Shit happens//Wendigo//

T: 20
S: Gaderne
V: Køligt,blæsende
O: Mørke, ingen mennesker
P: en hvid kjole og et par sorte stiletter

Blod duften hang i luften i aften og Lynie sad oppe af vægen, hun var blevet overfaldt af to drenge fra klubben og Lynie havde været uheldig, de havde stukket hende med en kniv i skulderen og den sad der stadig, og hendes ansigt havde nogle skrap her og der, hun havde hånden om kniven der sad i skulderen og prøvede langsomt at hive den ud men hver gang hun rykkede i den blev det bare meget værre, hun pev da hun prøvede igen og nogle enkelte tåre blev presset ud, man kunne se hun havde grædt meget og hendes stemme var helt hæs da hun havde skreget da de havde sat den i hendes skulder, det var ikke lige hendes dag det havde det slet ikke været men hun forstod bare ikke hvorfor de gjorde det, hun havde ikke gjort noget.

Man kunne ane noget blod i hendes blå hår som var størknet, og hendes hvide kjole var der også noget blod på, hun havde smidt sine stiletter længere ned af gaden da hælen var knækket på dem.

Wendigo Kom gående længer ned af gaden og kiggede ned mens han gik. Han havde næsten lukkede øjne men kunne stadig godt se hvor han gik. Han hade sort tøj på, sorte jeans, sorte sko og en sort hættetrøje, det eneste der ikke var sort var hans øjne, det var også det eneste man kunne se i de mørke gader.

Han gik lidt og løftede sit hoved lidt fordi han kunne lugte blod, Han kiggede sig lidt omkring men kunne ikke rigtigt få øje på noget. Han øjne blev røde og han blev ved med at se sig omkring mens han stadig gik en lille smule. Lugten af blod blev stærkere og skærkere.

Lynie tog om kniven og tænkte for sig selv *det hjælper ikke vis du gør det langsomt det skal gå hurtigt* hun tog fat om kniven og trak hurtigt til sig, den rykkede en smule ud men den kom ikke helt ud, det var nok for Lynie hun skreg højt da hun fik den en smule ud, tåre trillede ned af hendes røde kinder da det var koldt, hun kiggede ned af sig selv så hun det røde på sin kjole "åh nej" hun strejfede blodet på kjolen, det var den eneste flotte kjole hun havde og nu var den ødelagt.

Hun rejste sig langsomt op af vægen, hun støttede sig op af den så hun ikke faldt da hun følte sig lidt svimmel, hun tog sig til hovedet og mærkede hvordan sårende svig, hun gav et hulk fra sig da de gjorde ondt, og tog hurtigt hånden væk.

Han tog hætten af da han synes han kunne se noget længer ned af vejen. Det var en pige, han begyndte at gå hen til hende men var ikke helt sikker på om det var en god ide. Han kunne se hende støtte sig op af vægen og han kunne se en kniv i hendes skulder, "Hmm..." Tænkte han da han kiggede lidt på hende.

Han trak sig hætte over hoved igen så man kun kunne se hans øjne og så gik han ind mod muren så pigen ikke kunne se andet end hans røde øjne.

Hun kiggede rundt for at se om der var nogen og fik øje på et par røde øjne i mørket, hun stivnede og kiggede skræmt på øjne, *åhh nej* hun kunne ikke mere, hun kunne ikke holde til mere "please ikke gør mig fortræd" hendes stemme havde en snert af frygt som sagtens kunne høres, hun rykkede lidt tættere på væggen ikke at det ville hjælpe eller noget, men hun gjorde det bare af ren refleks.

Af en eller anden grund stoppede wendigo med at gå og stod nu helt stille mens han kiggede på pigen, "What the hell" Tænkte han. Der var aldrig rigtigt nogen der havde været bange for ham som hun så ud til at være. Andre ville være løbet ellers havde de råbt efter hjælp, Men denne pige så ud til at være skrænt nok.

Han trak sin hætte af igen så man nu kunne se hans ansigt som var lidt mere hvidt. Han rystede på hoved and gik stille hen til pigen for ikke at gøre hende mere bange end hun var, "Jeg gør dig ikke noget" sagde han. De ord fik hans mund til at gå i hak. Det var ikke bare sådan noget man sagde som dæmon. Enten gik man videre ellers fik man mad from et menneske. Ingen medlidenhed!

Hun betragtede de røde øjne som pludselig blev placeret på et mere hvidt ansigt end nogen andres, hun sank en klump da hun kiggede på denne mand som nu havde afsløret sig selv ved at tage hætten af, hun var ikke videre tryg ved det og slet ikke da han gik tættere på, hun gik blot tilbage selvom hun ikke kunne komme længere tilbage end hun allerede var, hun var presset op mod muren.
Hun lagde hovedet på skrå da denne mand sagde han ikke ville gøre hende noget, var det nu rigtigt eller jokede han bare med hende, hun håbede ikke det var en joke, for hun kunne virkelig ike mere.
Hun kiggede på kniven i sin skuldre og tog om den, men hun var ikke klar til at trække den ud endnu, hun kunne heller ikke... Hun kiggede hen mod manden "hjælp mig" hun så bedende på ham.