Murder? No, im a Hunter..//Meriko//

S: Kroen det brændende træ.
O: Få væsner der snakker, en død vampyr oppe på et af værelserne.
P: Uniform.
V: Regn og torden.

D12 kiggede en sidste gang på den døde vampyr, inden han lukkede døren til værelset. Vampyren lå på gulvet, med blod flydende ud af munden, mens en dolk var stukket i det kolde hjerte. Og med kold, mente han kold.
Denne vampyr havde været kold og klynisk. Dræbt alle på dets vej. Derfor var han blevet sendt ud for at dræbe den, uden at vise nåde.
Det var noget han var begyndt at have erfaring i.
Ingen nåde..
Ingen følelser..
Han luntede ned ad trappen, i håb om at ingen havde hørt vampyrens skrig. Han stoppede dog midt på trappen, da han bemærkede blod på sin uniform..
Sådan kunne han ikke gå ned til de andre?
Han kiggede sig tilbage og gik ind, for at tage den dræbte vampyrs tøj. Uniformen foldede han sammen og tog den under armen.
Nu var det ikke så tydeligt at han var morderen.
Han gik ud på gangen igen og fortsatte ned ad trappen. Der var ingen der bemærkede ham, håbede han da ikke.

Meriko sad nede i kroen og nød en dejlig kold øl mens hun bare slappede af. Hun havde mørke bukser på og en lille sort mave top så man kunne se hendes mave og hun var rart ligeglad og det kunne man tydligt se på hende. Hun havde en lille taske læggene på bordet ved sin øl. Hun tog stille en smøg frem og skulle til at tænde den da hun hørte et skrig og et bum som om der var nogle som der var blevet slået ihjel. Hun lagde smøgen ned igen og drak det sidste af sin øl og rejste sig stille op og tog sin taske og gik stille over mod trappen og kunne lugte vampyr og masser af blod men det var ikke menneske blod. Hun gik stille videre og stød ind i en mand som der var på vej ned og hun skulle til at undskylde da hun kunne lugte blodet på det tøj han havde under armen. Hun smilede lumsk "Hvor skal du hen... morder?" Hviskede hun stille og skubbede ham stille op af trappen igen så folk ikke lyttede med.

Det gav et sæt i D12, da han pludselig blev opdaget af en pige med glansfuldt rødt hår. Smilet på de røde læber var lumsk, mens hun skubbede ham op ad trappen igen.
Det fik ham ikke til at gå i panik, at han var opdaget. Han var ikke typen der gik i panik..
Da de var kommet op for enden af trappen igen, kiggede han sig omkring for at se om der var nogen. Det var der ikke, så han kunne vel godt forklare overfor pigen med det glansfulde røde hår.
"Jeg er ikke en morder," sagde han og kiggede på hende, med et blik der hverken viste følelser eller tegn på skyld. "Jeg har bare fuldført ordre."
Uniformen under armen føltes tung i hans arme, men han ignorede det og lyttede til hvad pigen havde at sige.

Meriko kiggede lidt overraskende på ham men han tog det hele stille og roligt for det var som om han var ligeglad med at være blevet opdage hende. Hun gik stille rundt om ham for at tjekke om han havde gemt noget omme bagi eller hvad han havde. Hun stoppede foran ham og smilede lumsk igen og tog stille en smøg frem og tændte den med sin ild evne for at drille ham lidt. Hun tog et stort sug af sin smøg og pustede stille røgen ud efter lidt "Jamen så må jeg jo heller passe på med dig for hvis du slår vampyr ihjel så slår du sikkert også mig ihjel" Sagde hun stille og smilede bare lumsk til ham.

Det lumske smil udviklede sig, mens hun gik rundt om ham, som et rovdyr der havde fundet sig et bytte. D12 fuldte hendes bevægelser med øjnene, ellers stod han stift og med ryggen rank.
Ingen sårbarhed skulle vises.
Han kiggede på hende med et løftede øjenbryn, da hun stod foran ham igen.
"Hvorfor skulle jeg dræbe dig?" spurgte han. "Er du da en vampyr?"
*D12, ingen snak!* vrissede hans herre i øret på ham. *Hun er ikke en vampyr, men en dæmon,*
D12 nikkede, men tog ikke blikket fra Meriko.

Meriko grinede bare af ham med den skønneste latter som nu en kvinde havde. Hun kiggede stille på ham og rystede stille på hovedet "Nej jeg er ingen vampyr men kender en del og hvis du nogensinde rører dem så er du færdig" Sagde hun vredt for hun ville have at han skulle forstå det for hun mente det virkelig for han skulle ikke gå hendes venner overhoved.

"Jeg dræber kun dem jeg får besked på," sagde han og fortsatte med at kigge udtryksløst på hende. "Jeg dræber ikke, hvis ikke jeg har fået ordre,"
Inderst inde, ville D12 slet ikke slå alle disse vampyre ihjel, men hvis han ikke gjorde det ville hans herre straffe ham groft.. D12 vidste at der var mange af de vampyre, der sikkert var gode nok, men han kunne intet gøre for at stoppe hans ordre. Men en dag, skulle det hele være slut. En eller anden dag, ville han stikke af og være fri, leve som et menneske og ikke en vampyrjæger der gjorde alt for sin herre. Men, hvornår den dag ville komme vidste han ikke..

Meriko kiggede lidt mærkeligt på ham og tænkte lidt over det "Så hvis han siger at du skal slå dem ihjel gør du det?" Spurgte hun stille om og kiggede bare på ham og vidste ikke helt hvordan hun havde det med det for hvem var hans herre overhoved? hun vidste det ikke og ville ikke lige spørge ind til det for det ville virkelig lidt mærkeligt syntes hun.

han nikkede.
"Det skal jeg, det er min pligt som hans soldat," svarede han, mens de mørke øjne lyste svagt i skæret fra loftets lampe.. "Hvis ikke jeg gør det, vil han straffe mig," Tanken om straffen fik det til at krible ned af kroppen på ham.. Varme.. Den var ikke til at holde ud..

//Beklager svaret, krea. er nede :-/ //