Well hello there - Lynie

S-parken
T-15.20
O-træer hist og her og folk
P- [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og et par sko der passer til
V-sol og let varme men ikke alt for varmt


En dag som alle andre var startet som de normalt gjorde for en kvinde som Miss Smith, roligt gik hun der hjemme og passede sig selv og havde kigget ud af et vindue et par gange, i løbet af dagen som var i gang og den slags ting der, og roligt besluttede hun sig for at gå sig en tur, og komme ud at kigge og den slags der, for der ville jo ikke komme til at ske noget på denne dag, hvis hun bare blev der hjemme og den slags der.
Hun smilte for sig selv, da hun endelig var blevet færdig og den slags der til at hun kunne komme ud af gå, så roligt kiggede hun på sig selv en sidste gang, bare sådan for at være sikker på at hun ikke havde noget på sig som ikke skulle være der, og roligt smilte hun og gik så ud af sin hoveddør og lukkede den efter sig, og gav sig så til at gå sig den tur hun havde sat sig for at gå.
Det var nu en meget rolig og ikke alt for varm dag til at gå sig en tur som denne her, og roligt som hun gik der og havde gået i et godt stykke tid, stoppede hun op og kiggede hen på en form for park og roligt bevægede hun sig hen mod den og gik så vider ind i den og kiggede sig roligt omkring, mens hun gik der og alt det og roligt smilte hun bare på sig selv, da hun jo ikke gik sammen med nogen som helst, men man kunne jo aldrig vide om man ville møde nogen, på sin vej eller hvad man kom til men det måtte tiden jo vise sig, om man gjorde og alt det.
Hun gik der roligt og havde jo ikke ligefrem travlt på nogen måder, så hun gik bare i et roligt tempo og det hele, hvilket jo kun var godt selvom hun kunne være der hjemme og tegne for at tjene penge, men hendes salg af sine kultegninger havde gået sådan okay på det sidste, så hun syntes selv at hun havde fortjent sig en fridag som denne her og det var jo også dejligt og kunne ha sig sådan en, bare engang imellem ellers ville man bare ende med og blive for stresset og den slags, og det ville jo slet ikke være godt på noget måder, men som hun gik der fik hun øje på en bænk og gik roligt hen til den for lige og sidde lidt det, og roligt satte hun sig ned og kiggede roligt rundt, og sad der et godt stykke tid og nød jo bare vejret.

Endnu engang havde Lynie besluttet sig for at gå sig en tur, bare for at få en pause derhjemme fra, hun gik og tænkte på, hvordan hun skulle sige til Anca, at hun faktisk... ville giftes med ham, hun vidste at han var meget mere drage end hun nogensinde ville være, fordi han var født som det, han havde levede med det hele sit liv, så han tænkte nok slet ikke som et menneske ville gøre.
Hvor Lynie havde levet som menneske i noget tid, før hun blev drage, så hun havde stadig en 'menneskelig' tanke gang tilbage, som hendes drage var langsomt ved at tage over kunne hun mærke, i nogen situationer, hvor hun blev mere og mere aggressiv, hvor som menneske, ville hun havde været mere forsigtig.
Hun ønskede dog virkelig at blive gift med den hun elskede, det havde ikke ændret sig meget, hun ville giftes med Anca, men hun vidste at han ikke var sådan anlagt, hun vidste at for ham skulle de allerede være sammen forevigt, der var ikke noget der kunne skille dem ad, hvor Lynie havde brug for et ægteskab for at kunne forsegle deres kærlighed...
Hun var fuldstændig opslugt i hendes egne tanker, da hun lige pludselig blev stoppet af en stærk og fast hånd, der tog fat om hendes arm og hev hende med dem.
Hun kiggede rundt, hvor hun fik øjenkontakt med et stort muskelbundt, det var kun en fyr.
Hendes drage reagerede hurtigt og han fik en advarende knurren fra hende, men han så ikke ud til at fange advarslen, for han hev hende bare tættere ind til sig.
"Hvad laver en køn tøs som dig her?" spurgte han med en charmerende men mystisk stemme, som højts sandsynligt skulle tiltrække hende, men det var hun langt fra. hun vred sin arm fri af hans greb og vendte sig mod ham, hvor hun gav ham en syngende lussing, så han gik et par skridt tilbage. Dog gav han ikke op og der satte Lynie grænsen, hun tog fat og hans arm og ben, før hun kastede ham fra sig, eftersom hun var blevet drage, havde hun fået flere kræfter og denne mand vejede slet ikke særlig meget, så han var let for hende at kaste rundt med.
Dog havde hun ikke set den pige som sad på bænken hvor hun havde smidt ham hen imod, men heldigvis røg manden langt over bænken hvor hun sad.
Hun gik hurtigt hen til pigen med et undskyldende smil.
"Undskyld, jeg havde ikke lige set dig, før jeg smed ham væk" sagde hun og kiggede roligt på pigen.