Nightmare of blood ~Serafina~

Påklædning. minus solbrillerne xD//

S:: En gyde i Doomsville til at starte på, senere i en fangekælder.
O:: Bliver beskrevet.
V:: Beskrives.
T:: Lad os sige aften xD


Det var ved at blive godt sent, regnen dalede ned som småsten og ramte jorden gang på gang næsten iform af angreb. Himlen var mørklagt, der var ikke meget andet at se på den udover mørke. Dagen havde været overskyet og månen samt stjernerne var gemt væk bagved laget af mørkeskyer. Hvorfor lige præcis Mikayla havde valgt at stille sig i udkanten af de mørke klamme gyder var et godt og mærkværdigt spørgsmål som hun ikke ville kunne svare på ligemeget hvor meget hun ville kunne prøve. Det var både dumt og uansvarligt af hende, hun var shapeshifter nu ikke dæmon livet var blevet en del farligere for hende end nogensinde før! Selvom hun var godt inde for at forsvare sig selv og kæmpe, siden hun fik denne krop sammen med hendes gamle teknikker. Hun var blevet en kriger, hvilket bare var et godt tilfælde. Mikayla ikke overtrænet af muskler men man kunne se de var trænet både af løbe og styrke træning. Det eneste der pinte Mikayla ved at være i denne krop var hun ikke kunne huske noget eller nogle fra personens liv, jo den lille hvide pelsklump af en ulv ved navn Fortney havde været der siden hun vågnede igen. Et lille ar ved hendes strube var til syne, men næsten utydeligt. En stille hvisken gjorde hende opmærksom og da hun kiggede imod lyden var der ingen, nogle tog hendes arme ombagpå ryggen af hende og trak hende med sig.. Mikayla vred sig vildt og blodigt for at komme fri, men hendes ben blev løftet af en helt anden og så smidt ind i en vågn bare uden videre.
Mikayla rejste sig op i vågnen og kiggede rundt, hun hadede at blive behandlet som pakkepost! Turen varrede dog ikke længe inden de kom og slæbte hende ind i et palæ af form. Det så stort ud og mørkt, men ikke på størrelse med vampyrens leders.. De slæbte hende hen af nogle mørke smalle gange så hendes knæ fik nogle hudafskrabninger. Dog endte hun i en celle af form, hvor hun blot satte sig utilfreds ned og tænkte for sig selv. Hvad skulle hun ellers gøre, bruge sin energi på at råbe og skrige? Det var der alligevel ingen nytte i.

Serafina havde været ude at handle da, da nogle fremmede havde passeret hende, lugten af vampyr tyk og hun måtte tage sig selv i ikke at holde sig for næsen, men hun lidt efter var der nogle der havde grebet hende omkring hendes hals. Hun blev vred og forvandlede sig til ulven med de gyldne øjne. Hun bed vedkommene i armen inde kylede hende ind muren nogle få meter fra hende. Hun klynkede svagt det gjorde ondt. Hendes ben var kommet i klemme i en dør stået åben, men var med efter hendes væget og farten blevet lukket over hendes porte. Vampyren grinede af hende da samlede hende, sagde noget om hendes familie og så forholdte hun sig helt rolig. Da hun kom var der måtte være chefens hus, chefen måtte jo lederen, for imens de havde kørt snakket om deres gruppe og chefen. Hun betragtede dem da hun blev smidt i cellen som nu sad i. Serafina kunne høre stemmer og gjorde sig klar, hun haltede en smule foden som var blevet klemt, knurrede da de åbende døren ind til hendes celle, da en genkendlig duft ramte hendes hoved.
Serafina knurrede stadig, men da pigen kom ind kunne genkende hende med det sammen det var hendes lillesøster, der var ingen som vidste hvad der sket med, hun forsvandt lige som deres far havde gjort, hun kunne ikke rigtigt tro sine engne øjne kunne det være Jane. Hun kneb svagt øjnene sammen inden lugtede til luften der kunne ikke tages fejl det var hendes søster. Hun ville dog ikke forvandle sig før hun blev tvunget til så derfor haltede hun over i sit hjørne i den fjerneste krog af cellen og lagde sig til at sove igen.

Den bekendte tilstedeværelse af en anden shapeshifter fik hende til at vende blikket over imod den fjerneste krog af cellen hvor en kridhvid ulv lagde sig for at sove lidt. Mikayla syntes hun virkede bekendt men hun kunne ikke sætte sin finger på hvad der var over ulven som gjorde hun virkede så bekendt. Det var underligt, hendes duft var hjemmelig.. Dette var en smule uhyggeligt. Dog blev hun ved med at kigge derover helt stille, kort overvejede hun at forvandle sig til ulv for at de kunne tale sammen, men ydligere nåede hun ikke at tænke over det før en vampyr kom ind og stod foran cellens tremmer og kiggede på dem. Han kiggede skiftevis med sine hvide hugtænder frem over sine læber, med blodrøde øjne.
"Så hvad har vi her, mine to nye bloddonere." Sagde han i en hånlig latter "Blodonere, slaver, find det ord i synes bedst om." Tilføjede han spydigt og ligegyldigt. Så låste han op for cellen og trådte ind, han gik hen og trak Mikayla op fra gulvet. Og ligesom han skulle til at sætte tænderne i det som var en forsvarsløs lille pige, havde Mikayla samlet sin ene næve og kylede den ansigtet på ham. Han tog sig kort til kinden og greb så hårdt fast i hendes håndled og satte sine tænder i. Mikayla spændte sit ansigt i smerte efter jo strammere der blev om hendes håndled, men han trak selv sine tænder til sig.
"Jeg vil råde dig til at passe på, ellers ender du bare med at komme slemt til skade." Sagde han koldt og kiggede hen på Serafina.
"Du kan godt skifte form nu, jeg har noget engleblod i kan få at heale jer på. Jeg skal jo holde jer i live på en måde." Sagde han og fandt to små glas med låg, ved engleblod i. Mikayla tog imod glasset og kiggede lidt på det.

Serafina knurrede hun havde ikke tænk sig forvandle sig om, han skulle ikke drikke hendes blod, dog dalede hendes kampånd en smule idet han stod med hendes søster skulle til drikke blodet fra hende, hun var bange ´for at han ville gøre Jane ondt vis ikke hun forvandlede sig tilbage til hendes menneske form. Hun forvandlede sig stod nu som menneske, dog ville hun ikke drikke det engleblod  det var ulækkert vis det gik galt helt med Jane kunne hun altid hjælpe hende med heale hendes sår. Hendes lyse hår og de grønne øjne med det gylden af ulvens farve  betragtede ham langsomt inden han begyndte gå over imod hende Serafina bakkede end til hun ramte den kolde væg, hun havde ikke noget tøj på det gået stykker og hun stod nøgen det kunne hun alligevel ikke tage sig af når han var gået forvandlede hun sig tilbage til ulv.  Hun stod nu så tæt på at greb fat om hendes arm trak hende tættere på, hun var ikke en som sloges, faktisk var hun kun så adræt fordi hun løb meget både som menneske og ulv, men disse tider var det mest som menneske. Hun skar tænder da  han satte sine spidse tænder som hun vile kalde våben i hendes hals efter at drukket nok gav han også hende engleblodet, men drikke det ville hun ikke smed det på jorden så glasset knusede sig på jorden og den indhold faldte farvede jorden rød. Derefter forvandlede hun sig til ulv igen lagde sig hen hjørnet af cellen igen..