a new meeting i see //Elena//

tid 14:56
sted havnen
omgivelser ikke mange men nogen er der
vejr solen skinner og det er dejlig varmt

som altid på dette tidspunkt svømmede hun mod havnen for at se på sin plads, den plads så hun kunne betragtede havet mens hun sang sin smukke sirene sang, den sang som havde jaget flere mænd i deres død end så meget andet. man sagde at vampyrer var de farligeste rovdyr og ja et kunne de også være, men en sirene gjorde andre så tossede af deres smukke sang at de måtte hen til dem, de blev næsten forelsket i dem.
hun trak fati kante og lod sig glide op, hun kørte hånden igennem håret som en kam og lod det glide ned over de intime steder som barmen, så vel at hendes ryg var bar, hun lænede sig tilbage og sukkede, nynnede smukkere end selv en engel, hvilket var meget smukt. hun så op på himlen og lod solen overskylde hende og varme hendes våde krop "My heart is pierced by Cupid, I disdain all glittering gold, There is nothing can console me but my jolly sailor bold." sang hun og smilede næsten drømmende

Elena sad lidt væk på en sten under en bro, hun hadede at blive set. Mest fordi hun ikke var sulten, og kunne ikke lide andre kendte til hendes tilstedeværelse. Elena sad nu alligevel meget godt her, og men så hørte hun en stemme en sangstemme. Som hendes races sangstemme, dem måde ordende fløj ud. Det var stensikkert en sirene som hende selv, af nysgerrighed sprang hun i havet og svømmede over imod lyden. Lydbølgerne var stærke nok, til at tydligt kunne hører i det store hav. Men mest af alt fordi Elena var så tæt på, Elena havde næsten aldrig set nogle af hendes art. For hun var fra en anden flok, på den anden side af havene. Men nogle landvæsner der havde dræbt hendes slægt, nu ville hun forsøge at slå sig sammen med dem som var ved disse have. Elena svømmede op til overfladen, hun kiggede op på den anden sirene kvinde. Elenas dybhavsblå hale hentydede til hun havde været leder af en flok før.
Hun kiggede stadig op på kvinden, med et lille uskyldigt smil..

hun legede næsten med sit hår, da der tit ikke var så meget at lave som sirene, andet end at se smuk ud, synge, forføre og dernæst dræbe "Come all you pretty fair maids, whoever you may be, Who love a jolly sailor bold that ploughs the raging sea, While up aloft, in storm or gale, from me his absence mourn, And firmly pray, arrive the day, he home will safe return." sang hun smukt og forførende, med den viden om at hvis der var en mand der kom forbi ville han blive vanvittig af hendes sang og straks drages af hendes smukke skønhed "My name it is Maria, a merchant's daughter fair, And I have left my parents and three thousand pounds a year, My heart is pierced by Cupid, I disdain all glittering gold, There is nothing can console me but my jolly sailor bold." fortsatte hun lige så smukt, hun fortsatte sin sang også selvom hun havde lagt mærke til den anden kvinde, som hun med et blidt smil nikkede til

Elena beværkede det blide smil, og satte sig op på en sten 5 cm. fra hende. Hun kiggede op på breden, en gruppe mænd havde valgt den rigtigte vej. De var på vej til at byde på en bid mad, eller det ville være maden. Elena ville ikke synge den samme sang altid, hun holdte af at synge.
"I'm dying to catch my breath, Oh why don't I ever learn? I've lost all my trust, though I've surely tried to turn it around.."
De kom nærmere og dette måltid kunne kvinden ikke jage hende væk fra. Hendes sult var kommet, og den gruppe på 4 mænd måtte de dele. Med eller uden kamp.
"You touch my hand, These colors come alive, In your heart and in your mind, I cross the borders of time, Leaving today behind to be with you again.." Hendes smukke sang stemme gled ud, og de 4 mænd var så tæt på de allerede var blevet helt skøre, Elena kærtegnede en af dems kind. Og blev ved med at gentage hendes sange.

hun grinede da hun betragtede hende sætte sig op ved siden af hende og de de fire mænd dukkede op, sprang hun ligeså i vandet og svømmede hen mod dem, hun rakte hånden frem mod en af dem der straks vendte om og gik mod hende, hun lod ham tage hende i hånden og underligt nok kyssede hans hendes håndryg, en ting hun aldrig havde lært at forstå. selvom hun ikke direkte var sulten så var det vel altid godt med en snack engang i mellem. hun lagde en hånd på hver af hans kind og i takt med at han lænede sig frem for at kysse hende gled hun længere og længere ned i vandet, for til sidst at hive ham med i, hun svømmede ned på bunden hvor hun spiste ham

Elena lod sit blik hvile på sit bytte, og ikke kvinden. Hnu trak ligeså stille manden med stille med sig, til han var med hovedet under. Der viste hun sit sande ansigt, de gule øjne og skarpe tænder. Med fuld kræft trak hun ham dybt ned under havet, og æd ham rop og stup.
Efter hun havde ædt ham, kom hun op til overfladen igen. Men de andre to var stukket af enorm frygt, vampyrer kunne bare komme an de havde ikke en chance når de først var i fortryllelsen!

hun svømmede op på overfladen og hævede øjenbrynet "god fangst" hun svømmede hen mod landgangen og trak sig op "sikke dog nogle tøsedrenge, altså helt ærligt de bor i en verden med alle mulige væsner over alt også kan de ikke engang tåle dette" hun rystede på hoved og grinede stille. hun vendte sin opmærksomhed mod pigen og svømmede hen mod hende

"Det siger du ikke, længe siden jeg har fået tøsedreng" Svarede hun med en lille drilsk undertone. Kvinden svømmede nærmere hende, hvilken fik Elena til at synke en klump. For Elena var fra de store have, på den anden side.. Nu var hun en gæst her, som søgte om tilladelse til ophold i disse have..
Elena smilte forsigtigt og betragtede kvindens stille svømmetag over imod hende.

hun nikkede stille "det ødelægger ligesom den gode smag i kødet" hun slikkede på sin finger og betragtede hende synke en klump, hvad var hun bange...sirene burde da ikke være bange de var væsner so forførte andre og åd dem, ikke selv blive bange "er du bange kære søster" det var en underlig ting, sirenerne var vel en stor familie af en slags "så fortæl mig kære hvad er dit navn og hvor gammel er du englelig" spurte hun stille

Elena var ikke bange for at dræbe, mere bange for at blive sendt tilbage til blodøerne hvor hun var den sidste tilbage.
"Jeg er ikke bange,.." Svarede hun stille. "Navnet er Elena Bloodmoon, jeg er 100 år.." Svarede hun stille..