Are you sure you wonna know? //Michael//

S: Lidt uden for skoven, på en sti.
O: En sti, træer, sten.
V: Kold efterårs nat.
T: Midnat.

Claire kiggede op på den klare himmel, natte himlen herskede. Med en stor måne som dens leder, den store fuldmåne. Som lyste mere klart end solens stråler. Månen lyste Claires mørke øjne op, den spejlede sig i hendes øjne. Og fik hendes mørke hud til at glimtre småt. Claire sad på stien, som i gamle dage. Inden hun havde opdaget byen, nu var hendes nysgerrighed vækket mere til live end nogenside før. Claire undrede sig over hendes familie, hvem var hun? Livet var fuld af spørgsmål, dog også gåder og mysterier.

Michael blev træt af by menneskerne, og lod sit blik mod skoven *en mulighed for at være sig selv, og slippe for de åndsvage idioter inde i baren* han lod sig bevæge ned mod skoven, iført sorte militær støvler, en sort læder jakken, tank top, og et par sorte løse bukser, han tog sin Zippo lighter og tændte sin smøg, hvor efter han lod lighteren i lommen og fortsatte mens røgen stille dampede væk fra hans læber, tankerne om at være alene, og nyde naturen for sig selv, uden nogle skulle blande sig, eller komme med idiotiske bemærkninger om engle at de kun var til besvær, hans blik lod væk fra tanken da han syntes at se noget ved skoven, men det var sikkert blot et dyr som blev nysgerrig ved lyset fra byen.

Claire lukkede sine øjne, og åndede let ud med et stille suk. Hun mærkede den kolde sidevind blæse i hendes hår og legede med det. Claire smilte lidt forsigtigt, og nød den hurtige kolde vind som forsvandt ind bag træerne. Hun kom herfra gjorde hun ikke, hun kendte skoven ud og ind.. Hun kiggede op på månen igen, og tænkte på Brick og stille var hendes pege og lange finder placeret på hendes underlæbe. Hun smilte stille og lykkeligt og rejste sig op. Da hun hørte en lyd, og stod brat op. Hun var blevet overrasket før.. Men hun ville ikke overraskes denne gang.. Hun var klar på angreb hvis det skulle være tilfællet. Hendes skygger var klar..

michael nærmede sig af ren nysgerrighed for at se om han kunne komme tæt på dette dyr, hvis det over hovedet var det dyr, han lod tættere og tættere på, og efter hånden som han kom tættere på lod det til at det ikke var et dyr, men et menneske, eller i hvert fald formen som et menneske, samme krops bygning, dog med en mørkere hud farve.

en gren knækkede da han nærmede sig tættere på skoven, da der var nogle kviste og grene som havde faldet fra træerne, og endnu en kold vind lod sig forbi michael da han lod øjne på kvinden, hvor efter han lod blikket mod skoven, der virkede som om at den tilbudte ham om at overnatte, hans tanker om at sove under åben himmel lyd ikke som en dårlig ide, men nu havde han allerede bestilt værelse på kroen, og det ville nok ikke vare længe før nogle fulde idioter ville dukke op. . .

Claire spærrede afslappet øjne op da en kvist knækkede. Elvere var hurtige og meget elastiske, hun var hurtigt oppe og stå og inde imellem træerne. Dog stadig meget tæt på denne engel? Hun var sorteelver et af de mørke væsner, Claire fik hurtigt et smørret smil på. Som estattede sig med et forførrende smil. Hun gik tættere på ham og lagde hendes hånd på hans skulder. Hun smilte forførrende til ham.
"Kan jeg hjælpe med noget?" Spurgte hun med en smuk forførrende stemme.

hans blik lod kort på hende og han undret sig hendes unaturlige hastighed, men hendes stemme slog tankerne ud af han hoved '' tja, hvis de har mulighed for at kurrere vampyrismen så lader jeg gerne mine øre hvile på dem, hvis ikke må jeg desværre melde at jeg ikke er interesseret'' sagde han kort og lod blikket mod skoven hvor efter hans blik lod på hende og hans hånd kort på hendes kind ''men en køn kvinde som dem, har ikke tid til en anden mands bekymring, så muligheden for at more sig hos mændene er oppe i lyskilden hvis deres interesse skulle være i underholdning'' sagde han kort og lod sig videre mod skoven, han ønskede naturen omkring sig, det beroliged hans sind, spicielt efter den han havde beskytted lod sig selv blive drabt, at lade en sygdom gå i hans blod og ødelagt alt hvad Lodur hans far havde bygget op.

Claire kiggede på ham, og tænkte sig om. Hun havde ikke nogen grund til at finde en kur så hvorfor skulle hun. "Nej jeg kender ikke deværre ikke en kur," Svarede hun stille og kiggede op på ham. Han aede kort hendes kind.
"JEg har altid tid til at snakke, desuden kan jeg være virkelig rar at være sammen med." Sagde hun yderst forførrende og smilt etil ham.

//Sorry kort svar. //