What a great story you have!//Arason//

P: En rød stram kjole, samt løst hår.
V: solskin.
O: En masse mennesker, der følger med at en pige står og snakker foran et kamera.

"Hej kære seer," sagde Vanille og kiggede med sine store øjne ind i kameraet. "I ser mig stå foran kroen, det vilde svin, for at rapportere om hvordan folkene opføre sig her," Hendes øjne lyste af interesse, men dybt inde var det en kedelig historie hun var blevet sendt ud for at dægge. "Jeg er Vanille og jeg er tilbage efter reklamerne,"
kameramanden slukkede kameraet og Vanille fjernede sit smil. Hun kørte en hånd igennem sit store lyse hår og sukkede.
"kedeligste historie nogensinde," mumlede hun og kiggede sig omkring.
kameraenmanden grinte af hendes komentar.
"Det kan ikke alt sammen være spændende Vanille," sagde han og tog en slurk af sin kaffe.
Vanille rullede øjne. Det vidste hun da godt, men kunne der i det mindste ikke ske bare noget spændende? På det seneste havde hun ikke oplevet noget spændende overhovedet. Hun manglede spænding!
"Jeg tager en pause," sagde hun til kameramanden.
Han nikkede bare, uden at kigge på hende, så hun tog det som et ja og gik lidt væk fra menneske vrimlen.
En bevægelse inde i busken fangede hendes opmærksomhed.

P en mørk læderrusting
Arason var faldte ned i busken efter at han havde sidder oppe
i et træ han tog sig til hovedet han havde en helvedes hovedepine
og det gjorde det ikke bedre at han nu kunne lugte blode imens han fik det virklige
dårliget hele tiden kom lugten blod ham i møde han fik det virklige dårliget han var nød til og gå hen mod døren men der stod en rapotere lide foran ham næsten

Vanille hoppede et skridt tilbage, da en ung mand faldt ned fra træet. Og det var ikke kun pga. at han forskrækkede hende, men også fordi han lugtede som en vampyr. En nyfødt vampyr.
Hun ville skrige, men lod være. Der var ingen grund til at skabe panik, hvis han ikke var farlig. ¨
Hun kiggede på ham med sine store øjne.

han tog sig til hovedet i det han rejste
sig op og gik frem mens han famlede med hans hånd for
og beskytte sig imod lugten af blod men den blive ved med og komme han fandt sin kniv fra og hamret den i hans hånd i det han blive sig selv igen

Hun gik endnu et skridt tilbage, da han stak en kniv ned i sin hånd.
Det gav hende en lille smule kvalme.
Vampyre.. de var nogen skøre nogen..
"Er du okay?" spurgte hun og prøvede ikke at virke frastødt af alt det blod der flød ned ad hans hånd. "Skal du have hjælp?"

han kiget op på hende i det han rejste sig op
og rystede sig på hovedet hun var en varulv kunne
han lugte "ja hvis du har en spand vand så vil det hjælpe"
svarde han og rev kniven ude ende han tog et stykke af hans
kappe og lagde det på blodet i det han tøret det væk

Hun rystede på hovedet.
"Nej," sagde hun og kløede sig i nakken. "Jeg har ingen spand desværre.." Hun kiggede på ham med sine store øjne.
Hvorfor stak han overhovedet kniven ned i sig selv?
"Men.. Vampyre healer da, gør de ikke?" spurgte hun og smilte forsigtigt.

"jo men behøvede du lide og minde mig om det"
svarde han og kiget på henden inden han sætte kniven
ned i sit bælte igen og rakte hans anden hånd frem "Arason wolfwind oprindliget
menske nu vampyr" det sisdte sagde han med et depirpere tonefald på ordet vampyr
i det han kiget på hende hans øjne farve var blå igen