My life is a wreck//Nille//

Sted: Firewood Park
Omgivelser: Træer og ingen andre end Enochian
Tid: 03:00
Vejr: Sner lidt + det er koldt

Dem der engang havde været hans venner, fortsatte det liv som han ville have, dyrkede jorden, bragte varer til marked og udvekslede stjålne kys efter solnedgangen. I hans øjne var de kun skygger, lige så ubetydelige som de frygtsomme egern og kaniner i skoven som er mere eller mindre blinde for den verden de er omgivet af.
Men han var ingen skygge, han var hel - og uimodtagelig for den frygt der beherskede alle andre. Han var blevet tildelt evigheden. Han var ingen flygtig gæst på jorden, nej han var dens herre, og havde hele evigheden til at forme den efter hans vilje.

Løvet på parkens træer havde antaget en snavset brun farve, og vinden der blæste igennem det havde fejet den sidste rest af sommerheden bort. Ikke fordi det generede ham, personligt havde han altid bedst kunne lide vinteren som de var hoppet på hovedet ind i.
Enochian stod lænet op af en, af parkens mange træer. Han havde hørt der skulle være så fredfyldt i Firewood Park, så hvorfor ikke besøge den? Han var ret så sikker på at han ville ødelægge freden, men det var ikke ligefrem noget han var stolt af.. Han ville gerne have et normalt menneske liv, men det var umuligt. Han var en Minotaur, og han ville aldrig blive andet. Han sukkede kort og gled ned og sidde.
Enochian fik hurtigt rejst sig op da han synes han hørte noget, men inden han kunne nå at registrere noget faldt han sammen på knæene, han brød ud i et smerteskrig, og trillede om på ryggen. Han lagde og spjættede mens hårene forsvandt, Horne forsvandt.. Alt det som kendetegnede en Minotaur forsvandt og han blev langsomt et menneske helt ufrivilligt. Fordi det var ufrivilligt kom hans lille alterego frem og overtog det hele

Enochian vågnede midt inde i parken, med kun et lille lændeklæde som dækkede det som han ville havde dækket.. Han var ved at være godt træt af det.. Han vågnede altid op flere forskellige steder, det skete ret tit for ham og han kunne aldrig huske hvad der var sket dagen før det... Hver gang han vågnede følte han sig trist til mode.. Sidste gang han var vågen sad han inde i en kro, sammen med nogle af hans 'venner' for en aften.. Det var det sidste han huskede inden alt blev sort. Han havde sikkert drukket sig selv under bordet, så var han blevet slæbt ud af kroen af hans 'venner' også havde de lagt ham i parken.. Det var hvert fald det som han troede var sket..

"Fang heksen!" råbte en mand og stemmen rungede højt rundt i parken. Nille løb så meget hun kunne... Nille havde en sort jakke på som var lynet op den havde også hætte som var røget ned. Sort tank top, sorte bukser og sorte converse sko. Hendes hår var frit og fløj rundt mens hun løb. Efterhånden var den nye nyhed spredt... En heks var i underworld. Ja, de troede så at denne heks var Nille, men hun var ikke heks. De blev blot skræmt af hendes sjældne evne. Så de troede simpelthen på at hun var en heks, og de ønskede hende brandt. Dejligt. Helt vidunderligt! Nej, det er ikke vidunderligt.

Efter at have ledt mændene på vildspor, var hun en klodsmajor og hamrede hovedet ind i et træ. Hun besvimede med det samme og ramte jorden med et "DUNK"

Da hun spærrede øjnene op led hun af en hovedpine der kunne minde meget om et knivsår. Hun peb lidt, men tog sig sammen. Hun var ikke et lille barn! Hun var leder... Hun sukkede træt. Hun kiggede sig omkring og fik øje på en skikkelse der lå ned. Hun undrede sig lidt... Hun gik hen til ham mens sneen knasede under hendes fødder. Hun rødmede lidt da hun så at han ikke havde specielt meget tøj på. "Øhm, er du okay?"Spurgte hun stille og kiggede alle andre steder end på ham.

//Håber der er noget at svare på //