Michael - a hunt?

Havde man været menneskelig, havde skoven virket død og dyster.
Døde træer, manglen på dyr...
Der var utroligt få levende organismer omkring dem.

Men alligevel, midt i al døden sprang en lyslevende ulvinde rundt. Hun var brunlig af snavs, og alligevel langt mere end levende. Hun lyste af liv.

Da hun stoppede op, opgav jagten efter den harer hun havde forfulgt siden tidligt imorges.

Men alligevel havde hun ikke mere energi. Hun var sulten.
Hun var træt og havde ondt.
Og mest af at - hun var så dybt såret mentalt at hun ikke orkede at forsætte.

Hun satte sig op af et træ, og blev til sin menneskelige skikkelse, inden hun stirrede træt ud for sig.
Hun var iført sorte jeans, en grå top og en hættetrøje samt sneakers.

Michael lod blikket rundt i skoven, hans tanker spredte sig om hvordan verden ville være uden krig, uden had, men så igen der kunne vel ikke være balance uden hadet eller krig, så måske var det ikke så tosset igen, hans blik lod på en ulvinde som kom løbene forbi i en lang afstand, men han stoppede op og ventede på at hun havde løbet videre, han ville ikke skræmme dyret, han gik videre og lod blikket forblive på skoven, omkring ham, her var fredfyldt, tankerne lod sig spille på hans sind og han lod sit blik på hvad han skulle finde på, hans tanker stoppede og en smøg blev antændt. . .

Hun rejste sig op, og stod bag ham få sekunder efter, da hun hørte en cigaret blive antændt.

''du har ikke en ekstra, vel?'' spurgte hun, efter hun havde stået lydløst bag ham.
Hendes stemme var hæs, men på en morgensøvnig agtig måde.

Hun smilede forsigtigt til ham, i håbet på han havde en ekstra smøg

michael lod som ren refleks lommen havde hånden om kniven, mens blikket kort blev lagt på hende hvor efter den blev ændret til den pakke han havde i lommen, og trak den ud og rakte hende en smøg, ''værsego, ild?'' sagde han kort og lod en tommelfinger og ligge ild så en flamme røg op. mens han stille vendte sig om og lod blikket på pigen, hun så ikke ud til at være særlig gammel, men sikkert menneske, tænkte han kort med et let smil på læben.

Hun smilede og lod sine fingre elegant tage en cigaret, og sætte den mod læberne, og nikkede taknemmeligt da hun antændte den.

''tak..'' sagde hun med et lille smil.
''mit navn er Nephthys.''

hans blik lod kort på hende ''michael'' sagde han kort og fortsatte med at gå lidt og nærmede sig en sø, mens tankerne om hvad ventor mon fortog sig, om han havde bedre held, men så igen hans problem hans tanke, hans blik lod rundt i skoven, og et let smil blev lagt, og han satte sig i nærheden af søen og lod blikket på hans eget spejlbillede.

Hun indhalerede, og pustede røgen ud igen.
gløderne i smøgen var klare og pulserede levende selv når hun ikke tog et hiv.

''Måske skulle man besøge Forrossie igen'' sagde hun mumlende til sig selv

Michael stoppede op ved hendes mumlen om Ventor's navn, og lod blikket på hende '' hvad kender du til ventor'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende, mens tankerne om hun mon var ven eller fjende, men sikkert neutral, indtil vidre, hendes handlinger virkede rolige nok, men hvem ved, skindet kan bedrage, hans tanker lod om ventor havde en samtale med denne kvinder, men kunne intet husket om endnu, han havde i hvert faldt ikke snakkede om tøzen i søvne, i hvert fald held for Michael at Ventor snakkede i søvne. . .

Hun smilede og begyndte at gå.
''at han har nemt ved at futte ting af, at hans hest er meget utålmodig og at hans kæreste-'' hun vrængede det sidste ''-er en latterlig dæmon..'' mumlede hun mens hun gik

et flamme lod sig omkring dem ''er der ikke noget du mangler at sige''sagde han kort og lod blikket på hende ''hans handlinger er idiotiske, og på grund af ham har han nu lagt sit lid til abbadon, demon tøzens chef'' sagde han kort og blikket på hende blev lagt, hendes info om ventor lyd til at hun ikke just var glad for ventor, men måske var det jalouxi han lyttede ''og du lyder måske lidt jaloux på ventor for hans dulle til en demon?'' sagde han kort og flammen opløste sig der efter. . .

Hun vendte sig da ilden omringede dem.
Hun blottede skarpe hjørnetænder som en vampyr, og knurrede rasende.
''det rager mig en høstblomst om han har den dulle eller ej!'' snerrede hun, og vendte ryggen til ham igen.

et let smil blev på hans læber ''er det jalouxi jeg kan fornemme'' sagde han kort og blikket på hende forblev ''men nuvel, så vil det kun være glad for dig at høre at de allerede nu har noget kørene og muligvis planer om et barn'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende, han vidste at ventor snakkede i søvne, og det varede ikke længe før han blev nød til at komme tilbage til stedet hvor Ventor overnattede for at høre hvad ellers han havde at fortælle ham, som var det sin helt egen slader blad, bort set fra at denne gang havde han sin egen personlige fortæller til at fortælle historien.

''passer mig fint. Så kan hans lille skytsengel jo lege gudfar!'' knurrede hun mens hun gik.
Hun bed sammen mens hun gik, på vej mod sin hule.
Hendes hånd gled ned i sin lomme hvor hun tog en lighter op af lommen..

et let smil blev på hans læber ''jeg glæder mig til dette, for det vil ophæve mit løfte'' sagde han kort og stod stille med armene overkors ''men ja, så kommer det jo blot til at gentage sig igen som med hans far lodur som døde sammen med hans demon kone til Zirene'' sagde han tilføjende og ventede '' men hvis du glæder dig så meget så kan du jo se barnet som vil komme, det bliver sikkert et syn for guder'' sagde han kort grinede lidt for sig selv, og lod røgen fra munden ud.

Hun rystede kort på hovedet og mumlede "det tror jeg gerne... Det er de dæmoner somregel..."

Hn sukkede opgivende og satte sig op af et træ.
Hn krøb lidt sammen, og rystede på hovedet. Ventor, og en dæmon...? Ja hvorfor ikke, hun var jo selv forelsket i en. Uheldigvis..

michael nærmede sig hende og lænede sig op af et træ i nærheden af hende '' hvis jeg kunne vælge ville jeg havde brændt demon tøzen for langt tid siden, men hendes så kaldt ven, til en vampyr kan li tøzen så nu er ventor knægten i problemer, men hvorfor er du bekymret for ventor drengen?'' sagde han kort og lod blikket på hende, han undret sig lidt over hvorfor en tøz som hende havde en relation med Ventor.

Hun rystede på hovedet.
Hun var ligeglad med ventor, fuldkommen.
Men meriko gik hende på nerverne.
Hun funlede med lighteren, tændte den og legede med ilden

Michael lod blikket kort på hende og sukkede kort, han lod blikket omkring i skoven ''så hvad laver du så helt her ud alene?'' sagde han kort og lod blikket på hende, hun så ud til at være noget så sulten, eller også udmatted, en af delene i hvert fald, men hvem ved måske havde hun en grund til det. . . .

tankerne lod sig fortsætte, men blev stoppede da han lod blikket på himlen og så at skyerne lod sig op til regn, måske burde man komme i læ, men så igen, lidt regn skadet vel ikke. . .

"Jeg holder pause. Min ven er taget til Firewood, noget arbejde. Så jeg render rundt og nyder det vilde liv." Det sidste var sagt med tyk sarkasme.
"Og hvad laver en engel, en skytsengel, så herude? Hvorfor er du ikke hos Ventor og sørger for at knægten holder sig fra Rafael og Meriko?" Hun så kort på ham, inden ilden fra lighteren voksede sig til en lille kinesisk drage, og så tilbage til en almindelig flamme.

et let smil blev lagt på hans læbe, ''fordi at ventor har lavet en pagt med Raphael som hans papir husarbejder, og hvis jeg kunne vælge havde jeg drabt meriko for langt tid siden, men det betyder at ventor's hjerte ville knække, og ellers så har ventor allerede nu igang med at nærme sig denne skov, da jeg nu altid er få skridt foran ham, så om 2 dage vil ventor nærme sig denne skov på hans hest'' sagde han kort og lod blikket rundt ''og så længe han arbejder for Abbadon har Sakref ingen ord at kunne tilføje'' sagde han tilføjende og lod blikket på hende mens tankerne lod om hvorfor hun mon også kunne kontrolere ilden, men måske var han ikke den eneste som kunne lege med ildens element.

''Sakref har virkelig intet at sige i forhold til noget som helst der har med Ventor og hende at gøre. Hovedsageligt fordi han ved at han få en pyroman efter sig.'' sagde hun bare, mens hun forsat legede med ilden.

Michael grinede lidt over det '' det skal du ikke regne med, han har næsten formået at slå hele ventor's familie ihjel, og nu er der kun 2 tilbage af den gamle blod linje, som nu er ventor også Lodur's søster som fik en søn, men ingen fra den del af familien har fundet ham'' sagde han kort og lod blikket på hende, mens hans tanker lod sig på den dag han stak af hjemme fra fordi han følte han ikke tilhørte der hjemme, og pga dette stod michael's mor og far alene, uden nogle former for mulighed for beskyttelse af ham, mens de blev slagted af Sakref's mordere. . .

Hun rystede på hovedet af ham.
''Jeg er ligeglad med Ventors familie... Det er jo også ligemeget. Jeg burde nok komme tilbage til byen..'' Hun rejste sig stille, uden at sige mere. Der var vel ikke mere at sige...

Hun så lidt ned på sine fødder

han blik forlod hende ikke ''så hvorfor kan du ikke li meriko tøzen?, noget bestemt, eller er det en intern kamp?'' sagde han kort og blikket forblev, hans tanker var om hun mon ikke helt kunne li demoner eller om det var pga ventor som har været en god ven til hende, eller lå der mon mere, og hvis der gjorde havde Michael tænkt sig at finde ud af hvad . . .

''det er noget der så bestemt ikke vedkommer en dude med vinger og glorie!'' sagde hun inden hun begyndte at gå.
Hun stolede ikke længere på engle.
Langtfra faktisk.