Ventor - not ready to make nice

t omkring midnat
s gyderne i rotten root
v koldt og blæsende
o ingen at se, det er for mørkt

''jeg er ret så sikker på at han sagde til dig at du ikke skulle følge efter mig!'' lød en knurrende kvindestemme i mørket.
''But master told me to keep eye on little girl..'' lød en fremmed rusten stemme.
''det er ikke mit problem hvad Kain gav dig besked på. Hør efter hvad jeg siger; Sergei må klare sig selv! Og skrid så!'' knurrede hun.
''but master will be very angry at Hawa..'' klynkede den rustne stemme.
''Skrid!'' brølede hun højlydt, og stemmen forsvandt i mørket, klynkende.

''forbandede væsner, Sergei burde få nogle levende hjælpere.'' hun rystede på hovedet inden hun begyndte at gå igen.
På vej på arbejde, som altid.
Iført sorte stiletter, et sort og hvidt korset, trusser, selvsiddende strømper og strømpeholdere. en lille læderjakke udover.
Hun gik gyderne, som var belagt med et forstyrrende mørke.
Sanserne blev altid sværere at styrer grundet mørklægningen.

Hun bed sammen, mens hun mumlede 'not ready to make nice' for at glemme at der måske var andre i mørket..

Ventor ventede toldmodigt inde i gyden for at et nymodent offer skulle gå forbi, og det så ud til at det virkede, hans øjne lod sig på en kvinde som nærmet sig, sulten efter blodet havde lagt tæt på hans sind efter de mange timers venten, og han lod sig nu nærme sig hende med en hætte over ansigtet for at ikke at kunne blive set, han lod sig nærme hende hurtigt og langede sin hånd ud efter hendes hals for at kunne presse hende op mod muren og skåne hans eget besvær for at skulle begynde at jage.

få sekunder gik, før hun var presset op af en mur.
Hun hamrede sin stilethæl ned mod hans fod, mens hun bed ham hårdt i armen, hvorefter hun rev sig fri.

Hun blottede knurrende tænder, forberedt på endnu et angreb

ventor fik et chock på hendes angreb og lod blikket på hende, mens månens mørke lod mod dem, han blev stående kort og tog hætten af ''Nepthys?!'' sagde han kort og lyd noget overrasket ''det... det jeg virkelig ked af'' sagde han kort og tog 2 skridt baglænds væk fra hende, hans blod kogedet efter blod, men hans sind ønskede ikke at gøre hende fortræd, specielt ikke når sulten var oppe og køre som den var nu.

Hun stirrede arrigt på ham.
''dig!?'' snerrede hun undret.

''hvad fanden skal det her forstille? Har Michael nu pudset dig på mig også?!'' hun holdt en hvis afstand, og rettede på sin jakke.

ventor stoppede kort ''hvem fanden er michael?'' sagde han kort og lod sit blik forblive på hende han forstod ikke hvad hun mente, og slet ikke hvem michael var, han havde jo aldrig mødt denne michael, og han vidste jo ikke hvem det var. . .

blikket på hende forblev, og hun havde jo ikke fået af vide om hans... forandring blikket forblev på hende ''jeg undskylder mange gange, jeg har blot ændret mig en smugle''sagde han kort og lod sig nærme med blikket forblive på hende, hendes duft var bestemt af shapeshifter, og sulten var stor men han ønskede at fokusere og undgå at skulle spise hende. . . .

''whatever'' mumlede hun inden hun begyndte at gå igen.
Hun havde travlt hvis hun skulle nå på arbejde inden vagtskiftet.

ventor lod blikket forblive på hende, hvorfor valgte hun at gå, hendes tanker undret ham, men alligevel lod han sig nærme sig hende, hans ene hånd lod på hendes skuldre ''hvorfor s'' han skulle til at til spørge hende om noget men blodet brussede i ham, hans sind blev mere og mere for mørket ''løb'' hviskede han og han prøvede at gå flere skridt tilbage for at give hende så meget tid han nu kunne før at hans instinkt tog over, hans øjne langtsomt ændret sig, og blikket havde ændret sig. . . .

//hans Øjne //

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

//yay det her skal du så meget hører for i december //

hun bed sammen, da han tog fat i hende, men hørte ikke hans hvisken.
''hvad i alverden snakker du om?'' hun vendte sig om og stirrede direkte ind i hans øjne.
Automatisk begyndte hun at bakke.

ventor nærmede sig stille hende, og øjne var gennem borene på hendes puls åre i halsen, han kunne stille høre hendes hjerte banken, og blodet som kørte omkring hendes krop, og blikket forlod ikke fra hendes hals, han havde så desperat forsøgt at undgå dette skulle ske, men hans indstink havde taget over, og ud fra det fjerne kom ventor's hest, den lod sig foran Nepthys, og et skrig kom fra hesten da ventor greb fat og sugede hestens blod, hans øjne begyndte stille at blive normalt og lidt efter noget tid, vågnede ventor, med heste blod over sit ansigt, og hesten som havde tjent ham i så mange år, lå på jorden. . .

''du.. du..'' hun bakkede bare og mumlede rablende.

hun skælvede panisk, mens hun forsat bakkede væk fra ham.

ventor vågnet op, og hans øjne var blevet stille normal igen, hans blik lod på sin kære hest, og et tåre forlod hans øje og nussede hestens hals ''du har altid været der for mig, undskyld'' sagde han og lod blikket på der hvor han havde bidt, han havde dog ikke suget alt blodet fra hesten, men stadig en smugle, nok for meget i følge ventor, men hesten skulle nok klare den, men ventor lod sit tørklæd af og mærket på halsen hvor han var blevet bidt og blevet til en vampyr kom til syne, og han lod det over hestens mærke hvor den havde blevet bidt ''en vampyr, jeg ved det'' sagde han kort og lod blikket på hende ''dette er derfor jeg undskylder for min opførelse, jeg ville havde spurgt dig Hvorfor smutter du nu, bliv lidt for jeg bliver nød til at fortælle dig noget vigtigt men blodet tog over, og kære salander lod sig i vejen, for at sikre at jeg ikke skulle skade nogle af dem jeg holder af'' sagde han kort og nussede hestens hals stille og sorgen steg ham til det mørke og grå hjerte han nu bestod af sig.

''du er præcis som alle andre..'' hviskede hun, en smule hårdt.
Hun vendte ryggen til ham og begyndte at gå hurtigt.

Hun skulle på arbejde. væk fra ham

hans blik forblev på hende mens hun gik fra ham, han vil ikke forlade salander, ikke når hun alder mest havde brug for hans hjælp, han lod blikket på hesten ''du har været modig min ven'' sagde han kort og lod blikket på dens sår, og tog hånden frem og nussede hesten stille mens blikket på den forblev, hesten lod hovedet op for at se på ham begyndte stille og snakke, men opgav og lagde sit hoved ned og lod blikket rundt hvor efter ventor smilede lidt over tankerne om et evigt liv, men Nephthys så ikke ud til at være glad for det