Maybe finally someone to trust?//Markulius.

Alane gik roligt ned af gaden, lysene fra diskoteket kunne ses milevis herfra. Hun var klædt i en blodrød lettere lårkort kjole som kun havde en strop, den anden skulder var bar. Den var en af de nyeste ting hun havde, dog stadig brugt før men hun syntes den var smuk. Hendes lange hvidlige hår var sat op i en høj hestehale og hendes fødder var som sædvanlige bare. Kjolen hun havde på fremhævede hendes feminine former, hun havde en smuk krop og man kunne se at hun trænede, ikke at hun var pumpet men hun havde en fad mave og nogle lettere fremhævede muskler, ikke så hun så maskulin ud. Det varede ikke længe før hun nu befandt sig på diskoteket. Det var ved at være lang tid siden hun havde været her men egentlig var det rart at være her igen, hun havde nogle gode minder herfra og kunne forhåbentlig skabe sig nogen nye minder her som var lige så gode selvom det ville være svært. Hendes grønne øjne gled over de mange væsener som stod tætpakket herinde som sædvanlig. Roligt begyndte hun at bane sig vej mod dansegulvet og snart var hun godt på vej igennem det. Hun håbede at der var en venlig sjæl som gav noget at drikke oppe ved baren så det ar hun var på vej hen.

Få sekunder før denne kvinde. Var en ung lettere muskuløs mand gået ind på diskoteket. Denne unge mand var ny i byen men ikke mindre let på tæerne. Han indtog diskoteket som var det hans område. Han havde allerede fået listet sig ind på en kvinde. De lette trin. De forførende træk. De blide ord. Bum og så havde han allerede fået en drink fra en kvinde. Han havde kun penge til en drink. Så hvorfor bruge sine penge. Han var forførende jo. Han var let på fødderne. Han havde kun været der 5 minutter og fyres piger kiggede efter ham. Egentlig var det risikabelt. Der var mange som så ud til at ha lyst til at tæve ham. Men Render var ligeglad. Roligt stod han i baren og drak sin drink roligt. Øjnene spærrede op overrasket. En kvinde kom ind. Den skønhed. Han var nærmest helt væk med det samme. Den smukke røde kjole som sad perfekt på den smukke feminime krop. Før han vidste af det havde han allerede betalt bartenderen til en drink til hende. Roligt med en svag buge kom han frem bag hende. Han bukkede sig ned bag ved hende. Ned til hendes øre. Da hendes drink kom på bordet. "Den er på min regning lækre." Sagde han roligt og ligeud. "Du er nok den smukkeste pige jeg har set her inde her til aften. Jeg vil gøre næsten hvad som helst for dit navn." Hviskede han roligt med det rolige smil. "Mit navn er Markulius Dé Auditoré" Hviskede han med en lettere forførende og let fransk accent.

Alane havde en anden glød over sig end så mange af de andre piger, hun var ikke billigt klædt og kastede sig ikke over den første fyr herinde. Hun har værdighed og stil men hun virkede stadig sensuel og forførende men på en elegant måde. Hendes øjne gled omkring diskoteket som hun stod oppe ved baren. Hun stod med ryggen lænet op af disken mens hun betragtede de mange dansende væsener. Hun havde selv stået derude en gang før men også kun en enkelt gang og de ærgede hende lidt men hun kunne jo altid ændre det. Hun strøg noget af pandehåret ud af sine grønne øjne. Det varede dog ikke lnge før hun vendte sig mod baren og betragtede de mange drinsk der blev slynget ud til folk. an var dygtig bartenderen. Hun mærkede en person komme lidt for tæt på hende bagfra men sagde umiddelbart ikke noget. Hendes øjne fulgte hånden der satte en drink foran hende. Den lette meget flirtende hvisken i øret. Roligt vendte hun sig om og skubbede sig op af bardisken for at få lidt plads så hun kunne se ham ordenligt, han så godt ud. Det kunne man ikke tage fra ham og han virkede som en rigtig player. Hun gav ham et dejligt og charmerende smil, hun havde et rigtig smukt ansigt. "Du smider da godt nok omkring dig med komplimenterne må jeg sige. Jeg er smigret. Mit navn er Alane", hun rakte ham stille hånden og afventede at han enten kyssede den eller tog den. Hun så op på ham med et smil på læberne, han var utrolig tæt på hende.

Smilet der kom efter at ha fået hendes navn af vide virkede mystisk og interesseret. Roligt tog han hendes hånd. Og samtidig med han kyssede den hviskede han noget på et andet sprog. Hans hjemstedssprog. (Sådan lidt hen af fransk med noget mere sensuelt over måden at sige det på) "La demoiselle est plus belle que la lune. Je dois dire." Udtalelsen var smuk og sensuel. Men osse mystisk. Det gjorde de fleste piger interesseret i hvad han sagde når han sagde det på sit hjemsprog. Det var et sprog som var 122 år gammelt og bruges meget lidt idag. Men Render var mester i sproget.

Alane gengav hans smil dog ikke lige så flirtende som hans var, nej det virkede faktisk ikke som om hun prøvede at flirte med ham overhovedet. Men dog alligevel kunne hun ikke lade være med at føle sig lettere tiltrukket af det mystiske smil men det var ikke noget hun reagerede på. Tiltrækningen var på ingen måde den samme som hun havde følt den sidste gang hun var herinde. Men det kunne jo ikke skade at være høflig og lære nogle nye folk at kende. Dog kunne hun ikke lade være med at rødme en smule da han kyssede hendes hånd, det var nok mere fordi det var der ingen der rigtig havde gjort før jo måske en enkelt men også fordi det kom så uventet. Hun havde regnet med at få et håndtryk og ikke ligefrem et kys. Hun lignede et spørgsmålstegn da han var færdig med at hviske, hun valgte dog at trække hånden til sig og tage den drink han havde købt hende. Let smagte hun på den for at smage om den nu faldt i hendes smag. Alane var nysgerrig, hvad var det han havde sagt til hende, det havde jo lødet godt og det hele men intet havde hun forstået. "Det du sagde lød jo meget smukt og det hele men må ærligt indrømme jeg intet af det forstod". Hun sendte ham et dejligt smil mens hun så ham i øjnene.

Han smilede roligt. "Frøkenen er smukkere end månen. Det må man sige." Sagde han roligt mens han fortsat så på hende. Roligt lænede han sig ind mod hende og begyndte at hviske i hendes øre igen. "Mon nom est Markulius. Qu'en est-il le vôtre?" De rolige blide let franske sensuelle ord kom med den mystiske tone og specielle måde at sige tingene på. Han lænede sig tilbage. De specielle øjne han havde. Røde med en smule blåt blandet ind i. Det viste at han var unormal. Noget specielt. Men hvad det var var jo him to know her to find out. Smilet virkede let hemmelighedsfuldt og mystisk. Markulius havde skiftet taktik han havde prøvet det gamle stille og rolig. Nu viste han sin normale side.

Hendes smil forblev på hendes læber, hendes hud var en lettere bleg i forhold til den kraftige røde farve kjolen havde men hun så ikke sygeligt bleg ud, hun lignede lidt en porcelæns dukke, bare ikke lige så skrøbelig. Alane så ham stadig i øjnene, dog prøvede hun at læne sig lidt tilbage da han endnu engang kom så tæt på, hun kendte ham slet ikke og brød sig ikke om når folk hun ikke kendte kom så tæt på men hun havde ikke rigtig nogen udvej, hun var fanget mellem ham og baren bag hende. Hendes øre prøvede endnu engang at forstå det han hviskede men hun forstod det bare ikke, hvorfor kunne han ikke bare snakke så hun forstod det, det her var ikke sjovt. Hun fandt det langt sjovere når det var hende der havde fordelene og ikke ham men det var svært når han snakkede et sprog hun ikke forstod. Et høfligt smil blev sendt hans vej, "Jeg forstår stadig ikke hvad du siger så hvis du vil have noget ud af mig må du tale et sprog jeg forstår", hendes stemme var spydig men ikke på en grov eller forkert måde. Alane sippede lidt til drinken, den smagte godt, de grønne øjne gled lidt over de mange folk som var bag manden der stod foran hende. Hun mistede lidt interessen i ham på grund af sproget.

Markulius smilede. "jeg siger bare mit navn er Markulius. Og spørger om dit navn." Sagde han roligt med et roligt smil rettet mod hendes så smukke ansigt. "Hvad laver en kvinde som dem sådan et kedeligt sted som dette. Jeg mener hvorfor ikke bare gå herfra. Du kan jo gå med mig ud og finde et sjovere sted. Jeg tør vædde på der må være noget sjovere end dette her et sted." Sagde han smilende mens han fortsat så på hende roligt. "Eller vi kan gå ud og danse på dansegulvet." Sagde han roligt med det venlige rolige smil.

Alane kiggede undrende op på ham. Han havde allerede spurgt om hendes navn og endda fået det og nu hvor hun tænkte over det havde han også givet hende sit. Hun så uforstående på ham. "Men den information har vi allerede udvekslet, så jeg forstår ikke hvorfor du spørger atter engang?". Hun kunne ikke lade være med at grine lidt, ikke hånligt eller noget. Hun fandt det bare en smule underholdende at smurte så tykt på. Alane gav ham et skævt smil og så ham i øjnene. "Jeg kender dig knapt nok, for alt i verden kunne du jo være en blodsugende voldtægtsmand, tag det ikke ilde op". Endnu engang var smilet på hendes læber drillende og skævt, hun så ham forsat i øjnene.

Roligt trak han på sin skuldre. "Jeg synes bare det er lækkert når du siger dit navn." Sagde han smilende. Roligt så han fortsat ind i hendes øjne. Humoren bag hendes 'tanke' om en vildt fremmed. Fik ham til at grine et halvflabet smil frem. "Det sjovt du har faktisk ret i hvert fald med en ting." Fra hans hjørnetænder kunne man se at de pludselig blev spidsere. Og det var tydeligt at det var vampyr tænder. Smilet med dem så ham til at se ret så farlig ud. Men ikke noget han ville sige var truende.

Hun så op på ham med et smil hvorefter hun så på sin drink og sippede stille til den. Nu var alt hvad hun kunne håbe på at han egentlig ikke havde kommet noget i den men at han bare havde givet hendes ganske almindelig alkohol. "Tja, det skal du vel også bare have lov til", hu gav ham atter et skævt smil og stilte så kort drinken fra sig for at rette kjolen. Hun hev den en smule længere ned så den ikke blev altt for kort. Det var jo ikke rigtig det hun ville. Den skulle jo rent faktisk dække hendes krop. Hun kiggede op på ham da han snakkede til hende igen. Roligt løftede hun sine fingre og lod kort pegefingeren glide over henas ene hugtand uden at hun skar sig på den. "Se så ved jeg jo at jeg har ret i noget af det jeg siger så hvordan skal jeg kunne vide at den anden halvdel ikke passer eller er du måske ham fyren der der er vant til at få lige hvad han vil have?", hun lagde let hovedet på skrå og betragtede ham. Et drillende smil lå stadig over hendes læber.

Et smil kom fra ham. Et drillende smil. "tror du virkelig at hvis jeg var voldtægtsforbryder at jeg ville blive ved med at være her. Eller tror du ikke jeg var gået efter en svagere end dig. Du ser smuk og psykisk stærk ud det ville blive svært for mig hvis jeg var voldtægtsforbryder at få dig overtalt til at være flink. Men nej jeg er ikke voldtægtsforbryder. Og jeg er overhovedet ikke van til at få hvad jeg ville have. Hvis jeg var det ville jeg have haft min familie nu." Sagde han smilende og så hende direkte i øjnene.