how is it? to be so cold(Wendigo)

T: 22:45
V: køligt, regnen styrter ned
S: gågaderne
O: Ingen mennesker
P: Sort kjole (profil) sorte sko

Aften var kølig og regnen styrtede ned fra himlen, folk var flygtet fra gaderne og hjem, der var ikke en skygge at se på gågaderne og dog, Aramantha havde lige afsluttet sit måltid og skildt sig af med resterne, hun gik roligt på gaden og bemærkede ikke regnen selvom hendes hår var helt gennemblødt.
Hun havde fået godt med mad denne aften så hun var nogenlunde mæt og behøvede ikke rigtig mere at spise selvom hun altid godt lige kunne glemme mere ned.

Igen var hun alene om aften, det var hun sådan set hele dagen, alle dage.
Det var lidt tid siden hun havde mødt nogen hun vidste heller ikke om hun havde lyst til at møde nogen, men det var altid rart at have nogen at tale med så man ikke følte man bare var helt alene i verden.

Aramanthas kjole var også helt gennemblødt men det var heller ikke rigtig noget hun lagde særlig meget mærke til andet end mand godt kunne se den var gennemblødt, hendes våde hår hang ned over hendes skuldre og blottede hendes flotte marmor hud men hun lyste ikke op som de andre aftner, månen var dækket af skyer som blev ved med at køre hen over den og kaste skygge over verden, aften var helt mørk om man kunne næsten ikke se noget, det mindede meget om hendes øjne, i stedet for at de var røde som de plejede at være de var helt sorte og tomme af følelser de var kolde.

Wendigo gik stille og roligt på gågaden i regnen og holde sig så godt inde i skyggen som han kunne, ikke at det var noget problem da det var aften og hans sorte hættetrøje hjalp jo også lidt på det. Han gik jo bare rundt om alle steder for at få fat i nogen ofre. Han kunne mærke hans mave gnave fordi han var sulten.

Hans trøje var helt våd men han lagde ikke meget mærke til det fordi han gik og tænkte på noget andet. Da han kigged op så han en pige der var nærmest hvid, hun lyste mere op end den mørke gade så man kunne tydeligt se hende. Han gik lidt ind til siden så man ikke kunne se ham så godt og fulgte hende med hans brune øjne. Hans hud var ikke så hvid så det var let nok at dække med hans hættetrøjen.

Da pigen var kommet et godt stykke tætter på ham tog han stille og roligt sin hætte af så man kunne se hans ansigt men han fulgte stadig hende med hans blik.

Aramantha lagde mærke til noget i mørket og da hun kom tættere på så hun et ansigt det var en fyr, han stod der i mørket, Aramanthas blik var koldt og var vendt mod ham mens hun gik roligt og stille forbi ham og mærkede at hans øjne følgte hende, hun kunne lugte at han var dæmon det var tydeligt hun smilede for sig selv og var lige gået forbi ham, hun vendte blikket lige ud men kiggede nogen gange bagud for at se om han var gået eller stadig stod der og kiggede efter hende.

Hun kørte en hånd gennem håret så det ikke sad helt ind til ansigtet og var klistret, hun kastede det ud til siden og det sad perfekt, men det blottede ikke noget hud nu da det sad ned langs ryggen.

Han kigged et par gange da han var gået forbi hende bare lige for at se om hun kigged tilbage, og det gjorde hun. Han kunne ikke forstå den sære lugt hun havde. Det var ikke et menneske, det var han sikker på Men... "Vampyr.." Tænkte han med det samme. Hvis ikke menneske så måske vampyr. Han var ikke sikker og hvis hun ikke fulgte ham så gad han ikke finde ud af det.

Han kom lidt længer ned af gaden og tog så sin hætte på igen så den dækked hans mund og næse. Han gik tætter ind mod muren og kigged så tilbage til pigen med det lyse hår og da han kigged væk igen rystede han sit hoved og blev bare ved med at gå.

Aramantha gik ind i en gyde og stillede sig op af muren, hun kiggede lidt fra muren og kiggede på dæmonen som åbenbart var gået, hun gik lidt ud fra gyden og fik et lumsk smil på læben, hun ville følge efter ham, hun ville vide mere om ham.
Hun gik på liste tær bagved ham og gjorde alt for ikke at lave en lyd *hvad skal han*
hun var meget nysgerrig over hvem han var, hun ville gerne vide mere om ham hvorfor vidste hun ikke helt, hun havde jo bare lige set ham hun havde overhovedet ikke talt til ham, men der var noget over ham hun ville vide mere om.

Han gik lige længer ned af gaden og kigged kun ned mens han gik, da han hørte en meget stille lyd. Han var alt for sulte til at undersøge hvad det var så han blev bare ved med at gå.

Efter lidt tid gik han igen lidt ind til muren og tog sin hætte af så man kunne se hans hud som ikke var helt lys men stadig ikke helt mørk. Han sukkede let og gik så lidt ud fra muren igen da en pige kom gående lidt længer ned af gaden.

Aramantha gik stadig efter ham lydløst og et lille stykke væk fra ham, hun vidste ikke om han havde lagt mærke til hende, men hun var blevet nysgerrig, nysgerrig efter at vide mere om denne dæmon, han var spændende og hvilken slags var han mon, hun havde hørt at der var forskellige slags af dem.

Hun stoppede og gik ind mod muren og kiggede på dæmonen og gik så ind mod muren stadig efter ham men så man ikke helt lagde mærke til hende, men hun kunne ikke helt gemme sig da hendes øjne blev røde og lyste en smule op i mørket.

Han stoppede op ved pigen og begyndte at tale med hende. Han kiggede lidt rundt mens de talte og da så han nogen røde øjne. Han prøvede at kigge væk så meget som han kunne men han ville gerne vide hvad det var der var fulgt efter ham.

Efter at pigen havde givet ham hendes nummer gik hun videre og han gik mere ind til muren så man ikke kunne se ham på nogen måde. Han kunne stadig se de røde øjne og begyndte at tænke på hvad det var. Han kunne ikke sætter en finger på hvad det var men han blev stårnede langt inde mod muren i håb om at de røde øjne ville komme tætter på.

Aramantha stod og betragtede dæmonen og den pige han nu stod sammen med, bare en tilfældig? hun kiggede på ham i lang tid og hendes blik fulgte pigen da hun gik væk fra ham, hun kiggede mod dæmonen igen men kunne ikke se ham der hvor han stod sidst, hun kiggede rundt og så ham så inde mod muren, et lumsk smil bredte sig på hendes læber, hun kunne mærke at han kiggede på hende, hun gik lidt tættere på men begyndte så at gå lidt langsommere hen mod ham hun havde et skævt smil og hovedet lå på skrå

Han kiggede på de røde øjne og der kom et smil på hans læber da han vidste at det var en vampyr. han rulle med sine øjne og begyndte at gå videre men helt ind mod muren så man næsten ikke kunne se ham. han vidste at vampyren havde set ham og sikkert ville prøve at komme tætter på ham men han var lidt ligeglad med det siden de næsten var det samme.

Aramantha smilede da han bare gik videre, spøjs type men hun gik bare stadig efter ham, han kunne ikke slippe af med hende nu, det var forsent, hun havde bestemt sig og hun ville følge ham hele natten, men med hvilket formål havde hun ikke helt styr på, men et eller andet skulle hun nok finde på.

Han sukkede let ved tanken om det hun havde tænkt sig at prøve på, så rystende han sit hoved og gik så langt ind mod muren som han kunne indtil han bare forsvandt. Han ville gerne havde været der og set hendes ansigt når hun ville finde ud af han hun ikke kunne holde øje med en dæmon som ham.

Hun stoppecde op og kiggede forvirret rundt da ham hun fulgte efter bare lige pludselig forsvandt ind mod muren og ikke var til at se, hun mumlede noget utydeligt og tænkte det også var lige meget, før hun vendte sig om kiggede hun lige en ekstre gang om han virkelig var forsvundet.

Han så hende og dukkede så op lige bag hende og kiggede på hende uden lige og sige noget, han tænkte lidt for sig selv og sagde så, "kigger du efter mig?". De 4 ord og ikke mere, for han vidste hvad hun ville svarer.

Aramantha smilede lumsk, hun kunne mærke at han var bagved hende, hun vende sig hurtigt om i det han talte, hun kiggede på ham med hovedet let på skrå "Hm... ikke hvad jeg havde regnet med..." sagde hun stille for sig selv og gik roligt rundt om ham og kiggede lidt studerende, hvad hun ikke havde regnet med vidste man ikke helt... det var en gåde som kun hende kunne knække

Han kidded lidt på hende da hun mens hun gik rundt om ham. "Du er der ledt sær, hva?" tænkte han and og rystede sit hoved. "du burde ikke være ude så sent... folk kunne jo komme og tag dig!" sagde han og begyndte at grinne.

Hun kiggede undrende på ham da han sagde at hun var lidt sær, hvad mente han dog, hun var ikke spor sær, det irriterede hende og fik hende til at stoppe op og kigge på ham med et stift og koldt blik. Vreden begyndte at sitre i hende da han kom med en bemærkning hun slet ikke syntes om, hun hvæsede højt af ham da han begyndte at grine af hende og gik så meget tæt på ham. "Nu er det så heldigt at jeg kan forsvare mig selv" hun kiggede koldt på ham og bakkede så roligt tilbage fra ham.