A voice in the dark. //Elena//

S: Havet.
O: Flot vand der skinner i måneskinnens lys og sand. Nærmest en strand.
T: Nat, og fuldmånen hænger smukt på himlen.
V: Der er dejligt lunt, og ingen vind.
P: En sort tank top, hvid skjorte udenover, sorte bukser og sorte converse sko.

Nille gik roligt på sandet og kiggede udover havet... Måneskinnet fik havet til at se mystisk ud... Hun elskede mystik, det dragede hende. Før på dagen havde hun igen været tæt på at blive genkendt... Hun sukkede irriteret. Nu ville hun dog bare slappe af... Hun satte sig på sandet, tæt på vandet. Hun kiggede roligt på måneskinnet, der glimtede til hende. Hendes øjne glimtede tilbage. "Du så hvem jeg var, du så jeg var bange. Skjoldet er smidt, min frygt er forbi. Jeg møder dit blik, der brænder i hjertet. Nu er jeg genkendt, nu er jeg fri... Verden bliver skræmt af Skammerens kraft. Hende som ser jer helt som i er. Tør i mig møde, skammeren. Hende der altid ved hvem i er...!" Begyndte hun at synge med en engle stemme, der næsten var helt utålelig. Hun elskede efterhånden at synge... Hun kiggede på havet... Mon der var nogle sirener derude? Hun valgte at synge den sang hun havde hørt en sirene synge. "My heart is pierced by Cupid. I disdain all glittering gold. There is nothing can console me, but my jolly sailor bold." Sang hun. Hendes stemme bredte sig i havet kunne hun høre... Hun smilede for sig selv og trak benene op til brystet og slog armene om dem. Hun sang videre med sin smukke stemme.

Elena svømmede op til overfladen, og trak sig op på en storsten ude i det salte vand. Hendes hale havde mere dybhavsblå skær, men det var fordi hun var fra en flok meget længere væk. Hun havde ledet dem, men landvæsnerne havde dræbt hendes familie alt hun elskede.. Nu var det hæv, hun ville fjerne alle landvæsner fra livet! Æde dem med hud og hår, brække hver en knogle i deres små svage kroppe!
Elena spærrede ørene da en smuk stemme, fjøl igennem den kolde luft. Ikke en sirene stemme, men lugten fra en shapeshifter tøs. Elena svømmede under vandet, og videre hen imod kysten. Hun kom op over kanten af havet igen, tættere nok på til at kunne se kvinden. Elena klemte øjne lidt sammen, og betragtede kvinden i skjul.

Nilles øjne søgte roligt rundt... En lyd i havet fik hende til at høre mere efter.
En sirene var det sikkert... Hun vidste at de væsner fandtes. Hun havde mødt to-tre-fire stykker nu. "Come all you pretty fair maids. Whoever you may be. Who love a jolly sailor. That plows the raging sea" Sang hun videre og rejste sig. Hun lukkede øjnene. "When i see your eyes, i see you fail... I feel no shame, when i see your pain..." Hun håbede lidt på at der var en sirene der dukkede op... Men kun lidt!

Elena kom med hovedet over overfladen af det salte hav, og lagde hovedet lidt på skrå.
Hvad det en sang som de sang her? Elena svømmede i mod nogle klipper som var tæt ved kysten og kiggede på Nille med et roligt men alvorligt blik. Elena kom ikke herfra så hvad skulle hun vente..
"My heart is pierced by Cupid, I disdain all glittering gold, there is nothing that can console me but my jolly sailor bold. " Sang hun videre med sin vidunderlige stemme, som alle faldt for på stribe.

Nille så den flotte Sirene komme hen imod hende... Nille satte sig igen, lidt væk fra kysten. Sirenens sang stemme var smuk.. Fuldkommen.
"Come all you pretty fair maids. Whoever you may be. Who love a jolly sailor. That plows the raging sea."Sang hun med sin skammer stemme... Og dog ville man ikke skamme sig af den. Hun ville bare synge utåleligt uskyldigt, og smukt. Hun kiggede på sirenen med hovedet på skrå.

Elena kiggede på Nille med hovedet uskyldigt på skrå, Elena hadede at synge den sang for mang gange. Hun skiftede altid fra de sange hun hørte rundt omkring, med en uhyggelig stemme nynnede hun en meldoi som lød som de væreste spøgelser.. Men dog var den så smuk man ikke kunne forstille sig andet end den, det lød som hvisken.. Hvisken som kom med en uhyggelig vind ind imod ens ører.

Musik: https://www.youtube.com/watch?v=CrpmgQpiNkw

Det sirenen sang var indbydende... Men det var også uhyggeligt!
Nille satte sig længere væk, og holdte sig for ørerne... Hun rejste sig op, og kiggede på vandet. Hun kiggede opmærksomt på det... Langsomt.. Langsomt kom det tættere på Nille. Det rejste sig op i højde med hende. Hun tog hænderne væk fra ørerne, og rørte vandet med en finger. Vandet formede sig til en boble, og Nille vendte håndfladen op ad. Boblen svævede fint, og roligt over hendes håndflade. Hvorfor hun gjorde dette? For at koncentrere sig om vandet i stedet for Sirenens sang.

Elena forsatte med den smukke sang, som dog var så uhyggelig. Hun svømmede stadig tættere på Nille, og svømmede nu meget tæt ved hende, tæt op ad kysten. Uden at gå på grundt. Elena så så vidunderlig smuk ud, og hendes bevægelser var yndefulde og hendes sang så fantastisk smuk. Hun kiggede på Nille, og holdte sine øjne på Nille. Og sang videre.

/Sorry kort svar, krea sigt. //

Nille gik lidt væk, og sank en klump... Gad vide hvad sirenen endelig ville? Hun fortrød at hun havde stået der, og prøvet at få sirener hen til hende... Det var dumt. Så dumt... "Hej." Sagde Nille blot. Dumt dumt dumt dumt! *Du er så dum, Nille...* Tænkte hun.

//Det går nok .//

Elena smilte uskyldigt, de øjne som var fyldt med uskyld.. Som havde flere drab på ryg end den væmligste dæmon. Elena havde været noget af en landvæsen æder, var hun stadigvæk. Hun åd bare mænd som kvinder, en den lille shapeshifter så nu ret inbydende ud. Hun sang videre.
"Hej" Svarede hun med en vidunderlig stemme og forsatte sin sang. Som båede kunne lokke mænd men skam også kvinder.

Hun følte sig draget, men pludselig dukkede Syna op foran hende. Den første skammer, og dog var hun død... Kun Nille kunne se hende. Nille fik koncentration igen.
"Stop med at synge!" Det ville sikkert ikke hjælpe så... "Stop med at synge... Læg stille..." Skammer stemmen. Den man ikke kunne sige nej til... Den uskyldige sang strøg rundt i havet, ned i dybet, men Nilles blik var kun på sirenen. Og dog glødede øjnene ikke.

Elena kunne mærke hun skulle holde op med at synge og begyndte derved at blotte de tænder som var skarpere end en vampyrs. Øjne så gyldne de kunne skræmme alle, hun hvæste af Nille. OVer den evne som blev bragt over hende. Elenas ansigt var et stort maraidt.