the humen //ventor//

omgivelser: de sorte træer nogen lyde af de væsner der er der inde
vejre: dejligt varmt med en let brise men stadig en smule køligt sølens stråler når næsten ikke her ned
sted Ashen wood Forest
tid: ca kl 14:49
stil: hans sorte kutte med læder skulder bare fødder hans kors rund om halsen også hans bue og pile og hans mørke sværd


Azriel kom ikke i denne skov særlig tit men det var et godt sted at træne hans bue skydnings evner, han satte hans skyde skive op tog ca ti meter væk fra det tog hans bue og en pil i hånden sigtede og skudte det var lidt svære end han kunne huske men han har heller ikke trænet sine våben færdigheder så meget, han tog en pil og skudte igen og igen indtil han ramte midten, han svedte lidt og åndede tungt men han skulle have det rigtige han fjender kommer snart efter ham og det kan han mærke langs hans blodåre og hans blod bruser og spænding. krigen mellem ham og guderne er ikke langt væk han vidste han muligvis han har styrke nok til at tage sig af nogen af deres beskytter men han kunne måske spørger dæmonerne de ville måske hjælpe ham nogen af dem er rimelige stærke hans blik blev skarper efter nogen pile trak han sit sværd med sådan en let hed at det virkede som om den ikke vejede noget som helst han kigget lidt på den mens han svang det med en præstition der kunne skære gennem alt

ventor løb gennem skoven for at indfange sit bytte, han havde fulgt dens spor og nu var enden kommet til den, og en hjort fra busken som ruskede roligt bag azriel hvor en hjort kom springende ud, og forbi ham i al hast mens et let og precis skud blev afyret fra Ventor's bue som dog nået at lave et let snit forbi azriel's kind og ramte hjortens hals, ventor sprang som en vild ulv ud fra busken og skyndte sig over til den faldene hjort, uden tanker om at kigge på azriel men blot det bytte han ville få fat i, hans blik blev lagt på den og han tog sin jagt kniv i sin venstre side og stak den i hjerted for at lindre dyrets smerte '' hvil nu, og tak for din ofrelse og denne gode jagt'' han lod blikket roligt på hjortens krop, den så lidt ung ud men stadig gammel nok til at vide dens dage snart ville være talte, hans blik lod nu på manden som var bag ham ''de må undskylde hvis jeg forskrækkede dem, men jeg forsikre dem at jeg intet ondt ønsker at gøre mod dem'' han lod sig tag fat i hjorten og løftede den over venstre skuldre, mens han lagde sin kniv i sin holder som lå venstre for ham.