You will be great in my businesses ~ Anastacia

t: ca  13:00
s: Sunfury City
v: Regnvejr
p: http://www.followingthenerd.com/site/wp-content/uploads/cobblepot4.jpg

Det var en kold dag, grå skyer og støvregnede lidt.
Sam gik hen i gennem gågaden i Sunfury City som han havde forelsket sig i da der skete så meget kriminalitet.
Sam var igang med at læse dagens avis men der står altid de typiske ting i avisen men de ting der stod i avisen fandt han aldrig interessant overhovedet.
Da Sam var færdig med at gå og kom til hans lille lager i midten af gågaden, stod han bare og kiggede meget tilfreds på hans bygning ''ahhh hjem'' sagde han med en meget tilfreds stemme.
Sam gik ind af en meget gamle og rusten dør man kunne rigtig godt høre det var en gamle lager han havde købt sig med at de knirke lyde og vinden man kunne høre pivende i gennem det gamle lager.
''Hey Sam'' Blev der råbt da han gik ind i sit værksted der hvor de lavede stofferne.
Lugten var meget skarp i næsen men medarbejderne og Sam var blev vane til denne lugt efter alle disse år.
Efter værkstedet kom man ind til lageret hvor alle deres varer men også deres ¨køkkenhavne¨ er.
Inde ved siden af kunne man høre folk råbe for Sam havde også sit eget totur rum for dem der skyldte ham penge eller havde gjort noget imod hans forretning.
Sam gik op af en knirkende og ruste trappe og der oppe lå hans kontor, tidligere lå der en kantine inden lageret blev forladt.
Sam havde en masse papir hængende og liggende, det var for det mest folk der var pusher og folk der skyldte penge.
Et kort over hvor han solgte mest henne og hvor der var mindre salg men også hvilke områder han skulle sælge næste gang.

Med regnen faldende ned over hende, gik Anastacia langsomt ned ad gaden. Hun havde et elske/hade forhold til regnvejr, for der var der alle lugtene var stærkest for hendes ræve lugtesans, hvilket var ligedeles forfriskende, men hurtigt kunne blive for meget. Hun havde hænderne i lommerne på sin lange frakke, og kraven trukket op over ørerne, så hun blot lignede en lille pige, der var landet i den forkerte side af byen. Anastacia vidste dog præcis hvor hun var, og som tyv elskede hun det.
Da hun gik forbi et varehus, kunne hun sagtens lugte den kraftige lugt af stoffer, på grund af regnvejret, og hun blev nysgerrig. Hun havde aldrig taget stoffer, da det stærkeste hun havde røget var cigarer.
En mand kom gående hendad gaden mod hende, og hun gemte sig hurtigt i en niche, hvor hun let kunne overdøve sin lugt, ved at vandre i alt skralden, der lå der. Da manden gik ind i varehuset, blev Anastacias nysgerrighed for meget, og hun fulgte efter ham, velvidende at hun nu, var en meget udsat santuine, og bare det at være santuine, var knap så heldigt. Hun sneg sig hurtigt ud af syne, og blev ved med at følge efter manden, gennem alle rummene, op ad trappen. Det knirkende underlag, var intet problem for hendes "rævepoter", så hun smilede lidt for sig selv, da hun så mændene. De hørte tydeligvis ikke hjemme her i lageret, men var på vej ind ad et vindue i første etage. Der var fire, de var mennesker - heldigvis - og så var de nok dobbelt så store som Anastacia. Måske tre gange så store.
Anastacia kom hurtigt ud af syne, da hun gik ind i et tomt lokale, men da den sidste af mændene kom forbi hende, langede hun ud efter ham, trak en daggert, og skubbede ham ind i lokalet. Han kunne ikke se hende, men han kunne mærke daggerten ved hans strube, så hans puls var blevet meget høj, hvilket den nok ikke ville have været, hvis han kunne se den teenage-pige, der holdt kniven mod ham.