This is how life use to be - Caden -

Tid Klokken er vel 15:52
Sted Aurora og Cadens hjem i Firewood Village
Omgivelser Ja der er hvad der nu engang er i et hjem
Vejr Det er nu egentlig ganske godt vejr, solen skinner og vejret ånder bare ro!
Emnestatus
Privat [fortidsemne]

Vejret stod nu engang i sit bedste, hvilket blot var et sjældent syn. Dog udnyttede folk så tilgengæld godt af det gode vejr, børn var ude og lege, alt i mens der var adskillige par ude og går i parken. Det var som om, alt ondt var glemt denne dag og at man blot forsøgte at fokusere på det gode. Alle de mennesker der var ude, glemte for en kort stund hvor svage de var, børnene nød deres frie liv...alle var væk fra alt hvad der mindede om fare. I en tilfældig gade gik Aurora, hun var overraskende glad for denne dag. Måske var det synet af alle de glade par, der selv fik hende til at tænke på sin egen lille mr. Loverboy der hjemme. Han var nu ganske sød og utrolig lækker! og selvom hun måske ikke bar de samme stærke følelser for ham, så var der da følelser på vej. Hvis tingene fortsatte i den retning de kørte nu, jamen så kunne det da gå godt.
Netop som hun passerede en gyde, syntes hun at kunne fornemme nogle pusle ind på hende...nogle som igennem den sidste lang tid havde fulgt efter hende. Dog for hver gang hun havde kigget tilbage, havde der ingen været...så hun havde blot slået det væk, som værende ingenting. Men som hun stod ved indgangen til gyden, kunne hun med et mørke et par hænder omkring sig. Hun skulle til at give et skrig fra sig, dog havde vedkommende en stor hånd om hendes mund, hvorpå han trak hende ind i gyden. Hun blev hamret direkte ind imod en mur, hvorpå hun fik øje på et par røde øjne "mhh jeg har ledt længe efter dig" lød det fra en spindende stemme. Han havde et godt greb omkring hende, så det var næsten umuligt for hende at flytte sig. Ganske vidst havde hun styrke som en vampyr, men hun havde ikke indtaget føde i lang tid...så med andre ord var hun ikke helt stærk. Hun knurrede af ham, vidste tænder...som skulle det skræmme ham. Dog fik dette ham blot til at grine hæst "ohh hvor er du sød..." han tav og det drillende blik i de røde øjne blev helt seriøst "måske er din lille ulv også ligeså sød...måske er han ligeså sød når vi river hans rygsøjle ud" knurrede han og greb fat om hendes hals. Hun vidste udemærket godt hvem denne mand var og hvem der var med ham. Hans slags havde været efter hendes slags i mange år, og det var deres skyld at hendes artsfæller langsomt uddøde. Han så tænktsomt på hende og det brugte hun til sin fordel, da hun hurtigt fik sparket ham over skindebenet og derved forvirret ham. Havde han ikke været forvirret, så havde hun nok ikke overlevet og da slet ikke fået chancen for at rive hjertet ud af brystet på ham! Lettet over at komme fri, sukkede hun og tørrede sin hånd ren igen. Dog måtte hun sande, at han ikke var den sidste...de ville komme efter hende og hvis hun var sammen med Caden, så ville han blot være i ligeså stor fare! Hun måtte vel nyde sin sidste dag med ham, for i morgen ville hun være væk...og det ville være som havde hun aldrig eksisteret.

Efter hele kampen, fik hun rettet op på sig selv, hvorpå hun skyndte sig hjem. Lige nu ville hun bare indenfor også ind i sikkerhed. Måske var hun gammel, men hun magtede ikke at dø igen for så at leve op igen! det var sgu trættende i længden, det med konstant at dø også leve op igen. Hun rystende tankerne væk det sekund hun så døren til sit hjem, og derfra gik der ikke lang tid fra hun stod ude på gaden og til hun var indenfor. Hun kærte hånden igennem håret og fik et smil op på sine læber "Hej Caden søde...jeg er hjemme" kaldte hun og så sig rundt, alt i mens de grønne øjne betragtede hver enkel ting. Hun kunne jo ikke være sikker på om de havde fulgt hende hjem eller om det i første omgang kun var ham. Hun trak en ring op af sin lomme og holde den i sin hånd, hun havde været ude og købe ind også havde hun fundet en ring...en ring der havde mindet hende om ham. Så med andre ord havde hun bare været nød til at købe den til ham. Hun rynkede brynet da han ikke kom, og valgte derpå at gå længere ind i huset "Sweetheart...er du hjemme?" hun rystede på hovedet og gik ud i køkkenet

//jeg håber dette er godt nok!

Da hun endelig fik øje på ham, kom der et næsten sandfærdigt smil op på hendes læber. Det gjorde hende næsten ondt, at hun snart skulle forlade ham og hun derved aldrig ville kunne være en del af hans liv. Men hvem vidste, de kunne stoppe med at jage hende når han var 80 år. Hun var udødelig, så på den måde ville det heller aldrig gå imellem dem. Han ville blive ældre alt i mens hun forblev ung, dette var nok også en grund til hun blev nød til at forlade ham. han fortjente bedre, han fortjente en som rent faktisk kunne blive gammel med ham, en som han kunne dø sammen med også få børn med. Hun blinkede tankerne væk, da hun følte hans arm om sig og de bløde læber imod sine egne. Hun lagde armene om hans hals og gengældte kysset "virkelig...du hørte mig ikke, mhh du skulle havde fortalt mig du havde taget et bad, så kunne jeg jo havde hoppet ind til dig" spandt hun og nappede ham drillende i underlæben. Hun gav slip på ham og sendte ham et stort smil "dejligt, jeg er også sulten" hun gik hen til ham og lagde armene omkring ham, dog således hendes front var imod hans ryg. hun hvilede sin pande imod hans ryg og sukkede "den var fin, men den er bedre nu" dette var så den fuldkomme sandhed, hun havde det i den grad bedre nu. Nok var hendes følelser ikke ligeså stærke som hans men dette betød dog ikke, at hun intet følte for ham.
Hun trådte væk fra ham og holde ringen op "jeg kom forbi markedet også fandt jeg denne ring...og jeg tænkte straks på dig" hun holde en grå stor ring op imod ham. Den havde en enkel sten på, hvis farve havde samme farve som hans øjne. Et par øjne som nok havde været det første som tiltrak hende. De intense øjne, så smukke og tiltrækkende. Som regel havde det altid været manden som lagde an på hende, dog var deres møde helt anderledes...og det var hvad der nok havde gjort det hele så anderledes! Fordi hun rent faktisk havde været den der lagde an på ham, hun havde utrykt sin interesse for ham, og ikke omvendt. Hun lagde ringen i hans hånd, hvorpå hun gav hans kind et kys "jeg smutter lige ned og henter noget vin også er jeg tilbage igen" hun gav ham et drillende klask i røven, hvorpå hun vendte om for at smutte hen for at hente noget rødvin

//aww hvor er han sød!