Breaking the bad - Elena

Den ekstraordinære villa, stod som en titan over resten af gadens huse og bygninger.
Dette område af Doomsville var berygtet for sin smukke arkitektur, sine prægtige villaer, og de blomsterfyldte gader.
Men et henrivende springvand hver tiende meter, og med detaljeret og skønne omgivelser, som afspejlet de rige, aristokratiske, og overklasse væsner, som beboet bydelen.

Castle's sidste par måneder havde været meget foranderlige, og utypiske for ham.
Så fordi hans fundament, hans hobbyer, hans livstil, og hans vennekreds havde forandret sig meget, så var det naturligt, at han var igang med en selvrealiserings periode.

Men man kan ikke spise konfleks med selvrealisering på, eller smøre selvrealisering på rugbrød, så han havde fået et midlertidigt arbejde for en rig vampyr, som privat vagt for vampyrens hus, mens hun var på besøg hos sin bror.

Eller også var hun på forretningsrejse.
Eller også svømmet hun i en flod af små børns tåre.

Castle havde ærligtalt ikke hørt efter, da frøken Cassadin, havde fortalt hvorfor hun forlod sit villa i et par dage.
Castle var ikke interesseret i hvorfor. Det var ikke en del af hans jobbeskrivelse.

Der var mange ting som Castle skulle gennemtænke omkring sit liv. Sin eksistens.
Og nogle folk syer når de er eftertænksomme. Andre går lange aften ture. Nogen filosofere og meditere.
Men Castle fortrak at lave dødbringende og lemlæstende fælder. - Han er tydeligvis en mand i perfekt harmonisk balance.

Men det passet meget godt, med det faktum at han skulle beskytte villaen.
Han sad lige nu i en stol, med benene lagt på et stort og mægtigt træbord, hvor han havde samlet alt af værdi i villaen. Ædelsten, guld mønter, små sølv statuer, og ruller af silke, samt andre små nips ting.

Han havde bedre erfaring med, at alle værdigenstande var lokaliseret samme sted, end at have dem spredt udover et stort hus, så man skulle bevogte alle steder på en gang. - hvilket jo var en fysisk umulighed - så for at have øjnene på alt, samlet han alt.

Han sad tilbage lænet i sin stol, mens han lod sit shotgun hvile i hans skød, hvor han lod sine hænder pusse det med en form for klud, bare af meget tyndt stof, og med en form for tykt væske på.
Hans våben havde enlig ikke brug for pusning, men efter tre timer, hvor han havde kigget ud i luften, havde hans hænder lyst til at fortage sig et eller andet, for at dræbe kedsomheden.

Castle havde strategisk sat sig i et lokale med kun en indgang, og med god belysning fra en ordentlig mængde sterinlys.
Men Castle havde efterhånden vendt sig til at fjender ikke altid kommer ind af døren - der findes jo mange overnaturlige væsner med sære evner - så han havde lagt en masse små kulger udover hele gulvet, hvor man knapt kunne have en lille finger mellem kuglerne.
kuglerne var som sådan ikke specielle, men de var lavet af et luftigt materiale, og de havde små klokker indeni et hult rum i dem.
så hvis nogen kom ind i rummet, og hans vampyriske sanser ikke opfanget vedkommende, så ville den mindste berøring af kuglerne få den kugle til at rokke sig ind i en anden kugle, og derved lave lyde, som ville få Castles opmærksomhed.

Indgangen til selve villaen var selvfølgelig koblet til sprængstof på indersiden, så hvis nogen åbnet døren, ville de få deres ansigt udsat for et tryk fra en eksplosion, hvilket nok ville knække de fleste af deres knogler i ansigtet, og brystkassen. Også ville varmen fra eksplosion nok give nogle seriøse forbrændinger, som ville få vedkommendes hud til at ligne brændt toastbrød.
Det samme var tilfældet med villaens ydre vinduer.

der var en snor fælde ved trin nummer tre, af den trappe som førte op til første sal, fra stueetagen. Han havde regnet med at den gennemsnitlige størrelse for en person - aka en tyv - var mellem 165 - 200 centimeter, så han havde fjernet træet fra trin 8, 9, 10, og 11, hvorefter han havde fyldt det naturlige tomrum under trætrinene, med noget supercoolet flydende plastik, som var roligt og flydende, men så snart at væsken kom i kontakt med nok dioxigen, vil væsken blive til sin solide form.
Derefter lagde han et nyt trætin over den supercoolet væske, men det her trin var kun visuelt det samme som det tidligere trin. Det var rent faktisk kun udsendemæssigt ens med det oprindelige trappetrin, men meget mere ustabilt, og skrøbeligt, selvom man ikke kunne se det.
Så nå en person faldt over de næsten usynlige tråd ved trin tre, ville vedkommende falde forover, med ansigtet ned på en af de flaske trappetrin, som så ville gøre at trinet ville knække, også ville man forsætte sin vej ned af, fordi trinet ikke var nok til at stå imod tyngdekraftens kraft, også ville man ende med hoved i den supercoolet væske - og fordi diozigenen i luften ville kemisk blande sig med væsken, når trinet bliv fjernet, ville det blive solidt. - også ville man havde sit ansigt, sin hånd, eller hvad end man stødte ned i væsken med, ville blive fanget i en ekstrem hård kemisk fremstillet plastisk - som langtfra knækker nemt.

fælden var godt nok ikke dødelig, dog, men kunne sagtens bruges til at paralysere en indbrudstyv, som trådte på det tredje trin.

hvilket var derfor Castle havde placeret sig i et rum på første sal, med værdigenstandene.

For toppen af trappen var der et tyndt lagt alkohol, så hvis man gik på det uden at konstant ligge mærke til et tyndt lag væske, så ville man have et brandbart lag væske på sine sko, som Castle ville bruge til sin fordel, til en af de andre fælder, som var længere inde i villaen.

Castle havde nogen små gift spore mellem værdigenstandene på bordet. De lignet små rose torne, og man kunne sagtens undgå dem, hvis man vidste de var der, og derfor bevidst kunne undgå at bare rage sine fingre rundt mellem diamanterne, og guldet, men derimod tage guldet stille og roligt, med god finmoterik.
Giften var ikke dødelig, men den var en paralyserende en nervegift, så man ikke ville kunne bevæge sine arme og ben, fordi hjernen ikke kan sende stimulai ned til kropsdelene, om at de skal bevæge sig.

Castle havde fyldt sit shotgun med sølvkugler, mod vareulve, og med hellige symboler indgravet i kuglerne, til at skade dæmoner, også havde han et lille tomrum i pertronen, som var dækket til af gele, men gelen ville smelte når det bliv udsat for kropsvarme, så indholdet af hulrummet ville blive tømt ud i kroppen, når gelen smeltet. tomrummet var fyldt med helligt vand, mod både vampyre og dæmoner.

Man skulle tro at Castle tænke på at beskytte huset, men han havde faktisk sine tanker et helt andet sted. Han forkuseret sine tanker på sit liv, og hvordan det fremtidigt skulle forme sig, nu hvor han skulle finde en ny livsvej, en ny social cirkel, et nyt sted at bo, og .. et nyt ham. på en måde.

Castle sad med sin ene militær støvle oppe på bordet. Den var lavet af solidt og praktisk læder, som fik dem til at se autoritære ud.
Han havde en sort trøje uden ærmer på, så man kunne se hans drage tattovering på venstre arm. Den mindet ham stadig om hans søn Oliver, og hans ekskæreste Camille.
Han havde militær bukser på, og sad med en kniv i en skede som var sat fast til støvlen. også var der en dessert eagle i et hylstre på hans bælte.
Han havde gjort sine vampyr tænder om til kampredskab, ved at lave et lag stål som kunne blive sat på hans vampyr tænder, så han kunne bide igennem de få ting, som han ellers ikke ville kunne.
På hans knurre på hænderne, var der nogen skræmmende knojern med små metal spikes, som var designet til at slå igennem væv, kød og knogler, så hans vampyriske slag fik lidt ekstra hjælp, til at ligge en modstander ned.

Han havde selvfølgelig også en sportstaske under bordet med ekstra våben... fordi det er bare hans stil.