A snowman //Lynie//

S: The Forest
T: 13:45
V: Koldt og det sner en smulle
O: Der ligger sne, og der er massere af træer.


Det var tidligt på eftermiddagen. Godric var gået ud for at lege i snen sammen med hans hund Leslie. De løb et lille stykke ind i skoven. Der lå et par vældede træer som de klatrede over. De var for dovne til at gå uden om det. De kom et godt stykke ind i skoven før de standsede. Godric havde lyst til at bygge en snemand, så han bukkede sig ned og tog noget af det kolde sne op. Han havde ikk hansker på så det var meget koldt for hans hænder. Han lavede en sneboldt ud af sneen i sine hænder. Han lagde sneboldten ned i sneen, og så sig en gan rundt for at se om der var nogle i nærheden. Han kunne ikk se nogle, men det var ikk ens betydning med at der ikk var nogle i nærheden, men han tog chansen. Det vil tage alt for lang tid at side og rulde sneboldten selv. Han brugte sin evne til at rulde den for sig. Han så at den hurtigt blev støre, men den var langtfra stor nok endnu. Han kunne høre en gren som knækede, og skyndte sig at stoppe med at bruge tankens kraft. Han så over hvor lyden var kommet fra.

Lynie kom gående i sneen som hvirvlede rundt om hende, hendes blå hår havde hvide pletter i fra sneen og det så faktisk ikke så dårligt ud endda, sneen var en smule hård at gå i og Lynie havde kun små gummisko på og en baggy stribede trøje samt nogle små shorts, hun var kold, hendes krop var helt bleg så hun nærmest kunne sammenlignes med en vampyr og dog ikke, hendes læber var mørke blå og hendes hænder helt frosne, som når man havde haft sine hænder i en fryser. Hun havde gået i skoven et stykke tid nu, gået og kastet snebolde ud i luften og sparket lidt til sneen, der var ikke mange i skoven men hun havde alligevel fået øje på en, en meget fascinerende en faktisk, det var en dreng, eller han lignede i hvert fald ikke en på hendes alder, og han havde også en hund med. Lynie havde gemt sig bag et træ og så på drengen som så ud til at være ved at lave en snemand, men ikke lige frem af sig selv, men på en eller anden måde fik han den til at rulle af sig selv ned i sneen og den blev langsomt større, nysgerrigheden voksede i Lynie og som hun kom til at tage et skridt frem mod drengen kom hun til at træde på en gren som knækkede, hun kiggede hurtigt ned og så op igen og så på drengen som havde vendt sig mod hende, hun så tøvende på ham og kunne ikke rigtig finde på noget at sige og derfor bare stod og stirrede på ham.

Godric så direkte på pigen med et lidt varsomt blik. "Hvem er du, og hvor længe har du været her?" spurgte han. Godric tog et lille skridt over mod hende, men stoppede så igen. Han havde desvære medvind, så han kunne ikk lugte hvad hun var. "Hvad er du?" spurgte han så. Han så på hende, og gik en lille bue om på den anden side af hende. ikk for tæt på, men nu vidste han at hun var et menneske. "Du er et menneske" sagde han, og gik resten af vejen rundt om hende. Leslie gik forsigtigt over til hende, og snusede en enkelt gang inden hun gnubede sig op af pigens ben som en kat.

Lynie åbnede munden men intet kom ud, hun lukkede den igen et kort øjeblik og åbnede den så igen og denne gang med lyd "Jeg hedder Lynie" *løgn!* hun hed Carolyn men hun gik under navnet Lynie "Nok til at se din evne i hvert fald" hun grinte svagt og kort, inden hun stilte sig op af træet hun stod ved og kiggede på ham med armene overkors, hvad hun var... hendes blik fulgte ham da han gik en lille bue om på den anden side af hende, hun kiggede undrende på ham *suprise* hun var et menneske, ja men med overraskelser, hendes blik fulgte ham stadig som han gik helt rundt om hende, men hendes blik vendtes mod jorden da hun mærkede noget gnide sig op af benet på hende, en hund, hmm... *den ser da sød ud* hun smilede til den og strøg en hånd over hovedet på den, inden hun atter vendte blikket mod drengen "og hvem er du så" hendes tonelege var bestemt.

Godric så på Lynie med et smil. "Jeg hedder Godric, og jeg kan se at du har hilst på Leslie." sagde han med et lille grin. "Hun er utrolig nysgerig og kælen." Han grinede stadig. Han gik over til den snebold han havde rulet og begyndte selv at rulle videre på den. Den var ved at blive en smule tung, og han var på en måde iriteret på Lynie fordi hun var kommet. Nu kunne han ikk bruge sin evne mere, men han var også på en måde glad for at hun var kommet. Nu havde han en at tale med. Han så over på Lynie. "Hvad bringer dig entlig her ud i skoven nå det er så koldt, og i så lidt tøj?" spurgte han.

Godric.. Hm.. Hun havde aldrig hørt det navn før, men det lød faktisk ret godt *Godric* hun kiggede ned på hunden og smilede, "det kan ses" hun gik på huk ned foran den og nussede den "Hej med dig" hun vidste godt at den ikke svarede tilbage men det var altid sjovt at tale med et dyr, hun kiggede over mod Godric da han begyndte at rulle sin snebold selv hun smilede "hvorfor bruger du ikke bare din evne" hum havde set han havde brugt sin evne det var det som havde gjort hende nysgerrig og gået et skridt hen mod ham. Hun trak på skulderne, hun var bare gået en tur og i så lidt tøj, tjo vel nok fordi hun ikke havde noget andet da hun boede på gaden "Jeg fik bare lyst til at gå en tur" hun smilede svagt og kiggede på hunden igen som hun stadig sad på huk foran og nussede, "hva laver du selv herude" hun kiggede spørgende op på ham.

Godric så en gang på Lynie. "Øhm. Jeg havde ikk noget at lave der hjemme, så jeg besluttede mig for at gå ud og lave en snemand." Han så over på den kæmpe sneboldt han havde lavet. Den var næsten lige så stor som ham selv var, og han gad ikk lave den støre. Han satte sig på hug, og tog noget nyt sne op og lavede det til en sneboldt som han begyndte at side og rulle. Den blev langsomt støre, men det havde gået hurtiger, og nemmerer, med tankens kraf.

Lynie så på den snebold som nu var blevet stor og kiggede så på Godric igen, "hyggeligt" hendes blik fulgte ham som han begyndte at rulle en snebold til, hun kiggede på hunden som hun satte sig på huk foran igen og nussede den, den havde en dejlig blød pels som hun holde imellem sine finger, hun forstod ikke rigtig hvorfor han ikke bare brugte sin evne til at rulle den snebold hun havde jo set det så hvorfor ikke gøre det, hun nussede hunden videre og sagde nogle sjove lyde til den som man ikke lige hørte så tit fra en 17 årig pige men hun elskede hunde, det var så søde og virkelig sjove at lege med, hun rejste sig op til sidst noget tid efter og kiggede på Godric og hvordan det stod til med hans snemand

Godric stoppede med at rulle snebolden, og så over mod Lynie med et lille smil da hun sagde de lyde til Leslie som lagde sig ned på siden og vil have Lynie til at klø sig på maven. Godric gik over til dem og satte sig på hug ved siden af Lynie. Det var godt for Leslie at hun havde fundet en som gad klappe hende. ”Kan du godt lide dyr?” spurgte Godric smilende og så op på lyne. Gad vide om hun kunne lide katte dyr og i så fald om hun kunne lide tigere? Det var kun hende som kunne svare på de spørgsmål, og dem som kendte hende.

Hun smilede kært til hunden da den vende sig om på siden, Lynei vidste straks hvad det gik ud på og gav sig til at klø hunden på maven, hun kiggede på Godric da han gik hen og satte sig på huk ved siden af hende, hun smilede til han inden hun vendte blikket mod hunden igen, Lynie smilede "Ja jeg kan godt lide dyr" hun kiggede på Godric igen og smilede til ham, hun kunne godt lide dyr men de enesre hun sådan lige havde set var hunde og katte og heste da det var de mest normale dyr der var på gaden man altid lagde mærke til, da hun syntes hun havde haft blikket nok på ham da der var gået lidt vende hun blikket mod hunden igen og kiggede bare på den med et lidt tomt blik og kløede den på maven.

Han tænkte sig lidt om inden han stille spurgte hende ”Hvad med tigre og den slags dyr? Kan du lede dem?” Han var nysgerrig og så afventende på hende, og lagde med det samme mærke til hendes tomme blik. ”Er der noget du er ked af eller hvad siden dit blik er blevet tomt?” han så på hende med et trist blik. Han kunne ikk lide hvis folk var triste.

Hun kiggede op på ham igen, tigere og den slags dyr, mente han rovdyr, hun smilede "Jeg kan godt lide tigere og andre dyr af den slags ja" hun nikkede og denn gang forblev hendes blik på ham, hun sukkede da han sprugte til hendes tomme blik, hendes blik med det samme mere varmt og venligt, "Nej, slet ikke eller..." hun skulle til at fortælle hun boede på gaden og hun prøvede at holde den tanke ude men hver gang den kom blev hun trist og hendes blik tomt, mn hun havde ikke helt lyst til at fortælle ham om det, hvem gad også høre hvad hun lavede hvor hun boede "nej der er ikke noget" hun smilede skævt til ham, det var lidt svagt det smil.

Godric lage hovedet en smule på skrå. ”Du lyver” sagde han. ”Hvad er det der nager dig?” han var ikk typen som gav op når han havde sat sig noget i hovedet. Efter lidt tid spurgte han så ”vil du gerne se en levende tiger?” han smilede en smule drenget til hende.

Hun så let undrende på ham da han sagde hun løj og ja det gjorde hun, selvfølgelig gjorde hun det vis der var noget hun ikke var vild med at tale om, men han spurgte hende om hvad der nagede hende så hvorfor ikke fortælle ham det, "mit liv nager mig" sagde hun lidt irriteret, men hun var ikke irriteret på ham men på hendes liv, hun hade det. Hun kigggede spørgene på ham med et skævt smil, hun trak på skulderne, "Øh.. ja det vil jeg godt" hun smilede til ham og rettede sig lidt op

Han så en smule trist på hende da hun fortalte at det var hendes liv som nagede hende. Han nikkede langsomt, og smilede stort da hun sagde ja til at se en tiger. ”Okey men du må ikk blive bange. Jeg lover at den ikk gør dig noget.” Det var en kildrende fornemmelse han fik når han forvandlede sig. Det startede ved hans hjerte, og bredte sig så ud gennem hele kroppen. Først ned gennem maven, og ned gennem ryggen. Ned til hoften og ned gennem benene. Op til brystet og ud gennem ammende til hænderne, og op til hovedet. Han elskede virkelig fornemmelsen af at forvandle sig. Da han var færdig stod der en tiger der hvor han før stod. Den så på Lynie med sine flotte gule øjne. Han tog et forsigtig skridt over mod Lynie, som om han var bange for at gøre hende bange.

Hun smilede og nikkede "okay" hun forstod nok ikke helt hvad han mente med at han ikke ville gøre hende noget, hun kiggede på ham med et spørgende blik, et undrende blik, hun så lidt overrasket på tigeren som nu stod foran hende som før var Godric, hun så lidt tøvende på tigeren eller Godric som det nu var der tog et skridt frem mod hende, lidt bange måtte hun indrømme at være men hun rykkede sig ikke hun blev sidende der hvor hun var og kiggede på ham, hun lagde hovedet på skrå og betragtede Godric

Selv om hun prøvede på ikk at virke bange for ham kunne han godt mørke at hun var det lidt alligevel, så derfor gik han ikk tættere på, men lagde sig i stedet for ned så langt han var og betragtede hende stille. Hun skulle lære ikk at være bange for ham. Han havde aldrig gjort en fortræd før, og vil forhåbentlig heller ikk komme til det, men han var parret til at angribe hvis det nogle sinde blev nødvendigt. Han vidste godt at han vil komme til at dræbe et par stykker takket være sin far. Han var en lejemorder og trænede også Godric i at dræbe. Der kom en lyd over fra krattet, og hans øre drejede i den retning så han bedre kunne høre. Lyden kom igen og Godric så over mod lyden. Han var klar til at slås, men det var bare en lille kanin, og han så tilbage på Lynie igen.

Hun smilede da han lagde sig så lang han var, hun kravlede lidt tættere på ham og lagde sig så ogs så lang hun var og var ikke lang fra ham kun et par centimeter skilte deres ansigter, hun var stadig en anelse bange men hvem ville ikke være det, en tiger var lige foran hende, hun betragtede ham med et smil på læben og hænderne mod kindernene og albuerne støttende mod jorden, hun så undrende på ham da en lyd fra krattet kom, hun så i den retning han gjorde og grinede lidt da det bare var en kanin som lavede lyden, hun kiggede tilbage på Godric og smilede til ham, hun betragtede ham med hovedet på skrå

Godric lagde sit hoved ned på sine forpoter, og betragtede Lynie. Han ville helst ikk skræmme hende mere end nødvendigt. Han kunne tydelig mærke at hun ikk var helt tryk for ham endnu så han ville helst ikk skræmme hende alt for meget. Han drejede hovedet en smule, og så over på den mindste af sneboldene. Han var nødt til at lave den snemand færdig. Han begyndte at rulle den mindste af sneboldene. Det gik faktisk rimelig hurtigt med at få den stor, og da den var en smule mindre end den anden, men ikk meget, løftede han den mindste op på den store. Nu manglede han kun at lave en snebold mere, og så lave dens ansigt, og så ville den være færdig. Han så over på Lynie igen, med sine gule lysende øjne.

Denne Godric var yderst interessant, at han kunne lave sig om til en tiger, det var fantastisk, gid hun også kunne noget ligne det, men hun var kun et menneske, der var intet specielt over hende.
Hun betragtede Godric lave sin snemand færdig, det var lang tid siden hun havde lavet en snemand, hun havde ikke haft lysten til det. Hun smilede til ham da han kiggede tilbage på hende, hun havde sat sig op og kiggede nu på ham med hovedet på skrå og et roligt smil, han skulle bare fortsætte, hun syntes kun det var interessant at kigge på at han lavede den snemand.