The great journey - Shar -

Sted: The Wooden Forest.
Tid: 19:32
Vejre: Åben klar himmel.
Omgivelser: Lyden af vandfaldets rislen stille ligger sig som en klar tone og musik i skoven. Skovens bytte dyr er allrede ved at ligge sig i skjul, da nattens rovdyr nu er tæt på at vågne op og er klar til jagt.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Mika stille fik vågnet sig selv op, han startede ud med det første, efter at havde rejst sig op fra sit telt og gået ud i hans mindre lejre. Hans blik faldt omkring sig for at sikre ingen af hans ting var taget af skovens dyr. Han startede ud med det første at lave et mindre runde tur for at tjekke at alt var der. Først startede han ud med sit telt, der efter ildstedet for spor. Han til sidst tjekket sit mindre toilet som han havde gravet i tilfælde folk skulle dukke op og tro han ikke var menneske, at et hul i jorden, for at illustere et latrin burde være overbevisning nok. Han kiggede rundt for at tjekke om nogle skulle være i nærheden. Efter hans holdning så alt ud at være i den skønneste orden. Så han valgte at stille klæde sig af. Hvor efter han steg ned i det kolde vand. Han svømmede over til vandfaldet, for stille at stå under dette sted, hans ansigt slog imod vandets slasked imod hans ansigt. Følelesen af vandet, som kastede sig imod hans krop var den bedste ved at leve i det fri. Ingen større regler, blot naturens egen skønhed.'

Mika lod blikket ned imod vandet og han dykkede under for en kort stund. Hans blik lod sig rundt i vandet for at lade kroppen blive helt driv våd før han for alvor gjorde noget ud af badet og få rengjort sig selv. Hans tanker faldt kort på om Jack, Jayson, Michael også selvfølgelig den nyeste medlem Cerberus havde det godt i Terrorville. Han til at være helt ærlig lidt nervøs. Grundet ren og skær om Cerberus ville blive offer eller jagt mulighed for hans skaber. 'Vil han mon klare pressed, eller kan han overleve? Jeg ved Jayson havde det svært ved at holde pressed, det har han stadig lidt den dag idag.' Mika stod stille under badet i et par minuter, hvor efter han dykkede under vandet og svømmede over imod hans lejre igen. Han gik imod stedet hvor han havde placeret sit håndklæd, til at kunne tørre sin våde krop. Hans blik faldt sig mistænktsom rundt, hvor han ellers i øjeblikket kun havde sig dækket af håndklædet og en halskæde omkring halsen, som Nemesis havde givet ham. Nærmest som en mindre ting for hans egen sikkerheds skyld. Han lukkede stille øjnene i, hvor efter han lod sig selv indånde naturen for at slappe lidt af. Der var mere rent her ude i forhold til byerne. Mere ren luft og klar, hvor imod byen var det ofte snavsed og beskidt.


//i tilfælde at de mener at det bør være bedst, kan der ligge badeshorts han har på i det han bader//

Det var aften efterhånden. Vejret var mildt, og da Shar ikke havde så meget andet at foretage sig nu, gik hun stille gennem skoven, som hun havde boet i hele sit liv samen med sin bror Sharmarke, som også fulgtes med hende lige nu. Den grå ulv luskede stille ved hendes side, mens han lyttede efter fare for hende, da hans hørelse var meget bedre end hendes var det. *Hvor har du tænkt dig vi skal hen af?* spurgte han mens de gik side om side. Hun så kort ned på ham, enden hun igen så frem af for at se hvor hun gik. "Øm, er ikke helt sikker." sukkede hun "Men det er længe siden at vi har været ved vandfaldet. Kan vi ikke godt tage der over?" spurgte hun, og hun hørte han sukkede tungt. *Okay, kan vi vel godt tage over* Hun smilede bredt af det. *Jay tak* sagde hun i sine tanker denne gang, og de begyndte at gå over mod vandfaldet, som altid var meget smukt lige meget hvornår man var der næsten.

Da de kom der over, standsede Sharmarke hende, ved at gå ind foran hende og standse. Hun så stille ned på ham. *Hvad er der galt?* spurgte hun i tankerne så ingen andre end ham kunne høre det. *Der er nogle her* Svarede han, og snusede i luften, men havde svært ved at opfange lugten. En lille lemur pilede ind i lejeren et lille stykke fra hvor Shar og Sharmarke stod. Den havde kursen lige mod Mikas tøj, og af en eller anden grund, stjal den hans trøje, inden den skyndte sig væk med den, og ind i skoven, men kom hurtigt tilbage uden hans trøje. Den så over på ham, og hvis han ikke havde opdaget noget, vil den også stjæle hans bukser med en smule mere besvær end med trøjen. Shar kunne ikke lade være med at grine indvendigt af det den lille fyr gjorde lige nu, og hun så fra den og over på Mika.

Mika havde stille fået tørt sig, men syntes at havde hørt noget. Hans blik lagde sig hurtigt imod hans tøj, hvor efter han tog fat i sine bukser for at skynde sig at blive klædt, i det han lod mærke til at hans trøje var væk. Samt at bukserne ikke gad og give slip. Han lagde blikket ned imod Lemuren ''hey? hvad med at lade mine ting være, før jeg pudser en Cerberus på dig.'' Hans blik faldt ned på Lemuren, i en dog stadig varm og venlig tone, dog iriterret over at den prøvede at tage hans bukser. Han hev lidt hårdere til, så det resulterede i at han svang alt FOR hårdt så han fik lemuren til at flyve om bag ham og ind imod nogle buske med hovedet først. Han fik taget bukserne på, men så ud til at han måtte undvære sin røde trøje, som en ellers havde det så godt med her ude. Han gik der efter over og tog sine strømper på, efter at havde svunget et håndklæde om skuldrene og fik taget hans sko på. Han fortrak sine støvler. som mest af alt linede cowboy boots some man ofte så i weston film. Han gik der efter over og fik fat i hans taske for at tage en hvid skjorte og en vest på.

Han lyttede stille og prøvede at dufte. Han mindes at havde duftede den samme duft før, men vand faldet sløret den. Han tog fat i sin taske og gik ud til ildstedet. Han havde på fornemmelsen, at hvis vedkommet som iagtaget ham ville gøre ham ondt, havde personen ikke ladt ham blive påklædt. Han roddet i tasken og stille under åben himmel tændte et bål. Han fandt der efter sin stejepande, og placerede det over hans ildsted, på en mindre rest af stål metal, som kunne opvarme panden. Han tog derefter et par bønder og nogle kødstykker. Samt en mindre flaske med 'noget' indhold i, som han drak ved siden af. Mika vidste at tilsætte blod ville skræmme vedkommet, som iagtaget ham. Men hellere virke for menneskelig end for fremmedlig. Han håbede dog at det ikke var engel eller menneskelig vampyr jager, da de ofte kunne spotte vampyrere nemmere end de fleste. Hvilket var grundlaget til badet, for at få ham selv til at sløre duften af døde hudceller og dårligt døende hår.

//Jeg springer til køjs, sov godt //

Shar stod og så på ham da han så ud til at finde ud af, den lille tyveknægt var der. Da han snakkede til lemuren, så den på ham som var han utrolig dum, siden han stillede det spørgsmål. Den forstod ikke hvad han sagde, men så alligevel på ham, på den måde. Da han rystede bukserne, og lemuren fløj gennem liften, så Sharmarke sit snit til et let måltid, da den sikkert vil besvime når den landede, hvis den ramte noget med sit hoved, og han satte i spurt over mod stedet den var fløjet, dog i en bue så han holdte sig mellem træerne, så Mika ikke lige så godt vil kunne opdage ham. Shar blev bare stående og så efter ham, enden hun lod sit blik på Mika igen, som nu havde fået en bluse på, og så ud til at lave mad. Hun så godt at han drak noget af en flaske, men var ligeglad med det.
Hun stod lidt og overvejede, om hun skulle træde ud af sit skjul, og gå over til ham, eller om hun skulle blive hvor hun var nu. Hun endte med at bestemme sig for at træde ud af sit skjul, og gå over til ham. "Godaften." sagde hun, og satte sig ved siden af ham, hvis han ikke havde rejst sig op. Hun så på ham, og smilede venligt.

Mika så på hende og smilede lidt. ''Det er farligt, for en kvinde som dem, at bevæge dem helt her ud i skoven. Både alene om aften samt også at man aldrig ved hvad disse skove skulle indeholde.'' Hans stemme var afdæmpet, mens han tog fat i en skål og så på hende ''Aftensmad?'' som var et form for hint om hun ville havde en potion selv. Mika vidste at hvis han indtog dette måltid, ville han fortryde det, samt også at inden for en time måtte han kaste det op igen. hvorfor? tja..vampyr og admindelig måltid viker ikke så godt sammen, da deres indre organa, så vidt mika vidste var døde. Samt at han måtte brænde en smugle blod for blot at aktivere hans organer. Hvilket han ikke helt ønskede da hans krop ville ændre sig tilbage til hans nomalle form da han blev embraced.

Han tog en af sine træ skåle og fyldte en potion op. Han kiggede over på den fremmede kvinde og syntes at havde set hende før, men var ikke helt sikker. Han smilede varm og kom først i tanke om nu at han ikke havde præsenteret sig. ''Mit navn er Mika forresten'' han drejde sine tanker i retningen om hvor langt tid kvinden har været i nærheden, om hun måske var det grundlag til at han følte sig selv overvåget, samt også om hun endda havde endt med at observere Mika bade. Ikke at det generet ham det største, da det kvindelig kød droppede han mange år før han blev embraced til at blive vampyr.

Da han sagde at det var farligt for hende, at bevæge sig helt her ud i skoven uden nogle, grinede hun kort af det. "Tror godt jeg ved der kan være farligt her ude, da jeg har boet i skoven her hele mit liv, mig og min bror, som faktisk er her lige nu." sagde hun som svar på det han havde sagt. Hun blev ved med at se på ham, mens Sharmarke havde lykkedes at fange lemuren som han hurtig åd, da den ikke var så stor.
Da han spurgte om hun ville havde noget aftensmad, så hun ned på skålen i hans hånd, og så op på ham igen. "Jo tak" sagde hun og tog imod maden han gav hende, og spiste stille af den. Hun så op på da han så på hende, og hun smilede venligt til ham. Da han præsenterede sig for hende, nikkede hun kort. Hun havde på fornemmelsen at hun kendte ham, at hun havde set ham før, og hans navn virkede også bekendt for hende. "Jeg er Shar" svarede hun og så sig kort om, for at se efter Sharmarke som ikke lige var i syne, så hun så igen på Mika.

Han sad stille og så undrende på hende. Han sulle til at hælde noget mad op til ham selv, men i det hun nævnte sit navn stoppede han ''Shar? som i Shar, den santuine. Datter af (han nævner hendes mor's navn) '' Mika stirrede afventende på hendes reaktion, klar til at clicke sine støvler hvis hun var sendt af Nargaraja. Men han afventede om hun virkelig var Shar. Hans blik faldt rundt omkring sig og stille prøvede at få færten af hendes storebror.

Han vidste ikke hvem denne anden bror var, men han så dog kun Shar da hun var nyfødt. Mens hans mor og fader stadig var sammen. Hans tanker faldt omkring 18 år siden, den dag han mødte shar's mor. En ung og nydelige kvinde, altid varm og velkommen overfor ham. Dette havde sikkert nok noget med at han reddet hende ud af en bjørne fælde for et par år tilbage og hjalp hendes sår.

Hun så på ham da han snakkede, og da han nævnte hendes mors navn, lagde hun hovedet på skrå. "Ja jeg er en santuine, men ved ikke hvad min mor hedder da hun døde samme dag som jeg og min bror var født. Vi klarede os selv, så er ikke sikker på hvem min mor er." sagde hun undrende, for hvis han kendte hendes mors navn, selvom hun ikke vidste om det var hendes rigtige navn, men hvis det var, kunne hun måske lære noget om sin mor ud fra ham. Sharemarke kom stille lundene over til dem, og satte sig ved siden af shar, og så på hende, og over på Mika, som han tillod sig at knurre af, da han ikke brød sig om mænd. De skulle efter hans mening bare holde sig væk fra hans søster. Shar så strengt på ham. *Så det godt. Stille* sagde hun bestemt til ham i sine tanker, og han stoppede med at knurre og så op på hende med sine lyseblå ulve øjne.


//Lige nogle noter. Som du nok har regnet ud, har hun aldrig kendt sin mor, og det er Shar som er den ældste af de to xD//

//oki doki ^^ //

Mika så undrende på hende. Han vidste at hun var gravid da han frigivet hende, men at hun skulle dø ved fødslen forkom ham undrende. Han så over på ulven ved siden af hende. ''og hvad med (han nævner hendes fader's navn) hvordan har han det? det er godt og vel et stykke tid siden jeg har hørt fra den gamle.'' han blik faldt i en venlig og rolig tone, men han afventede stadig hendes reaktion. Han duftede kort for at tjekke om nogle af deres dufte ville minde ham om noget, men ikke hvad han vidste.

Hans blik faldt rundt omkring sig. Hans tanker lagde sig omkring hvordan hun havde det, om dette var den samme kvinde de talte om. Kunne dette virkelig være hendes dattter, men hvorfor er hun helt her ude, og hvor er hendes fader. Hans blik så rundt og stille sikred sig at der ikke var andre. ''Så hvad hedder han?'' sagde mika med en venlig tone og så på hendes bror.

Hun rørte en smule uroligt på sig, og kunne mærke at Sharmarke ikke var helt tryg ved situationen da manden så ud til at vide mere end de selv gjorde. Shar trak på skulderne. "Igen må jeg nok skuffe dig, har aldrig mødt vores far, og aner ikke om han er død eller levende." sagde hun. "Du kender dem nok bedre end os." svarede hun ham. Hun og hendes bror havde boet i skoven siden den dag de blev født, og var på en måde overlevet det selvom det virkede umuligt, men det havde de nu en gang.
Hun lagde mærke til han kiggede sig omkring, men anede ikke helt hvorfor. Hvem ledte han mon efter lige nu? Da han så spugte hvad han hed, blev hun kort forvirret, men så så hans blik på Sharmarke. "Øm han hedder Sharemarke" svarede hun, og da han ikke var tilfreds med, at hun havde fortalt det, knurrede han igen. Både af hende men også af Mika. Mest af Mika da han jo var fremmed.

Mika sukkede kort. ''Typisk (nævner navnet på faderen) altid var en halv kujon, når det drejede sig om at sikre sine omgivelser.'' Mika sukkede kort og så på hende. ''Mit navn er Mika, jeg er en vampyr. Hvis deres mor virkelig er den de er usikker på. Så lad mig blot smage en dråbe af deres blod for at afklare sagen. Jeg har ingen intentioner på at gøre dem eller deres ven her ondt.'' Mika så på hende og hendes bror. ''Hvis deres blod smager det samme som (navnet på hendes mor) så betyder dette at du er datter af den kvinde jeg reddet livet på 19 år siden. Hun var gravid, ung samt fuld af liv. Hvis du har samme DNA som deres mor eller deres far. vil det betyde at smagen vil ligge tæt op af hinnanden.'' Mika så omkring sig endnu engang for at sikre sig at der ikke var andre end dem. Hans tanker faldt på at han nu kunen se at shar virkede undrende over hvad han kiggede efter. ''I vildheden er det ofte at folk fare vild eller alt for sultende rovdyr er klar til at dræbe for at føde. ''

Hun så på ham da han sagde at det var typisk for hendes 'far' at stikke a. Hun vidste ikke med 100% om det var hendes far som han snakkede om eller ikke. Da Mika nævnte at han var en vampyr, og at han derfor kunne finde ud af, om dem han talte om, virkelig var hendes forældre, rejste Sharmarke sig op, og rejste børster mens han knurrede og viste tænder. Han brød sig ikke om tanken om, at denne vampyr skulle smage hans søsters blod. Aldrig i livet. Han gik truende nogle skridt mod Mika stadig knurrende. Han stoled ikke på at Mika intet ondt ville gøre dem. Han var en hel del fordomsfuld over for alle, og specialet mænd. Shar lagde en hånd på sin bror og aede ham over ryggen. *Ikke knurre, det er uhøfligt, og du ved det, og du behøver ikke være så overbeskyttende* sagde hun i tankerne, og et fnys kom fra ham, inden han lagde sine børster igen, men satte sig lige ved siden af, da han ikke stolede på denne vampyr her. "Undskyld, han kan ikke lide fremmede, og specielt ikke mænd" undskyldte hun på sin brors vejene som bare fnyste igen fornærmet, og så til siden. Shar sukkede opgivende af ham, og så op på Mika. "er ikke sikker på, om jeg har lyst til at vide det, men så alligevel. Vil gerne vide det." sagde hun og rykkede lidt uroligt på sig.

Mika så på hende og der efter lod mærke til hendes bror's reaktion, han var klar til at aktivere sine knive i hans støvler. Sølv knivene var ofte hans farvorit, da det holdte varulve væk, samt også at hvis vedkommet overlevede ville de blive ramt af en ordenlig dossis sølvforgiftning, grundet det ofte resulterede i at han fik fat i deres blodåre. Han rykkede sig ikke og stirrede blot koldt på hendes bror ''Santuines er svære at komme forbi, dette har de sikkert fra deres moders side. hvis ikke så havde du aldrig nævnt at dette skulle være deres bror, samt også at han dufter halvt som dem. Men de skal vide en ting. Bider din bror mig en gang får han en 2-3 meter stor sort håret trehovede blod demon hund efter sig. En engel, et menneske samt en varulv efter sig. Jeg ønsker ikke at skade en fælles ven's familie. Da hvis du er datter af (hendes mor's navn) så betyder dette at du er datteren af en kvinde, som jeg stadig den dag idag skylder en mindre tjeneste for at havde reddet mit liv.'' Mika blik forblev på hendes bror. Hans tanker faldt omkring om de ville klare sig omkring livet, samt også om de burde vide sandheden om ham. ''Jeg forstår deres tvivlen omkring mig, men du skal vide dette. Jeg kæmper selv imod bæsted som haver omkring vores slags. Jeg har aldrig valgt at blive vampyr. Det valg blevet taget fra mig 2.000 år siden af en vampyr, kendt som flesh eater. Han æder mennesker og andre væsner råt. Og din bror vil blot ligge sig som en desert for ham. '' mika så med alvorlige øjne. Hans tone havde et større had for vedkommet han beskrev som Flesh Eater og ordet Vampyr. for han selv havde kæmpet i mange år for at undgå at virke som et bæst eller et uhyr.

Mika rejste sig op og tog endnu en slurk fra sin drink. ''Jeg drikker engle blod for at hele de sår jeg fik de mange år siden. Jeg ønsker ikke at tag blod, men at modtage de frivillige som donere. Jeg har aldrig påtvunget nogle til at miste sit blod. '' mika gik over til sit telt og fandt et billede af sin partner og der efter gik over til stedet hvor han tidligere sad i nærheden af hende.