Day and night what is the diffrence (Elyas)

T: 18:45
S: Bazaaren
V: Koldt, skyet og det ligger op til regn
O: mennesker
P: En kort rød kjole og nogle sort højhælede sko

Aften var kold og skyet og man kunne langsomt mærke nogle små dråber lande på end skulder, mange mennesker kiggede på butikker og tog sig ikke særlig meget af at det var ved at begynde at regne og det samme gjorde Sienna heller ikke hun gik også og kiggede på butikker, Abbi var blevet der hjemme da hun ikke gad med hun var træt den dovne jaguar.
Sienna havde købt en fin lille sort taske hun havde sine penge og sine ting ned i, den var perfekt og hun var rigtig glad for den men hun skulle nok havde købt en lille trøje i stedet da det var begyndt at blive kold og hun kun havde en kort kjole på og bare arme og ben, hun mærkede endnu en gang en dråbe på hendes skulder denne gang bare meget større, hun kiggede op på himlen og en dråbe ramte hende lige på kinden og så begyndte det ellers at vælte ned med store regn dråber men folk gik stadig roligt.

Sienna var godt gennemblødt allerede og hendes hår klistrede sig til hendes ansigt, hun kørte sine hænder igennem det så det kom væk fra ansigtet men det ville gøre det igen det var bare spørgsmål om tid.

Elyas sad i tørvejr.
Da det begyndte at regne, havde han hurtigt fundet en butik ude i kanten, som lå inde i en bygning. Han var gået derind for tørvejret, men for ikke at virke uforskammet, kiggede han alligevel lidt på de ting der blev solgt.
Våben. Mest. knive, skydevåben, sværd...lidt af hvert. Han kiggede lidt på nogle dolke, da ejeren kom hen til ham.
"en ung fyr, på jagt efter våben, var?" smilte den robuste mand, som sendte ham et bedømmende blik. Elyas brød sig ikke om det.
"Åh...Jeg kigger bare" han sendte ham et lille smil og manden nikkede så.
"Men rør ikke ved noget!" da Elyas havde forsikret ham, at det skulle han nok lade være med, fik han lov at passe sig selv igen. Heldigvis.

Denne våde dag havde han nogle slidte kondisko på, nogle mørkeblå jeans og sin mørkeblå trøje, som var lynet halvt op. inden under gemte sig en hvid T-shirt.
Elyas lod hånden glide over håret, for at være sikker på det sad som det skulle, for der efter at gå over til de åbne dobbeltdøre. Han lænede sig op af dørkarmen og så ud på regnvejret. nogle løb fortvivlet rundt, andre havde opgivet, da de allerede var våde, så de gik bare rolige rundt.
Han håbede regnen snart ville stoppe igen...

Sienna stod og kiggede ud i luften, hendes øjne var tomme der var ikke ret mange følelser at spore men det var mest fordi hun tænkte ret meget over om Abbi nu var okay om hun bare lå og sov og var helt væk eller om hun var bekymret.
Hun rystede tankerne ud af hovedet hun tænkte alt for meget på Abbi hun måtte til at tænkte mere på sig selv og gøre nogle ting hun selv ville hun havde alt for mange begrænsninger og det var ikke fordi der var nogen der skabte dem for hende hun skabte dem selv og det var hun irriteret over.

Hun begyndte at gå, det var måske ret godt hun ikke havde Abbi med folk ville bare kigge og løbe skrigende bort begrund af Abbi og det var ikke altid lige sjovt at se på da man godt vidste hvorfor de kiggede på dem eller hvorfor de løb skrigende bort.
Hun kunne godt trænge til at komme ind i læ og side hun var blevet lidt træt af regnen men da hun tænkte lidt over det holdte det lige så stille op med at regne godt nok var der stadig et par enkelte dråber men det var ikke mange, et smil bredte sig på Siennas læber endelig var det holdt op med at regne og det var hun glad for hun var ikke så vild med regnen.

Hun kiggede lidt på folk som tog det helt roligt og stadig bare og kiggede som før men lidt mere roligt da det før var lidt oppe og køre da de hele tiden skubbede til andre før men her tog de sig masser af tid.

Regnen stillede endelig lidt af igen. Han så over skuldren og bemærkede godt at ejeren af denne butik ikke var glad for, han kun ville låne lidt tørvejr. Jo før ham kom væk herfra, jo bedre vist.
Og de det ikke regnede så slemt, slog han hætten op på sin trøje og trådte ud blandt folk igen, kun for at støde ind i en som netop gik forbi.
Han trådte nogle skridt tilbage, kun for at gå direkte ind i en ny, en ældre dame, som så noget misfornøjet ud.
"Undskyld...Undskyld..." det ene var rettet bagud til damen, det andet var rettet fremad til...en ung kvinde som stod foran ham.

//Håber du vil lege med på at det er dig han er stødt ind i? ellers leger vi bare noget andet...
Og har lidt dårlig krea, det vil jeg godt undskylde^^//

Sienna var helt i sig selv da hun lige pludselig stødte sammen med en fyr som sagde undskyld bagefter, hun smilte svagt til ham "helt fint" hun var godt nok lidt muggen over han bare sådan støtte ind i hende han kunne da se sig for han var også lige stødt ind i en ældre dame det havde hun lagt mærke til, men hun burde måske bare havde flyttet sig da hun så at han nok ville støde ind i hende men det tænkte man ikke lige over da man gik der og tænkte mere på nogen andre ting, hendes egne ting.

//Self:) Det gør ikke noget min krea er heller ikke lige så god:)//

Han bemærkede at 'helt fint' mere var sagt mekanisk end fordi hun enlig mente det. Og af en eller anden grund følte han sig en smule sur over hendes reaktion. Han havde jo sagt undskyld! Folk støtte ind i hinanden tit, skulle man virkelig til at blive sur bare over det?
Han ville enlig bare ignorere hende og gå videre, men alligevel åbnede hans mund sig.
"Jeg mener det...Jeg var p åvej ud af butikken, hvor jeg søgte læ for regnvejret...Jeg så ikke du kom gående"
Den ældre dame havde bevæget sig videre. heldigvis.

Hun stoppede op selvom hun bare ville gå, men vendte sig så om mod ham, hendes blik var koldt sådan havde det aldrig været det havde altid varmt og venligt, men dette var for meget, hun havde sagt helt fint om så hun ikke mente kunne han så bare ikke holde op med at forklar, hun var ligeglad med om han havde set hende eller ej han var lige gået ind i en anden ældre dame, "jeg er ligeglad med din forklaring bare se dig for" hendes stemme var kold og provokerende.

Han følte vreden vælde op i sig. Nogen gange, hvis han blev rigtig vred, mistede han kontrollen. Men som altid var han ligeglad, lige på det punkt.
"Du laver måske aldrig fejl? er du lille miss. Perfect?" svarede han igen og lagde ikke skjul på at hendes svar vækkede hans vrede, hans harme...
"Du ser måske alt og alle, hele tiden?" han gik tættere på hende, smilende, men hans smil var ikke længere let og bekymringsfrit. Det var hånende.
"Måske skulle du være blind. Det kunne måske lære dig lidt medmenneskelighed!" han var nok ikke den der burde snakke om det...Han slog ihjel for at leve, men han hadede det, så medmenneskelig måtte han vel være. Det var også lige meget.

Hendes øjne var ikke så kolde mere, hun var da selvfølgelig ikke perfekt det var ingen og det havde hun da heller ikke sagt, hun kunne godt høre at han var vred hun havde ikke lyst til at gøre andre sure det var ikke hendes mening, hun blev lidt nærvøs da han gik hen mod hende, medmenneskelighed, hun var santuine, der var ingen fucking mennesker der viste hende medmennekselighed "hvordan skulle jeg kunne lære det når det eneste der bliver sagt til mig er dit misfostre og ens far prøvede at slå en ihjel, tænk lige over hvem du taler til næste gang" hun var sur men også såret, man kunne se tåre ved øjenkanten som var tæt på at strømme over.

og nu troede hun åbenbart han ville høre hendes livshistorie! Som om han ikke var ligeglad!
"Hvis din fortid gør dig så kold og vred for dine omgivelser, burde du virkelig opsøge en psykolog!" udbrød han, ligeglad med alle hendes tårer. sådan var det hjemme i hans verden, man var ligeglad med folks tårer, de fleste var alligevel falske eller prøvede at overbevise en. Manipulere med en.
"Skal jeg tænke over hvem jeg taler til? åh, så du skal måske bare gå og være vred på alt og alle, ligeglad med hvem de er? Jeg kunne slå dig ihjel lige nu og her, hvordan lyder det?" Det lød voldsomt, selv i hans øre, og han forstod ikke helt hvorfor han sagde det. Men han kunne jo. Og tage hendes sjæl samtidig.
Han var lige ved at kalde hende misfoster, fordi hun havde fortalt den svaghed om sig selv, men han lod dog være.

Hun plejede ikke at være skide sur på alt og alle, det var bare i dag når nu hun var væk fra Abbi føltes alt anderledes hun følte hun kun havde sig selv, men hun havde Abbi hun skulle ikke være kold da hun havde en hun kunne tale til hver dag og kunne kom ud med alt og tale om alt, hun havde stadig noget familie.
"åh så du tror åbenbart bare begrund af at jeg er sur på dig at jeg går og er sur på alt og alle der tager du fejl, og jeg er ligeglad om du kan dræbe mig det kan du da bare gøre" hun blev faktisk lidt forbavset over hun havde sagt det han kunne ikke bare dræbe hende, vis han dræbte hende ville Abbi også dø, det ville hun ikke kunne leve med, hun håbede han kunne se hun ikke mente han bare kunne slå hende ihjel.

Han grinte let. Så han skulle bare dræbe hende? Han havde faktisk lyst, bare fordi hun udfordrede ham til det! Han lod blikket glide omkring sig og hans blik faldt hen på butikken med våben, som lå lige ved siden af. Et våben var bedst at slå ihjel med...
Men han havde nu mere sagt det, for at få hende til at fortryde sin vrede, som enlig var skyld i alt det her.
I stedet rystede han på hovedet.
"Ved du hvad? Styr dit eget show. Forpest nogle andre. Min pointe er bare, at du ikke bør være så vred over for dine omgivelser. Det føre ikke noget godt med sig" og med de ord vente han ryggen til hende og begyndte at gå den anden vej. Som om han gad spilde tid på hende!

Kunne han ikke forstå det, hun var sgu da ikke sur på nogen, måske lidt irriteret på ham men ikke.. Sur, hun kiggede på ham som han vende ryggen til hende og gik, "jeg er ikke sur på nogen" sagde hun og vrissede af ham, han kunne åbenbart ikke forstå det, ærgeligt for ham, hun vende sig om ligesom ham og gik også sagen var bare at den vej han gik skulle hun også men hun gad bare ikke gå den vej også lige komme op på siden af ham, det ville bare virke mærkeligt, som om hun gik efter ham, ville det ikke, hun gik i stedet for lidt væk fra ham og så gik hun i den samme retning som ham, så de ikke kom op på siden af hinanden men lidt væk fra hinanden