It's not normal (/ Sajro \)

Sted - Når byen, inde i skoven.
Vejr - Solen skinner, men under trækronerne er der køligt.
Tid - Midt på formiddagen.


Solen kæmpede bravt imod de tykke trækroner, hvis fyldige blade gjorde alt for at hindre sollys i at nå ind i det mørke indre, hvor en prægtig by skjulte sig for himlens blik. Vinden var stærk, og nåede helt ind til midten, hvor den stolt ruskede i træernes grene, løftede mørkegrønne blade op fra jorden i lystig leg, samt vinden af og til hev i forbipassende individers kluns.
På en tilfældig gren sad en nynnende pige. En fyldig kappe skjulte det meste af hendes krop, på nær fronten, hvor man kunne se en lyserød trøje stå i kontrast til kappens mørkeblå nuance, med en guldfarvet rillet kant. Hendes øjne var skjult bag det lange, tykke hår, der slangede sig ind imod hendes hvide kinder og de lyserøde, fyldige læber.

Pigens buttede fingre klemte sig til grenen hun sad på, sikrede sig, at selv hvis den rystede, ville det ikke ende med at hendes ansigt kyssede jordbunden. Om pigens hals lå en rund og gylden halskæde i stor størrelse, der klirrede trygt, når den drilske vind løftede den et par millimeter væk fra den lyse hud.
Selvom at pigen var 40 år gammel rent sindsmæssigt, og egentlig var en middelaldrende dame, havde kroppen ikke tænkt sig at følge med på den normale skala. Elverblodet slog til med stor kraft, og afslørede derfor kun pigen, der hed Distance Me Kurr, som en 16 årig ung tøs.
Distance lyttede til den harmoniske hvislen, hvilket fremkaldte illusioner om, at træerne og planterne sludrede med hinanden om et eller andet dejligt. Hun forestillede sig med lukkede øjne, at et par orkideer dansede til et egetræs regnsang.

Imens Distance bare sad der og lod sine tanker flyve frit, vibrerede hendes lange ører fiffigt. De opfangede en lyd, der ikke burde være med i den idylliske symfoni skabt imellem vinden og træerne. Men den var ikke så høj, at hun ville lade sig tage sig af det, så hun fortsatte sine dagdrømmerier uden stop.

Sajro kom stille vadende gennem skoven, ikke som sig selv nej denne dag var han i sin varulve form da han lige havde været ude for et uheld og han derfor havde mistet alt sit tøj, og det var et meget stort problem for ham hvorfor vidste han dog ikke helt da han normalt ikke var blufærdig...

Han bevægede sig stille ind til kanten af byen hvor han så en ung kvinde sidde på en gren, han regnede med at det var en elver grundet at dette jo var elvernes by og derfor var det mest elvere der opholdte sig der... Han kom hen til træet hun sad i, og han begyndte stille at kravle op af det med hans klør...

''Undskyld... Kender du noget sted jeg kan få tøj?''

hans stemme var ru da han var i ahns form. Det var virkelig ikke nogen yndig stemme men heller ikke grum eller ond, den var ikke engang truende eller noget nej den var ganske ganske almindelig stemme bare ru og grynet...

''Please?''