not a normal day-Richard

Den kølige vind blæste gennem skoven så bladene raslede mod hinanden, fuglen sang i toppen af træerne og alt åndende fred og ro i skoven. Med et blev stilheden brud da fuglen fløj fra træerne mens en gik rundt i skoven, det der var nærmeste at se på den der gik rundt var de røde øjne og lyden af klø mod træ. En hjort satte i løb bag en busk lige forbi dæmon der gik rundt i skoven, den satte i løb efter hjorten, dæmonen var en kvinde ved navn Larissa hun, have ikke spist i to dage, derfor var hun taget ud i skoven for at jage. Larissa var hurtigt og fik hurtigt fat i hjorten det højest var 2 år gammel, hun var i føret en langærmet hvid bluse og sorte jeans med nogen brune sko, hun  var begyndt at spise hjorten uden at tænke på at der kunne være andre i skoven der kunne se hende, hendes klør var forsvundet sammen med de rød øjne.

Richard gik igennem skoven, og så sig omkring mens han tog sig til hoved han  havde sovet af lorte til natten før. Han sukke og lytte efter en hjorte der lød et brøl fra, Richard satte i løb der hvor han høre dyrets skrig fra. Han sætte en pil på hans bue, og skudt et advarsel skud mod hende nok var han kun menneske men det der gjorde man bare ikke. Han sank en klump og kiggede, på hende mens han så på hende. Han kigget på dyrt som nu næsten var død, mens han kiggede op på hende. Han fattede ikke hun havde dræbt sådan et uskyldigt dyr og det var så ungt. Men han måtte fokusere hvem var hun, og hvorfor havde hun gjorde det. Han rette lidt på hans smadret trøje, og fjernet den på hans krop så han stod i bar overkrop. "Kæmp mod en der kan gøre mere modstand, næste gang som mig." Sagde han, mens han kigget på hende. Han ville ikke, lade hende gøre det mod flere hvis han selv kunne tag skaden. Men hun havde ikke provoker ham i nu. Så han stille sig op af et træ, og kiggede på hende.
P en halv smadret skjorte og et par jeans og normale sko.

Larissa så pilen flyve forbi sit hoved og rejste sig langsomt op, hun tørte sig om munden med sin håndryg og hendes skabe tænder blev sig selv igen, hun vendt sig om og så på ham, hun have et skævt smil på læben da hun så ham synke." du er sikker på at du gøre mere modstand en den gør?" spurgte hun og lå armen over kors." undskyld det er da uforskammet af mig ikke at præsenter mig selv, Larissa Lucille Stone." sagde hun og så på dyret før hun flyttede blikket tilbage på ham som nu have smit sin trøje helt af ." hvem er de så? og har du fået varmen nu?" spurgte hun mens hun stadig smilte. Larissa elskede at lave sjovt med det der sket omkring hun da det ikke var meget sjove når man har levet i 2500 år, selv om Larissa mest er sort.

Han nikke og skævet af hende, hvad viste hun om han havde fået varmen skjorten havde bare været i vejen. Han fnøs af hende og kigge på dyret, jah han var meget støre udfordring ende den havde været og det viste hun nok selv. Han kigget over til hende, mens han kigge sig omkring uh hvor ville han nyde og slå hende.  Han kigge igen og høre hendes navn, han smile igen hans navn virkelig ja ja, han havde ikke noget imod og fortælle hende det nu. Han smile lidt for ikke og virke provokerne af hende, men inde i var han ved og blive rasende på hende at hun talte sådan til ham. Han tvang sig selv, til og åben munden. "Richard, mere behøve du ikke og vide." Sagde han og gik over mod hende. Han ville ikke bukke under for hende her, nej han ville lære hende at man ikke kom ustraffet fra noget. Han smile let og slog så ud mod hende, med alle hans kræfter han ville ikke lade hende finde ud af hvad han ville gøre ikke før det var forsent.

Larissa så på ham, da han fnøs af hende hun smilte stadig, hun kun se at han ikke var vitterligt glad for det hun sagde eller have gjort, men hun var lidt ligeglad han skulle ikke lære hende noget om hvordan hun skulle opfør sig. Larissa rettede sig op da han kom mod hende selv om han var højre ene hende, hun så på ham og lide før han ramte hende med sit slag duggede hun under og rejste sig igen, hun tog fat i hans arm og satte sin hoved længer frem før hun hviskede." Jeg tror du har misforstået det med at man ikke slår på piger." før hun slap ham og skubbede ham bag ud så hun var sikke på at hun kunne når at reager før han slå igen som hun tænkte han ville.

Han mærket hendes stemme, omkring hans øre hun hvisket til ham hvad var hun ude på. Han fik rejste sig op og hans hænder begynde og slå ud mod hende. De første 4 var snydeslag, hvor han efter begynde med og slå videre. Han hoppe op inden hun kunne nå og reagere og lave så et flyvespark mod hende. Hun skulle være meget hurtig nu hvis hun ikke skulle rammes, ellers ville han nemlig ramme. Han lod bare hans ben, flyve mod hendes ansigt og han tænke næsten at den ville ramme det var han da selv sikker på men han kunne jo ikke vide. Om hun havde gennemskuet ham, og bare leget mod ham til hans ben kunne være tæt på og ramme hende. Hvis hun havde forudset det ville hun nok gribe benet, men han var sikker med sig selv om at den ramte han var meget optaget af det og ja hans fod ramte hvis lød det til. Ellers havde hun grebet den, han kigget om for at se hvad det var som var sket.

Larissa så mod ham da han rejste sig op, hun kunne se at hans slag ikke vil ramme hende men for ikke at lade ham tro hun var ligeglad med det lavede hun opadgående parade for så var hun i det mindste sikker på at de ikke gik ind på hende. Efter de første 4 slag gade hun ikke stå der mere, så hun næstede kastede sig ned på et ben med det andet ude og snorede hurtigt rundt i forsøg på at vælte ham, men det skete ikke, da han var sat af før hun nåede at opfatte det. Larissa skyndt sig op igen, men hun kunne ikke når at gribe hans fod, i sted lå hun sin arm tage sparket, der var kraft i det kunne hun mærke da det også skubbede hende bag ud, der se hun sit snit til at lege med ham, og stoppede med at kæmp i mod næsten. Hun faldt bagover , men skubbede hans fod bag ud." du vinder, jeg er ikke stærk nok til at tage kampen op mod dig." sagde hun og lod som om hun ømmede sige over sin arm, men hun hade ikke tænkt sig at lade ham vinde så let bar have ham til at tro det så hun fik tid til at se sig om efter en mulighed, hvis der ikke var en kunne hun selv finde en, hun så på ham med uskyldig øjnene slev om hjorten talte for noget andet.