You are not as dead as I thought?..//Kendra//

S: I nær de smukke huse.
O: Rige hus, rige folk.
T: Eftermiddag, solen er væk.
V: Mellem tempatur.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + løst hår.

Katharina gik igennem de rige kvatere, selvom det lagde noget væk fra hendes hjem. Kathrinas søster Maria havde set noget spændende, og havde hentet Katharina. Maria var både hendes søster og slave. Katharina åndede ud for sig selv. Og gik rundt for at se om hendes søster nogle steder. Men Maria var ingen steder at se, derfor blev Katharina lidt urolig, men hun vidste også Maria kunne passe på sig selv.
Solen var gemt væk så der var intet at bekymre sig om.

påklædning [For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

en smuk skikkelse kom gående hen af gaden, iført det man kunne kalde den smukkeste og mest elegante røde kjole, alt ved hende strålede og funklede, lige fra hendes lange lettere krøllede blonde hår, som i dagens eller snare aftens lejelighed var sat smukt op, til den fine og naturlige makeup hun bar. hun så op mod himlen og smilede kort før hun gik om hjørnet og ned af gaden, som om det var hende der ejede det hele, hvilket hun så ikke gjorde, men intet menneske skulle komme på tværs af hende, aldrig nogensinde igen, for dennegang ville hun flå hjertet ud af brystet på dem

Katharinas skridt var elegante, og flydende som den smukkeste svane. Hendes mørke hår krøllede med perfekte bølger, og markerede hendes kindben. Hun oplyse den del af gaden hun fik i, og fik en del opmærksomhed. Som dem der havde mødt hende vidste, så skule man ikke prøve apå noget. For det ville være ens egen skyld.
En skikkelse kom til sine forenden, med nylige bevægelser. Som hun syntes hun havde set før, men ja dobbeltgængere fandtes vel også. Katharina forsatte imod skikkelsen, for det var den vej hun skulle. Jo skønheder kom imod hinanden, som to lydbølger der snart ville slå sammen.

hun stivnede, men prøvede at ignorere følelsen af at blive overvåge. dog efter noget tid blev det for meget og hun vente sig snerrende om. Hendes hugtænder var helt ude, hendes hænder glødede blåligt, og hurtigt farede hun hen og greb pigen om halsen "hvem er du og hvorfor følger du mig" spurte hun og lod sin glødende hånd komme op til hendes ansigt, dog stivnede hun og gav slip da hun så hvem det var "du skulle være død, Katharina" hun smilede og hendes hænder blev normale igen

Katharina fik et chok, og havde lige nået at blotte sine tænder. Men trak dem tilbage, da personen kendte hendes navn. Den glødende hånd, havde ramt hendes hals. Katharina stivnede lidt da hun så kvindens ansigt. Det var Kendra.
"Det burde du også være Kendra" Et smil voskede på hendes læber-

hun lagde armene over kors og nikkede stille "måske" hurtigt stak hun Katharina en syngende lussing "det var for at forlade mig på den måde, jeg er sgu da ligeglad med at du blev forvandlet, det gjorde ondt at miste dig" hviskede hun og lagde igen armene over kors, dog var hun inderlige glad for at se hende igen, en indre glæde vidste sig og hun sukkede

Karharina tog sig til kinden, hun plagede normalt ikke at finde sig i sådan noget.
"Av? Tror du ikke også de gjorde ondt at jeg mistede dig?"
Katharina lagde sine arme overkors. Og fandt et gammelt billed i hendes pung. Det var meget gammelt, næsten guligt og utydelig.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

hun tog billedet og smilede "åhh 1400 tallet, jeg glemmer næsten nogen gange at være menneske, når alt gælder om at være ond, så glemmer man det bare" hviskede hun og rakte hende igen billedet "jeg har virkelig savnet dig Kat" hviskede hun og smilede bredt og blidt og man kunne tydeligt se hvor glad hun var og det var måske første gang i lang tid

"Ond? Jeg bare mig selv?" Katharina løftede lidt på skuldrene, og fik øje på en shapeshifter dreng. Og kiggede hurtigt over på Kendra. "Sådan her." Katharina var hurtig overe ved drengen, og blottede sine tænder for ham. Inden hun satte dem i hans nakke og sugede den unge teenage krop tom for blod.
"Jeg har også savnet dig." Katharina tørrede blodet væk fra hendes mund, og kiggede lidt på Kendra.

hun grinede stille "jeg snakkede om mig selv kæreste, der er jo ikke så mange glæder i livet mere end at torturere små hjælpeløse varmblodet" hun grinede og gik hen mod hende, hun fangede hurtig n dråbe blod og stak derefter fingeren i munden "delikat" hun smilede et overraskende oprigtigt smil og lagde derefter hoved på skrå

"Nårh ja." Katharina gav slip på den livløse krop, og den faldt ned på den hårde jord. Katharina kiggede på Kendra. Katharina elskede at drikke blod fra usyldige ofre, som blot troede hun var en lille engel.
"Ja ikke? Jeg hører rygter om en blandingsrace, som har så udsøgt blod. At alle vampyrer går amok.. En shapeshifter og lyselver, åhh jeg kan lige forstille mig blodet smag.."

hun nikkede "jeg ved hvad du mener, også hvis man har en slave, så er der intet bedre end at finde deres svage punkt og på den måde oparbejde deres frygt for en, jeg elsker det" hun grinede og kørte en hånd igennem håret, bare tanke om at knusse en slave, fik hende til at smile ondt

"Min søster Maria, nævnte sig selv til min slave efter jeg reddede hendes liv fra min bror." Katharina havde haft andre slaver, men hun havde det med at ende med at dræbe dem. Mest fordi hun elksede blod!

hun nikkede og gik hen til hende og lagde armene over kors "jeg har en eller anden idiot af en vampyr, en som ikke engang gider at drikke blod, hvad er det for noget, ikke at gide at drikke blod, jeg mener jeg var ikke engang sådan da jeg var nyfødt, hvorfor er han sådan" hun rystede på hoved og sukkede

Katharina hævede et bryn, og lyttede efter meget opmærksomt.
"Jeg har mødt en mand, som opførte sig lige sådan. Jeg tvang ham til at drikke blod.. Men han blev blot sur, og endte med at spyde en kniv i min mave." Katharina var så sur på ham Arason, det havde hun fået afvide at han hed. Arason, Th!

hun rullede med øjnene og lagde armene over kors "jeg gjorde præcis det samme, jeg sagde til ham, jeg ville skade et menneske for hver enste gang han ikke adlød mig, og nogle gange holder jeg af at brække hans arm" hun grinede og lagde hoved på skrå "men hvad hed denne mand" spurte hun med et lille smil

"Smart tænkt Kendra." Sagde Katharina med en imponeret stemme. "Arason," Sagde hun med en direkte stemme, hun var sikker. Nogle små lus i byen havde sladret om ham, og Katharina havde lyttet spændende med.

hun grinede stille "ja jeg ved det, jeg elsker det bare, at se hvordan han til sidst tigger og ber om at jeg lader det gå ud over ham i stedet for en anden" klukkede hun og rystede på hoved, hun rynkede brynet, da hun hørte navnet og det førte hen i at hun hævede øjenbrynet "Arason siger du, jamen det er jo min lille slave dreng" hun rystede på hoved, men så så rundt "du har vel ikke set noget til Alexis, du husker min stedmor" spurte hun stille og huskede hende tydeligt, hun var smuk, men også umenneskelig farlig "hun er her i byen og jeg tror hun vil gøre arbejdet færdigt" hun huskede deres sidste møde, hvor Alexis havde sværget at hun ville dræbe Kendra, også selvom hun havde indrømmet at hun elskede Kendra som sin egen datter, så var det ikke godt nok