Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Den sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164955 indlæg i 8752 emner
Gydens mørke //Abaddon//
Side 2 af 2 • 1, 2
Sv: Gydens mørke //Abaddon//
Gæst- Gæst
Sv: Gydens mørke //Abaddon//
Hun skar et æble ud i både og lagde kerner og stilk på en serviet ved siden af. Der var så meget forskelligt mad, som hun aldrig havde smagt før. Hun vidste slet ikke, hvad hun skulle tage og hvad hun skulle vælge fra. Det kunne godt være, at hun var sulten, men så sulten var hun heller ikke, at hun kunne spise lidt af det hele. Hun kiggede rundt i rummet på de forskellige tæpper der hang på stenvæggene. Hun var sikker på, at det ikke var en af kirkefolkene, der havde hunget dem op. Der var sikkert ikke andre end Rafael som var i dette rum. Men hvorfor havde han lige valgt at eje et rum i kirketårnet? Hun vidste det ikke, og var rent faktisk også ligeglad.
Hun sendte Rafael et smil. Jo længere tid de var sammen, jo mindre troede hun på, at han var ond. Det var lidt som om han mistede noget af sin hårde skald. Som om han glemte at tage den på.
"Ved du hvad?" sagde hun, men fortsatte uden at vente på svar, "Jeg tror ikke, at du er ond. Og jeg tror heller ikke, at du er et monster." Hun smilte endnu mere og fortsatte: "Du sagde noget med, at du var hård ind til kernen, men at du ikke viste det. Ret mig, hvis jeg tager fejl, men jeg tror mere, at det er omvendt." Hun tog endnu en tår af sit vand. Havde hun ret? Det håbede hun, at hun havde.
Gæst- Gæst
Sv: Gydens mørke //Abaddon//
Gæst- Gæst
Sv: Gydens mørke //Abaddon//
Lily tog en af bådene, hun havde skæret af et æble, og spiste den. Hun havde rent faktisk ikke lyst til at spise mere. Hun havde kvalme af den forfærdelige historie. Hun rejste sig og gik hen til den dør, som de var kommet ind ad.
"Undskyld, men mine forældre bliver nok sure, hvis jeg ikke snart kommer hjem," sagde hun og lavede et trist udtryk i ansigtet.
Hun havde kvalme, fordi han lige havde fortalt at han engang åd sin hund levende. Det gav hende ligesom ikke rigtig lyst til at være her længere. Det kunne godt være, at han havde forsikret hende, at han ikke ville gøre hende noget, og det troede hun på. Hun havde bare ikke lyst til at være sammen med ham længere. Nu hun tænkte nærmere over det, var den hundehvalp nok ikke det eneste han havde slået ihjel. Og morder var nok kun én af de ting han kunne kalde sig.
Hun havde bare lyst til at tage hjem, hvis bare hun havde haft et hjem, men det behøvede hun jo ikke at fortælle ham. Hun kunne jo bare løbe indtil han ikke kunne se hende længere, og så bare lade som om, at hun var på vej hjem.
Gæst- Gæst
Sv: Gydens mørke //Abaddon//
Gæst- Gæst
Sv: Gydens mørke //Abaddon//
Hun åbnede døren ud til kirkegården og fortsatte ned ad stien, indtil hun var uden for kirkens grund. Hun stoppede op, vendte sig om og kiggede op mod klokketårnet, som de var kommet ind ad.
Hun havde ikke løjet, da hun havde sagt, at det havde været hyggeligt. Hvis hun ikke havde vidst noget om hans fortid, havde hun sikkert lænt sig tilbage i stolen, og nydt at høre ham fortælle om alt muligt. Da hun gik, var hun ikke længere bange for ham, selvom hun måske burde være det. Problemet var bare, at hun var en lille smule utryg ved situationen. Hun ville hellere et eller andet sted hen og tænke dagens begivenheder igennem.
Et eller andet inden i hende, gav hende lyst til at vende om og råbe: 'Nej jeg vil egentlig ikke gå alligevel,' men hun vidste godt at det ville være dumt. Jo, hun havde da lyst til at møde ham igen, men lige nu ville hun sove, og hun kunne ikke sove, når hun vidste, at han var i nærheden.
Hun gik lidt længere ind i byen, og kravlede op i et træ. Det blev lidt besværligt da hun kun kunne bruge én arm, men ikke så svært, som for et helt normalt menneske. Hun var vandt til at klatre i træer, og som sneleopard kunne hun bare springe op i dem. Hun forvandlede sig ikke til en sneleopard denne gang. Dels fordi hun vidste at hendes tøj slet ikke ville kunne holde til mere. Dels fordi, hun havde på fornemmelsen, at det ville gøre mere skade end gavn. Hun ville ikke kunne gå på det ene ben, hvilket ville være... træls, da man skulle bruge alle fire. Det ville nok også gøre en smule ondt, når ledene drejede rundt gennem forvandlingen. Bladende dækkede hende nedfra, så man ikke kunne se op på hende, og oppefra, så solen ikke trængte så godt igennem. Selvom der var lyst, kunne hun godt sove. Hendes ene ben hang ned fra den gren hun sad på, mens det andet var trukket op mod brystet. Hendes ryg lænede mod stammen, og hendes hovede hvilede på hendes knæ.
Den stille vind blæste ind melle bladene og ind gennem hullerne på hendes trøje og de få huller på hendes bukser. Hun kiggede lidt på hullerne, og kom i tanke om hvor hun havde fået dem fra. Hun kiggede også ned ad sine arme og så en masse sår. Hun vidste at hun også havde en hel masse på ryggen, og at hun burde gå hen på skadestuen, men det gad hun ikke.
Gæst- Gæst
Sv: Gydens mørke //Abaddon//
Gæst- Gæst
Sv: Gydens mørke //Abaddon//
Selvom dagen havde været fuld af rædsel og jeg-vil-bare-gerne-hjem tanker, så havde det da været en spændene dag, nu når hun tænkte tilbage. Måske havde det ikke været så hyggeligt på selve tidspunktet, men når hun tænkte tilbage, havde det da været fedt. Måske bare en smule. Hendes begejstring for ting og hendes nysgerrighed skulle hun måske til at få styr på, men ikke nu. Lige nu havde hun noget andet i tankerne. Noget som krævede lidt mere af hendes nysgerrighed.
Hun kiggede rundt. Gaderne var stadigvæk overbefolkede. Hun hoppede lydløst ned fra træet, og var lige ved at miste balancen, da hun ikke kunne bruge den ene arm til at holde den med, men hun væltede ikke.
Hun løb gennem gaden, så godt hun nu kunne, uden det gjorde alt for ondt, og hen til udkanten af byen, hvor kirken lå. Hun kiggede først tøvende på stien, før hun krydsede kirkegården og åbnede døren ind til selve kirken. Hun kiggede hen mod alteret og et lille grin spillede om hendes læber. Det var måske en lille smule... sjovt(?) at gå ind i en kirke og spise et stort måltid nogen tid efter, at hun havde holdt en kæmpe prædiken, om at Gud gerne måtte redde hende fra den grusomme død. Og nu var hun her igen. Det var jo lige før, at hun skulle gå ind i troen og bede både morgenbøn og aftenbøn hver dag. Ej, vel??
Hun kiggede forsigtet op ad trappen, til det rum Rafael og hende havde været i. "Hallo? Rafael? Er du der stadig?" kaldte hun stille for at advare ham, om at hun kom. Mest for at hun ikke skulle afbryde ham i et eller andet, så det kom til at gå ud over hende, hvis hun bare kom dumpende ind i rummet uden nogen forvarsel.
Hun begyndte ligeså stille at gå op ad trappen og gjorde sig umage med at tage sig god tid.
Gæst- Gæst
Side 2 af 2 • 1, 2
» Mørke ~ Cody
» I tåge og mørke? - Jazmin
» Ild og mørke lyster, emnesøgning
» Det pragtfulde mørke-Jean.
Fre 1 Nov 2024 - 12:48 af Juniper
» Bog klub - idetråd til bøger
Tors 31 Okt 2024 - 15:29 af Genevira
» A royal search for knowledge
Tirs 29 Okt 2024 - 19:47 af Renata
» What do you get, when you mix a broken heart with bad company?... A sinful cocktail.
Man 28 Okt 2024 - 23:38 af Victoria
» Wait a meow-ment... this can't be good! - Dr. Trott
Søn 27 Okt 2024 - 2:02 af Vinyx
» Ny hersker af Aquener (admin nyhed)
Lør 26 Okt 2024 - 17:53 af Victoria
» In the Hands of a Demon - Emery
Ons 23 Okt 2024 - 23:18 af Emery
» Your new home, my little sweetheart
Tirs 22 Okt 2024 - 20:12 af Renata
» As if anything would change (Valentine)
Søn 20 Okt 2024 - 23:20 af Valentine