for mig så kald endelig" hun gav hende et kys på kinden, før hun forlod badeværelset. Hun havde fået en tjenestepige til at efterlade en ren kjole for Skylar på stolen ved siden af badekaret.
Alt i mens Skylar var ude på badeværelset, skiftede hun ud af sin røde kjole og hen til en [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] en af slagsen. Det var en form for underkjole, og var vist som i at hun ikke havde planer om at skulle ud resten af aften, og derpå ville slappe af. Som hun sad foran sit spejl og fjernede dagens smykker, stod en tjenestepige bag hende. Hun flettede hver enkel fletning ud, også redte hendes hår. Her blev der tilsat olier, olier der fik hendes hår til at dufte som sommeren. Alt dette foregik inde i hendes værelse, så når Skylar ville komme ud, ville dette være det syn hun blev mødt af

Hun havde altid haft en naturlig duft af lavendel, vilde bær også sommer, men denne olie forstærkede blot hendes naturlige dufte. Hun lukkede øjnene og lod hovedet falde tilbage, som kvinden bag hende redte og flettede hendes ultra lange hår. Hendes bror havde altid komplimenteret hendes lange hår, på trods af at være en mand, havde han altid nydt af at rede det, så hun lod det vokse ud og gjorde aldrig rigtig tegn på at ville klippe det, hvilket også blot gjorde i dag var det så langt som det var. Dette gjorde også at hendes tjenestepiger havde en del hår at skulle rede, netop fordi det gik til midten af hendes lår. Ved lyden af døren der blev åbnet rettede hun hovedet op og vende blikket hen imod Skylar. Hun hævede øjenbrynet ved synet af hende, mest af alt fordi hun ikke forstod udtrykket i hendes øjne. Hun rejste sig op, gjorde tegn til tjenestepigen hun skulle går, og som befalet forsvandt kvinden.
Aurora gik imod Skylar, men stoppede dog op da hun udtalte sin sætning, de fine ord. Hun smilede, og forsatte igen sin gang imod Skylar "Dine ord, så fine ord er ikke blevet skænket mig i mange år" hun strøg blidt Skylar ned over kinden. Hendes kjole sad som forventet perfekt på Skylar, ganske vist var de ikke af samme størrelse, men det var mm forskel der var tale om, ikke meget mere. Hun lod sine fingre glide ned over hendes hals "Men fine ord er også gengældt, for du er smukkere end nogen anden stjerne jeg nogensinde har lagt mine øjne på" hun lagde hovedet på skrå, alt i mens hun betragtede Skylars ynde

Hun klukkede "Du behøver ikke være så formel med mig, og til din orientering har jeg ingen elsker og jeg har ikke haft en i meget lang tid" hun hævede øjenbrynet og rystede på hovedet. De var fine ord, men også ord hun havde fået så mange gange før. Som ung var hun ofte blevet sammenlignet med en gudinde, og der var faktisk nogle der havde forsøgt sig med at bede til hende, men ak de fik hurtigt bedre tanker, specielt efter hun havde dræbt dem. Hun lignede måske en gudinde, men hun var bestemt ikke en og da slet ikke når først det mørke kom frem i hende.
Aurora havde selv duftet det, selv kunne fornemme hvordan sulten trådte ind og måske havde hun mere kontrol over sig selv end Skylar, men hun måtte indrømme hun var stolt af denne unge kvinde. De fleste nyfødte vampyrer, ville hurtigt havde været i halsen på pigen. Hun klappede blidt Skylar på kinden, hvorpå hun kalde pigen ind igen. Alle pigerne der arbejdede for hende, arbejdede frivilligt og nogle af dem havde sågar intet imod at blive drukket fra. Så de mulige uheld, var måske ikke så meget et uheld igen. Da pigen trådte ind, kalde hun hende hen imod sig, hvor hun fik hende placeret mellem hende selv og Skylar "Vi drikker sammen" forslog hun, og som hun udtalte disse ord, fjernede pigen håret fra halsen, således intet nu dækkede for den bløde hud. Hun trådte hen imod pigen, og bed hende i halsen

Hun nød som altid følelsen af blodet imod sin tunge, den følelse det gav som det slukkede hungren i hendes hals, som de lindrede hende og fulgte hende op med styrke. Da hun var en hybrid, var hendes hunger det større end hos normale vampyrer, da den samtidig også var øget af den hunger der kom fra at være en smule sirene. Hun nød blod, ganske vist myrdede hun ikke mange for at opnå det, men der var de frivillige, dem var hun efterhånden så god til at finde. Mange kom frivilligt til hende, mange havde intet imod at blive donor for hende og de fleste gjorde det fordi de ønskede det. Da pigen med et forsvandt imellem dem, skulle hun netop til at slikke blodet fra sine læber, men med et følte hun intet andet end en mur imod sin ryg og bløde læber imod sine egne. Hun gengælde kysset, hun smilede imod hendes læber, mest af alt på grund af den styrke Skylar udviste. Hun viste sig i sidste ende ikke at være en idiot, men faktisk en brugbar en og en kvinde hun måske gerne ville have hængende på livet. Hun sukkede imod hendes læber, lukkede øjnene og nød det intime kys, et af slagsen hun ikke havde følt i mange år.
Som ung havde hendes bror beskrevet at der var et lys i hende, et lys som trak folk til sig, et lys der gav folk lysten til at være tæt på hende og dette var også noget han misbrugte. Han misbrugte det faktum hun var så loyal til ham, så loyal hun ville gøre alt for ham, selv dræbe. Da kysset stoppede, lænede hun sig tilbage imod muren. Hendes læber var stadigvæk blodige og det var ikke gjort bedre af kysset, specielt ikke da den andens læber var mindst ligeså blodige som hendes egne. Hun lyttede med på hvad Skylar sagde, at hun kalde hende perfekt var en løgn. Aurora var alt andet end perfekt, hun var farlig og tiltrak folk til sig på en måde som ofte ende ud i at ødelægge dem. Hun lod sine øjne betragte kvinden foran hende, trække alt ind før hun med sin egen styrke og fart, fik dem fra væggen og hen til sengen, hvor hun holde hende op langs en af pælene der var ved hvert enkelt hjørne af sengen. Hun trykkede sine læber imod Skylars "dine ord! Så kærlige og tiltrækkende, det giver lyst til blot at høre mere fra dem, men følelsen af de søde læber giver en umættelig sult efter deres nektar" sagde hun og kyssede hende igen, denne gang med noget skjult lidenskab og med endnu mere intensitet end det forinde

Hun lod sine arme glide omkring Skylars hals, alt i mens hun lod kysset fortsætte. Hun nappede drillende i hendes underlæben. Det gjorde hende ikke spor da Skylar lagde sine arme om hende, da hellere ikke da hun trykkede hende imod sig selv, af en eller anden grund kunne hun faktisk virkelig godt lide at stå presset op af hende. Hun lagde hovedet på skrå, da Skylar synes at havde noget på hjertet og hun skulle netop selv til at sige noget, da en af hendes tjenestepiger kom ind "Undskyld lady Aurora, men der er besked fra din bror, sir Christopher" blot ved nævnelsen af hendes kære bror, skiftede hun fuldkommen domæne. Hun gik fra lettere forførende, mystisk til noget med en snært af noget barnligt over sig. Christopher havde altid været den der havde kunne få hende til alt, han var hendes tvilling og derved den hun stolede allermest på. Hun rev brevet ud af pigens hånd, hvor hun læste ordende igennem. Et stort smil, nærmest lykkeligt et af slagsen dukkede op på hendes læber "Han kommer forbi! Her inde for de næste par dage" udbrud hun glad. Hun vende sig imod Skylar, som hun gav et hurtigt kys "Gør alting klar til hans ankomst, du ved hvordan han hader når i ikke har alt klart" hun smilede bredt til Skylar "jeg skal lige ordne noget også er jeg tilbage igen, så kan vi fortsætte med hvad vi slap med" hun gav hende endnu et hurtigt kys, før hun forsvandt ud af døren, hvilket efterlod Skylar tilbage med tjenestepigen "Hvis du har planer om at blive i hendes liv, så sørg for Christopher kan lide dig" brummede hun og herpå gjorde hun tegn til at ville forlade rummet

Tjenestepigen blev, men udelukkende fordi Skylar blev ved med at snakke til hende "Christopher..." hun tav, der var virkelig ikke rigtig ord til at beskrive ham "Jeg har været i de Meade familien i mange år, og det ser ud som om lady Aurora kan lide dig, hun ville aldrig tage en med hjem hvis hun ikke kunne og jeg ser godt i hende, men Christopher....han kan få hende til alt, hvis han ikke kan lide dig, kan han få hende til at dræbe dig, men jeg tvivler på hun rent faktisk vil lade ham gøre det...ikke med dig" hun trak på skulderne "Bare lad hver med at snakke hvis du ikke er blevet spurgt om noget, også skal du nok klarer den" hun sende hende et smil "Du har ret, han kan styre hende, han har en eller anden usund besættelse med hende, du skal se den før du tror den" med disse ord forlod hun rummet, og der gik sekunder før Aurora kom tilbage. Hun gik hen til Skylar, strøg hende ned over kinden, før hun trykkede sine læber imod hendes "Har jeg fortalt hvilken skønhed du besidder, og hvilken nektar dine læber skænker mig ved hvert kys?" spurgte hun, alt i mens hun betragtede Skylar med varme øjne. Hun havde skiftet fra det næsten barneglade jeg til det hun var fra før tjenestepigen kom ind. Hendes skift var små, men nok til man nok skulle kunne bemærke dem. Hun gav hendes kind et kys, før hun strakte sig og gabte "jeg vil trække mig tilbage, hvis du vil gøre mig med selskab i min seng, så bliv endelig" hun løsnede i kjolen, og lod den falde ned, hvilket efterlod hende helt nøgen. Herpå gik hun hen til sit klædeskab, hvor hun fandt en silkekjole frem. En kjole hvis stof kun fik hendes blege hud og røde hår til at se det bedre ud. Med sine øjne rettet imod Skylar, lagde hun sig op i sengen i håb om at kvinden ville lægge sig ved hendes side