I tåge og mørke? - Jazmin

Jazmin så ind i det blotte spejl. Hendes ansigt havde den normale form, samt hendes skuldre og ned af. Der var intet anderledes ved hende. Hun var den samme som altid. Hun samlede læbestiften op, lavede en kysmund og smurte blot den røde læbestift rundt om læberne. Der var ikke ret meget ved det, men hun stadig tid til at sminke sit fine ansigt. Hun rejste sig langsomt op. Den sorte kjole, med de røde mønstre, faldt ned af hende og lagde sig normalt.

Et par minutter senere, var hun ude af døren. Tjenestepigerne, og Fay var stadig inde i huset. Fay var sikkert gået i seng. Og Pan, legede sikkert med ulven, eller Star.
Hun smilede en anelse for sig selv. Det var en nydelse at komme ud alene, end med alle mulige hun ikke snakkede nok med. Hun snakkede ikke ret meget med Fay længere og havde heller ikke tænkt sig det.
Hun gik langs gaden, med åbne arme til at tage imod hvert et væsen natten ville bringe. Hun så til alle sider, for at sikre sig, at ingen ville angribe hende. Hun var blevet gravid, så hun ønskede ikke at der skulle ske barnet noget.
Hun ville gerne forsøge at tage sig af det, og ikke mindst passe på det. Selvom faren, var en person hun bestemt ikke brød sig specielt meget om, måtte hun tage det som det kom.
Hun gik videre. Hun så til alle sider. Hun var alt for paranoid. Hun stoppede dog op, da en person fangede hendes blik. Hvad pokker lavede han ved et træ, oven i købet var den ved en sø? Var der en grund til det?

'' Undskyld mig. Men, hvorfor sider de der? '' Hun så kort ned i jorden, inden hun så ned på herren igen. Hun forstod det stadig ikke, selvom hun virkeligt forsøgte at regne det ud. Var der en god grund til det?
Måske var han blevet afvist af en kvinde, og havde forsøgt at gemme sig for hende, eller folk der havde set det..
Måske var der sket så meget andet.

Jazmin så blot på ham. Hans udseende, var fint nok, men dog ikke helt det hun ledte efter. Dog tændt hun ikke på udseende, men på personligheden. Indtil videre, virkede han som en fin og fornuftig fyr. Han var anderledes i forhold til andre.
Hun tog sig kort ned til maven. Den var begyndt at knurre en anelse, men det var nok nærmere barnet, der var sulten. Hun sukkede en anelse, og så blot på herren. '' Jeg beklager, min sulten mave. ''
Hun smilede dog en anelse imens, hun sagde de få ord.

Duften af dæmon, kom ind på hende. Var der flere dæmoner? Hun havde ellers lidt håbet på, der kun var få tilbage. Men som skæbnen jo sagde. Der kom flere og flere. Hun smilede videre, som før.
'' Jeg, er blot ude for at nyde naturen. Stilheden, og den klare nattehimmel. '' Hun så kort på ham, inden hun bevægede sig tættere frem imod ham.
Hendes øjenfarve ændrede sig, hvis man lagde mærke til det. Den lettere mørke sorte, med en anelse grå i, kom frem. Jazz var på vej frem, til at overtage kroppen endnu engang. Nu skulle hun nok lave rag i den.
Jazz bevægede sig tættere på herren, og lagde en finger på hans brystkasse. Der begav hun sig til at gå rundt om ham, imens fingeren kørte med på hans krop.

'' Så, en fræk fyr som dem.. Nyder blot mørket, og stilhed. Det nægter jeg at tro på. Er de flygtet fra noget? '' Et større, og tydeligere smil dukkede op på hende.
Hendes personlighed havde også ændret sig en hel del.
Hun lod en finger, eller hånden køre længere ned imod hans skridt. Der tog hun dog hårdt fat på den. '' Vil du, med en tur? '' Hun bed sig selv i læben, samtidigt med et smil. Hun så ham i øjne, og forsøgte nærmest at forføre ham.

Jazz smilede blot for sig selv. Troede han selv, at han var stærkere end hende, og mere intelligent? Han troede sikkert han var ældre end hende. Hun havde levet længere tid, end de fleste..
Hun så blot på ham, da han hev hende ind foran ham.
'' Har din ingen manere? Man hiver ikke bare i en kvinde. '' Et smil dukkede op på hende igen. Hun var egentlig bedøvende ligeglad med ham. For hendes skyld kunne han rende og hoppe som han ville, så længe han ikke genere hende.

'' Men, alt i alt.. Jeg er Jazmin. Du kan kalde mig Jazz istedet. '' Hun så bare på ham ind i øjne. Burde hun bruge sin evne eller lad vær? Hun grinte for sig selv inden i.
'' Og de er? '' Hun så koldt på ham, men hev sig tættere på ham. Hun lod den anden hånd glide ned, imod han skridt. Jo tættere på hun kom, jo større blev hendes smil, inden hun tog hårdt fat omkring det. Ikke hårdt nok til det blev skadet, men hårdt nok til han ville tænde på det.
'' Du tænder mig. '' Hun gik tættere på ham, med munden, og hviskede det ind i øret på ham, med en lettere forførende stemme.

Hun så blot på ham. Han svarede hende tydeligvis ikke på hvem han var. Hvorfor skulle hun så have fortalt hvem helvede hun var? Hun så kort og kontant på ham, inden hun hev sig uden fra hendes greb.
'' Jeg er sulten.. '' Hun så på ham med et blik, der nærmest sagde hun ville æde ham. Måske ville hun også æde ham? Hun så på ham, og smilede blot. '' Jeg tager lidt af dig. '' Hendes kække smil blev sidende, på hendes fine ansigt.
Hun så på ham, inden hun trak sig helt tæt på ham igen. Hun plantet et kys på hans kind, videre hen imod hans mund, inden hun begav sig imod halsen. Hun trak sig tilbage og så kort på ham, inden hun ville sætte de skarpe tænder i ham igen.
'' Er du klar? ''

//OKay Jeg kan ikke spille når du spiller sådan i god- mode hele tiden.//

// Hvad mener du?//

// Ved du hvad god-mood er..... ? Hvis nej så er god mode hvor man nærmest styrre det der skal ske, min karakter ville aldrig lade dig komme så tæt på som at kysse ham.... Men du giver mig ingen mulighed for at gøre noget på den måde du skriver//

// Hør. Du har mulighed for at skrive i din, at hun ikke når så langt? Jeg har lov til at skrive det. Desuden, er det, det min karakter netop ville gøre. //

//Hvordan skal jeg nå at skrive det i min, når hun allerede gør et o.o//

Okay.. Hvad vil du gerne have slettet? //