Are you brave..?//Sebastian Castle//

Sted: Samling af Soul River
Tid: 05:00
Omgivelser: Vand.. Det naturlige?
Vejr: Få og små snefnug daler ned på jorden
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Et mareridt. Det var hvad det hele var, Aliyah kunne ikke vågne for sit evige mareridt, for hun levede i det mareridt. Hun var begyndt med at tvivle på sig selv, hun begyndte med at tænke på meningen med livet, og når hun tænkte på det blev hun trist til mode. Hun havde prøvet meget for at holde hendes hoved koldt, men det var begyndt at blive svært. De digte og filosoffer hun en gang satte højt, tog fejl. Døden kom til alle hun holdt af, og tiden udvisker ikke ens minder og forvandler det til støv, ikke når man har evigheden til rådighed. Minderne bliver siddende for evigt, det er ikke nogen som man bare glemmer. Tag for eksempel et menneske, de ældes og når de gør det så følger de normalt med deres kære, dør deres kære overlever den anden nok et par år mere... Så mennesket skal ikke lide så meget som dem med evig liv, dem med evig liv følges ikke med deres kære, de ældes slet ikke...
Hun rystede kort på hovedet for at få hendes triste tanker ud af hovedet. Hun gik ude i Soul River med vandet op til knæene, hun havde taget et par liv den nat, men denne ene nat følelse det forkert.. Hun havde været vred på sig selv efter hun havde dræbt dem, men så alligevel havde hun en følelse af tilfredshed inden i... Hun vidste hvad hun var, og hvis hun ville overleve skulle hun dræbe.
Snefnugende landede blidt på jorden, i vandet og på hende, og lige når de landede smeltede de lige så langsomt.... Nogengange forstår Aliyah egentlig ikke hvorfor hun ikke blev en vampyr istedet for en dæmon? Hun er hurtig, og overtræder ikke gamle traditioner.. Det mindede egentlig meget om en vampyr.. En klam hånd tog fat i hendes ankler under vandet, og efterhånden som tiden gik kom der flere og flere til, hun kunne godt gætte sig frem til hvad det var... Drowners... Hun ville havde rykket sig, men det havde alle fået et godt og fast greb rundt om hende, og der gik ikke langtid før de rev i hendes og hun smaskede hovedet ned i det kolde vand.
De prøvede at trække hende med ud, hun kæmpede imod, det hjalp dog ikke så meget at kæmpe imod da de var så mange og stadig kunne få hende langsomt længere ud. Et lavmælt skrig slap forbi hendes læber.