The blood is a nightmare, can live with it or without it..//Arason//

O: Det er en skov?
T: Midnat
V: Køligt, men det lægger vampyrer ikke mærke til.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hurtige skridt løb imellem de mørke træstammer. En kvinde løb i frygt, med en flok efter sig.
Kvinden var Julianne, hun var stukket af. Eller havde prøvet på det, nu løb hun. Hun vidste at hvis hun stoppede så ville de brække hendes hals, eller rive hendes hjerte ud. Men Julianne havde fået nok, hun havde fået nok af at blive tvunget til at dræbe uskyldige folk for deres blod.
Hun løb ind i noget, en mand. Men farten var så hurtig at det ikke gik op for hende før hun havde væltet sig selv og manden omkuld.

//Det så dig der er væltet med i faldet //

Manden der falde var Arason han så en masede vampyr der fulgte efter
hende han rejste sig hurtiget op og sætte 2 pille på hans bue hvor han gemmenborde
deres hjerter det var nemlige sølv pille de andre der komme i nærheden trak han hans sværd og og hvæste af dem i det han holde hans sværde parat til og dræbe dem med

Julianne rejste sig, hun hørte skrigene fra vampyrerne bag sig. Og spærrede øjne op hvem havd edog ville hjælpe hende? Hun vendte sig om, Arason selvfølgelig. Hun slappede lidt mere af, og lagde en på sin brystkasse.

de andre vampyre stod bare og kiget ham
ondt i øjne "smut med jer eller det samme sker som
ved de 2" han peget på de to vampyre der var døde de andre vampyr begynde med og gå deres vej men der var en der angreb dem han spidet ham med hans sværd og så så de sisdte løbe væk han gik over til juli"er du okay smukke" sagde han til hende i det han sad på et knæ foran hende

"Ja jeg har det fint."
Det havde hun enlig både og, så en lille løgn var det lidt.
Hun smilte til ham, og kærtegnede hans kind.
"Jeg er okay."

"okay er du sikker på det" svarde han lidt bekymret
han sende hende et lille smil ikke et særliget stort et men en meget lille
et han kyset hende på munden og rejste sig så i det han begynde med og
klarte op i et træ

"Både og ja."
Hun nød det kys han placerede på hendes læber.
Det var dog hurtigt, og han begyndte at klatre.
Hun kunne huske alle dem de havde tvunget hende til at dræbe. Alt det blod de havde tvunget i hende, hun var bange for at miste kontrollen. Måske skulle hun enlig bare dø? Det eneste som faktisk holdte hende tilbage var Arason.
"Du kender ikke en dæmon, som har mørkt hår og mørke øjne vel?"
Hun snakkede om Sean, hun kendte ikke hans navn. Men hun vidste at hun var kommet til at irritere ham.

"jo hvorfor" svarde han da han havde sad sig på en grene
og hoppet ned til hende igen imens han kiget på hende "har du da talte med ham"
svarde han og kiget på hende i det han gik ned til hende og sendt hende et
af hans sjælnde smil

"Tjo, jeg tror ikke jeg blev så gode venner med ham."
Hun bed sig i læben, og kiggede lidt uskyldigt på Arason.
Han vidste jo godt det kunne være svært at styre sine følelser som ny vampyr.
Og manden havde dræbt hendes eneste veninde, så det var hendes forklaring.
Julianne var ikke specielt stolt af det, eller noget.

han kiget på hende og smilte til hende han viste
godt at det ikke altid var lide let og styre det med og
være vampyr han kiget hende i øjne og sagde så med et smil "har du fået det bedre og ja sean skal fu ikke tag dig af"

Hun åndede lettet ud og smilte.
"Okay, bedre og bedre jeg klare mig.."
*Tror jeg..*
Hun kunne straks lugte noget inde i skoven, en elver tøs eller noget.
Julianne kunne mærke tørsten den brændte i hendes hals, og hun kunne ikke styre den.
Hendes tænder skar på hendes læber, og hun løb ind i skoven og fik fadt i elveren.
Hun lod sine tænder skære ned i huden på elverpigen og begyndte at drikke blodet.
Julianne kunne ikke styre sig, overhovedet ikke tæt på.

Arason som hvordan hun løb han løbe efter hende og lide da
hun var begynde og drikke blod fra en elverpige skubbet han
juli væk i det han stilte sig foran hende "du må lære og styre din tørst" sagde
han til hende i det lugten af blod ramte ham han var nød til og stikke sin kniv i hånd hvilket han gjorde

Julianne kiggede på ham, og kunne lugte blodet.
Elver pigen løb hurtigt væk så hurtigt hun kunne.
Julianne kæmpede for ikke at løbe efter elverpigen.
"Jeg prøver Ara, og jeg var så god til det.. Indtil de kom."
Hun sentyde til noget Arason ikke vidste, og hun vidste at det nok endte med at hun skulle fortælle det.

"til hvem kom hvad er der sket " spurgte han hende om i det han trak
sin daggert op af hånden blodet var der stadig men han havde det lidt bedre
han kig undrne på hende "fortælle mig det hele" sagde han til hende

"Det var bare de vampyrer du så for lidt siden."
Hun holdte en pause, og satte sine negle i håndfladen. Hendes ansigt så normalt ud igen.
"Jeg har ikke lavet andet end at dræbe andre for at få deres blod."
Julianne var ikke typen som nød at dræbe, det vidste Arason godt.
"Tvunget til at dræbe, jeg kunne se det i deres øjne frygten.."
Hun havde det forfærdeligt med det, og derfor fortalte hun heller ikke den lange version.

"nå okay men de er væk nu ikke" svarde han
og kyset hende på kinden i det han gik hen til hende
og kiget hende i øjne "du kan godt det ved jeg du kan"

Hun smilte tilbage til ham.
Hans ord gav hende lidt mere styrke.
"Det ved jeg, og ja jeg skal nok klare det. Men jeg ikke ligesom dig, jeg kan ikke stikke ting i mig selv."
Hun skar en lille grimasse.

"nå det" svarde han og og smilte lidt gerntere
"det gør bare at jeg ikke drikke blod fra folk" sagde han
og kiget hende i øjne imens han skrabbet lidt i jorden

Hun smilte til ham, og tørrede blodet væk fra munden.
Hun kiggede ham tilbage i øjne, det var altid noget han havde fundet en kur imod at dræbe andre. Det havde hun ikke endnu..

"men jeg bliver bare nød til og gøre det være gang" svarde han og
kiget hende i øjne imens han kyset hende på munden

Hun gengalte hans kys, og smilte hun havde savnet det.
"Men så længe du kan styrre det? Er det så ikke ret godt?"

"jo det er det vel" svarde han en smule
tøvende i det han kiget på hende i det en lugt
af blod ramte ham han kunne ikke styre sig lide pluslide var han
henne ved elverpigen og begyndte og sugde resten af blodet fra hende

Julianne trak på skulrene, og løb efter ham.
"Eller måske ikke."
Hun smilede lidt til ham, og smed elverpigen væk fra ham. Selvom kroppen var tømt for blod. Det gode var at han ikke var en af de vampyrer, som rippede lemmerne af deres ofre. Det gjorde hun ikke, men hun havde set nogle gøre det.

"jeg kan ikke styre min tørste længre søde"
sagde han da han smidt sig udmatende ned på jorden
han kiget på hende og sende hende et smil inden han lede efter en halskæde
hende der havde ham som slave som han kunne gi hende han kiget op på
hende og fandt halskæden frem fra hans lomme og rækket den ud til hende

Julianne modtog halskæden, og kiggede lidt på den.
Hvor kom den fra, Arason var tyv det vidste hun men hvad skulle han med den?
"Det kan jeg heller ikke, hvad skal du med halskæden?"
Spurgte hun stille.