Blood? Death? Shadows? and Power? These are the things I live for my dear - Sakref

Vánagandr begyndte at bevæge sig nær ydre portens 'menneskelig venlig' side. Da det sikkert nok var den ydre del, hvor de fleste 'civile' dele der blev standset. Hans øjne gled kort over på sin tjenerinde, som han havde hevet med. Melia var en loyal ung kvinde, som Vána reddet sammen med Panthea for nogle måneder tilbage. Det virkede næsten, som en evighed? Hans øjne gled på slottet. '' Melia, jeg forventer at alt er som det skal være. Korrekt?'' Melia nikkede blot af ren høflighed og bekræftelse om at Vána's ting var forberedt og klar. Hendes øjne gled dog kort på en af vagterne, som anskuede dem. ''Godt. Så lad os fortsætte ind.'' Han begyndte med at gå imod hoved porten, for at se om han kunne komme ind til selve kerne delen af slottet. Måske kunne han formå at tale med overtjeneren, før de blev bedt om at pisse af. Eller også var det fordi at Sakref ville se hvordan kron prinsen bar sig ad? Hvem ved. Uanset ville Fenris, som Vána også blev kaldt. Begyndte bestemt at more sig over dette 'besøg' måske kunne han vurdere Sakref ordenligt, før han blev kastet ud? Hans påklædning, bestod af skindklæder. En hvid vest, med rygmærket af hans Familie, som dækkede omkring hans sort skjorte inden under. Et par praktiske støvler og et par sorte bukser. Samt et sværd ved hans venstre side. Loyal, men også for at fremvise at rustning, var ikke noget han ønskede, når han begav sig i større 'civil' forbindelser. Samt også det nok ville 'støde' Sakref hvis han dukkede op. Hans tjenerinde var blot iklædt det klassiske. 'sort hvide maid outfit' for at sikre en takt og tone, men også halvt præsentere at de ikke ønskede at lade 'små folk' bære Fenris' ting.

De begyndte at nærme sig hoved porten, medmindre at 'noget' havde stoppet dem. Hans øjne gled kort omkring sig. Vurderende det 'grønne' ydre miljø. Sikkert nok for at vise at Sakref var en mand, som påskønnet den smukke 'natur' omkring sig. At hans omdømme blev kendt, som den 'retfærdige' ledere, til trods for manglende handling i starten på krisen. Hans øjne gled kort over på vagterne, mens hans tjenerinde Melia bar de forskellige redskaber, som han skulle bruge. Det meste lignede alt i alt en stor skuldre taske, med et par træ bjælker stikkende ud af den. Takket være Fenris var en smugle praktisk i sin 'omrejsende' metoder kunne han male sit maleri, pakke stativet ned og få selve 'kluden' med maling rullet sammen efter det havde tørret. Dette gjorde at maleriet var mere fleksible, samt sikret at han bedre kunne fragte de forskellige malerier rundt. Hvilket også var derfor han bruge 'blod' maling, frem for almindelig maling, da dette var mere 'fast' og gennem trængende ind i stoffet. Medmindre nogle valgte at træde frem, ville Fenris blot gå direkte til hovede porten og 'banke på' og vente på at nogle ville svare.

ude foran porten stod der to vagter. de begge var iklædt en normal vagt uniform som bestod af en læderrustning med en lille kappe over den ene skulder som havde Sakrefs segl på sig. de holdte lange halberds og da Fenris nærmede sig trådte de ind foran ham og krydsede deres våben for at spærre vejen.
"holdt! hvad vil de her?!" sagde den ene med en hård og fast stemme som viste autoritet. de kiggede på Fenris og damen som var med. et kort sekund var de dog lidt usikre på om det var en som var sendt bud efter siden en stuepige var med siden Sakref har mange stuepiger. men de kunne se Fenris sværd og var derfor sikre på at de ikke skulle tage chancer.

Fenris øjne gled på vagten og smilede anerkende til dem. ''Vánagandr Lawless. Første Fødte Søn af Abbadon Lawless. Jeg søger audience med jeres herre. Sakref Morladin. Formålet er ren formaliteter, deriblandt forslag til at afbillede af ham'' Fenris stemme var toldmodig og afslappet, nærmest som om at han vidste at dette var ofte en 'pligt' som vagter ofte skulle ligge sig. Han forventede intet mindre af vagterne, som stod klar til at ville modtage en hver, som nærmede sig Sakref's hjem. Mon Fenris kunne formå at forhøre sig med Sakref? Det måtte tiden vel vise.

Hans tjenerinde kiggede kort på Fenris og der efter stod så høfligt, som muligt kunne. Hendes takt og tone forsøgte hun af beste evne at holde, mens hun ventede toldmodigt.

// Beklager det korte og sene svar //