Who are you, and what will you? //Wendigo//

S: Terrorville District, Slavemarket
T: 09:30
O: en travl makedsplads med mange personner
V: Koldt men solen skinder


Det var en lidt kølig morgen og solen stråler ramte sivir's ansigt. Hun åbnede stile sine øjne, men kunne ikk rigtig se noget fordi solen skindede lige ind i hendes øjne. Sivir kunne høre en masse stemmer rundt om sig. *Hvor er jeg?* tænkte hun. Hun vidste det ikk, det sidste hun huskede var at hun var på vej til en eller anden kro for at få et værelse for natten, inden alt ting blev helt sort.

Sivir kunne mærke at hun havde fået et reb rundt om hænderne. Der var en som holdt fast i rebet, muligvis en mand. Hun kunne høre at der var massere af mennesker rundt om hende som talte om- En pris? på hende? Sivir var ikk helt sikker. "Det er alt for meget" Kunne hun høre en sige, "og hun kan ikk en gang stå op" Hun kunne mærke at personen som holdt hendes reb trak hende op at stå, men Sivir's ben var for svage til at holde sig oppe, så de gav efter under hende, og hun faldt ned på jorden. "Se Selv" sagde personen igen og gik. Folkene som var der så kort på henanden før også de gik. "Dumme tøs" råbte manden af hende, gav hende en lusing og gik et lille stukke væk fra hende for at snakke med nogle.

Wendigo kom gående rund om i området og vidste ikke hvad han skulle give sig til. Han gik så langt inde mod de mørke steder som han kunne, Men hans hvide trøje kunne ses tydeligt. Han gik rundt og kiggede rundt på de slaver der var mens han tænkte på hvorfor han var der, Han vidste jo godt at slaver var dumme og klodset og kunne næsten ikke slå på deres egne ben men.. Man kunne jo altid kigge rundt, ingen havde sagt at han skulle bruge noget der.

Han kigged på en mand med en snor eller mere et reb i hånden der så mere end sur ud, "Dårlige dage" tænkte han mens han gik lidt videre. Uden at vide det havde han fulgt rebet og var kommet til en pige der lå på jorden som om hun var død. Han stoppede op og kigged lidt på hende. Ikke at han ville vide eller tog sig af hvad der var galt med hende, men han kunne se der var noget galt med hende. Han rullede sine øjne og skulle lige til at gå videre da manden der så sur ud kom hen til ham med et smil der var lidt for venligt.

"Hej min gode mand" Sagde selgeren smilende. "Er de intraseret i at købe hende?" Han nikkede over mod pigen på jorden. "Hun ser ikk ud af meget, men tag dig ikk af hvad det ser ud som. Vi har lige fundet hende i går. Hun kæmpede rimlig godt imod, men hun kan ikk huske noget. Hvis du er intraseret kan du få hende til en rimlig god pris, kun 195 og så er hun deres, var det noget for dem min hr.?" Han smilede venligt til manden. Han var bare ude efter at få hende soldt, for hun var en lidt besværlig en af slagsen. Han vil næsten gøre alt for at få hende soldt.

Han kigged lidt på manden og så på pigen på jorden, "Nej.. Har ikke brug for hende.." Sagde han mens han kigged på hende, "Desuden.. 195 er ret meget for nogen der ikke kan stå op eller og bare ligger som død" sagde han med en ondt smil på læberne da han kigged på manden igen.

Han gik et par skridt og kigged på den anden side af hvor pigen lå, der var jo mange slaver men han vidst at manden ikke var glad for hans nej og ville sikkert prøve mere. Han kunne ikke undgå at kigge tilbage for pige for et sekund bare for at se om hun have rørt sig.

Sivir kunne mærke at der var en som så på hende. Hun rulede sig en smule mere sammen så hun lå i forsterstiling. Hun var en smule bange vil hun godt indrømme.

Sælgeren gik efter manden. "Ok, Du kan få hende for 150 så, men hun er bare en smulle besvimet, hun kan sagtens stå op selv." Sage han da han var nået over til den unge fyr. sælgeren tog en spand med iskoldt vand og gik over til sivir, og hældte vandet ud over hende. Vandet var så koldt og kom så uvendtet at sivir fik et kæmpe shok, og satte sig med et sæt op. "Lad dog vær med det, det var altså koldt." Snærede hun ad sælgeren. Selvom hun snærede kunne man godt høre at hun havde en smuk stemme.

Sælgeren smilede bare ad hendes sneren, og vendte sig om mod fyren. "Se selv, der er massere liv i hende. stadig ikk intraseret? Husk nu at du kan få hende til 150, og de pleger normalt at ligge oppe omkring de 250, så du får hende billigere." Sælgeren smilede til manden.

Sivir gad ikk høre på hvad de snakkede om, og hun var også en smulle træt, så hun lage sig ned på den kolde jord igen og lukede øjnene.

Han så over på manden og nikked langsom da han hældte koldt vand ud over hende, Ikke at han synes det var ondt fordi det var noget han sikkert også selv kunne finde på . Han sukked lidt efter han hørte hendes stemme, den var lidt for sød til ham men hvad så.. Han gik rundt om pigen mens han kigged på hende da han endelig bukkede sig ned på hug og lagde en hans finger på hendes kind for at få hende til at åbne sine øjne.

Da hun endelig åbnede hendes øjne og kigged på ham og han gav et lidt ondt smil da han vidste at hun ville se ham som det hun tænte mest på. Han havde ikke ondt af hende, han tænkte mere på hvem der ville købe hende når hun var i den stand. Han vidste godt at hvis der ikke var nogen der ville købe hende, ville manden bare bruge hende eller dræbe hende. Han stod op igen og kigged på manden, "Fint.. Giv mig hende.." Sagde han og stivned lidt fordi det lød som medlidenhed i hans øre og han skulle på ingen måde begynde på det gode.

Manden nikkede stile. "Det er et klogt valg hr. De vil ikk fortryde det. Har de et tegn så folk kan se hvem som hun tilhøre, for så skal jeg nok gi hende det?" Han smilede."Når jo jeg skal jo også lige ha pengende for hende, tak."

Han rystede sit hoved og kigged på manden, "Intet tegn.." Han kigged ned på pigen og så hende kigge på ham og så kigged han på manden igen, "Jeg tror bare hun vil være glad for at komme væk fra dem.." Sagde han flabet og gav manden hans penge med et flabet smil, da nogen folk der gik forbi begyndte at grine lidt af manden.

Han gik hen til pigen, "Kan du stå op selv?" Sagde han uden et smil fordi han ikke følte at det han havde gjord var ondt nok, Han ville ønske han kunne gøre mere grin med manden men det var nok også ligemeget.

Sivir hørte at der var en ung fyr som købte hende, og han lavede lidt grin med manden som havde solgt hende. den unge fyr som havde købt hende spurgte om hun selv kunne stå. Hun prøvede at rejse sig op men kunne ikk. Hun rystede på hoved. Hvad ville denne fremmede person med hende? Hvorfor havde han købt hende? Hun var en smule baneg for hvad der nu skulle ske.

Han sukked lidt og kigged på manden da han gik over til nogen andre sælger og så kigged han lidt rundt og kigged tilbage til pigen, "Okay... " Sagde han og prøvede at hjælpe hende op på hendes ben, "Hvor bor du?" spurgte han da han fik hende op og stå på hendes ben.

Hun så overrasket på ham. "Hvor... Hvor jeg bor? Øhh lidt rundt omkring. Ikke noget fast sted, men hvorfor?" Hun var en smule forviret. Fyren hjalp hende op at stå, men hendes ben gav under.

"Ja fordi, måske din far og mor har brug for at vide hvor du er.." Sagde han og prøvede at smile venligt. Han kigged lidt på hende da hendes ben gav efter igen og hun faldt ned på jorden, "Helt ærligt.." Tænkte han og kigged væk.

"Har du brug for hjælp hr.?" sagde manden som havde solgt hende da han kom hen til Wendigo. "Måske en snor?" sagde manden og kigged ned på pigen med et ondt smil da han sparked hendes fod lidt.

Sivir så manden komme hend, og han spurgte om den fyr hun stadig ikke kendte navnet på vil have en snor. sælgeren sparkede til hende og hun snerede ondt ad ham.

Han rystede hoved og kigged på manden, "Nej.. du kan godt gå nu.." sagde han og gik lidt rundt om pigen, kigged på hende for at regne ud hvordan han skulle få hende med "Hvad er dit navn?" og han stoppede op foran hende og sukkede, "Du bliver nød til at stå op... Nu!" Sagde han koldt og kigged væk.

Hun så på ham. "Jeg hedder Sivir. Angående dit site spørgsmål med mine forældre, så er jeg stukket af hjemme fra." Hun prøvede igen at komme op at stå, og det lykkedes da også rimlig god, men hun vaklede stadig en smule.

Han nikkede og kigged igen på hende da hun kom op og stå, "Okay.. Jeg har købt dig men det betyder altså ikke at jeg vil have dig hængende om mine skuldre hele tiden.. men du tilhøre stadig mig.." Sagde han med et ondt smil og begyndte så at gå og prøvede at gå så stille som han kunne så hun kunne følge med.

Sivir nikkede og fuldt stile efter ham, men var nød til at småløbe lidt for at kunne følge med ham.

Han kunne følge at hun ikke kunne følge med men han ville ikke sætte farten ned. Han kunne høre sælgeren sige noget til ham selv og kigge ondt på wendigo fordi han kunne få pigen op og stå og det kunne manden ikke.

Sivir rakte tunge af ham som soldte hende og kunne se at han blev fornærmet. Hun blev ved med at følge efter sin ejer.

Efter de havde gået et godt stykke tid uden at snakke spurgte hun. "Hvor skal vi hen og må jeg få at vide hvad deres navn er?" Hun vaklede ikke så meget mere, og havde en smulle lettere ved at følge med nu.

Han begyndte at smile lidt da hun rakte tunge af manden. Han sukkede og kigged på hende da hun havde spurgt ham hvad han hed, "Hmm... Jeg har mange navne .. men du kan kalde mig Wendigo" Sagde han og kigged væk fra hende og over på nogen folk der prøvede at gætte en pris på en anden slave.

Han kigged på hende og så væk igen, "Jeg ved ikke hvor hen.. Jeg går bare rundt.." sagde han uden at smile og uden at kigge på hende. Han vidste at slaver var ynkelige og hun var ikke nogen undtagelse men han kunne sikkert godt bruge hende til noget.

Hun trak på skuldrende. "Når ok. Fint med mig" Hun fuldte efter ham uden at sige noget.

Hun så sig lidt rundt for lige at finde ud af hvor hun var henne i verdenen, men fandt ikk rigtig ud af det. Hun var ikk helt kendt med stedet her, men der var mang personer og nogle som prøved at få soldt deres slaver. Hun havde aldrig været her før, men hun var heller ikk så glad for slaver, men nu var hun selv blevet en. Hun så lidt i smug over på Wendigo, og håbede at han ikk vil ligge mærke til det. Han var faktisk ret smuk syntes hun, men vil ikk give udtryk for det. Hun kunne serlig godt lide hans hår som gik ham til skuldrene. Hun løsrev sit blik fra ham, og så rundt på markedspladsen igen.

Han nikked lidt og blev ved med at gå. Han vidste ikke helt hvad han skulle med en slave så han gik bare i sine egen tanker og prøvede at finde ud af hvad han skulle med hende. Spise hendes sjæl var ikke en god ide siden hun var hans slave, så han kunne jo ikke få et godt måltid ud af hende.

Mens han gik i sine egne tanker blev han stoppede af en sælger der ville sælge ham en slave mere. "Er jeg en slave bog? jeg har ikke engang brug for dem!" tænkte han da sælgeren sagde at Wendigo kunne få slaven for 150. "Ja.. Den har jeg ligesom hørt får.." sagde han til sælgeren og kigged på Sivir i håb om at hun ville brude ind i samtalen for at få sælgeren væk. Han sukked let og kigged tilbage til sælgeren da han begyndte at tale om slaver og hvor meget de kunne gøre.

En anden slavesælger kom over til dem og ville selge Wendigo en slave mere. Wendigo så på Sivir, og hun kunne se at han vil ha at han vil ha hun skulle bryde ind i samtale. Hun vidste ikk helt hvad hun skulle sige til sælgeren. Hun gik er skridt frem og så på sælgeren. "Han har lige købt mig, og du kan sku da forhelved se at han ikk vil ha flere, din klaphat" Sagde hun med en flabet stemme. Sælgeren så ondt på hende. "Du må altså lære at holde styr på din slave. De skal altså ikk være flabede." Sagde sælgeren surt.
Sivir så op på Wendigo for at se om de havde væet ok.

Han rystede sit hoved med et ondt men stadig flabet smil på hans læber, "Ja sikkert.." Sagde han til sælgeren og kiggede på sin hånd, "Den her hånd har dræbt omkring 1000 mennesker...." sagde han og kigged så på sælgeren igen, "...Og den kan dræbe flere... så jeg vil råde dig til at holde dig på afstand af mig.. ellers bliver det værst for dig selv..!" Sagde han med et ondt smil da sælgeren gik lidt tilbage med et bange udtryk i hoved.

Han så på Sivir et kort sekund og så vendte han sig om og gik videre uden at tænke på sælgerens udtryk og uden at kigge på sivir's udtryk. Han gad ikk rigtigt se efter om hun var med, han gik bare.

Sivir fuldte stille efter Wendigo. Han var ikk opmærksom på om hun var med, så i reliteten kunne hun bare stikke af uden han så det. Sivir vidste ikk at det ville gøre ondt hvis hun kom alt for langt væk, men det skulle hun nok finde ud af.

Hun fuldte stadig stille efter Wendigo og hun havde beslutet sig for ikk at stikke af, da en mand pludselig tog fat i hendes arm. Han tog sin ene hånd over munden på hende, så hun ikk kunne skrige om hjælp, men hvem ville også hjælpe en slave? Han trak hende med ind i en gyde, og det begyndte at gøre ondt på Sivir fordi hun var for langt væk far Wendigo. Hun havde ikk mulighed for at komme væk fra manden som holdt fat i hende, for han var alt for stærk. Han så om hun havde et slavemærke, og det havde hun, men bare det almindelige for dem som ikk havde en ejer. Han rystede på hovedt. "Du er en slem slave, at rende rundt her. Hvorfor er der dog ingen som har stoppet dig før mig, tøs?" Han så ondt på hende. "Jeg har skam en ejer." Prøvede hun at fortæle ham, men han rystede bare på hovedt. "Jeg kan se at du ikk har nogle, du har jo standartmærket for slaver." Før Sivir nåde at forklare ham hvorfor stak han hende en lusing, så hun faldt ned på jorden, hvor hun bare blev ligende. Hvorfor gjorde denne mand det her mod hende? Hun vidste det ikk.